I. DE SVAGESTE ELEVER

Elever med læsevanskeligheder

Regeringen har i perioden 2006 – 2009 afsat 55 mio. kr. til uddannelse af énLæsevejlederelæsevejleder på hver skole med henblik på at styrke elevernes læsefærdigheder.Der er uddannet over 1000 læsevejledere.I 2007 blev der udstedt en bekendtgørelse om uddannelsen til læsevejleder.Uddannelsen skal kvalificere de kommende læsevejledere til at:Vejlede lærere om indhold, metoder og materialevalg inden for læsning ogskrivning.Fortolke og formidle testresultater til skoleledelse, lærere og forældreUdvikle, koordinere og evaluere skolens læseundervisning.Udrede elevers individuelle læsebehov.I 2008 offentliggjorde EVA en virkningsevaluering af læsevejlederne som fag-lige fyrtårne. Hovedresultaterne af evalueringen var:For hovedparten af de lærere, der selv henvender sig til en læsevejleder,fører det til en oplevet forbedring af elevernes læsekundskaber.Læsekonferencer (møde mellem læsevejleder og lærere på baggrund aftest) med deltagelse af læsevejlederekanhave betydning for undervisnin-gen efterfølgende og dermed indvirke positivt på elevernes læsefærdighe-der, men det er ikke givet.Læsekonferencer øger ikke fokus på elevernes læseudvikling i andre fagend dansk.Det fører til bedre læseresultater hos eleverne, når læsevejlederen på bag-grund af resultatet af en læsetest går ind i et forløb sammen med læreren,der afprøver eller omsætter konklusioner og beslutninger fra læsekonfe-

2rencen i praksis.

Elever med særlige behov

Mindre specialunder- Som led i satspuljeaftalen for 2007 har 22 kommunale projekter udviklet ogvisning, styrket fag-afprøvet forskellige metoder til at fastholde udsatte elever i de almindeligelighed og øget rum-klasser.melighedProjektets evaluering peger på, at mange af projekterne er lykkedes med atskabe større inklusion for en stor del af målgruppen, og at stort set alle projek-terne afrapporterer positive effekter både på elev- og lærerniveau.Evalueringens hovedkonklusioner er:Vellykket skoleudvikling kræver en implementeringsstrategi.Den systemiske tilgang har et inklusionspotentiale.Evalueringen fremhæver fem konkrete lærerkompetencer som inklusi-onsfremmende.Inklusion fremmes, når forældre inddrages.Evalueringen understreger samtidig, at mange af projekterne ikke nåede ud tilden allersvageste del af målgruppen, fx meget udadreagerende elever.Evalueringen opstiller følgende anbefalinger:Flere lærere skal vælge specialpædagogik som linjefag på læreruddan-nelsen.Der bør forskes med udgangspunkt i praksisfeltet.Der bør bruges kvalitative værktøjer i forbindelse med evalueringen af,om inklusion lykkes.Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal spille en mere konsul-tativ rolle.Anbefalingen om, at PPR skal spille en mere konsultativ rolle indgår i kommu-neaftalen for 2011 mellem regeringen og KL.Da kommunalreformen i kraft blev det kommunernes opgave at henvise denenkelte elev til specialundervisning og at beslutte, hvilket tilbud eleven skalhave. Før reformen henviste kommunerne elever til vidtgående specialunder-visning (begrebet forsvandt med kommunal reformen), og amterne, der af-gjorde, hvilket konkret tilbud disse elever skulle have. Med kommunalrefor-men har kommunerne fået ansvaret for den vidtgående specialundervisning,herunder også undervisningen i de tidligere amtslige specialskoler og –klasser.I 2009 offentliggjorde EVA undersøgelsen ”Visitationsprocessen til vidtgåendespecialundervisning – kommunernes ansvar efter kommunalreformen”. Un-dersøgelsen ser på, hvordan kommunerne varetager det samlede ansvar forspecialundervisningen, som elever får i den overvejende del af undervisningsti-den, herunder hvordan visitationsprocessen er tilrettelagt, hvordan kommu-nerne varetager tilrettelæggelsen af undervisningstilbuddene, og hvordan for-ældrene vurderer visitationsprocessen og elevernes undervisningstilbud.

