Den 9. december 2010Spørgsmål fraUdenrigsudvalget tiludenrigsministeren af 17.november 2010. URU alm. del– spørgsmål 54.

Spørgsmål 54:

”Vil ministeren oversende en note med ministerens analyse og vurdering af sluterklæringen fraG20-topmødet i Seoul den 11. og 12. november 2010?”

Svar:

Sluterklæringen sammenfatter de væsentligste resultater af drøftelserne på G20-topmødet iSeoul.Et af de helt centrale emner på dagsordenen i Seoul var det fortsatte samarbejde inden for

Rammen for Stærk, Bæredygtig og Balanceret Vækst.

Rammen blev lanceret på G20-topmødet i Pittsburgh i september sidste år, hvor G20-landene enedes om at fremme stærk,bæredygtig og balanceret vækst på globalt plan. Med dette overordnede mål for øje aftalte manat diskutere og vurdere de kollektive konsekvenser af landenes økonomiske politikker, atidentificere potentielle risici for den globale økonomi samt at forsøge at blive enige om ativærksætte fælles handlinger. Et centralt redskab inden for Rammen for Stærk, Bæredygtig ogBalanceret Vækst er den såkaldte Mutual Assessment Process (MAP), hvor der gennemføresgensidige vurderinger af de fremskridt, der nås i forhold til de fælles mål. På det forrige G20-topmøde i Toronto i juni i år nåede G20-landene til enighed om generelle og overordnedepolitikanbefalinger til degrupperaf lande, som står over for samme typer af økonomiskeudfordringer. På G20-topmødet i Seoul vedtog man at fortsætte og styrke det multilateraleMAP-samarbejde. Et centralt emne var her, hvorvidt der burde fastsættes kvantitative grænserfor vedvarende store ubalancer. Fra amerikansk side havde man op til mødet foreslået, atlandenes betalingsbalanceunderskud/-overskud maksimalt måtte udgøre 4 pct. af BNP, hvilketder imidlertid ikke var opbakning til i G20. Derimod enedes man om, at G20’s finansministreog centralbankchefer i første halvdel af 2011 skal diskutere indikative retningslinjer ogindikatorer for, hvornår økonomiske ubalancer vurderes at være for store og derfor kræverindgriben og korrektion. Man enedes også om, at en første vurdering, baseret på nye indikativeretningslinjer, af landenes politikker (herunder finanspolitik og penge- og valutapolitik) skalpåbegyndes og gennemføres under det franske G20-formandskab i 2011. Inden for Rammen

enedes man om en handlingsplan (Seoul Action Plan) med fem politikområder, hvor dedeltagende lande i et supplerende topmødedokument har tilkendegivet intentioner ogmålsætninger for egne tiltag og initiativer. De fem politikområder er (1) penge- og valutapolitik,(2) handel og udviklingspolitik, (3) finanspolitik, (4) finansielle reformer og (5)strukturreformer. Selve sluterklæringen indeholder desuden fælles kompromiserklæringer omfælles forpligtelser i forbindelse med Seoul-handlingsplanen. Især vedrørende penge- ogvalutapolitik balanceres i erklæringen mellem på den ene side ønsker (fra især USA og EU) om,at G20-landene bør bevæge sig i retning af mere markedsbestemte valutakursregimer og højeregrad af valutakursfleksibilitet, som afspejler de underliggende økonomiske forhold, og afstå frakonkurrerende devalueringer, og på den anden side ønsker (fra bl.a. Kina) om, at de udvikledelande, inklusiv dem med reservevalutaer, bør undgå for store udsving i valutakurserne medhenblik på at reducere risiko for store udsving i de internationale kapitalbevægelser. G20-samarbejdet inden for Rammen for Stærk, Bæredygtig og Balanceret Vækst forventes udbyggetyderligere under det franske G20-formandskab i 2011, som har tilkendegivet at ville prioriterebl.a. valutakursspørgsmål og internationale monetære spørgsmål.Et andet centralt emne, som berøres i sluterklæringen, er

reformen af Den Internationale

Valutafond (IMF).

På G20-topmødet i Seoul endosseredes enigheden fra G20-mødet forfinansministre og centralbankchefer den 22.-23. oktober, som efterfølgende var blevetgodkendt i IMF’s bestyrelse. Der var således enighed om en række elementer i den IMF-reform,som det ikke lykkedes at sikre enighed om på IMF’s årsmøde medio oktober. G20 nåede bl.a. tilenighed om en kvote- og stemmereform inden januar 2011, som indebærer et skift ikvoteandele til dynamiske vækstlande og udviklingslande (EMDC) og til underrepræsenteredelande på mere end 6 procentpoint. Desuden enedes man bl.a. om at sikre øget repræsentationtil EMDC’erne i IMF’s bestyrelse ved at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer, derrepræsenterer de udviklede europæiske lande, med samlet set to medlemmer senest fra 2012.Der henvises i øvrigt til finansministerens skriftlige redegørelse til udvalget af 3. december 2010vedr. reformerne af IMF.På G20-topmødet i Seoul enedes man desuden om

