Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Der er tale om et åbent samråd.DET TALTE ORD GÆLDER
Spørgsmål P (stillet 25. februar 2011):Hvad kan ministrene berette om den humanitære situation og situationen for decivile borgere i Libyen?Spørgsmål Q (stillet 25. februar 2011):Hvilke tiltag har udenrigsministeren og udviklingsministeren iværksat for at sikre,at dansk humanitærhjælp og hjælp til de demokratiske kræfter i Libyen hurtigtnår frem, når der bliver mulighed for dette?Spørgsmål R (stillet 25. februar 2011:Hvad er ministrenes planer for fremtidigt samarbejde med Libyen og støtte til dedemokratiske kræfter i Libyen?
Udenrigsministerens samlede besvarelse:
Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele afspørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp ogstøtte til de demokratiske kræfter i Libyen. Herefter vil udviklings-ministeren berette om den humanitære situation, og hvordan vi fradansk side sikrer, at den humanitære hjælp når frem. Der vil være taleom en samlet besvarelse af alle tre spørgsmål.
1
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at jeg forstår den frustration,som mange føler over, at det internationale samfund ikke hurtigere ogmere markant agerer overfor Libyen i den nuværende situation. Mendet er vigtigt at holde sig to ting for øje.
For detførste,ændrer udviklingen sig dag for dag i nye retninger. Fordetandet,såhardet internationale samfund faktisk reageret.Sikkerhedsrådet vedtog enstemmigt resolution 1970allerede den27. februar med målrettede sanktioner mod Libyen i form afvåbenembargo, rejseforbud og indefrysning af midler, og anmodededen internationale straffedomstol om at undersøge begivenhederne ilandet siden starten af oprøret den15. februar.EUhar efterfølgendefulgt op med beslutning om yderligere tiltag til forstærkning af FN-sanktionerne.Europarådethar også tilbudt sin bistand. En langrække af Europarådets medlemslande har jo erfaring meddemokratisering, som Nordafrika kan trække på, og som landene errede til at bidrage med, når det bliver relevant. Det kunne være rådom, hvordan man afholder valg, eller hvordan man udarbejder enforfatning. Situationen i Libyen drøftes på alle internationale møder i
2
øjeblikket, herunder også mulige tiltag såsom etablering af etflyveforbud. Da emnet for samrådet i dag imidlertid er støtten til dedemokratiske kræfter og vores humanitære indsats, er dette i fokus formit og udviklingsministerens indlæg.
[Spml P: Situationen for de civile borgere i Libyen]
Situationen for de civile borgere i Libyen er særdeles bekymrende.Hvor vi i starten af oprøret så flere byer blive overtaget af oppositions-grupper, er denne udvikling nu vendt. DeGaddafi-loyale styrker hari den seneste uge haft held med en kraftig modoffensiv.De hargenindtaget byen Zawiya vest for Tripoli, samt de to vigtige oliebyerRas Lanuf og Brega øst for hovedstaden. [Kampen om Bregafortsætter ifølge nogle presseforlydender, hvorfor situationen i byenkan være uafklaret.]
Dermed rettes opmærksomheden nu mod byenAjdabiya,som ligger ien nøgleposition. Hvis Gaddafis styrker har held til at generobre den,så har de gode muligheder for at indtage den næste, større by –Benghazi – der er hovedsæde for oppositionsbevægelsen. Jeg frygter,at det kan blive meget blodigt.3
De seneste dages generobringer af oppositionskontrollerede byerviser, atGaddafis styrker er oppositionen militært overlegen.Bådehvad angår antal og organiseringen af tropper, samt deres uddannelseog udstyr. Og de anvender både tungt artilleri og luftvåben – og modegen befolkning.
Det er meget vanskeligt at danne sig et bare nogenlunde klart billedeaf omkostningerne i menneskeliv og materielle ødelæggelser. Men deer særdeles omfattende. Gaddafi har jo klart erklæret at ville ”kæmpetil sidste mand”. Denne holdning vil yderligt forværre situationen forde civile borgere i landet.
