Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
993099_0001.png
Dato:
6. maj 2011
Spørgsmål fraUdenrigsudvalget tiludenrigsministeren af 14. april2011. URU – alm. delspørgsmål 175, stillet af LineBarfod (EL).

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, om den nordiske solidaritetserklæring også gælder for de selvstyrendelande og om de selvstyrende lande er blevet spurgt om de vil være med i solidaritetserklæringen,jf. de nordiske udenrigsministres vedtagelse den 5. april af en nordisk solidaritetserklæring, hvorde fem lande er enige om, at skulle et nordisk land blive angrebet vil de nordiske lande biståmed relevante virkemidler, hvis de bliver bedt om det?

Svar:

Den omtale af nordisk solidaritet, som er indeholdt i de nordiske udenrigsministres erklæringfra mødet den 5. april 2011 skal ses som en fortsættelse af den omtale af solidaritet, som erindeholdt i erklæringerne fra Reykjavik fra hhv. den 9. juni 2009 og den 3. november 2010.Solidaritetserklæringen er en politisk hensigtserklæring og således ikke juridisk bindende. IDanmark blev den nævnte tekst drøftet i Udenrigspolitisk Nævn forud for det nordiskeudenrigsministermøde den 5. april 2011. Der er tale om et udenrigs- og sikkerhedspolitiskemne, som ikke er omfattet af de selvstyrende områders kompetence. Den arbejdsgruppe, somer nævnt i erklæringen, og som skal udarbejde et forslag til et nordisk netværk mod Cyber-angreb, er nedsat af Nordisk Samarbejdskomite (NSK), hvor de selvstyrende områder deltager.