3Undersøgelsens hovedresultater er:Kommunerne er stadig i gang med at omorganisere sig og finde enhensigtsmæssig praksis for visitationsprocessen og for anvendelse af denye undervisningstilbud.Kommunerne har organiseret visitationen og revisitationen forskelligt.Den forskellige organisering kan fx influere på ventetiden til at få etspecialundervisningstilbud, hvor godt den instans, der foreslår under-visningstilbud, kender til undervisningstilbud i egen og omkringliggen-de kommuner, placeringen af elever i undervisningstilbud og forældre-nes tillid til at deres børn er placeret i det rette undervisningstilbud.Det er ikke kun elevens særlige behov, der afgør, hvilket undervis-ningstilbud eleven modtager, men fx også de undervisningstilbud derfindes i kommunerne og kommunernes økonomi på området. Der erforskel på hvor langt kommunerne er kommet med at organisere detidligere amtslige undervisningstilbud, herunder i hvor høj grad de harintegreret specialskolerne i det kommunale skolevæsen og bruger spe-cialskolernes viden og erfaringer i resten af skolevæsenet.67 procent af forældrene er tilfredse eller overvejende tilfredse samletset med visitationsprocessen. 76 procent af forældrene er tilfredse ellerovervejende tilfredse med deres barns undervisningstilbud. Der er sekssærlige faktorer, der øger forældrenes tilfredshed, fx klarhed over,hvem der varetager hvilke opgaver i visitationsprocessen.

Tosprogede børn med lave skolepræstationer

Evaluering af under- Med lovændring i 2005 blev dansk som andetsprog styrket, herunder henvis-visningen af tospro-ningen til anden skole end distriktsskolen for elever med et ikke uvæsentligtgede eleverbehov for støtte i dansk som andetsprog.I 2007 offentliggjordes EVAs evalueringsrapport ”Undervisnings af tosprogedeelever”. Formålet med evalueringen er at analysere, hvilke strategier kommunerog skoler formulerer og anvender for at sikre, at undervisning af tosprogedeelever organiseres, tilrettelægges og gennemføres under hensyntagen til elever-nes forudsætninger og potentialer.Evalueringens hovedkonklusioner er:Der er ugennemsigtighed i ressourceanvendelsen.Vurdering af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog er etkerneproblem.Dansk som andetsprog organiseres på den øvrige undervisnings præ-misser.Antallet af efteruddannede lærere, der underviser i dansk som andet-sprog, er helt utilstrækkeligt. Ca. 80 % af de lærere, der underviser idansk som andetsprog, har hverken linjefaget i dansk som andetsprogeller den grundlæggende efteruddannelse.Lærere, der underviser tosprogede elever i de øvrige fag, har sjældentviden om dansk som andetsprog.Ledelsens rolle er afgørende.

