UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om at give en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved hvert enkelt forslag i Radikale Venstres folkeskoleudspil "Vores skole", til finansministeren, kopi til undervisningsministeren

Radikale Venstre har den 8. december 2010 præsenteret folkeskoleudspillet ”Vo-res skole”. Udspillet består af 27 forslag. Ifølge udspillet afsættes der 1,5 mia. kr.til gennemførelse af forslagene.Som bilag til udspillet har Radikale Venstre desuden udarbejdet tre bilag, hhv.”Skolen skal ta’ hånd om alle børn”, ”Vores folkeskole er en tillidssag” og ”Ram-merne om vores folkeskole”, der består af i alt 21 forslag. Der er ikke i alle tilfældeoverensstemmelse mellem udspillet ”Vores skole” og bilagene hertil. Nedenståen-de vurdering tager afsæt i selve udspillet ”Vores skole”, som suppleres af forslage-ne fra bilagene.For de forslag, som det har været muligt at udgiftsvurdere i Radikale Venstresudspil, beløber de samlede årlige udgifter sig fuldt indfaset til mellem 2,0 og 2,6mia. kr. Hertil kommer mellem 2,8 og 10,5 mia. kr. i engangsudgifter. Endelig skalder til disse beløb lægges en række merudgifter for så vidt angår de forslag, somdet ikke har været muligt at udgiftsvurdere på det foreliggende grundlag. Neden-for gennemgås udgiftsvurderingen af de enkelte forslag.1. Folkeskolen skal have sin egen ”grundlov”Dette forslag antages ikke at medføre merudgifter.2. Nedlæggelse af SkolestyrelsenSkolestyrelsens samlede driftsbevilling udgør ca. 48 mio. kr. Om en nedlæggelse afstyrelsen vil medføre mindreudgifter vil dog afhænge af, hvor stor en del af styrel-sens opgaver, der forudsættes at skulle overføres til fx Undervisningsministerietsdepartement, herunder fx administration af de afsluttende prøver, tilsynet med defrie grundskoler, sekretariatsbetjeningen af Klagenævnet for vidtgående specialun-dervisning, arbejdet med at styrke evalueringskulturen i folkeskolen, evalueringerpå folkeskoleområdet (gennemføres bl.a. af EVA), sekretariatsbetjening af Skole-

rådet, Task Force enhed for tosprogede elever samt arbejdet med internationaleundersøgelser som PISA og TALIS. Det er derfor ikke muligt at fastsætte en kon-kret vurdering af, i hvilket omfang forslaget vil medføre mindreudgifter.3. Centralt fastsatte elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffesKommunerne er kompenseret for udarbejdelse af kvalitetsrapporter svarende til etudgiftsniveau på 12 mio. kr. årligt udover prioritering af eksisterende midler. Iøkonomiaftalen for 2011 fastslog regeringen og KL, at der anvendes ca. 53 mio.kr. årligt til udarbejdelse af kvalitetsrapporter, heraf er de 10,7 mio. kr. frigjortsom følge af forsøg under udfordringsretten. Afskaffelsen af kvalitetsrapporterforventes således at frigøre ca. 42 mio. kr. under gensidighedsaftalen.Kommunerne blev ikke kompenseret i forbindelse med indførelse af elevplaner. Iøkonomiaftalen for 2011 fastslog regeringen og KL, at der anvendes ca. 46 mio.kr. årligt, heraf er de 11,6 mio. kr. frigjort som følge af forsøg under udfordrings-retten. Afskaffelsen af elevplaner forventes således at frigøre ca. 34 mio. kr. undergensidighedsaftalen.4. Det gøres frivilligt at anvende de nationale testsDet skønnes, at udgifterne til drift af de nationale test fuldt indfaset, dvs. fra 2012vil udgøre ca. 30 mio. kr. årligt. Udgifterne til videreudvikling og drift af de natio-nale test vil som udgangspunkt være de samme, uanset om testene er frivillige ellerobligatoriske for skolerne. Hvis en frivillig ordning medfører, at færre skoler bru-ger testene, vil den tekniske kapacitet i systemet dog