UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en oversigt, som indeholder en teknisk sammenligning mellem BDO Kommunernes Revisions opgørelse og ministeriet opgørelse om udgifterne per elev i folkeskolen, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 84 (Alm. del):I brev af 10. november 2010 har udvalget efter ønske fra Pernille VigsøBagge (SF) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 84:"Vil ministeren som lovet under samrådet 9/11-10 tilsende udvalget enoversigt, som indeholder en teknisk sammenligning mellem BDOKommunernes Revisions opgørelse og ministeriets opgørelse om udgif-terne per elev i folkeskolen?"Svar:Jeg har ved besvarelse af Uddannelsesudvalgets spørgsmål nr. 415 den13. juli 2010 redegjort for min opfattelse af den opgørelse af enhedsud-gifterne i folkeskolen, som BDO Kommunernes Revision har udarbejdetpå foranledning af Danmarks Lærerforening. Hovedbudskabet i rappor-ten er efter min opfattelse, at normalundervisningen presses af specialun-dervisningen, og regeringen tager hånd om denne udfordring i sit kom-mende folkeskoleudspil.Det er væsentligt at vide, hvor meget undervisning eleverne får, og hvormange udgifter der er anvendt for at realisere dette. Undervisningsmini-steriets opgørelse af enhedsudgifterne er udtryk for kommunernes fak-tisk afholdte udgifter pr. elev og ikke for serviceniveauet i folkeskolenforstået fx som undervisningsomfanget pr. elev. Udgiften pr. elev er enrelevant indikator for så vel serviceniveauet som for effektiviteten i op-gaveløsningen – men kun som en strømpil.For mig er det mindre væsentligt, hvordan det ved forskellige skønsbase-rede korrektioner skulle være muligt at få et ”retvisende billede af ud-giftsudviklingen pr. elev til undervisning”, som er det erklærede formålmed den undersøgelse, der er udarbejdet af BDO Kommunernes Revisi-on. De korrektioner, der er foretaget i undersøgelsen, er således mindreinteressante i den forstand, at de ikke tilfører mere viden om, hvordan

2opgaven fremover kan gribes an, hvis man vil have mere undervisningfor pengene.En mere konstruktiv tilgang kunne fx være at se på, hvad der bruges påadministration, indkøb og andre overheadudgifter, hvad der er baggrun-den for de store udgiftsforskelle mellem kommunerne, herunder hvilkeforskelle der er i skolestørrelser og klasse- og holdstørrelser, hvordanfordelingen af lærerressourcer sker på klasser og hold, hvordan lærernesarbejdstid anvendes osv.Det notat, der er vedlagt som bilag, indeholder en teknisk gennemgangaf de fire korrektioner til regnskabstallene, der er foretaget i rapportenmed henblik på at korrigere de samlede enhedsudgifter, og der er nævntnogle af de problemer, der er forbundet med de valgte korrektioner.Det bemærkes, at de korrektioner til de officielle regnskabstal, der erforetaget i BDO-rapporten, alle er skønsbaserede eller hentet fra forskel-lige datakilder, og Undervisningsministeriet har ikke umiddelbart mulig-hed for at vurdere, om korrektionerne rent datamæssigt er foretaget kor-rekt. Et særligt problem er knyttet til den opgavekorrektion, der er fore-taget for skolevejledningen, idet denne tilsyneladende er sket ved i 2009at fratrække udgifterne til Ungdommens Uddannelsesvejledning fra fol-keskoleudgifterne, hvilket ikke er en retvisende fremgangsmåde.En egentlig vurdering af, om størrelsen af korrektionerne er foretagetkorrekt, forudsætter anvendelse af data, som Undervisningsministerietikke er i besiddelse af, og vil derfor indebære indhentning af data ognærmere analyse ved inddragelse af Finansministeriet og KL.