Bilag til besvarelse af Uddannelsesudvalgets spørgsmål nr. 84 af

10. november 2010 om de udgiftskorrektioner, der er foretaget i

analyse af udgifter til folkeskolen udarbejdet af BDO Kommuner-

nes Revision

Undervisningsministeriets tekniske bemærkninger til analysen, ”Opgørel-se af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev”, ud-arbejdet af BDO, Kommunernes Revision, maj 2010.Dette notat indeholder en gennemgang af de korrektioner til regnskabs-tallene, der er indarbejdet i BDO-rapportens opgørelse af de samlede ud-gifter pr. elev i folkeskolen, dvs. inkl. specialskoler.I BDO’s rapport sammenlignes udgiftsniveauet i 2002 og 2009, og en-hedsudgifterne opgjort samlet for almenundervisningen og specialunder-visningen viser et fald på 380 kr., dvs. fra 60.500 kr. til 60.120 kr. Under-visningsministeriets tilsvarende opgørelse viser en stigning på ca. 2.500kr., fra 62.100 kr. til 64.600 kr. Alle tal er opgjort i 2009 pris- og lønni-veau.I rapporten er der ved opgørelse af de samlede udgifter pr. elev i folke-skolen inkl. specialskoler indregnet fire korrektioner, og der er i et vistomfang redegjort for de anvendte beregningsforudsætninger og for deforetagne korrektioner. Korrektionerne vedrører elevtal, skolevejledning,pris- og lønregulering samt pensionsudgifter. Alle fire korrektioner træk-ker i retning af at reducere udgiftsniveauet i 2009 og dermed udviklingeni enhedsudgiften fra 2002 til 2009.Nedenfor følger nogle generelle tekniske bemærkninger til hver enkelt afde fire korrektioner, der er foretaget i undersøgelsen.Anvendt elevtalI opgørelsen af enhedsudgifterne er anvendt et vægtet elevtal i stedet fordet faktiske. Baggrunden herfor er, at udviklingen i elevtalssammensæt-ningen betyder, at andelen af elever i udskolingen er højere i 2009 end i2002, og da man sædvanligvis – bl.a. på grundlag af minimumstimetal ogdet vejledende timetal i folkeskolen – umiddelbart kan formode, at udgif-

2terne pr. elev på de højeste klassetrin er større end på de laveste, vil dervære et automatisk indlagt forøget udgiftselement som følge af udviklin-gen i elevsammensætningen.Problemet i forhold til undersøgelsen er, at de faktiske udgiftsforskellemellem klassetrinene ikke kendes, bl.a. fordi der ikke foreligger tilstræk-keligt præcise oplysninger om, hvordan det faktiske lærertimeforbrug erfordelt på klassetrin.I de små klasser er der således en relativ stor tildeling af ekstra ressourceri forhold til den almindelige undervisning i form af tolærerordninger ogstøtteforanstaltninger, som typisk aftrappes gennem skoleforløbet ogderved i nogen grad udligner de udgiftsforskelle, som den vejledende ti-mefordelingsplan kunne give anledning til. Desuden er specialundervis-ningen ikke jævnt fordelt gennem skoleforløbet og tildeles ikke proporti-onalt med det vejledende timetal.Udgiftskorrektioner, der foretages på basis af ændret elevsammensæt-ning, vil derfor være skønsbaserede.I undersøgelsen er der i 2002 anvendt et vægtet elevtal på 578.798 og i2009 på 590.718, men de faktiske elevtal, som Undervisningsministerietanvender, er henholdsvis 584.706 og 592.966. Der er altså benyttet et re-lativt lavere elevtal i 2002 end i 2009 i forhold til de faktiske elevtal. Ef-fekten på opgørelsen af enhedsudgifterne er, at elevtallet i 2009 som føl-ge af flere elever i de højeste klasser forøges i forhold til det faktiskeelevtal og dermed i forhold til elevtallet i 2002, hvilket bevirker, at en-hedsudgifterne i 2009 reduceres.SkolevejledningVed vejledningsreformen i 2004 blev den hidtidige skolevejledning over-ført til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det betyder, at udgifternetil skolevejledning, der i 2002 indgik i udgifterne til den almindelige fol-keskole, fra 2004 er udskilt herfra og herefter indgår i en nyoprettet regn-skabsfunktion for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Netop fordiudgifterne til skolevejledning i 2002 var en del af folkeskoleudgifterne, erder ikke et regnskabstal for skolevejledningen.For at skabe sammenlignelighed mellem de to år er det relevant at korri-gere for opgaveændringen, hvilket kunne ske enten ved at fratrække enskønnet udgift til skolevejledning i 2002 fra den faktiske folkeskoleudgifteller alternativt ved at tillægge en tilsvarende udgift til skolevejledning i2009. Det fremgår imidlertid af rapportens side 13 og 16, at der i stedetfor er valgt helt at se bort fra udgifter til vejledning, dvs. at vejlednings-udgifterne er trukket fra folkeskoleudgifterne i begge år.Dvs. at der er fraregnet en udgift for skolevejledningen i 2002, der skøn-nes til ca. 200 mio. kr., men også for den faktisk regnskabsudgift til Ung-dommens Uddannelsesvejledning i 2009, der fra 2004 fremgår af særskiltregnskabsfunktion, og udgjorde 544,7 mio. kr., selv om denne udgift net-op ikke længere belaster folkeskoleudgifterne og i øvrigt opgavemæssigt