reformer af den finansielle sektor

ved atendossere den såkaldte Basel III aftale om skærpede krav til bankers kapital og likviditet og vedat tilslutte sig Financial Stability Board’s (FSBs) anbefalinger om øget overvågningsintensitet og-effektivitet og om imødegåelse af risici skabt af systemisk vigtige finansielle institutioner(SIFIs). Desuden gentog G20 den fælles forpligtelse til at begrænse risikoen for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioners destabiliserende effekter på det globale finansielle system. I denforbindelse anmodes FSB om i foråret 2011 at identificere de jurisdiktioner, som ikkesamarbejder fuldt ud med bl.a. FSB og Global Forum on Tax Transparency and Exchange ofInformation i forbindelse med deres evaluering af, hvorvidt disse udviser fremskridt mht.informationsudveksling og administrativt samarbejde.Med hensyn til

bekæmpelse af protektionisme og fremme af handel og investeringer

tilkendegav G20, at 2011 udgør et kritisk tidspunkt for afslutningen af Doha-forhandlingerne iWTO. Det blev samtidig understreget, at handel kan være et effektivt redskab til at reducerefattigdom og fremme økonomisk vækst i udviklingslande, herunder særligt i lavindkomstlande.Flere lande, herunder flere dynamiske vækstlande, har været modvillige over for at drøfte

Doha-spørgsmål i G20-regi. Ved de seneste topmøder har man blot givet udtryk for, at man såfrem til en Doha-aftale. Et vellykket resultat af Doha-forhandlingerne vil bane vej for yderligereøkonomisk vækst og samtidig udgøre et værn mod protektionisme. Det er dog usikkert,hvorvidt G20 også reelt vil skabe politisk momentum til fordel for en snarlig, ambitiøs ogbalanceret afslutning af Doha-runden. Det er vigtigt, at G20 sender et klart signal om, atprotektionisme ikke er vejen frem, men at det tværtimod er i alle landes interesse, atprotektionistiske tiltag udfases, og man i stedet satser på frihandel.På G20-toptopmødet i Seoul var der også enighed om en række overordnede principper for

udvikling,

kaldet ”Seoul Development Consensus for Shared Growth”. Samtidig vedtog manen flerårig handlingsplan for udvikling inden for ni områder: infrastruktur, modstandsdygtigvækst, fødevaresikkerhed, regeringsførelse, handel, videndeling i G20, et finansielt system, der ihøjere grad imødekommer behov blandt små og mellemstore virksomheder, privateinvesteringer og jobskabelse samt udvikling af menneskelige ressourcer. G20 anerkender nu, atøkonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdom er essentiel for verdensøkonomien, og det giverderfor god mening, at G20 som konsekvens heraf anlægger en sammenhængende tilgang ogdiskuterer udvikling som en integreret del af G20’s bredere dagsorden. Det er velkomment,hvis G20 kan skabe øget politisk momentum, fremdrift og dynamik i forhold tiludviklingsdagsordenen. G20-linjen i Seoul vurderes at være i overensstemmelse med de danskeudviklingspolitiske prioriteter i forhold til prioritering af økonomisk vækst og beskæftigelse,bl.a. via investeringer i infrastruktur og bedre rammebetingelser for alle aktører i den privatesektor.. Det er dog samtidigt vigtigt, at der fokuseres på mulig merværdi af G20’s engagement,som bør være komplementær og differentieret i forhold til de eksisterende fora og institutioner.Gennemførelsen af G20 initiativerne vil i vid udstrækning skulle ske via de multilateraleinstitutioner, FN, IMF, Verdensbanken, der regionale udviklingsbanker, etc., og det erafgørende, at disse initiativer drøftes i institutionernes bestyrelse af deres globalerepræsentantskab..Om de øvrige emner -

energi, klima, grøn vækst og anti-korruption

– enedes G20-landeneom at forpligte sig til på mellemlang sigt at udfase ineffektiv subsidiering af fossile brændstoffersamt om at anmode G20-landenes finansministre og energiministre om at rapportere omnationale fremskridt på topmødet i Frankrig i 2011. På klimaområdet og vedr. grøn vækstforpligtede landene sig bl.a. til nationale strategier for grøn vækst, som fremmer miljømæssigtbæredygtig global vækst sammen med jobskabelse og adgang til energi for de fattige. G20vedtog en handlingsplan til bekæmpelse af korruption, og enedes om at G20-arbejdsgruppenskulle udarbejde årlige rapporter til G20-topmøder om implementeringen heraf.