Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETCenter for Europa
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0Den 17. maj 2011
Rådsmøde (udenrigsanliggender/udviklingsdelen) den 23.-24. maj 2011SAMLENOTAT
1. Situationen i Sydsudan..................................................................................................................22. Vand ..............................................................................................................................................53. Status for EU’s udviklingsbistand ................................................................................................74. (Evt.) Elfenbenskysten .................................................................................................................9
1
1. Situationen i SydsudanKOM (2011) 0250Nyt notat.1. ResuméRådet forventes at modtage en orientering om udviklingen i Sydsudan efter folkeafstemningen i januar 2011 omselvstændighed med vægt på EU’s muligheder for at yde udviklingsbistand til et selvstændigt Sydsudan. Et forslagtil rådsafgørelse om 200 mio. EUR i bistand vil muligvis blive forelagt. Endvidere forventes Rådet at blive orien-teret om arbejdet med at udvikle en overordnet strategi for Sydsudan, der skal sikre maksimal koordination afEU’s mange indsatser, samt arbejdet med mulighederne for anvendelse af fælles programmering. Der forventesligeledes en kort politisk drøftelse, fortrinsvis vedrørende koordination af en fælles eller samtid anerkendelse afSydsudan som selv selvstændig stat.2. BaggrundEfter det overvældende flertal for selvstændighed ved folkeafstemningen i januar 2011 forventesSydsudans regering at erklære landet for selvstændigt den 9. juli 2011, hvor Nord/Syd fredsafta-len udløber. Sudan har modtaget udviklingsbistand fra Den Europæiske Udviklingsfond (9.EUF) under Cotonou-aftalen, men har ikke ønsket at underskrive den reviderede Cotonou-aftale, idet der i aftalen er en henvisning til samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol(ICC), der i 2009 udstedte arrestordre på Sudans præsident Bashir. Det betyder, at Sudan (inkl.Sydsudan) ikke kan modtage bistand via den 10. Europæiske Udviklingsfond (10. EUF). VedSydsudans selvstændighed forventes landet at indgive anmodning om tiltrædelse af Cotonou-aftalen.I juli 2010 besluttede Rådet at bevilge 150 mio. EUR i form af bistandsmidler frigjort fra projek-ter under den 9. EUF og tidligere EUF’er til afhjælpning af behovene hos ”de mest sårbare be-folkningsgrupper i Sudan”. Af dette beløb er 85 mio. EUR øremærket Sydsudan. Idet Sydsudansbehov for stats- og kapacitetsopbygning og behovene for udvikling hos befolkningen er megetomfattende, har Kommissionen fremlagt et forslag til bevilling af yderligere 200 mio. EUR iform af frigjorte bistandsmidler fra projekter under den 9. EUF og tidligere EUF’er.Med henblik på at effektivisere bistanden og derved minimere omkostningerne er EU og med-lemslandene enedes om at forsøge at udvikle en fælles tilgang til koordination og programmeringaf bistanden til Sydsudan for perioden 2011 – 2014. Bestræbelserne skal føre til udviklingen af etstrategipapir, der er tilpasset Sydsudans Udviklingsplan, der er under forberedelse, og søge fællessynergier med ikke-EU medlemslandes bistand. Det forudses, at EU’s bistand vil fokusere påuddannelse, sundhed, rent vand, institutionsopbygning og bæredygtig brug af naturressourcer,samt sikkerhed og regeringsførelse.I EU drøftes p.t. muligheden for, om en fælles eller samtidig anerkendelse af alle 27 EU landekan finde sted i forbindelse med Sydsudans uafhængighed den 9. juli 2011.