3er af større omfang end skolevejledningen før vejledningsreformen. Ensådan måde at korrigere for opgaveændring ses ikke at være retvisende,og den svarer til, at folkeskoleudgifterne i 2009 undervurderes med, hvadder svarer til differencen mellem de to udgiftsbeløb, altså ca. 350 mio. kr.Pris- og lønreguleringenI BDO’s undersøgelse tages udgangspunkt i den pris- og lønregulering,som KL aftaler med Finansministeriet i forbindelse med aftale om bud-getlægningen for det efterfølgende år. Det er i overenstemmelse medUndervisningsministeriets beregninger. Imidlertid vælges at korrigereyderligere for, at der på folkeskoleområdet skulle være en særlig høj løn-sumsandel, således at reguleringen opskrives, da lønstigningerne er størreend prisstigningerne for de øvrige driftsudgifter.Den gældende pris- og lønregulering er selvfølgelig udtryk for en generelantagelse om udgiftssammensætningen på hele det kommunale service-område, hvor der vil være variationer inden for de forskellige områder.Undervisningsministeriet har ikke umiddelbart mulighed for at vurdererelevansen af den foretagne korrektion. Effekten af at anvende en højerereguleringsprocent er, at 2002-udgiftstallet forøges, så udgiftsstigningenfrem til 2009 og dermed også enhedsudgiften reduceres.PensionsudgifterSom det er fremgået af besvarelsen af Uddannelsesudvalgets spørgsmålnr. 259 den 12. april 2010, indebærer det en stigende udgift for kommu-nerne, at lærerne gradvis overgår fra tjenestemandsansættelse, hvor pen-sionsudgiften afholdes af staten, til overenskomstansættelse, hvortil kom-munerne indbetaler pensionsbidrag. Kommunernes løbende indbetalin-ger af pensionsbidrag er en kommunal udgift, der indgår i regnskabstal-lene for folkeskolerne, men som ikke kan udskilles. I Undervisningsmini-steriets opgørelse er der korrigeret for udbetalte tjenestemandspensioner(artskontering 51. Tjenestemandspensioner mv.) og de statsrefusioner,der fremgår af de pågældende regnskabsfunktioner for skolerne.Undervisningsministeriet har tidligere på baggrund af en rapport fra 2002oplyst, at pensionsomlægningen vil påvirke de kommunale udgifter medca. 100 mio. kr. årligt, hvis den heri skønnede effekt opregnes til aktueltprisniveau, jf. besvarelsen af Uddannelsesudvalgets spørgsmål nr. 264den 7. maj 2010. Merudgifterne vil dog variere fra år til år, da pensione-ringstakten ikke forløber kontinuerlig.I BDO-rapporten er valgt at fraregne alle typer pensionsudgifter. Meddenne fremgangsmåde korrigeres således også for pensionsudgifter tilmeransættelser, der følger af fx elevtalsstigning, øgede timetalskrav oggenerelt øget serviceniveau, og effekten vil derfor være større, end hvisder blot tages udgangspunkt i, hvor mange tjenestemænd der faktisk ergået på pension i perioden, da det jo kun er netop disse lærere, der skalerstattes af overenskomstansatte. Opgørelsen er endvidere foretaget vedat sammenholde to datakilder, der ikke nødvendigvis kan sammenkoblesentydigt, nemlig de officielle regnskabstal for skolerne og løn- og pensi-onsoplysningerne i det fælles kommunale løndatasystem, fldnet.