UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om hvilke økonomiske konsekvenser det vil få, hvis der indføres en maksimumsgrænse på 24 skoleelever i hver klasse - udspecificeret på lærerlønninger til ekstra lærere, ekstra udgifter til anlæg/nyindkøb af bygninger samt ekstra driftsudgifter, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 398 (Alm. del):I brev af 25. maj 2011 har udvalget efter ønske fra Charlotte Dyremose(KF) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 398:"Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser det speci-fikt vil få for byer som København, Århus og Odense samt på landsplan,hvis der indføres en maksimumsgrænse på 24 skoleelever i hver klasse –udspecificeret på lærerlønninger til ekstra lærere, ekstra udgifter til an-læg/nyindkøb af bygninger samt ekstra driftsudgifter."Svar:Jeg har ikke mulighed for at vurdere de specifikke udgiftsmæssige konse-kvenser for de enkelte kommuner i tilfælde af en reduktion af det mak-simale elevtal i folkeskolens klasser til 24.Jeg kan oplyse, at den årlige merudgift til ekstra lærerløn på landsplan, jf.også svar på UDU spørgsmål 470 besvaret af Undervisningsministeriet d.7. september 2010 og UDU spørgsmål 170 besvaret af Finansministerietd. 21. januar 2011, kan skønnes til ca. 0,9 mia. kr., idet et sådant forslagud fra en alt andet lige betragtning vil betyde, at der vil skulle oprettes ialt ca. 1.600 flere klasser fra 1. til og med 9. klasse. Der er herved lagt tilgrund, at der på alle skoler, der i skoleåret 2006/07 havde et gennemsnit-ligt elevtal per klasse på et klassetrin, der oversteg 24 elever, vil skulleoprettes en ekstra klasse på det pågældende klassetrin.Det er vanskeligt at foretage et præcist skøn over de ekstra udgifter tilanlæg/nyindkøb af bygninger, der på landsplan kan være forbundet medforslaget, idet det kræver et forudgående detaljeret kendskab til den eksi-sterende bygningsmasse og til kommunernes fremadrettede planlægningpå skoleområdet.

2Udgifterne til anlæg vil således kunne ligge i et interval fra, at der slet ikkeer behov for nybyggeri til, at der i realiteten skal ske nybyggeri for alleekstra ca. 1.600 klasser.Hvis man beregningsteknisk eksempelvis lægger til grund, at den eksiste-rende bygningsmasse kan optage hovedparten - f.eks. 1.000 - af de ekstra1.600 klasser, således, at der skal oprettes nye bygningsfaciliteter til 600klasser, vil det svare til ca. 30 nye skoler med to spor pr. skole.Hvis det antages, at det vil koste ca. 100 mio. kr. for hver ny skole, sva-rende til den skønnede udgift ved opførelse af en skole med to spor vedtypiske kvadratmeterpriser for uddannelsesbyggeri, vil dette eksempelvisgive en merudgift på ca. 3 mia. kr. på landsplan i ekstra udgifter til an-læg/nyindkøb af bygninger