Spørgsmål nr. 23 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretnings-

ordenen:

”Bør en person, der omtales offentligt på baggrund af afklas-sificerede oplysninger, som en forsker har haft fortrolig ad-gang til, ikke selv have fortrolig adgang til at se de oplysnin-ger i den sammenhæng, som forskeren har set oplysningernei, hvis forskeren f.eks. ikke offentliggør oplysningerne, menbare bruger dem til at fremsætte beskyldninger i offentlighe-den?Spørgsmålet stilles med henvisning til PET-kommissionensberetning.”

Svar:

Spørgsmålet ses stillet med henvisning til PET-kommissionen. Der kan iden forbindelse henvises til Justitsministeriets besvarelse af 27. novem-ber 2009 af spørgsmål nr. 159 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.Som det fremgår heraf, er Politiets Efterretningstjeneste som udgangs-punkt indstillet på at lade enkeltpersoner, som ved navns nævnelse eromtalt i PET-kommissionens beretning, får indsigt i det materiale, somhar dannet grundlag for kommissionens omtale af de pågældende.I forhold til det anførte om forskeres offentliggørelse af oplysninger be-mærkes, at det forhold, at et givent materiale er afklassificeret, ikke med-fører, at ansatte i den offentlige forvaltning eller forskere, som i forbin-delse med deres adgang til materialet er blevet meddelt et tavshedspålæg,frit kan videregive eller offentliggøre oplysningerne. Straffelovens ogforvaltningslovens almindelige regler om tavshedspligt gælder såledesfortsat i det omfang, der måtte være tale om fortrolige oplysninger, her-under oplysninger om enkeltpersoners private forhold.