[Den aktuelle situation i Afghanistan i forhold til MDG-målsætningerne, særligtmålsætningerne om hhv. at udrydde ekstrem fattigdom, ligestilling mellem kønnene,adgang til uddannelse samt om mødre- og børnedødelighed – besvarelse afsamrådsspørgsmål A.]

2015-målene, der blev vedtaget for 10 år siden, har opnået enorm betydningsom vor generations fælles forpligtelse til at tackle global fattigdom. Målenehar samlet og givet en fælles retning til indsatsen både i Nord og Syd – ogvigtigst af alt konkrete bench-marks for succes. På topmødet bekræftedeVerdens ledere deres vilje til og nødvendigheden af at opfylde 2015-målene.Fra dansk side er det vurderingen, at topmødeerklæringens vedtagelse er et godtudgangspunkt for at fokusere indsatsen i de næste fem år. Det er dog helt klart,at der kræves en meget stor indsats fra både FN, donorer og udviklingslande,hvis målene skal opfyldes.

Dette gælder også for Afghanistan. Det er dog svært at måle præcist, hvordandet går med opfyldelse af målene i Afghanistan, fordi der i høj grad er mangelpå data. Den nyeste FN rapport om status for 2015-målene i Asien (2009/10)konkluderer, at Afghanistan er det land i regionen, som er dårligst på vej iforhold til at opfylde målsætningerne. Rapporten kan kun sige dette medsikkerhed på de indikatorer, hvor der er tilgængelige data, men gætter på, at detogså står skidt til på de øvrige indikatorer. Min gennemgang i dag er derforbaseret på flere forskellige kilder, idet der mangler data fra Afghanistan i deofficielle FN rapporter.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at 2015-målene er defineret lidtanderledes i en Afghanistan-kontekst. Da 2015-målene blev defineret ogunderskrevet, var Afghanistan under ledelse af Taliban, og det var først i 2004,atdenafghanskeregeringunderskrevdeklarationenommålene.

Målsætningerne skal normalt opnås senest i år 2015, og de skal måles mod etudgangspunkt i 1990. Men for Afghanistan, skal målsætningerne først opnås i2020, og udgangspunktet varierer fra 2002-2005. Derudover har Afghanistanogså defineret et ekstra mål, et niende MDG, nemlig fred og sikkerhed. Dettemål er også med i Afghanistans egen fattigdomsstrategi, den såkaldteAfghanistan National Development Strategy(ANDS).

pr. dag, skal falde med 3 procent pr. år frem til år 2020, og andelen der opleversult skal falde med 5 procent pr. år. Det er meget svært at måle på dette områdei Afghanistan. Ifølge den afghanske centralbanks årsrapport 2008-2009, har denafghanske økonomi været i støt fremgang i de seneste år med årlige vækstraterpå mellem 9 og 14 procent for 2008-2009 viser den foreløbige opgørelse dogkun 2,3 procent, hvilket bl.a. skyldes den den dårlige høst. Med et BNP perindbygger på kun 426 USD er Afghanistan imidlertid fortsat ét af verdensfattigste lande. Mere end 42 procent af befolkningen lever underfattigdomsgrænsen. Mange, særligt i landområderne, mangler tag over hovedet,fødevarer og arbejde. Det vurderes, at 20 procent af befolkningen lider kroniskaf mangel på mad, mens 18 procent i nogle sæsoner mangler mad. Næstenhalvdelen af alle børn i Afghanistan er undervægtige. Det skyldes blandt andetmanglende variation i maden – de fleste afghanere lever hovedsagligt afkornsorter, især hvede.

Der er sket signifikante fremskridt i forhold til afghanernes adgang tiluddannelse (MDG nr. 2). Målet er simpelt: I 2020 skal alle børn færdiggøre enfolkeskole uddannelse. Men udgangspunktet er svært: Meget få børn var i skoleefter Taliban – særligt piger – og Afghanistan har en meget ung befolkning. Ca.halvdelen af befolkningen er under 15 år, hvilket er den højeste andel i verden.Under Taliban gik kun 700.000 børn i skole, og det var vel at mærke kundrenge. Nu går syv en halv millioner børn i skole – hvilket svarer til ca. 58procent af børnene i skolealderen. Godt en tredjedel af disse (2,5 millioner) erpiger. Det er hovedsagligt i landdistrikterne, og i de sydlige og centrale dele afAfghanistan, at børnene ikke kommer i skole, og det er fortsat pigerne som ihøjere grad end drengene må blive hjemme. Så der er fortsat langt til målet,men der er taget et gigantisk skridt fremad og det går fortsat i den rigtige3

