Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
975256_0001.png
UDENRIGSMINISTERIETDen 25. marts 2011Spørgsmål fra Folketingets UdenrigsudvalgStillet af Pia Olsen Dyhr (SF)Nr. 142 af 2. marts 2011

Spørgsmål 142:

Vil ministeren konfirmere, at det lån, Verdensbanken vil yde gennem PPCR (PilotProgram for Climate Resilience) til klimatilpasning i Bangladesh, ikke indeholdermidler, Danmark har givet til PPCR?

Svar:

Danmarks gavebidrag til tilpasningsprogrammet PPCR under de multilaterale bankers klimainvesteringsfonde indgår i den gavefinansiering, der ydes til programmets ni pilotlande og toregionale pilotprojekter.Bangladesh fik som det første land godkendt et PPCR program, der består af USD 50 mio. somgavefinansiering og USD 60 mio. som lånefinansiering.PPCR har pr. 31. december 2010 fået tilsagn om i alt USD 1,06 mia. Heraf er USD 622 mio.gave og USD 434 mio. er lån. Lån ydes kun efter anmodning fra modtagerlandet.Det er forudset, at de ni pilotlande hver vil modtage mellem USD 40-50 mio. somgavefinansiering, og de to regionale pilotprojekter vil hver modtage USD 60-75 mio. somgavefinansiering. Dvs. i alt op til USD 600 mio., hvoraf Danmark har bidraget med ca. USD 14mio. (70 mio. kr.). Det danske gavebidrag udgør således 2,3% af den samlede gavefinansiering,der er stillet til rådighed for PPCR.