kunne nedsættes med enmindreudgift på ca. 0,5 mio. kr. årligt. Kommunerne blev ikke kompenseret i for-bindelse med indførelse af obligatoriske test.5. Kun trinmål for 5/6 og 9/10 klasseDette forslag antages ikke at medføre merudgifter.6. Folkeskolerne skal offentligt redegøre for sit arbejde og sine resultaterDet er ikke muligt at vurdere forslagets økonomiske konsekvenser på det forelig-gende grundlag.7. Kommunerne skal sætte mål for elevsammensætningen i folkeskolerneDette forslag antages ikke at medføre merudgifter.8. Alle lærere skal have linjefag i de fag, som de underviser i, inden fem årDe umiddelbare kursusudgifter skønnes på baggrund af en opgørelse fra UNI-Cbestilt af følgegruppen for læreruddannelsen om linjefagsdækning fra juni 2009 atudgøre ca. 275 mio. kr. svarende til 55 mio. kr. årligt i 5 år. Det antages, at der ertale om en engangsudgift, og at lærere efter de 5 år kun underviser i deres linjefag.Såfremt dette ikke er tilfældet, vil udgiften afhænge af, hvor mange lærere, derunderviser i fag, de ikke har linjefag i.

9. Krav om kommunal medfinansiering af efteruddannelse fjernesHvis Radikale Venstre forudsætter, at forslaget om efteruddannelse også omfatterdækning af vikarudgifter, vurderes afskaffelsen af kommunal medfinansiering afefteruddannelse at medføre statslige merudgifter på op til ca. 1,4 mia. kr. svarendetil 280 mio. kr. årligt.10. Alle lærere skal have ret – og pligt – til efteruddannelseDette forslag antages at være inkluderet i forslaget»Allelærere skal have linjefag ide fag, som de underviser i, inden fem år«.11. Der skal oprettes flere nationale videncentreDet er ikke muligt at vurdere forslagets økonomiske konsekvenser på det forelig-gende grundlag. Som eksempel kan det dog oplyses, at hvis der etableres en enhedmed fem årsværk inkl. overhead, vil det udgøre en merudgift på ca. 3 mio. kr. år-ligt.12. Antallet af fagkonsulenter ti-doblesDer er i dag 12 fagkonsulenter på folkeskoleområdet. Hvis antallet skal ti-dobles,skal der ansættes 108 fagkonsulenter, således at der i alt er 120 fagkonsulenter påfolkeskoleområdet. Prisen på et fagkonsulentårsvæk varierer alt efter ansættelses-form, idet fagkonsulenter ofte er ansat to til tre dage i Undervisningsministeriet ogarbejder den resterende tid på en folkeskole eller lignende. Hvis det antages atudgøre 200.000 kr., vil udgiften beløbe sig til 21,6 mio. årligt.13. Alle skoleledere får en lederuddannelse inden fem årDer foreligger ikke præcise opgørelser over, hvor mange skoleledere der i forvejenhar en diplomuddannelse. Såfremt alle skoleledere gennemfører en diplomleder-uddannelse, vil udgifterne udgøre ca. 160 mio. kr. svarende til 32 mio. kr. årligtover fem år. Det antages, at der er tale om en engangsudgift, da samtlige ledereefter 5 år vil have en lederuddannelse. Herefter vil der, alt efter hvor mange nyeskoleledere, der ansættes, kunne forventes en mindre årlig udgift til lederuddan-nelse.Hvis Radikale Venstre forudsætter dækning af vikarudgifter, jf. forslag 9, kommerhertil en yderligere merudgift på i størrelsesordenen 875 mio. kr. svarende til 175mio. kr. årligt over fem år.14. Obligatorisk efteruddannelse i undervisning af tosprogede børn for lærere, derunderviser på skoler med tosprogede børnDette forslag antages at være inkluderet i forslaget»Allelærere skal have linjefag ide fag, som de underviser i, inden fem år«.15. Retten til modersmålsundervisning for alle genindføresForslaget vurderes at medføre en årlig udgift på ca. 75 mio. kr. årligt svarende tilreduktionen af tilskuddet til kommunerne i forbindelse med afskaffelsen af mo-dersmålsundervisningen i 2002.