At opnå ligestilling mellem kønnene ogempowermentaf kvinder er ikkeoverraskende en stor udfordring i Afghanistan (MDG nr. 3). Målet omhandlerlige adgang for mænd og kvinder både ift. uddannelse, politik, økonomi ogadgang til retsvæsenet. Uddannelsesområdet har jeg allerede omtalt, og herkræves altså en stor indsats for at få alle Afghanistans piger i skole inden 2020.Kvinder i Afghanistan har kun sjældent en egen indtægt, men arbejder oftest ihjemmet. Vold mod kvinder har længe været et omfattende problem og skyldesbl.a. kvinders lave status i samfundet. På det politiske område har man sikretkvindelig deltagelse i parlamentet gennem kvoter – 68 ud af 249 pladser erreserveret til kvinder – men særligt på provins og distrikts niveau er kvinder inogle provinser dårligt repræsenteret. På det retslige område er der dog fornyligt sket et positivt tiltag med en ny lov om udryddelse af vold mod kvinder.

Det er Afghanistans målsætning, at børnedødeligheden skal reduceres til entredjedel i 2020 (MDG nr. 4). Dødeligheden for spædbørn og børn under fem åri Afghanistan er blandt de højeste i verden – kun tre lande i Afrika har en højerebørnedødelighed. Der er sket små forbedringer de seneste år så det ikke længereer hvert fjerne barn der dør før det fylder fem, men kun hvert femte barn. Det erstadig uhyggelig højt. De forbedringer der trods alt er opnået skyldes bl.a. atforældre er blevet mere bevidste omkring vigtigheden af hygiejne, og størreudbredelse af vaccinationer. Men der er fortsat meget store udfordringer, sombl.a. skyldes manglende adgang til rent drikkevand og sanitet.

Det er målet, at mødredødeligheden skal reduceres i endnu højere grad inden2020, nemlig til 25 procent af niveauet i 2002 (MDG nr. 5). Også på detteområde er Afghanistan blandt de lande i verden med den dårligste statistik:1400 mødre dør pr. 100.000 levende fødsler. I praksis betyder de tal at hverottende kvinde på et tidspunkt dør under barsel eller fødsel. Den vigtigste årsager, at der mangler kvalificeret kvindeligt sundhedspersonale i mange afsundhedsklinikkerne, og dermed har kvinderne ikke adgang til hjælp. Op til 9ud af 10 fødsler finder sted i hjemmet, og helt op til 8 ud af 10 fødsler findersted uden kvalificeret sundhedspersonale. Som med børnedødeligheden harAfghanistan meget langt igen for at kunne nå sine målsætninger inden 2020.

Med andre ord: Det står skidt til med 2015-målene i Afghanistan. Men der erendnu 10 år til, at målsætningerne skal være opfyldte. Landet opleverfremskridt på flere områder, bl.a. indenfor uddannelse og økonomisk vækst, ogdet internationale samfund – inkl. Danmark – gør en stor indsats for at hjælpeafghanerne med at implementere landets fattigdomsstrategi og opnå 2015-målene.

Afghanistan er en skrøbelig stat, og vi må ikke glemme, at Afghanistan fornylig er kommet ud af årtier med krig og konflikt, og fortsat kæmper medoprørsstyrker som vi ser det i Helmand, så udgangspunktet for de ambitiøse2015-mål derfor er lavere end i mange andre udviklingslande. Afghanistan harførst og fremmest behov for at skabe varig fred og sikkerhed, for at opbyggestaten, og for at fremme frihed, demokrati og menneskerettigheder. 2015-målene adresserer ikke alle disse vigtige behov.

Jeg har lige – sammen med udenrigsministeren – lanceret en ny politik forvores indsatser i skrøbelige stater. Den beskriver, hvordan vi sætter ind, nårskrøbelighed er en udfordring. Det gennemgående tema er statsopbygning. Deter nødvendigt først og fremmest at forebygge, stabilisere og genopbygge, og pålængere sigt skal vi have fokus på at opbygge velfungerende demokratiskestater. Vedvarende konflikt og usikkerhed i skrøbelige stater truer både staterneselv og deres nabolande og kan i sidste ende også sætte vores egen sikkerhed påspil.[Danmarks engagement for at sikre en positiv udvikling i Afghanistan - besvarelse afsamrådsspørgsmål B.]

