UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om ministeren er enig i hovedkonklusion 1 og 2 i tænketanken Sophias henvendelse af 28/9-10 vedr. analyse af specialundervisning i folkeskolen, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 21 (Alm. del):I brev af 13. oktober 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 21:”Er ministeren enig i hovedkonklusion 1 og 2 i tænketanken Sophiashenvendelse af 28/9-10 vedr. analyse af specialundervisning, jf. UDU,2009-10, alm. Del - bilag 355?”Hovedkonklusion1Påstanden om, at Danmark segregerer flere elever til specialskoler end Finland, erikke korrekt. Finland segregerer mellem 1,4 og 2,1 % af grundskolens elever tilspecialskoler, mens der i Danmark kun segregeres 1,3 %.Der er derfor ikke med henvisning til finske forhold basis for at ”trække elever hjemfra specialskoler” til inklusion i de almindelige klasser. Tværtimod kan man antage,at der i Danmark i de almindelige klasser er elever, der burde være henvist til special-skole – fastholdelsen i normalklasser kaldes pseudorummelighed.Hovedkonklusion 2Påstanden om, at Danmark også segregerer flere elever til enkeltstående specialklasserend Finland, er heller ikke korrekt. Finland segregerer 20.856 ud af 553.329 (3,77%), hvor Danmark segregerer 18.493 ud af 579.637 (3,19 %).Heller ikke i specialklassefrekvensen for fuldtidssegregerede elever kan man i Finlandhente begrundelser for ”tilbagetrækningselementerne” i K2.Svar:Jeg er uenig i tænketanken Sophias hovedkonklusion 1 og 2 i deres hen-vendelse af 28. september 2010. Jeg mener, at analysen af specialunder-visningen i folkeskolen, der er gennemført i samarbejde mellem Under-visningsministeriet, Finansministeriet og KL, har givet et godt grundlagfor det videre arbejde med at forbedre den danske folkeskole i retning afat inkludere flere elever i den almindelige undervisning. Dataindsamlin-gen og selve analysen er udført af Deloitte Business Consulting (Deloit-te) som ekstern konsulent.Målet med analysen var at kortlægge specialundervisningen i folkeskolenog opstille forslag til, hvordan der kan opnås en mere effektiv ressource-udnyttelse på området fremover. Det var en del af kommissoriet for ana-

2lysen, at der i den forbindelse skulle foretages en indsamling af erfaringerog data fra relevante øvrige lande. Deloitte har derfor gennemført ensammenlignende undersøgelse af specialundervisningen i Finland ogSverige.Deloittes analyse af specialundervisningen i folkeskolen er foretaget påbaggrund af dataindsamling i 12 danske kommuner, der er udvalgt påbaggrund af en række kriterier med henblik på at kunne opregne resulta-terne til et forventeligt landsgennemsnit.Der er ikke foretaget en tilsvarende dybdegående kortlægning af omfan-get af specialundervisningen i Finland og Sverige, som der er gennemførti de 12 udvalgte kommuner i Danmark. De talmæssige oplysninger omFinland og Sverige baserer sig på eksisterende national statistik, herunderden finske uddannelsesstyrelses statistikenhed, WERA. Fortolkningen afdisse tal i forhold til de danske forhold er blevet kvalificeret genneminterviews med repræsentanter fra de nationale myndigheder og vi-denscentre samt ved konsultation af eksperter fra forskningsmiljøer ogvia praksisbesøg.Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål, har Undervisningsministerietindhentet en udtalelse fra Deloitte.Hovedkonklusion 1Sophia når frem til, at Danmark segregerer færre elever til specialskoler,end det der fremgår af analysen, og at Finland segregerer flere elever enddet, der fremgår af analysen.Det fremgår af Deloittes udtalelse, at forskellen mellem Sophias oplys-ninger og oplysningerne i Deloittes undersøgelse navnlig består i, hvor-vidt eleverne i de frie grundskoler skal tælles med i opgørelsen af detsamlede antal elever, når man beregner hvilken procentdel, der segrege-res. Sophia tager ikke i den forbindelse højde for, at en del af eleverne ifriskolerne modtager specialundervisning. Deloittes dataindsamling med-tager ikke eleverne i de frie grundskoler, da undersøgelsen alene om-handler specialundervisningen i den offentlige skole både i Danmark og iFinland.Herudover er der forskelle i det statistiske grundlag om omfanget af spe-cialundervisningen i folkeskolen, som henholdsvis Deloitte og Sophiabenytter sig af. De oplysninger, som Sophia henviser til, baserer sig på talfra UNI-C, der igen baserer sig på tal fra Danmarks Statistik, mens De-loittes analyse baserer sig på dataindsamlingen i kommunerne og opreg-ningen til landsgennemsnit. Danmarks Statistik indsamler data over plan-lagte aktiviteter, mens Deloitte har indsamlet oplysninger fra kommu-nerne om faktiske aktiviteter på et bestemt tidspunkt. Forskellene knyttersig til fordelingen af elever i henholdsvis specialskoler og specialklasser.Deloitte når frem til, at andelen af specialskoleelever i Danmark er væ-sentligt højere, end det tal som Uni-C og Danmarks Statistik er nået fremtil. Det samlede tal for segregerede elever i specialskoler og specialklasser

3i henholdsvis Danmarks Statistiks tal og Deloittes undersøgelse, liggerdog meget tæt. Det, synes jeg, er det væsentlige.Det er klart, at det er vanskeligt at sammenligne to forskellige skolesy-stemer, men jeg har overordnet tillid til, at der er foretaget nogle fornuf-tige afgrænsninger i analysen. Det vigtige er, at analysen bekræfter dentendens – som vi også så i tiden før analysen i de tal, som Uni-C ogDanmarks Statistik indsamler – nemlig, at andelen af elever, der udskillestil specialundervisning i specialskoler og specialklasser er stærkt stigende,uden at vi kan se en positiv effekt. På samme måde stiger kommunernesudgifter til specialskoler og specialklasser.Derfor vil vi gerne tage ved lære af det, de gør i Sverige og Finland, hvorlangt færre elever udskilles, og hvor udgifterne er lavere, så vi ikke fjernereleverne fra deres umiddelbare skolemiljø, uden der er meget tungtve-jende grunde.Regeringen og KL er enige om, at vi skal inkludere flere elever i den al-mindelige undervisning og skabe en skole for alle. Vi skal bruge skolensressourcer på at sikre, at så mange børn som muligt får undervisning iden almindelige folkeskole, så ressourcerne – herunder medarbejderneskompetencer – anvendes på den bedst mulige måde til gavn for alle ele-ver i folkeskolen.Jeg er derfor slet ikke enig med Sophia i, at der generelt er flere elever,der burde være henvist til segregerede tilbud.Hovedkonklusion 2Sophia konkluderer, at det er forkert, når det fremgår af ”Analysen afSpecialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og sty-ring”, at Danmark segregerer flere elever til enkeltstående specialklasserend Finland.Forskellen mellem Sophias tal og analysens resultater baserer sig, somnævnt herover, navnlig på anvendelsen af forskellige statistiske kilder ogopgørelsesmetoder samt uenighed om sammenligninger mellem de fin-ske og danske forhold.I Finland er der en højere andel af elever i den almindelige skole, dermodtager støtte i den overvejende del af undervisningstiden, organiseret imindre grupper.Sophia betragter eleverne i de finske gruppeordninger som segregerede. Ianalysen er elever i disse ordninger opgjort som inkluderede, da de somovervejende hovedregel har en primær tilknytning til deres stamklasse.Der vil altid være en usikkerhed om en sammenligning mellem Danmarkog Finland, da organiseringen af specialundervisningen i Danmark ikkesvarer til den finske.