I. PISA (2009)

I december 2010 offentliggjortes PISA 2009. PISA-undersøgelserne måler 15-16-åriges kompetencer ilæsning, matematik og naturfag. PISA har på skift ét af fagområderne læsning, matematik og naturfagsom hoveddomæne. I 2000 var hoveddomænet læsning, i 2003 var hoveddomænet matematik, i 2006var hoveddomænet naturfag, og i 2009 er hoveddomænet igen læsning. Det betyder i 2009, at der ergennemført en mere omfattende test i læsning, ligesom elever, skoleledere og forældre har udfyldt enrække spørgsmål om læsning i en spørgeskemaundersøgelse.PISA er undersøgelser, der igangsættes, koordineres og kvalitetssikres af OECD. PISA gennemføreshvert tredje år og gennemføres igen i 2012.Hovedresultaterne af PISA 2009 er:LæsningDanske unge læser som OECD-gennemsnittet. Danmark indtager en 18. plads blandt OECD-landene i læsning.Danmark ligger lavest blandt de nordiske lande. De danske elevers resultater i læsning er lavereend elevernes resultater i de andre nordiske lande. Danske elevers testscore i læsning er ikkeforskellig fra de svenske elevers resultater i PISA 2009. Til gengæld klarer både islandske, nor-ske og finske elever sig signifikant bedre end de danske elever.Danmark har knap 5 procent virkelig gode læsere, hvilket er lidt færre end OECD-gennemsnittet på 8 procent.Elever uden reelle læsekompetencer ligger på cirka 15 procent, mens omfanget af særligt godelæsere ligger omkring fem procent, lidt under gennemsnittet for de øvrige OECD-lande. Ande-len af danske elever med manglende funktionel læsekompetence er faldet fra 18 procent i 2000med manglende funktionel læsekompetence, og i PISA 2006 var andelen 16 procent.Der kan ses et tydeligt fald i elevernes læseengagement fra PISA 2000 til PISA 2009 i stort set

2alle de deltagende lande. Det er en tendens, som også går igen i de nordiske lande. For danskeelever gælder det, at der i PISA 2009 er 7 procent færre elever, som dagligt læser i sammenlig-ning med PISA 2000. Danske elever, der læser for deres egen fornøjelses skyld en halv time el-ler mindre hver dag, læser 39 point bedre på den samlede læseskala end de elever, der ikke læserhver dag.NaturfagFremgangen i naturfag fra PISA 2006 er fastholdt i PISA 2009. Danmark er nummer 19 blandtOECD-landene. Danske elevers naturfagskundskaber er på niveau med Norge, Sverige og Is-landFærre elever klarer sig dårligt i naturfag. Andelen af elever med manglende naturfagskompeten-cer er faldet en smule fra lidt over 18 procent i PISA 2006 til lidt under 17 procent i PISA 2009.Udviklingen er dog ikke signifikant.MatematikDanmark ligger over OECD-gennemsnittet i matematik. De danske elevers resultater er dogsignifikant lavere i PISA 2009 i forhold til PISA 2006, hvor det gennemsnitlige resultat i mate-matik er faldet til 503 point i PISA 2009 fra 513 point i PISA 2006. Danmark er nummer 19blandt alle deltagende lande og nummer 12 blandt OECD-landene.Danmark er under OECD-gennemsnittet, når det gælder elever med svage matematik-kompetencer. 17 procent af de danske 15-årige har manglende funktionel matematikkompeten-ce mod 22 procent i gennemsnit for alle OECD-lande. I den anden ende har 12 procent af dedanske elever meget gode matematikkompetencer, hvilket er tæt på OECD-gennemsnittet på13 procent.

II. PISA ETNISK (2009)

1. april 2011 offentliggjorde Undervisningsministeriet PISA Etnisk 2009. I forbindelse med den ordi-nære PISA-undersøgelse i 2009 besluttede daværende undervisningsminister, at der skulle foretages enoversampling af elever med anden etnisk baggrund end dansk, der gjorde det muligt at få flere og merevalide data på denne elevgruppes resultater i PISA. I de tidligere gennemførte PISA-runder samt i desærlige danske undersøgelser PISA Etnisk 2005 og PISA-København har resultaterne vist, at elevermed anden etnisk baggrund end dansk klarer sig dårligere end de etnisk danske elever.Hovedresultaterne fra PISA Etnisk 2009 er:Andelen af de tosprogede elever med manglende funktionel læsekompetence er reduceret fra 49procent i PISA 2000 til 38 procent i PISA 2009 – altså en reduktion på 11 procentpoint.Efterkommere har forbedret deres resultater i læsning og naturfag med henholdsvis 19 og 25point.Forskellen mellem efterkommere og eleverne uden indvandrerbaggrund er i PISA 2009 reduce-ret med 20 point siden PISA 2000.PISA 2000 viste, at elever, der er indvandrere, læste bedre end elever, der er efterkommere. Re-sultaterne fra PISA 2009 viser, at efterkommereleverne er bedre end indvandrerelever i læsning,naturfag og matematik.Undersøgelsen viser, at indvandrerelever, som er indvandret før deres sjette år, klarer sig lige sågodt i læsetesten som efterkommerelever. Elever, der er indvandret til Danmark i 6-12 års alde-ren, opnår væsentligt dårligere læseresultater end elever, der er indvandret før deres sjette år.Resultaterne viser, at selvom indvandrerdrenge er den gruppe, der har den laveste læsescore,