Danmark har bidraget til bestræbelserne på at skabe sikkerhed og stabilitet iAfghanistan siden 2001, hvor Taliban-regimet blev afsat ved en internationalstøttet militær aktion. Danmark har blandt andet bidraget til den positiveudvikling i landet ved siden 2002 at yde udviklingsbistand til Afghanistan medfokus på statsopbygning og menneskerettigheder, uddannelse samt støtte til enrække nationale programmer, som sigter på at forbedre levevilkårene.

Den danske bistand til Afghanistan har i perioden 2002-2007 ligget pågennemsnitligt ca. 180 mio. kr. årligt, inklusive bistanden gennem danskeNGOer og humanitær bistand. Siden er bistanden til landet steget støt ogbeløber sig nu til knap 500 mio. kr. om året. Det betyder at Afghanistan er detland der modtager mest økonomisk bistand fra Danmark.

Danmark har en integreret politisk, militær og civil indsats i Afghanistan, hvorjeg i dag vil redegøre for det bistandsmæssige engagement. Danmark har valgtat fokusere bistandsindsatsen på tre hovedområder: (1) statsopbygning;(2) uddannelse; og (3) forbedring af levevilkår. Kvinders vilkår og rettigheder,bekæmpelse af narkotikaøkonomien samt fremme af god regeringsførelseindgår som tværgående hensyn, foruden at vi støtter dem direkte gennemenkelt-projekter. Arbejdet indenfor disse udvalgte fokusområder er i overens-stemmelse med dels de afghanske prioriteter i deres nationale udviklingsplan,dels med de årlige Helmand-planer, og dels med målsætningerne i den danskeAfghanistan-strategi, som Regeringen lancerede i 2008, og som løber frem til2012.

Som jeg nævnte, er

statsopbygning

det gennemgående tema i indsatser iskrøbelige stater som Afghanistan. Helt centralt i den danske indsats ståretableringen af en effektiv stat, som den afghanske befolkning kan identificeresig med og aktivt støtte. Indsatsen indenfor statsopbygning fokusererhovedsagligt på demokratiske processer, herunder menneskerettigheder,styrkelse af civilsamfundet, anti-korruption samt bedre sikkerhed gennemmålrettede politi- og stabiliseringsindsatser.

Den danske støtte til gennemførelse af reformer og opbygning af en effektivoffentlig administration nationalt og lokalt, kanaliseres overvejende igennemden afghanske genopbygningsfond (AfghanistanReconstruction Trust Fund,ARTF), som administreres af Verdensbanken. Danmark støtter desuden et FN-program, som arbejder med at bekæmpe korruption i en række ministerier, ogmenneskerettighedsorganisationer, der arbejder for forbedring af kvindersrettigheder. Danmark har også givet støtte til afholdelse af valg i Afghanistan,7

Støtten til politi og stabilisering sker på flere måder. Danmark støtter bl.a. isamarbejde med Storbritannien opbygningen af et polititræningscenter iLashkar Gah i Helmand. Formålet er at skabe rammer for en velstruktureretpoliti-basisuddannelse, der skal højne kvaliteten og effektiviteten af detafghanske politis arbejde i Helmand. Derudover bidrager Danmark til den FN-ledede Law and Order Trust Fund – Afghanistan (LOTFA), der harhovedansvaret for at betale lønninger til politiet.

Som bidrag til

stabiliseringen

i Helmand finansierer Danmark trestabiliseringsrådgivere i Gereshk. Deres primære funktion er at hjælpe de lokalemyndigheder med at opbygge kapacitet og styrke administrationen. De støtterogså den danske kampgruppe med disponeringen af de 2,4 millioner kroner dergives årligt af Udenrigsministeriet til at gennemføre små og synligestabiliseringsprojekter i de danske soldaters ansvarsområde. Derudover støttesstabiliseringsarbejdet af den dansk-sekunderede souschef til PRT’et.