Evalueringen anbefalede Undervisningsministeriet at arbejde for at præcisererelationen mellem Fælles Mål-faghæftet i dansk som andetsprog og de øvrigefaghæfter, herunder hvilken status faghæftet dansk som andetsprog har i deøvrige fag. Regeringen har fulgt op på dette i forbindelse med nyudgivelse afFælles Mål-faghæfterne i 2009, hvor dette forhold er præciseret i alle faghæfter.Projektet ”Dette virker på vores skole” blev gennemført i 2005 – 2007 af kon-sortium bestående af Rambøll Management og videncenteret UC2. Projektethavde til formål at identificere og formidle gode erfaringer, der kan udvikle detpædagogiske arbejde på skoler med tosprogede elever og påvirke elevsammen-sætningen.Projektet viser, at der er sat mange og spændende aktiviteter i værk, som egnersig til formidling til andre skoler. Samtidig viser erfaringerne også, at der fortsater behov for en massiv indsats for at styrke indsatsen over for tosprogede ele-ver i forhold til den pædagogiske udvikling af undervisningen (kompetenceud-vikling, organisering af dansk som andetsprog m.v.), rammerne for den pæda-gogiske udvikling (særligt ledelsesrollen) og elevsammensætningen.Som led i satspuljeaftalen for 2008 er der afsat 32 mio. kr. i perioden 2008 –2011 til etablering af en rådgivningsenhed, der har til formål at styrke undervis-ningen for tosprogede elever i folkeskolen. Rådgivningsenheden er siden blevetforlænget til medio 2012.Tosprogs-Taskforcen arbejder med udgangspunkt i erfaringerne fra ”Dette vir-ker på vores skole” for at højne de faglige kvalifikationer hos tosprogede eleveri grundskolen, således at disse kan påbegynde og gennemføre en ungdomsud-dannelse.Midtvejsevaluering af projektet gennemført af Oxford Research i januar 2011viser, at Tosprogs-Taskforcen er nået langt i samarbejdet med kommuner ogskoler i forhold til målet om at styrke resultaterne for tosprogede elever. Midt-vejsevalueringen illustrerer klare forbedringer på områderne dansk som andet-sprog og i forhold til skolernes organisering. Tosprogs-Taskforcens efteruddan-nelsesforløb i dansk som andetsprog anses af flere respondenter i interviews forat have medført en forståelse af, at dansk som andetsprog er hele skolens opga-ve. Overordnet anses taskforcen af aktørerne i samarbejdet for en særdeles kva-lificeret samarbejdspartner. Evalueringen påviser også, at taskforcen med fordelkan fokusere yderligere på skole-hjem-samarbejdet fremadrettet.Tosprogs-Taskforcen har indgået samarbejde med DR om kampagnen to sprog- én udfordring, hvorigennem skoler opfordres til at leve helhedsorienteredeplaner for undervisning af tosprogede elever. Skoler (pt. 150), der tilmelder sig

5får tilbud om temadage i DR-byen, kommunale workshopper og pædagogiskedage på den enkelte skole. Kampagnen evalueres i samarbejde med Epinion maj2011.I 2002 og 2004 blev der indført fremrykket og obligatorisk sprogstimulering tilalle tosprogede børn med behov herfor fra 3 års-alderen. I 2008 blev sprogsti-muleringsordningen evalueret af EVA. Evalueringen havde til hovedformål atbelyse, hvordan kommunerne tilrettelægger sprogstimuleringsindsatsen for to-sprogede småbørn, samt hvilke effekter indsatsen har for børnenes dansktileg-nelse og skolestart. Evalueringen skulle desuden belyse, hvordan indsatsenstilrettelæggelse og effekter har udviklet sig siden den første evaluering i 2002.Evalueringen hovedkonklusioner er:Udviklingen går i den rigtige retning, om end kommuners indsats kanstyrkes i forhold til:Motivation for at deltage i sprogstimuleringen,bedring af den anvendte didaktik/de anvendte materialer og me-toder i sprogstimuleringen,organisering af sprogstimuleringsaktiviteterne som en del af detpædagogiske tilbud, ogbedre indskoling af de tosprogede småbørn.Antallet af tosprogede børn, der får sprogstimulering, er vokset, samti-dig med at andelen, der får sprogstimulering uden for dagtilbud, er fal-det.Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor stor en andelaf de tosprogede småbørn, der får støtte.I 2010 gennemførte OECD undersøgelsen ”Review – Migrant Education” af enrække landes indsatser for at styrke tosprogede elevers uddannelsespræstationer(Danmark, Sverige, Norge, Holland, Irland og Østrig). Reviewet tog udgangs-punkt i eksisterende viden om effektive tilgange til at styrke tosprogede eleversuddannelsespræstationer og fremkom på baggrund af styrker og svagheder vedlandenes indsatser med anbefalinger til en styrket indsats i de enkelte lande.

Evalueringens hovedkonklusioner er, at Danmark har gode rammebetingelser,men at effekten heraf halter bagefter på grund af svagheder i implementeringenaf indsatserne, især på lokalt plan. I et decentralt system, som det danske, er detvæsentligste skridt til bedre resultater at styrke kompetencerne hos ledere oglærere lokalt.