[Spml Q:tiltag for at sikre, at hjælp til de demokratiske kræfter i Libyen hurtigtnår frem, når der bliver mulighed for dette?]Når det gælderhurtig hjælp til de demokratiske kræfter,er detvigtigt at holde sig for øje, at Libyen ikke kan sammenlignes medTunesien og Egypten. Vi har ikke samme mulighed for at kunne givehurtig hjælp til demokratiske kræfter i Libyen, fordi det først er nu, at
4
vi ser konturerne til en opposition samle sig. Af flere grunde er det enudfordring at støtte de demokratiske kræfter:
For detførste,har Gaddafi i mere end 40 år holdt magten i Libyenuden et fungerende parlament og uden politiske partier. IfølgeGaddafis Grønne bog er”alle som engagerer sig i politiske partierforrædere”.Som konsekvens har Libyen derfor ikke haft enorganiseret opposition eller et civilsamfund. For detandet,er Libyenpræget af stamme-grupperinger og interne skillelinjer, hvilket ogsåpåvirker den sammenhængskraft, som en opposition kan have. For dettredje,betyder de aktuelle krigstilstande i landet, at det er svært at fået overblik over, hvilke oppositionskræfter vi kan arbejde med. Ikkemindst da det for oppositionskræfter i Gaddafi-kontrollerede områderer umuligt at stå frem.
På trods heraf er der dog sket vigtige fremskridt. Flere oppositions-grupper har siden starten af marts organiseret sig iLibyens NationaleOvergangsråd,(TNC), og har modtaget støtte- og sympati-tilkendegivelser fra store dele af det internationale samfund.
5
Overgangsrådet består bl.a. af repræsentanter for en række stammer,mytteri-enheder fra hæren, og unge demokratiforkæmpere. Rådet erunder ledelse af den tidligere højesteretsdommer og justitsministerMustafa Abduljaleel. Den stærkeste, samlende kraft for Rådet erønsket om fjernelse af Gaddafi.
Der har været enighed i EU-kredsen om at sendemeget klaresignaler om, at Gaddafi bør gå af straks.Samtidig har EU udtryktstøtte til oppositionen, herunder til overgangsrådet, som EU anser foren politisk dialogpartner. Vi må nu hurtigst muligtudvikle kontaktog samarbejdemed den organiserede opposition i Libyen. Der varogså enighed om vigtigheden af, atsamarbejde med de regionaleorganisationer,og EU vil tage initiativ til et snarligt topmøde medden Arabiske Liga og den Afrikanske Union.
6
[Spml R: fremtidigt samarbejde med Libyen og støtte til dedemokratiske kræfter]Når vi talerstøtte til demokratiske kræfter i Libyener vi alle enigeom, at det ikke kan gå hurtigt nok med at få de demokratiske kræfter ispil. Men, som bekendt, er den opposition, der forsøger at organiseresig midt i kampen mod Gaddafi, en helt ny størrelse.
I et fremtidigt samarbejde med Libyen kan det være en mulighed attrække på det succesfuldePartnerskab for Reform og Dialog(tidl.Det Arabiske Initiativ), hvor der ikke tidligere har været direktesamarbejde med partnere fra Libyen. Grupper i Libyen vil kunnestøttes gennem partnerskabets regionale programmer. Det kan fx væreindenfor medier, kvinder, unge og civilsamfund.
Vi har således et klart ønske om et fremtidigt samarbejde meddemokratiske kræfter i Libyen, men hvordan, og hvornår, dettekonkret kan udmøntes, er det endnu for tidligt at sige noget om. Ikkemindst af hensyn til de spirende demokratiske kræfter, som lige nulever livet farligt.
