Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
951953_0001.png
951953_0002.png
951953_0003.png
951953_0004.png
951953_0005.png
951953_0006.png
Udenrigsudvalget, 20. januar 2011Dagsordenspunkt nr. 1: Orientering om partnerlandsvalg[Dette dagsordenspunkt er en opfølgning på URU drøftelsen den 2. december, hvor udvalget modtog en generelorientering om valget af partnerlande og den bredere fokusering af den danske bistand. Dagsordenspunktet er enlejlighed til at orientere om den specifikke beslutning om at udfase Cambodja, Benin og Zambia som danskepartnerlande. Hovedargumentet er, at for at effektivisere bistanden og skabe rum til prioriterede indsatserindenfor den udviklingspolitiske strategis hovedområder, herunder økonomisk vækst og beskæftigelse og øgetengagement i skrøbelige stater, er det nødvendigt at reducere antallet af partnerlande.]
IndledningSom fremhævet under drøftelsen i Udenrigsudvalget den 2. december,lægges der i Regeringens nye udviklingspolitiske strategi vægt på, atDanmark skal have et stærkere engagement i færre lande. Hvis vi vilhave råderum til nye udviklingspolitiske prioriteter og størregennemslagskraft i de valgte partnerlande, må der udfases i andre.Der blev gennemført en offentlig høringsproces om landevalget iperioden 3. – 17. december. Der kom flere gode bidrag. Gennemgåendeer der en forståelse for, at fokusering på færre partnerlande kan være medtil at skabe øget gennemslagskraft og effektivitet. Flere bidragunderstregede, at fattigdomsbekæmpelse fortsat skal værehovedprioriteten og drivkraften i udviklingspolitikken. Men samtidig varder en forståelse for at varetagelse af danske interesser bør indgå som etnaturligt element af den danske udviklingspolitik, herunder hensyntagentil sikkerhedspolitiske og kommercielle interesser. Enig i dennebetragtning – der er ikke en modsætning mellem fattigdomsbekæmpelseog varetagelse af danske interesser.
LandvalgSom nævnt på mødet den 2. december, er det regeringens intention atfortsætte denne trinvise tilgang til reduktionen af partnerlande. Det er påden baggrund besluttet atudfase fra Zambia, Benin og Cambodja.Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en straffeaktion.Udfasningen sker for at styrke effekten af bistandssamarbejdet ved atfokusere indsatsen således, at vi får større gennemslagskraft og tyngde ide lande, hvor vi bliver. Det følger også af det internationale samarbejdeom øget bistandseffektivitet som flyder af Accra Agenda for Action.Derudover ønsker jeg at skabe et større rum til nye initiativer iopfølgning af den nye udviklingspolitiske strategi og de prioritetsområdersom er fastlagt heri.Der er selvfølgelig også der specifikke argumenter for, hvorfor netopdisse tre lande er udvalgt – som jeg kort vil gennemgå.
---o0o---

Zambia

Zambia er i en økonomisk situation, som vil kunne gøre landet i stand tilat drive fattigdomsbekæmpelsen med egne midler. De høje kobberpriserog flere års rekordhøst har styrket den zambiske økonomi, og samtidig
råder landet over internationalt efterspurgte råstoffer og et betydeligtuudnyttet potentiale på energiområdet. Der er behov for at udnytte detteegenfinansieringspotentiale bedre, f.eks. reform af beskatningssystemetog beskatning af råvarer.Men det hører også med til billedet, at udviklingen m.h.t. sikring af godregeringsførelse, ikke mindst bekæmpelse af korruption, har væretskuffende i Zambia de seneste år.Den danske støtte har indenfor de prioriterede sektorer skabt markanteresultater, som giver Zambia et godt udgangspunkt for den videreudvikling. F.eks. har det danske engagement i uddannelsessektoren haftfokus på forbedring af kvaliteten i uddannelsen og længere skoleforløbfor piger – og sikret markante fremskridt i opnåelsen af MDG-målene.97% af alle børn kommer i skole, sammenlignet med 80% i 1990, mens83% afslutter grundskolen i dag mod 64% i 1990.

