Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 11. maj 2011Spørgsmål 184 fraUdenrigsudvalget(URU) af 3. maj2011 fra FrankAaen (EL)Spørgsmål 184:Vil ministeren oplyse, på hvilken måde Danmark og NATO konkret og aktivt harstøttet den Afrikanske Unions fremlagte "køreplan for fred" i Libyen?Svar:Danmark bakker op om det mandat, der i Sikkerhedsrådsresolution 1973 er givet til FN og denAfrikanske Union (AU).Den afrikanske Union har fremlagt et mæglingsforslag, der sigter på 1) en øjeblikkeligvåbenhvile; 2) uhindret levering af humanitær bistand; 3) beskyttelse af udenlandskestatsborgere, herunder afrikanske gæstearbejdere; samt 4) dialog mellem parterne om en’inklusiv transitionsperiode’ med henblik på implementering af politiske reformer som vil fjerneårsagerne til den politiske krise. Den Afrikanske Union lagde også op til suspendering afNATO’s luftangreb. Forslaget blev accepteret af Gaddafi den 10. april, men umiddelbart efterafvist af oppositionen i Benghazi. Oppositionen mener, at Gaddafi må gå af som enforudsætning for våbenhvile.Hvad angår NATO har den igangværende militære indsats under Alliancen’s ledelse til formålat beskytte civilbefolkningen mod fortsatte overgreb og dermed bidrage til at bane vejen for envåbenhvile og en politisk løsning.Den Afrikanske Unions fremlagte køreplan synes ikke at være vejen frem. Så længe AU’s udspilreelt åbner op for, at Gaddafi kan bevare sin magtposition i forbindelse med en politisktransitionsproces, er det usandsynligt, at udspillet vil kunne finde opbakning blandt det libyskefolk. Planen indeholder heller ikke bestemmelser om beskyttelse af den libyske civilbefolkningeller om, at Gaddafi skal trække sine tropper ud af de områder, som er erobret.Der er således ikke formålet for hverken NATO eller Danmarks indsats i Libyen at støtte denene eller den anden part i konflikten, såvel som enkeltstående fredsinitiativer. Derimod vil vifortsætte med at bakke op om bestræbelserne for at finde en politisk løsning under FN’skoordination. På kontaktgruppe-mødet i Rom den 5. maj var enighed om, at allemæglingsforsøg og forhandlinger med Gaddafi-regimet skal koordineres gennem FN oggeneralsekretærens særlige udsending Abdel-Elah Mohamed al-Khatib.1
