Skriftlig redegørelse af udviklingspunkterne på rådsmødet (uden-

rigsanliggender) den 24. maj 2011

Udviklingsdelen af dagsordenen for rådsmødet den 24. maj 2011 vil bliveforelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering torsdag den 19.maj. Der er ikke punkter på dagsordenen, som vil blive forelagt til for-handlingsoplæg. Dagsordenen for udviklingsdelen af rådsmødet (uden-rigsanliggender) den 24. maj 2011 omfatterSituationen i Sydsudan, Vand,Status for EU’s udviklingsbistand, og (Evt.) Elfenbenskysten.Der henvises iøvrigt til det vedhæftede samlenotat for rådsmødet.På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i

Sydsudan.

Rådet for-ventes at modtage en orientering om udviklingen i Sydsudan efter folke-afstemningen i januar 2011 om selvstændighed samt en status på arbejdetmed udviklingen af en overordnet strategi for Sydsudan, herunder for-mulering af et fælles EU-program for støtte til Sydsudan.Med henblik på at effektivisere bistanden og sikre sammenhæng i Kom-missionens og EU-medlemslandenes bistandsindsats arbejdes der p.t.med at udvikle en fælles tilgang til koordination og programmering afbistanden til Sydsudan for perioden 2011 – 2014. Bestræbelserne skalføre til udviklingen af et strategipapir, der er tilpasset Sydsudans egenudviklingsplan, der er under forberedelse, og søge fælles synergi medbistands-indsatser fra lande uden for EU. Det forudses, at EU’s bistandvil fokusere på uddannelse, sundhed, rent vand, institutionsopbygning ogbære-dygtig brug af naturressourcer, samt sikkerhed og god regeringsfø-relse. Regeringen ser fordele i at udvikle en fælles tilgang til koordinationog programmering af EU’s bistand i Sydsudan men lægger samtidig vægtpå at bistanden til Sydsudan er tilpasset landets udviklingsbehov og ko-ordineres med det bredere donorsamfund. Dette vil blandt andet kræveen mere aktiv og kontinuerlig EU-tilstedeværelse fra bl.a. Kommissioneni Sydsudan, herunder i Juba.

I forbindelse med Sydsudans selvstændighed d. 9. juli forventes landet atindgive anmodning om tiltrædelse af Cotonou-aftalen. I juli 2010 beslut-tede Rådet at bevilge 150 mio. EUR i form af bistandsmidler frigjort fraprojekter under den 9. Europæiske Udviklingsfond (9. EUF) og tidligereEUF’er til afhjælpning af behovene hos ”de mest sårbare befolknings-grupper i Sudan”. Af dette beløb er 85 mio. EUR øremærket Sydsudan.Idet Sydsudans behov for stats- og kapacitetsopbygning og behovene forudvikling hos befolkningen er meget omfattende, har Kommissionenfremlagt et forslag til bevilling af yderligere 200 mio. EUR i form af fri-gjorte bistandsmidler fra projekter under den 9. EUF og tidligere udvik-lingsfonde. Regeringen støtter at EU’s bistand til Sydsudan øges, bl.a.gennem optagelse i Cotonou-aftalen samt vedtagelse af fremlagte forslagom bevilling af 200 mio. euro fra tidligere EUF.På rådsmødet d. 24. maj forventes en kort drøftelse af

vands rolle i

EU’s udviklingspolitik

på baggrund af et papir fra det ungarske for-mandskab om vand og udvikling. Papiret sætter fokus på vand som envæsentlig ressource for økonomisk udvikling og vækst i udviklingslande-ne, herunder også i forhold til drøftelsen om grøn økonomi og vækst.Vandmangel og variabilitet i vandtilgængelighed forventes at stige i frem-tiden som følge af klimaforandringer og et generelt øget behov for res-sourcer til øget produktion. Dette stiller store krav til forvaltningen afressourcen og til investeringer i vandinfrastruktur til andre formål enddrikkevand, herunder landbrug, energi og forebyggelse af oversvømmel-ser. Vand spiller også en vigtig rolle i at opnå årtusindemålene og hardesuden en freds- og sikkerhedspolitisk dimension. Det forventes at Rå-det vil foreslå, at Kommissionen opdaterer sin strategi og de tilhørendeimplementeringsmekanismer på vand- og udviklingsområdet bl.a. medhenblik på at integrere vandaspektet i EU’s nye udviklingspolitik.Som det fremgår af den nye danske udviklingsstrategi, lægger regeringenvægt på vand som en vigtig sektor i forbindelse med vækst og udvikling,og kan støtte anbefalingerne i formandskabspapiret. I forhold til omstil-lingen til grøn økonomi, som bl.a. vil være et emne på FN’s kommendekonference om bæredygtig udvikling (Rio+20), ser regeringen effektivudnyttelse af vandressourcerne som et centralt element i denne omstil-ling.Rådet skal på baggrund af konklusioner Det Europæiske Råd fra juni2010 for første gang rapportere til Det Europæiske Råd om

