UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om den offentlige udgift til efterskoleelever, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 22 (Alm. del):I brev af 13. oktober 2010 har udvalget efter ønske fra Pernille VigsøBagge (SF) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 22:"Med udgangspunkt i ministerens svar på spørgsmål 518 (2009-10), hvorministeren tilkendegiver, at det blandt andet er den offentlige udgift tilefterskoleelever, der ligger til grund for den planlagte besparelse på efter-skoleområdet, bedes ministeren oplyse, om den omstændighed, at de friegrundskoler ligger under udgiften til elever i folkeskolen, vil medføre, atdenne skoleform tilføres flere midler."Svar:Formålet med besparelsen i efterskolesektoren skyldes alene behovet forgenopretning af dansk økonomi. For at sikre fremtidige sunde offentligefinanser er det afgørende, at de offentlige udgifters vækst bringes i ro.Det fremgår af svaret på spørgsmål 518 (2009-10), at det koster det of-fentlige halvanden gang så meget at have en elev på efterskole, som hviseleven går i en almindelig 9. eller 10. klasse, hvilket betyder, at efterskole-tilbuddet alt andet lige fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er omkost-ningsfuldt. Det skyldes især, at eleverne på efterskolerne er kostelever,medens eleverne i folkeskolen er dagelever. Efterskolerne har derforudgifter til kost og logi for eleverne, som folkeskolen ikke har.De frie grundskoler modtager i 2010 et tilskud på 75 pct. af den gennem-snitlige udgift til en elev i folkeskolen. Det er et generelt grundvilkår, atde frie grundskoler ikke får 100 pct. af driftsudgifterne i folkeskolen,fordi skolerne skal have en vis egendækning, herunder forældrebetaling.Til gengæld har de frie grundskoler andre rammevilkår end folkeskolen.Skolerne kan inden for lovgivningens rammer give undervisning, derstemmer med skolernes egen overbevisning og tilrettelægge undervisnin-

2gen i overensstemmelse med denne overbevisning. I friskoleloven er detfor undervisningen op til 9. klassetrin fastsat, at skolerne skal give enundervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-len. De frie grundskoler er ikke underlagt forsyningspligt, og de kan fritvælge, hvilke elever og hvor mange elever, de optager. De har såledesstørre frihedsgrader end folkeskolen.Der er ikke med Genopretningsaftalen lagt op til, at effektiviseringernepå de frie grundskoler eller efterskolerne tilføres andre skoleområder,men provenuet indgår netop som et element i at nedbringe de samledeoffentlige udgifter, så der fremover kommer en bedre balance mellemstatens indtægter og udgifter.