7
[Uviklingsministerens samlede besvarelse]Som udenrigsministeren sagde, vil vi gerne se på mulighederne for atstøtte demokratiske kræfter i Libyen. Vi vil også kunne brugefrihedspuljensom sigter på at styrke demokratibevægelserne iMellemøsten og Nordafrika til at støtte Libyen. Frihedspuljen skalbruges til bl.a. menneskerettigheder, afholdelse af valg, restsamfundog god regeringsførelse. Det er alt sammen områder, som man måantage kan være relevante i Libyen efter Gaddafi.
Hovedparten af frihedspuljen på 25 millioner er ved at blive udmøntetmed særligt fokus på Egypten og Tunesien. Hvis, og når, detforhåbentlig lykkes demokratibevægelserne at få et fodfæste i Libyenvil mindre beløb kunne kanaliseres til disse bevægelser.
Jeg vil nu gerne redegøre her for den seneste udvikling omkring denhumanitære situation langs Libyens grænser og om situationen inde iLibyen. De seneste voldelige sammenstød mellem demonstranter ogmyndigheder i Libyen er intensiveret og udrejse af isærgæstearbejdere fortsætter med umindsket styrke til nabolandene
8
Egypten, Tunesien, Niger og Algeriet. Gæstearbejderne i Libyenarbejder især i store tal indenfor olieindustrien.
FN vurderer, at der er et sted mellem halvanden og to én halv mio.gæstearbejdere i Libyen, hvoraf en stor del er fra Egypten, Pakistan ogBangladesh. Siden d. 21. februar har over 270.000 krydset grænserneprimært til Tunesien og Egypten. Indtil videre har hovedopgaven førstog fremmest været at få folk videre fra nabolandene, og FN har isamarbejde med EU samt de ægyptiske og tunesiske myndighederetableret en humanitær luftbro ud af landene. I den forbindelse synesjeg, at det er værd at glæde sig over den villighed til hjælp ogassistance til flygtningene, som vi har set fra Egypten og Tunesien iden seneste tid.
Udvandringen af gæstearbejdere og andre borgere fra 3. lande erimidlertid ikke aftaget og FN har anmodet om nordisk ekspertise til ateffektivisere håndteringen af transitlejrene. Jeg har derfor besluttet atstøtte FN’s anmodning om et fællesnordisk feltkontor til koordinering
9
af FN’s håndtering af de mange migranter, således at Norge bidragermed udstyret og den danske beredskabsstyrelse med ekspertisen.
Min største bekymring er imidlertid situationen inde i Libyen, både nuog på lidt længere sigt. For det første, kan det formodes, at tusinder erdirekte berørt af kamphandlinger, ligesom mange gæstearbejdere efteralt at dømme har været ude af stand til at nå ud til grænserne. For detandet, er Libyen dybt afhængigt af både gæstearbejdere og import affødevarer. Begge dele er ved at bryde sammen, så hvis den nuværendesituation trækker i langdrag, er der alvorlig risiko for en humanitærkrise i hele landet.
Udenrigsministeriet er i løbende dialog med vores store danske oginternationale humanitære partnere om den aktuelle situation i Libyen.Jeg har allerede givet 30 mio. kr. til UNHCR. Pengene er først ogfremmest en støtte til UNHCR’s indsats i og omkring Libyen, men vilogså kunne gå til andre humanitære kriser i Afrika, hvis det skønnesnødvendigt. Udover dette bidrag har Red Barnet Danmark og Dansk
10
Røde Kors brugt henholdsvis 750.000 kr. og 2 mio. kr. af statensnødhjælpspuljer.
Både EU, FN og de store internationale NGO’er er i fuld gang med atvurdere det videre behov for støtte. Desværre er der ikke humanitæradgang til det meste af Libyen, og som det allervigtigste forsøger detinternationale samfund løbende at sikre adgang for humanitær bistandtil de dele af landet hvor behovet måtte være størst.
Vi arbejder alle på højtryk for at finde ud af hvor og hvordan vi bedstkan støtte i denne meget komplekse humanitære situation – og det er ihvert fald ikke penge, der har bremset en relevant indsats indtil videre.
MENA/HUC
11