status for

EU’s bistandsforpligtelser,

herunder om EU har nået det mellemlig-gende mål om en samlet bistandsprocent på 0,56 i 2010. Det ventes atske i form af rådskonklusioner, som vedtages på Rådsmødet.Regeringen lægger stor vægt på, at EU indfrier sine bistandsforpligtelserog når målet på 0,7 procent af BNI i bistand i 2015. Fra dansk side togman således initiativ til en debat i Rådet herom allerede i november 2009

for at tilskynde de øvrige EU-lande til at levere på forpligtelserne, herun-der på det mellemliggende mål i 2010.Af Kommissionens rapport for 2011 om opfyldelsen af EU’s bistands-forpligtelser fremgår, at EU’s samlede bistand i 2010 nåede historiskehøjder på EUR 53,8 mia. eller 57 procent af den samlede globale bistand.EU nåede dog ikke målet for 2010 på 0,56 procent af BNI, idet bistan-den kun repræsenterede 0,43 procent af EU-landenes samlede BNI.Rapporten afslører, at en lang række medlemslande – også blandt de sto-re EU-økonomier – er langt fra målet. Kun ni medlemslande, herunderDanmark, nåede deres individuelle mål for 2010. Der skal således gøresen meget markant ekstra indsats for at indhente det forsømte inden2015.Regeringen vil arbejde for, at der i Rådets rapport til Det EuropæiskeRåd lægges størst muligt pres på de lande, der er langt fra målet. De på-gældende lande må gøre en aktiv indsats for at sikre, at de i 2015 kan nåderes individuelle bistandsmål, så EU samlet kan levere bistandsprocen-ten på 0,7 procent i 2015.På Rådsmødet forventes udviklingskommissær Piebalgs desuden kort atorientere om sit nylig gennemførte besøg i

Elfenbenskysten

d. 6. maj.Besøget havde sigte på at undersøge, hvordan EU bedst kan støtte fredog udvikling i landet efter borgerkrigens ophør, og på at undersøge, omde eksisterende EU-udviklingsprojekter og -programmer med landetskulle justeres.Den politiske krise i Elfenbenskysten er umiddelbart blevet løst efterarrestationen af den tidligere præsident Laurent Gbagbo, og kamphand-lingerne er mere eller mindre bragt til ophør. Der udestår dog fortsatstore udfordringer for Præsident Ouattara. Der er behov for, at præsi-denten hurtigst muligt genetablerer lov og orden i hele Elfenbenskysten.Der er endvidere endnu mange tusinde flygtninge og internt fordrevne ibl.a. nabolandet Liberia, og der er behov for, at disse gives mulighed forat vende hjem under sikre forhold. En anden vigtig opgave er at gen-nemføre en undersøgelse af de alvorlige menneskerettighedskrænkelser,som blev begået under konflikten og stille de ansvarlige til regnskab.Desuden må der tages skridt til national forsoning for at sikre at konflik-ten ikke blusser op på ny, og - på lidt længere sigt – er det afgørende, atlandets økonomi bringes på fode igen, og der skabes vækst og arbejds-pladser.Udviklingskommissærens besøg var et led i planlægningen af EU’s bi-stand til Elfenbenskysten, der skal hjælpe med genopbygning, nationalforsoning, demobilisering og sikkerhedssektorreformer samt med tilba-gevenden af de mange flygtninge og internt fordrevne. Regeringen vil