URU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvordan ministeren agter at sikre, at de befolkningsgrupper, der er særligt sårbare overfor hiv/aids, får del i de hiv-services, som Danmark er med til at finansiere, til ministeren for udviklingsbistand

Spørgsmål 13:Hvordan agter ministeren at sikre, at de befolkningsgrupper, der er særligt sårbare overforhiv/aids, får del i de hiv-services, som Danmark er med til at finansiere via såvel bilateral sommultilateral støtte til hiv/aids-indsatser?Svar:Danmarks bilaterale støtte gives i stigende grad i overensstemmelse med Pariserklæringen, hvorigiverlandene forpligter sig til at tilpasse udviklingssamarbejdet til modtagerlandenes udviklings-planer. Dette betyder, at den overvejende del af støtten går til gennemførelse af landenes egnesundhedsstrategier. Disse omfatter mange forskellige aktiviteter såsom oplysningskampagner,støtte til civilsamfundet, uddeling eller subventionering af kondomer, frivillig testning og råd-givning, drift af oplysningscentre for unge, opsøgende arbejde blandt sexarbejdere og stiknar-komaner m.m.; og det indgår i policy-dialogen med partnerlandene, at udsatte grupper ikke mådiskrimineres. Derudover gives der direkte Danida-støtte til organisationer, der drives af ellerstøtter de nævnte grupper. Arbejdet foregår ofte under vanskelige vilkår, idet de nævnte grup-pers aktiviteter ofte er ulovlige og derfor må foregå i det skjulte. Grupperne ønsker ofte selv, atder ikke er megen offentlig opmærksomhed om samarbejdet. Problemerne tages op ved konsul-tationer med myndigheder og andre samarbejdspartnere i forbindelse med de bilaterale gen-nemgange af hiv/aids-komponenter i Danida-støttede sundhedssektorprogrammer og hiv/aids-projekter.Den multilaterale hiv/aids-bistand gives til organisationer som eksempelvis FN’s fællesHIV/AIDS-program (UNAIDS), The Global Fund to Fight AIDS, Tuberculosis and Malaria(GFATM), FN’ befolkningsfond (UNFPA) og International Planned Parenthood Federation(IPPF) som generelle bidrag til organisationerne. Nogle af disse organisationer arbejder primærtinden for hiv/aids, andre primært inden for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder.Monitoreringen af disse organisationers indsatser over for de befolkningsgrupper, der er særligtsårbare over for hiv/aids, beror primært på disse organisationers egne rapporteringer. Disserapporteringer suppleres med dialogmøder mellem organisationerne og Udenrigsministeriet.