2
3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. Formål og indholdRådet ventes at modtage en orientering om EU’s bestræbelser på at udmønte tidligere beslutningom at yde Sydsudan bistand fra Den Europæiske Udviklingsfond, og et forslag om yderligerebistand på 200 mio. EUR forventes muligvis forelagt Rådet til godkendelse. Der forventes ligele-des en orientering om arbejdet med at udvikle en model for bedre koordination og anvendelse affælles programmering af EU’s bistand. Ligeledes forventes en kort politisk drøftelse fortrinsvisvedrørende mulighederne for en fælles EU anerkendelse af Sydsudan.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.6. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetForslaget indebærer en ændret anvendelse af midlerne i Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)på 200 mio. EUR. til Sydsudan som bidrag til gennemførelsen af den treårige udviklingsplan forSydsudan i 2011-2013. Ændringen etableres i form af frigjorte bistandsmidler fra projekter underden 9. EUF og tidligere EUF’er og forvaltes af praktiske grunde i overensstemmelse med de reg-ler og procedurer, der gælder for den 10. EUF. Den ændrede anvendelse indebærer ikke en yder-ligere forpligtelse til indbetaling til Den Europæiske Udviklingsfond, end der allerede følger af deinterne aftaler mellem EU-medlemslandene om oprettelse af de respektive fonde. Danmarksbudgetandel for EUF 9 er 2,14 pct. og for EUF 10 er den 2,00 pct. Danmarks bidrag til Den Eu-ropæiske Udviklingsfond afholdes inden for rammerne af den samlede danske bevilling til udvik-lingslandene.9. HøringSagen har ikke været sendt i høring.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generel enighed om at øge EU’s bistand til Sydsudan, herunder godkende detfremlagte forslag om yderligere bistand, og tilslutning til bestræbelserne på at udvikle en modelfor bedre koordination og anvendelse af fælles programmering af EU’s bistand til Sydsudan. Derforventes endvidere bred enighed om det hensigtsmæssige i en fælles EU anerkendelse.
3
11. Regeringens generelle holdningRegeringen vil arbejde for, at der opnås enighed om øget EU bistand til Sydsudan bl.a. gennemoptagelse i Cotonou-aftalen, og til et fremlagt forslag om bevilling af 200 mio. EUR. Der forven-tes endvidere generel opbakning til udvikling af en model for bedre koordination og anvendelseaf fælles programmering af EU’s bistand til Sydsudan. Regeringen støtter endvidere bestræbel-serne på at fremme en fælles EU anerkendelse.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSudan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 28. januar 2011.
4
2. VandKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte det ungarske formandskabs diskussionspapir om vand og udvikling samt give kommentarertil papirets forslag om at styrke fokus på vand som et centralt aspekt i bæredygtig udvikling og grøn vækst i EU'snye udviklingspolitik og som et positivt bidrag/initiativ i forhold til Rio +20 konferencen i juni 2012.Med afsæt i udviklingsministrenes diskussion forventes efterfølgende på arbejdsgruppe-niveau udarbejdet input tilrådskonklusioner om vand til miljørådets møde den 21. juni 2011.2. BaggrundDagsordenspunktet og et foreliggende diskussionspapir er blevet til på initiativ af det ungarskeformandskab. Papiret har været diskuteret på arbejdsgruppeniveau (udvikling) ved flere lejlighe-der, samt inden for rammerne af EU’s Vandinitiativ.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. Formål og indholdFormandspapiret er et indspil i den politiske debat omkring vands rolle i EU’s udviklingspolitik.Med papiret sætter formandskabet fokus på vand som en essentiel ressource for økonomisk ud-vikling og vækst i udviklingslandene, herunder i forhold til grøn økonomi / vækst diskussionen.Både landbrug og energi er vandforbrugende sektorer, som allerede på nuværende tidspunkt be-grænses af knaphed i vandressourcer i mange lande. Vandmangel og variabilitet i vandtilgænge-lighed forventes at stige i fremtiden som følge af klimaforandringer og et generelt øget behov forressourcer til øget produktion. Dette stiller store krav til forvaltningen af ressourcen og til inve-steringer i vandinfrastruktur til andre formål end drikkevand, herunder landbrug, energi og fore-byggelse af oversvømmelser. Endvidere spiller vand og sanitet en vigtig