II. DE STÆRKESTE ELEVER

TalentprojekterUndervisningsministeriet har siden Talentcamp05 i 2005 støttet en række ta-lentprojekter i grundskolen. Projekterne kan beskrives ved, at der er en klarovervægt af talentprojekter inden for det naturvidenskabelige felt (matematik,fysik, kemi og biologi), og at en stor del af projekterne har inddraget andre ak-tører, f.eks. gennem brug af undervisere fra gymnasierne. Størstedelen af talent-projekterne ligger uden for den almindelige undervisning enten om eftermidda-gen eller i weekender og ferie.

6I 2010 nedsatte den daværende undervisningsminister en arbejdsgruppe til ta-lentudvikling i uddannelsessektoren. Arbejdsgruppen havde til opdrag at frem-lægge en strategi for, hvordan talentarbejdet kan gå fra at være enkeltståendeinitiativer til at være en sammenhængende og koordineret indsats. Arbejdsgrup-pen fik NIRAS til at evaluere talentprojekterne, som Undervisningsministerietshavde støttet.Hovedkonklusionerne fra evalueringen er:Motivation og frivillighed er udgangspunkt for talentprojekterneTalent handler om, hvordan talenterne går til arbejdet, og moti-vation og bliver vilje i højere grad end faglighed brugt som be-skrivelse af talentet.Talentindsatser er præget af en høj grad af frivillighed eller egetinitiativ fra eleven.At ”gå til talent” uden for undervisningen sammen med andreog være sociale om at være faglig og det opleves af elever ogstuderende som befriende og en god oplevelse.Talentindsatser udvikler det faglige niveauLærerne vurderer, at talentindsatsen påvirker elevernes engage-ment, faglige niveau og klassens trivsel.� af grundskolelærerne laver en faglig og didaktisk tilpasning afundervisningen for talentfulde elever i form af at give elevernesværere materiale målrettet elevens nuværende klassetrin ellermateriale fra et højere klassetrin. Over halvdelen af lærerne harudviklet deres eget materiale og 40 % har brugt talenter somhjælpelærere.Flertallet af de adspurgte vurderer, at de eksisterende mulighe-der for differentieret undervisning ikke er tilstrækkelige til atrumme undervisning af talenter (skoleledere og lærere svarerdog i højere grad end befolkningen positivt på spørgsmålet).Lærerne har en central rolle i talentudviklingsprogrammerneLærerne skal udpege og motivere eleverne i den daglige under-visning og er hovedressourcen i undervisningen i talentudvik-lingsprogrammerne.Der er mangel på formel efteruddannelse for grundskolelærere,der ruster dem til at undervise talenter. Kun 11 % af skolernehar afsat ressourcer til efteruddannelse af lærere i forhold til ta-lenter.Undervisning i talentudviklingsprogrammer og sparring medundervisere fra andre uddannelsesinstitutioner er med til at per-spektivere og udvikle lærernes egen undervisning.Behov for mere systematisk tilgang til talentudvikling på skolerneTalentindsatser er i høj grad baseret på ildsjæle blandt lærerne ogkan være skrøbelige, da de afhænger af enkeltpersoner.Talentindsatser uden for undervisningstiden kræver stor opbak-ning fra lærere og ledelse. En talentkoordinator, som sørger fordet praktiske planlægningsarbejde, kan hjælpe til at sikre foran-kring af talentindsatsen uden for undervisningen efter projekt-

7periodens udløb.Talentindsatser er ikke synlige på det strategiske niveau. Få sko-ler har mål for, hvordan arbejdet med særligt dygtige elever skalstyrkes.De lovgivningsmæssige rammer for undervisningen, f.eks. hold-dannelse, opleves ikke som en begrænsning for talentindsatsen.