Den danske indsats har på markant vis støttet reetableringen af den afghanske

uddannelsessektor

og har dermed bidraget til de positive fremskridt frem mod2015-målet på uddannelsesområdet. Efterspørgslen efter uddannelse er stærktstigende, og der er indhøstet væsentlige erfaringer med metoder specielt tilfremme af pigers uddannelse. Som jeg allerede har omtalt er halvdelen afAfghanistans børn kommet i skole. Bare siden 2008 er der kommet yderligere1,3 mio. børn i skole og andelen af piger, der modtager undervisning, er stegettil 37 procent.8

kvalitetsforbedring af undervisningen. Med den generelle støtte til detafghanske undervisningsministerium har Danmark sammen med andre donorermuliggjort, at ministeriet har været i stand til at bygge 4500 skoler siden 2002.

Det tredje fokusområde for den danske indsats er

forbedring af levevilkår,

som således bidrager til MDG-målsætningen om reduktion af fattigdom.Omkring 80 procent af den afghanske befolkning bor på landet, og det er derfornaturligt, at en del af den danske bistandsindsats retter sig mod landområder.Formålet er at styrke den sociale og økonomiske udvikling. Der er gjortvæsentligt fremskridt i retning af fattigdomsbekæmpelse, men det må samtidigerkendes, at der er lang vej igen.

Danmark har valgt at udbygge støtten til de nationale udviklingsprogrammerunder ministeriet for udvikling i landområder (MRRD). Flagskibet er detsåkaldteNational Solidarity Programme(NSP), som giver bloktilskud tillandsbyers lokale udviklingsprojekter efter etablering af demokratisk valgtelokale udviklingsråd. Der er gennemført over 41.000 udviklingsprojekter indenfor bl.a. uddannelse, kunstvanding, energiforsyning og transport. Projekternehar bidraget til økonomisk udvikling og skabt et stort antal arbejdspladser.Programmet er også aktivt i Helmand.

Danmark støtter også et mikrolåns projekt (MicrofinanceInvestment SupportFacility for Afghanistan,MISFA), der er et landsdækkende program med storbetydning for den fattigste del af befolkningen, og især for kvinder. Siden9

udviklingsstrategi, og mange af de udviklingsprogrammer, som Danmark støtter,bidrager til narkotikabekæmpelse gennem almindelig økonomisk udvikling.Danmark har også ydet direkte støtte til narkotikabekæmpelse. Det sker gennemet program, som fokuserer på indførelse af alternative afgrøder. Programmet harsammen med stigende hvedepriser haft en positiv effekt. Det lykkedes i 2009 atreducere opiumsdyrkningen i Helmand med 30 procent (fra ca. 100.000hektarer til ca. 70.000 hektarer). For 2010 er opiumsproduktionen nationaltfaldet med 48%, der dog primært kan henføres til en planteinfektion.

Danmark har også en

nærområdeindsats

i Afghanistan. Landet har siden 2001modtaget ca. 5 mio. hjemvendte flygtninge. Der er fortsat 2 mio. flygtninge iIran og Pakistan. Yderligere hundredtusindvis af flygtninge forventes at vendetilbage fra Iran og Pakistan i de kommende år. Gennem nærområdeinitiativetstøtter Danmark indsatser, der skal dække elementære behov for hjemvendteflygtninge. Det er f.eks. boliger, sikring af basale rettigheder, og hjælp til atskabe en indkomst. Der er også indgået en aftale om en særligreintegrationsstøtte til afghanere, som er vendt hjem fra Danmark. Støttenomfatter også afviste asylansøgere. Endelig bidrager Danmark med nødhjælp

Hvis jeg skal sige lidt om det mere

langsigtede perspektiv,

så er der ingentvivl om, at Afghanistan også på den lange bane vil stå overfor enormeudfordringer på udviklingsområdet. Vi må netop ikke glemme, at vi er iAfghanistan for vores sikkerheds skyld. Det er grundstenen i Afghanistan-strategien, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Den danske indsats skalbidrage til et mere sikkert og stabilt, men også mere et udviklet Afghanistan.Sikkerhed opretholdes kun på langt sigt ved at stabilisere landet gennem civil,økonomisk og social udvikling. Opbygning og udvikling i Afghanistan er enkrævende, men nødvendig proces – ikke bare her og nu, men også på langt sigt.Synlige resultater kræver dansk vedholdenhed og afghansk lederskab, men deter den eneste vej frem mod varig stabilitet og sikkerhed. Det er derfor vigtigt,at vi også i Helmandplanen 2011 ser på vores udviklingsstøtte i det perspektiv.

statsopbygning

stabiliseringen

uddannelsessektor

forbedring af levevilkår,

Narkotikabekæmpelse

nærområdeindsats

langsigtede perspektiv,