Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

(Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor undersøgelseskom-missionen i sagen om indfødsret til statsløse personer ifølgekommissoriet ikke skal undersøge, hvilke konsekvenser deforskellige stramninger siden 1999 af reglerne for erhvervel-sen af statsborgerskab har haft for her fødte statsløse perso-ner, som retmæssigt burde have fået statsborgerskab i hen-hold til FN’s konvention om begrænsning af statsløshed ogFN’s børnekonvention.”

Svar:

Der er i udkastet til kommissorium lagt op til, at kommissionens under-søgelse og redegørelse bl.a. skal omfatte, i hvilket omfang ansøgningerom indfødsret fra statsløse personer er blevet behandlet efter de alminde-lige betingelser for meddelelse af indfødsret og ikke efter de mere lempe-lige betingelser, som følger af Danmarks internationale forpligtelser efterde i spørgsmålet nævnte FN-konventioner. I udkastet til kommissoriumer det i tilknytning hertil anført, at det forudsættes, at kommissionen ge-nerelt beskriver, hvilke retsvirkninger der er knyttet til opnåelse af danskindfødsret.Det ligger heri, at kommissionen i forbindelse med sin undersøgelse ogredegørelse generelt skal beskrive, hvilke konsekvenser der er forbundetmed manglende opnåelse af de retsvirkninger, som er knyttet til medde-lelse af dansk indfødsret. Det vil sige, at kommissionen generelt skal be-skrive – herunder i lyset af de stramninger for opnåelse af dansk indføds-ret, der følger af de gennemførte ændringer af indfødsretsbetingelsernesiden 1999 – hvilke konsekvenser en eventuel fejlagtig sagsbehandling iforhold til statsløse personer omfattet af de omhandlede FN-konventionerkan have haft for de pågældende.Der er derimod ikke lagt op til, at undersøgelseskommissionen konkretfor hver enkelt statsløs person skal undersøge og redegøre for, hvilkespecifikke konsekvenser en eventuel fejlagtig behandling af ansøgningerom indfødsret måtte have haft for de pågældende.Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det i forarbejdernetil lov om undersøgelseskommissioner er anført, at en undersøgelses-kommission ikke bør få til opgave at tage stilling til en partstvist – ek-sempelvis en erstatningssag mellem staten og private – og i forlængelse2

heraf heller ikke bør få til opgave at tilvejebringe det faktiske grundlagfor sådanne tvister (betænkning over forslag til lov om undersøgelses-kommissioner afgivet af Udvalget for Forretningsordenen – folketingsti-dende 1998-99, tillæg B, bl.a. side 791-792)I det omfang undersøgelseskommissionen fik til opgave at undersøge ogredegøre for de konkrete konsekvenser af en eventuel fejlagtig sagsbe-handling for den enkelte statsløse omfattet af de omhandlede FN-konventioner, kan det ikke afvises, at kommissionen – udover at skulleundersøge en række meget personlige forhold hos de pågældende – skul-le undersøge og redegøre for bl.a. forhold, som det ville være op til dealmindelige domstole at tage stilling til under en eventuel konkret rets-sag.Det kan i øvrigt i denne forbindelse oplyses, at flere statsløse personerhar anlagt retssag mod Integrationsministeriet og den tidligere integrati-onsminister med påstand om bl.a. torterstatning samt påstand om at”modtage betaling for tab opstået som følge af den foretagne administra-tion vedrørende statsborgerskab i Danmark”.På den baggrund har Justitsministeriet fundet det rigtigt at afgrænse ud-kastet til kommissorium som anført.