III. INITIATIVER, DER BÅDE KOMMER DE SVAGESTE OG STÆRKSTE ELEVER TIL

GODE

Med virkning fra skoleåret 2006/07 blev det indført, at kommunalbestyrelsen iKvalitetsrapporteren årlig kvalitetsrapport skal tage stilling til status for kommunens skolevæsenpå baggrund af en sammenfatning af resultaterne af skolernes virksomhed.Formålet med kvalitetsrapporterne er, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdetmed kvalitetsrapporterne får større opmærksomhed om forholdene på skolerneog derfor selv vil træffe foranstaltninger til at forbedre de skoler, hvor kvalitets-rapporterne viser, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herundersom det kommer til udtryk i testresultaterne og prøveresultaterne, ikke er til-fredsstillende. Kvalitetsrapporterne skal beskrive det netop afsluttede skoleår,og de skal være godkendt af kommunalbestyrelsen den 31. december det pågæl-dende år.Baggrunden for indførelse af kvalitetsrapporter var blandt andet, at en rapportfra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om kommunalbestyrelsernes tilsynmed folkeskolen fra juni 2005 pegede på, at reglerne om det kommunale ansvarfor skolerne er uklare og bør præciseres. KL offentliggjorte i foråret 2005 end-videre en handlingsplan for folkeskolen ”Kommunernes svar på PISA” for atpåvirke kommunerne og skolerne til at iværksætte en række handlinger, der hartil formål at øge fokus på udviklingen af elevernes faglige kompetencer, ude atde gode resultater vedrørende elevernes faglige udvikling går tabt.EVA har i 2009 foretaget sin anden analyse af kommunernes arbejde med an-den generation af kvalitetsrapporterne (dvs. fra kvalitetsrapporterne fra 2007 tilkvalitetsrapporterne fra 2008).EVA konkluderer bl.a., at analysen af 20 kvalitetsrapporter og ekspertvurderin-gen viser, at der er sket en positiv udvikling fra første til anden generation afkvalitetsrapporterne. Rapporterne rummer i anden generation i højere grad deelementer, der er påkrævet i bekendtgørelsen, og eksperterne vurderer ud fraderes læsning af seks rapporter, at kommunerne har taget kvalitetsrapporten tilsig som redskab.I skoleåret 2006 – 2007 indførtes elevplaner som del af projektet ”Fremme afevalueringskulturen”. Et af formålene var blandt andet at styrke grundlaget forundervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. folkeskolelovens § 18, ogderigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev.I 2008 offentliggjorde EVA en national undersøgelse af skolernes erfaring medarbejdet med elevplaner. Hovedresultaterne af undersøgelsen er:Elevplaner styrker tydeligt samarbejdet mellem skole og hjem.Elevplaner styrker endnu ikke undervisningsdifferentiering og den lø-bende evaluering. Det skyldes dels, at elevplanerne af forskellige årsagerendnu ikke er tilstrækkeligt integrerede i lærernes praksis til at have be-

8tydning for undervisningstilrettelæggelsen, dels at arbejdet med elevpla-ner i høj grad er styret af skole-hjem samarbejdet. Det betyder, at elev-planen tages frem og udfyldes i forbindelse med skole-hjem samtalerne,som på de fleste skoler foregår en gang om året.En barriere for at integrere elevplanen som lærerens redskab til løbendeevaluering og undervisningsdifferentiering skal findes i de forskelligar-tede formål, som elevplanen skal opfylde. De forskellige formål kan væ-re svære at forene i et og samme redskab.I forbindelse med satsningen IT i folkeskolen har Undervisningsministeriet iperioden 2003 – 2008 afsat 370 mio. kr. til tilskud til kommunernes køb afcomputere til elever i 3. klasse og interaktive white boards samt 125 mio. kr. tilefteruddannelse af lærere og til it-baserede undervisningsmidler.