Benin

Benin skal generelt have anerkendelse for at have gennemgået envanskelig demokratiseringsproces de sidste årtier. Men den politiske elitehar kun i begrænset omfang formået at gennemføre de påkrævedepolitiske og økonomiske reformer.Det er samtidig vigtigt at sikre størst mulig synergi i det danske landevalgi Vestafrika. I den sammenhæng er Benin kun i mere begrænset omfangen aktiv deltager i den regionale integrationsproces i Vestafrika. Ud fra
en sikkerhedspolitisk betragtning – i lyset af den stigende udfordring fraAl Qaeda i Sahel-området (AQIM) – vurderes det vigtigere at fastholde etdansk engagement i Sahel-landene frem for i Benin.Danmark har ydet et væsentligt bidrag til de fremskridt, der har været iBenin indenfor uddannelse og landbrug. Landbefolkningen har fåetadgang til jobs, nye produktionsmetoder og mikrokreditter. Påuddannelsesområdet har Danmark sikret bedre vilkår for både skolebørnsamt unge og voksne, der har fået adgang til faglige og tekniskeuddannelser. Fra 1990 til i dag er der bl.a. sket følgende fremskridt: Flerebørn i skole (fra 38% til 89%), flere børn som afslutter grunduddannelsen(fra 17% til 59%).

Cambodja

Cambodja har i mange år oplevet solid økonomisk vækst. Og vækstenforventes at stige yderligere, når olie – og naturgasudvindingen ud forCambodjas kyster indledes. Olie- og naturgasudvindingen ventes at villeindbringe den cambodjanske statskasse betydelige indtægter dekommende år.Udviklingssamarbejdet med Cambodja indledtes i starten af 1990erne,men har aldrig været et fuldt programsamarbejde på højde med det,Danmark har haft i andre danske partnerlande. Der er heller ikke endansk ambassade i Cambodia. Tiden var kommet til at beslutte omprogrammet skulle udvides eller afsluttes. Da der samtidig er andre
tungtvejende udenrigs- og udviklingspolitiske prioriteter i Asien, erbeslutningen at udfase fra Cambodja.Der
er
fortsat
udfordringer
i
Cambodja,
men
det
danske
udviklingssamarbejde har været med til at skabe resultater der gør detmuligt for Cambodja at fortsætte den positive udvikling også når dendanske bistand ophører. Andelen af befolkningen som lever underfattigdomsgrænsen er faldet fra 35 % i 2004 til 26 % i 2010.
---o0o---For alle tre lande gælder, at den danske bistand vil blive udfaset på enordentlig måde, således at de resultater, der er opnået, konsolideres. Somudgangspunkt arbejder vi med tre-årige udfasninger.Prioritering af ulandsrammen sker i forbindelse med regeringensfinanslovsforslag, der som vanligt fremlægges i august. Her vil være rigmulighed for at drøfte, hvor de frigivne midler skal bruges. Prioritet vilblive givet til strategiens hovedområder - især indsatser i skrøbeligestater, fremme af frihed, demokrati og god regeringsførelse samt fremmeaf økonomisk vækst og beskæftigelse.Den regionale fordeling vil blive fastholdt, således at hovedparten afbistanden fortsat går til Afrika.
Den videre procesMyndighederne i de tre berørte lande er blevet underrettet ombeslutningen via vores ambassader. De herværende akkrediteredeambassadører er også blevet orienteret i dag.På embedsmandsniveau vil der derefter – i løbet af kort tid – blive fulgtop med besøg i landene. Formålet med disse besøg er en mere detaljeretdrøftelse af udfasningsplanerne – både med myndighederne og andreinteressenter. Vi vil også drøfte med andre lande og organisationermulighederne for at de viderefører indsatser.