rolle i at opnå 2015-målene. Endelig understreges det i papiret, at delte vandressourcer i navnlig i Afrika og Central-asien også har en freds- og sikkerhedspolitisk dimension, hvor EU har særlige forudsætninger forat hjælpe i kraft af egne erfaringer med forvaltning af delte floder.Hensigten med formandskabspapiret er dels at medvirke til at integrere vandaspektet i EU’s nyeudviklingspolitik med fokus på vands rolle ift. grøn økonomi og vækst-dagsordenen dels at giveet indspil til EU’s positioner i forhold Rio +20 konferencen i 2012. Konkret foreslås det, at Rå-det beder Kommissionen om at udarbejde en politik for vand og udvikling samt om at foreslåkonkrete vandinitiativer, der bidrager til bæredygtig udvikling og vækst.Med afsæt i ministrenes diskussion forventes efterfølgende på arbejdsgruppe-niveau udarbejdetinput til rådskonklusioner om vand på miljørådets møde den 21. juni 2011.5
5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.6. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har ikke været i høring.10. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Vand-papiret fra det ungarske formandskab er blevet positivt modtaget. Der forventes generelenighed om, at vand er et vigtigt emne i forhold til grøn økonomi og vækst og generel støtte tilpapirets overordnede konklusioner og anbefalinger.11. Regeringens generelle holdningPapiret flugter med danske positioner på området. Det komplementerer opfattelsen af vand somprimært et spørgsmål om drikkevandvandforsyning og opnåelse af 2015-målene, med en under-stregning af vigtigheden af vand som en essentiel ressource for produktion og vækst. Papiretskonklusioner og anbefalinger ligger i tråd med Danmarks udviklingspolitiske prioriteter med øgetfokus på behovet for økonomisk vækst og beskæftigelse under hensyntagen til beskyttelse af mil-jø og under hensyntagen til udfordringerne som følge af klimaforandringerne.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
3. Status for EU’s udviklingsbistandKOM (2011) 0218Nyt notat.1. ResuméMed henblik på at kunne rapportere herom til Det Europæiske Råd (DER) vil Rådet drøfte opfyldelsen afEU’s bistandsforpligtelser og nødvendige tiltag for at sikre, at EU kan opfylde tilsagnene om kollektivt at yde0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2015.2. BaggrundEU har i rådskonklusioner fra maj 2005, som igen er bekræftet af konklusioner fra det Europæi-ske Råd i juni 2005, forpligtet sig til kollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2015. I2015 skal de 15 gamle EU-lande således hver især nå målet om 0,7 pct., de 12 nye EU-lande skalnå 0,33 pct., og de lande, der som Danmark hele tiden har ligget over 0,7 procent målet, har for-pligtet sig på at ”remaining above this level”, dvs. have en bistandsprocent over dette niveau.Som et mellemliggende mål gælder, at EU i 2010 kollektivt skulle yde 0,56 pct. af BNI i bistand.Dette mellemliggende mål bygger på, at de 15 gamle EU-lande i 2010 individuelt skulle ydemindst 0,51 pct. af BNI i udviklingsbistand, og at de lande, der er trådt ind i EU efter 2002 skulleyde mindst 0,17 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2010. Kommissionen udarbejder hvert år enstørre rapport om opfyldelsen af EU’s bistandsforpligtelser. Af rapporten for 2011 fremgår, atEU’s samlede bistand i 2010 nåede historiske højder på EUR 53,8 mia. eller 57 procent af densamlede globale bistand. EU nåede dog ikke målet for 2010 på 0,56 pct. af BNI: Bistanden re-præsenterede således kun 0,43 pct. af EU-landenes samlede BNI. 18 medlemslande øgede i 2010deres bistand, mens kun ni medlemslande nåede deres individuelle mål for 2010, herunder Dan-mark, Luxembourg, Nederlandene og Sverige, som er de eneste lande med en bistandsprocentpå/over 0,7.I juni 2010 genbekræftede Det Europæiske Råd EU’s bistandsforpligtelser for 2015 og besluttedeat vende tilbage til spørgsmålet hvert år på grundlag af en rapport fra Rådet.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. Formål og indholdFormålet med drøftelsen er at gøre status over gennemførelsen af EU-landenes bistandsforplig-telser, herunder drøfte udsigterne for at nå målet om kollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udvik-lingsbistand i 2015 samt nå til enighed om Rådets rapport til Det Europæiske Råd om opfyldel-sen af EU’s bistandsforpligtelser.