I 2009 offentliggjorde EVA en undersøgelse af erfaringer og perspektiver medit i folkeskolen. Nogle af resultaterne var:It kan understøtte undervisningsdifferentiering. Den faglige læring un-derstøttes, fordi den lette adgang til kilder giver mange indfaldsvinkler.Nogle lærere peger på, at it i særlig grad fremmer læringen hos de fagligtstærke elever, fordi anvendelsen af it ofte forudsætter kompetencer somprimært de fagligt stærke elever har. Lærerne vurderer, at de fagligtstærke elever i nogle tilfælde tilegner sig viden, der ligger ud over detforventede faglige niveau, når de anvender it.Andre lærere peger på, at it fremmer læringen for de svage elever. Itfremhæves typisk som et vigtigt støtteværktøj til elever med læse- ogskrivevanskeligheder. Der ligger både auditiv og visuel støtte i fx skrive-og oplæsningsprogrammer, hvor eleven fx får læst en tekst højt og der-med støtte til at identificere svære ord og sætninger.Den ekspertgruppe, der var tilknyttet projektet IT i folkeskolen, vurde-rer bl.a. på den baggrund, at oplæsningsprogrammer med syntetisk taleer et brugbart læringsværktøj for mange elever. Ekspertgruppen anbefa-le, at der sikres adgang til oplæsningsprogrammer med syntetisk tale fraalle computere på skolerne.Frit valg i folkeskolen I 2005 blev der vedtaget en ændring af folkeskoleloven om mere frit valg i fol-keskolen. Det var tidligere især relativt ressourcesvage elever og tosprogedeelever, der blev afvist af skolelederne, hvorfor det primært er disse grupper, derhar fået mere frit skolevalg med lovændringen.I 2007 blev der foretaget en evaluering. Den overordnede konklusion var, atloven på daværende tidspunkt havde haft en forholdsvis begrænset betydning,men dog en svag stigning i brugen af frit skolevalg.Evalueringen viser endvidere følgende:Der er udbredt opbakning til frit skolevalg blandt såvel etnisk danskesom tosprogede forældre.Lovændringen har ikke hidtil bidraget til øget segregering.En meget stor andel af kommunerne har ændret deres kapacitetsgrænserefter lovændringen, men andelene af kommuner, der henholdsvis harhævet og sænket grænserne er omtrent lige store.

9Skolelederne spiller fortsat en uformel rolle i forhold til brugen af fritskolevalg.Fænomenet skolezapning, dvs. elever med flere skoleskift bag sig, er ik-ke et udbredt problem, men problemet synes dog at være svagt stigende.Der er forholdsvis mange parametre, som forældre tillægger stor betyd-ning, når de skal vælge skole. Undervisningens kvalitet tillægges dog be-tydning af flest forældre.Forholdsvis mange – især tosprogede – forældre har valgt skoler til bør-nene med lavere andele af tosprogede end distriktsskolen.De fleste kommuner vælger at indgå aftaler med hinanden i forbindelsemed den mellemkommunale afregning, men, at udvekslingen af eleverover kommunegrænser kræver en del administrationstid.Regeringen igangsatte i marts 2008 kampagnen ”Sammen mod mobning – fortrivsel, tolerance og tryghed”. Kampagnen afsluttedes i første kvartal 2009.Nogle af elementerne i kampagnen er videreført uafhængigt af kampagnen.Kampagnen gennemførtes i et samarbejde mellem UVM og Skolestyrelsensammen med en række relevante interessenter. Kampagnens formål var at skabedebat og øget bevidsthed om, at mobning er et fælles ansvar. Derudover var detmålet, at engagere parterne til at deltage i at reducere mobning, at skabe skole-miljøer præget af gensidig respekt og god trivsel og dermed at reducere mob-ning blandt elever.En evaluering af kampagnen viser, at kampagnen var vellykket både for så vidtangår graden af kendskab til kampagnen og dens effekt. Kampagnens målgrup-per oplevede, at kampagnen generelt havde haft en positiv effekt i kampen modmobning. Et konkret resultat var, at der i løbet af kampagnen var en stigning på12 procent i antallet af skoler, der havde en antimobbestrategi. På baggrund afde tilfredsstillende resultater og i betragtning af, at flere af kampagnens initiati-ver er fortsat uafhængigt af kampagnen, vurderes udfaldet af kampagnen atvære, at den levede op til sine overordnede mål og dermed gjorde en forskel fordanske skoleelevers trivsel.

Bilag 2: Oversigt over evalueringer af regeringens initiativer i peri-

oden 2007 – 2011 på folkeskoleområdet for de svageste og stærkeste