16. Hver skole tilknyttes flerfaglig ekspertise, herunder f.eks. socialrådgiver, psy-kolog og sundhedsplejerskeDe økonomiske konsekvenser af dette forslag vil afhænge af en nærmere konkre-tisering. Såfremt det forudsættes, at der ansættes et årsværk på hver almindeligskole til en enhedspris af 450.000 kr. årligt, kan merudgiften opgøres til ca. 675mio. kr. ved fuld indfasning. Hvis forslaget følger Rejseholdets anbefaling omoprettelse af et ressourcecenter på hver skole med halvandet årsværk af 450.000kr. årligt, må der forventes en årlig merudgift på ca. 1 mia. kr. Udgiften vil eventu-elt kunne reduceres, hvis kommunens pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR)reduceres tilsvarende.17. Tidsgrænse på 2 måneder for visitation til vidtgående specialtilbudDet er ikke muligt at vurdere forslagets økonomiske konsekvenser på det forelig-gende grundlag.18. Specialundervisningen skal tilbage i den almindelige folkeskoleklasse – og res-sourcerne skal følge medDette forslag forudsættes at være udgiftsneutralt, idet mindreudgifterne til de spe-cialiserede tilbud omprioriteres til den almindelige undervisning inden for kom-munens egne rammer.19. Børn med alvorlige problemer skal have hjælpDet antages, at der med dette forslag henvises til ansættelse af ”feer” på skolerne,jf. Radikale Venstres bilag til folkeskoleudspillet »Vores skole«. Der er i bilagetafsat en pulje på 20 mio. kr. til forsøg med denne ordning.20. Lov om undervisningsmiljø revideres, så Dansk Center for Undervisningsmil-jø kan tjekke elevernes arbejdsmiljøDet er ikke muligt at vurdere forslagets økonomiske konsekvenser på det forelig-gende grundlag. Hvis det antages, at det koster det samme at vurdere elevernesarbejdsmiljø, som det koster at vurdere elevernes tilfredshed med lærerne, vil ud-giften være på ca. 9 mio. kr. årligt.21. Der skal investeres i IT-baserede undervisningsmaterialerDet er ikke muligt at vurdere forslagets økonomiske konsekvenser på det forelig-gende grundlag. Givet, at det foreslås, at der udvikles IT-baserede undervisnings-materialer i alle fag, og at materialerne desuden skal tage udgangspunkt i det enkel-te fags didaktik, vurderes forslaget dog at ville medføre meget betydelige merud-gifter.22. Lærernes IT-kompetencer skal styrkesRadikale Venstre ønsker et mål om, at alle lærere skal besidde basale digitale fær-digheder. Hvis det antages, at alle landets ca. 50.000 folkeskolelærere gennemføreret tilrettet diplommodul på området med en taxameterudgift på ca. 5.000 kr. samten deltagerbetaling på ca. 8.000 kr., vil de samlede udgifter udgøre ca. 650 mio. kr.