III. PIRLS (2006)

I november 2007 offentliggjortes PIRLS 2006 (Progress in International Reading Literacy Study). HvorPISA tester 15 – 16-årige, hvoraf størstedelen går i 9. klasse, tester PIRLS elevers læsefærdigheder i 4.klasse. Der anvendes det samme læsebegreb i PIRLS og PISA. International Association for the Eva-luation of Educational Achivement (IEA) står for undersøgelsen.PIRLS er en efterfølger til IEA Reading Literacy Study fra 1991, som var den første store internationalelæseundersøgelse. Undersøgelsen blev i Danmark afrapporteret i 1994, og resultaterne var dengangmed til at sætte et intensivt fokus på begynderlæseundervisningen herhjemme. Undersøgelsenviste, at danske elever i 3. klasse både var langsommere og mere usikre læsere end stort set alle andredeltagerlandes elever. Danmark var ikke med i den første runde af PIRLS 2001. PIRLS gennemføreshvert femte år og gennemføres igen i 2011.Undersøgelsen omfatter 215.000 elever i 40 lande - heraf 4000 i Danmark. Dataindsamlingen fandt stedi 2006.Hovedresultaterne af PIRLS 2006-undersøgelsen er:Eleverne i de danske 4. klasser ligger pænt over det internationale gennemsnit (Danmark indtogen delt 8. - 18. plads). Blandt de nordiske lande ligger Danmark på samme niveau som Sverigeog signifikant højere end Norge og Island.I Danmark har 15 procent af eleverne i 4. klasse et læseniveau, hvor de har svært ved at løse demest enkle opgaver. 11 procent ligger i den bedste ende, hvor de er i stand til at reagere på tek-sterne på et meget højt niveau. Dette svarer stort set til fordelingen i de øvrige nordiske lande.Der er sket en markant fremgang i læseresultaterne fra 1991 til 2006 svarende til, at eleverne i 3.klasse i gennemsnit er blevet et helt klassetrin bedre.

IV. TIMMS (2007)

I december 2008 offentliggjordes resultaterne af TIMMS 2007 - Trends in International Mathematicsand Science Surveys, som er en international komparativ sammenligning af elevpræstationer i fagenematematik og naturfag. IEA står for undersøgelsen. TIMMS gennemføres hvert fjerde år og gennemfø-res igen i 2011 for elever i både 4. og 8. klasse.Undersøgelsen omfatter 3500 danske elever på 4. klassetrin fordelt på 137 skoler. Dataindsamlingenfandt sted i 2007.Hovedresultaterne fra TIMMS 2007-undersøgelsen er:Danske elever er bedre end gennemsnittet både i matematik og naturfag.Danmark har flere elever over den internationalt fastsatte grænse for 'god præstation', 7 procentsammenlignet med internationalt (5 procent) og færre elever under den internationalt fastsatte

V. ICCS (2009)

I november 2010 blev resultaterne af International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) 2009offentliggjort.ICCS undersøger, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deresfremtidige liv som samfundsborgere (statsborgere og medborgere) i deres land og i verden. Det over-ordnede formål med undersøgelsen er således at undersøge globaliseringens indflydelse på unges (8.klasse) politiske dannelse i det 21. århundrede i et internationalt komparativt perspektiv.Elevernes holdninger og værdier er undersøgt i forhold til en række temaer, herunder:Demokratiske værdier og principperForståelse af den ”gode” borgerForskellige gruppers rettigheder (mænd, kvinder, immigranter og etiske gruppers rettigheder)Opfattelse af eget land (national identitet)Tillid til politiske institutioner, medier, skoler og andre mennesker samt politiske partierReligionens placering i samfundet.38 lande indgår i ICCS undersøgelsen. Af de 38 deltagende lande er 26 lande fra Europa, 6 er fra Asienog 6 er fra Latinamerika. ICCS gennemføres cirka hvert femte år.Sammenfattende viser undersøgelsen blandt andet, at:Danmark ligger helt i top på de testede områder og deler førstepladsen med Finland.De fem højst scorende lande er tre nordiske og to asiatiske lande, i følgende rækkefølge: Fin-land, Danmark, Sydkorea, Taiwan, og Sverige.Danmark har mange elever i den bedste resultatkategori og har en gruppe meget dygtige elever,som intet andet land matcher.De danske drenge er de suverænt dygtigste drenge i hele undersøgelsen.Det danske vores bundniveau højt sammenlignet med de andre lande.Ser man på de bedst præsterende lande, finder man flere af de lande, der sædvanligvis scorerhøjt i internationale målinger (fx PISA og PIRLS). Det er således dokumenteret, at der ikke be-høver at være et modsætningsforhold mellem at være stærk på de traditionelle faglige områder(læsning, matematik osv.) og samtidigt være stærk på områder, som kunne kendetegnes som al-sidige kompetencer, der blandt andet handler om politisk dannelse, kendskab til demokrati, ret-tigheder og pligter i samfundet.Danmark ligger ligesom Sverige og Norge helt i top angående klassens debatklima, hvorimodFinland ligger væsentligt under de øvrige nordiske resultater. Særligt Danmark og Sverige har enunik kombination af høje testresultater og et godt socialt klima på skolen og i klasserummet.

Bilag 1: Oversigt over resultaterne af internationale undersøgelser i

perioden 2007 – 2011

I. PISA (2009)

II. PISA ETNISK (2009)

III. PIRLS (2006)

IV. TIMMS (2007)

V. ICCS (2009)