UDENRIGSMINISTERIET

Dato: 6. april 2011Spørgsmål 157 fraUdenrigsudvalget(URU) af 30. marts2011 fra Frank Aaen(EL)Spørgsmål 157:Mener ministeren, at demonstranter i Bahrain skal beskyttes mod overgreb, og at EU derfor bør iværksætteøjeblikkelige økonomiske og politiske sanktioner for at lægge pres på styret, herunder at få lukket for styretsindtægter fra olie- og gas?Svar:Regeringen har gentagne gange og i forskellige fora, herunder sammen med EU-partnere og iFN’s Menneskerettighedsråd, på det kraftigste taget afstand fra de regimer i Mellemøsten ogNordafrika, der søger at bekæmpe fredelige folkelige opstande med vold og magt, og somkrænker grundlægende rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed. Vi har opfordretregimerne, herunder det bahrainske, til at gå i dialog med demonstranterne.Jeg mener, at det internationale samfund fungerer ved dialogens vej, ikke ved isolationens. Deter vigtigt for Danmark og vores EU-partnere i en foranderlig verden også at samarbejde medlande, som ikke deler vores styreform og vores værdier. Det er gennem interaktion – f.eks. viadialog, handel, udveksling og samarbejde – at vi kan søge at trække udviklingen i den retningsom vi ønsker og med efterlevelse af de værdier, som er universelle.Samtidig skal vi stille krav i vores kritiske dialog med disse lande, og vi skal støtte samfundenescivilsamfundskræfter, der ønsker legitime politiske reformer og efterlevelse afmenneskerettighederne. Under Partnerskab for Dialog og Reform (PDR) og med midler fraFrihedspuljen støtter regeringen civilsamfundskræfter, der bl.a. kæmper for frihed ogdemokrati, i lande i Mellemøsten og Nordafrika. Jeg lægger i EU-regi vægt på, at vi målrettervores programmer mere til de lande, hvor der er fremskridt, og hvor regeringerne lytter til deresbefolkninger. Det skal kunne betale sig for de lande, som nyder godt af EU’s Naboskabsmidler,at gøre en ekstra indsats for at gennemføre reformer i demokratisk retning. Det er principper,som jeg også har argumenteret for, skal være gældende for EU’s relationer med Golflandene.I særlige situationer kan der anvendes målrettede sanktioner for at fremme en bestemt adfærdeller politik, særligt når andre diplomatiske instrumenter vurderes udtømte, og når der kantilvejebringes den fornødne internationale opbakning. Der har således været bred internationalenighed om indførsel af sanktioner rettet mod Libyen, jf. Sikkerhedsrådets resolutioner 1970 og1973, bl.a. som følge af de omfattende og systematiske voldsangreb på civile, der kan udgøreforbrydelser mod menneskeheden.