7
5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.6. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetRådets rapport til Det Europæiske Råd har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet9. HøringSagen har ikke været sendt i høring.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være tilslutning til, at Rådet gør status over sine bistandsforpligtelser og rappor-terer herom til Det Europæiske Råd.11. Regeringens generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at EU-landene overholder deres bistandsforpligtelser, og at de EU-lande, som ikke har nået de mål, de har forpligtet sig på at nå i 2010, gør en aktiv indsats for atsikre, at målet for 2015 kan nås.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 6. november 2009.
8
4. (Evt.) ElfenbenskystenKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméUdviklingskommissær Piebalgs forventes på rådsmødet under eventuelt kort at orientere om sit nyligt gennemførtebesøg i Elfenbenskysten, der har til formål at undersøge, hvordan EU bedst kan støtte fred og udvikling i landet.2. BaggrundEfter arrestationen af den tidligere præsident Laurent Gbagbo den 11. april 2011, som sidenvalgnederlaget i november 2010 havde nægtet at træde tilbage, er den umiddelbare politiske krisei Elfenbenskysten blevet løst, og kamphandlinger mellem væbnede styrker mere eller mindrebragt til ophør. Ligeledes er den demokratisk valgte Alassane Ouattara omsider blevet indsat sompræsident.Der udestår fortsat kæmpemæssige sikkerhedsmæssige som humanitære udfordringer for præsi-dent Ouattara samt store opgaver med genopbygning af landet og en national forsoningsproces ikølvandet på den seneste borgerkrig.Sikkerhedsmæssigt er der fortsat væbnet modstand fra lokale militser nogle steder i landet, her-under i dele af Abidjan, og der er behov for, at præsidenten hurtigst muligt genetablerer lov ogorden i hele Elfenbenskysten.Fsva. den humanitære situation betegnes denne fortsat som alarmerende af UNHCR, der vurde-rer, at der primo maj 2011 er op til 177.500 tilbageværende flygtninge i nabolandene og op til200.000 internt fordrevne særligt i den vestlige del af Elfenbenskysten. Der er behov for, at derette omstændigheder etableres, så såvel flygtninge som internt fordrevne kan vende hjem undersikre forhold.Som led i fremme af den nationale forsoningsproces er en anden vigtig opgave at gennemføre enundersøgelse af de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som blev begået under den senesteborgerkrig og efterfølgende stille de ansvarlige til regnskab. Iværksættelse af en national forso-ning skal sikre, at borgerkrigen ikke blusser op på ny.Ligeledes står landet over for en kæmpemæssig genopbygningsopgave med henblik på at bringelandets økonomi på fode igen samt skabe vækst og arbejdspladser.Det internationale samfund med de regionale afrikanske organisationer AU og ECOWAS i spid-sen, og med en håndfast indsats fra FN, har spillet en væsentlig rolle i begivenhederne, der førtetil, at Ouattara kunne indsættes som præsident. EU har også ydet et vigtigt bidrag hertil, bl.a.med indførelse af målrettede sanktioner, der svækkede Gbagbos regime økonomisk. EU er nu igang med at planlægge en bistandspakke, der skal hjælpe med genopbygning, national forsoningog tilbagevenden af de mange flygtninge og internt fordrevne.9
3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. Formål og indholdFormålet er for udviklingskommissær Piebalgs kort at orientere om sit nyligt gennemførte besøgi Elfenbenskysten. Besøget sigtede mod at undersøge, hvordan EU bedst kan støtte fred og ud-vikling i landet efter borgerkrigens ophør.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.6. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har ikke været sendt i høring.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes ikke nogen substansdrøftelse.11. Regeringens generelle holdningFra dansk side vil orienteringen blive taget til efterretning. Danmark støtter en aktiv EU indsatsfor at hjælpe med til at skabe fred og udvikling i Elfenbenskysten.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 8. april 2011.
10