fordelt på hhv. en statslig taxameterudgift på ca. 250 mio. kr. og en deltagerbeta-ling på ca. 400 mio. kr. Det antages, at der er tale om en engangsudgift, da samtli-ge lærere herefter vil have styrket deres IT-kompetencer. Herefter vil der, alt efterhvor mange nyuddannede lærere, der vurderes at have behov for at få styrket de-res IT-kompetencer, kunne forventes en mindre årlig udgift.Hvis Radikale Venstre forudsætter, at forslaget også omfatter fuld dækning afvikarudgifter, vurderes disse at udgøre ca. 2,6 mia. kr. Beregningerne tager ikkehøjde for SVU.23. Det skal indgå i den nye ”grundlov” for folkeskolen, at skolerne har krav påfungerende ITDet er ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af det generelle forslagom fungerende IT på det foreliggende grundlag. Givet, at det foreslås, at skolernefår et krav på IT, der fungerer, vurderes forslaget at ville medføre meget betydeli-ge merudgifter.Det konkrete forslag om, at alle skoler skal have whiteboards, og at skolerne skaltilbyde computere til elever, der ikke har egen computer, forventes at medførebetydelige merudgifter.I bilaget til Radikale Venstres udspil fremgår det, at alle klasser skal have interakti-ve whiteboards. Med baggrund i Radikale Venstres egen antagelse om, at der alle-rede er interaktive whiteboads i hver 6. klasselokale, forventes forslaget at medfø-re en udgift på ca. 750 mio. kr. Hertil kommer udgifter til den løbende udskift-ning.Fsva. forslaget om, at skolerne skal tilbyde computere til elever, der ikke har egencomputer, vil udgiftsniveauet afhænge af stykpris og pc’ernes levetid. Hvis detantages, at der skal indkøbes bærbare pc’ere til alle folkeskolens ca. 600.000 elevervurderes der at være tale om en engangsudgift på ca. 0,9 mia. kr. Der vil efter enårrække afhængig af levetiden være en tilsvarende udgift til udskiftning af pc’erne.Antages der på sigt en løbende udskiftning af alle bærbare pc’er over 3 år, kan denårlige udgift anslås til ca. ca. 300 mio. kr. Herfra kan fratrækkes udgiften til pc’eretil de elever, der vælger at anvende deres egen pc, idet det, jf. grundlovens § 76,ikke er muligt at stille krav om, at eleverne skal medbringe en pc.24. Elever med særlige behov skal have adgang til digitale hjælpemidlerDet er ikke muligt at vurdere forslagets økonomiske konsekvenser på det forelig-gende grundlag.25. Faglokalerne skal moderniseres og skolerne skal renoveres.I udspillet foreslås det, at der nedsættes en pulje til dette arbejde i forlængelse aføkonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne. Der er ikke satbeløb på denne pulje, og det er dermed ikke muligt at vurdere forslagets økono-miske konsekvenser på det foreliggende grundlag.

26. Skolerne skal have fungerende bibliotekerDet er ikke muligt at vurdere forslagets økonomiske konsekvenser på det forelig-gende grundlag.27. Der skal oprettes en pulje, hvor skoler med madordning kan søge støtte til atetablere skolekøkkenerDe økonomiske konsekvenser af dette forslag vil afhænge af en nærmere konkre-tisering, idet der ikke foreligger nærmere opgørelser over udgiften til etablering afskolekøkkener og omfanget af allerede eksisterende skolekøkkener. Familie- ogForbrugerministeriet har i 2005 skønnet, at bruttomerudgifterne ved etablering afskolekøkkener på alle skoler vil udgøre i størrelsesordenen 2,9 mia. kr. eksklusivmodregning for allerede eksisterende faciliteter.Udover de 27 forslag i Radikale Venstres udspil ”Vores skole” omfatter de tilhø-rende bilag desuden en række andre initiativer, der også vurderes at medføre mer-udgifter.Medborgerskab på skoleskemaet:Forslaget omfatter bl.a. at medborger-skab etableres som et egentligt fag fra 5. klasse. I bilaget ”Skolen skal ta’hånd om alle børn” henvises til, at faget enten kan få timer fra andre fag, el-ler at der kan findes midler til flere timer. Såfremt faget får timer fra andrefag vurderes det ikke at medføre merudgifter. Hvis timetallet øges med 1ekstra lektion på hvert klassetrin fra 5. til 9. klasse om ugen, vil forslagetfuldt indfaset koste ca. 300 mio. kr. årligt (ekskl. specialundervisning og friegrundskoler).Førstehjælp:Forslaget indebærer, at førstehjælp indgår som en del afidrætstimerne. Det må forventes, at indførelsen af førstehjælp i idræt med-fører udgifter til efteruddannelse af lærere.Et sundt måltid:Forslaget indebærer forældrefinanseret skolemad medfripladsordning. Såfremt det som beregningseksempel lægges til grund, atbruttodriftsudgiften til madordninger udgør 25 kr. pr. dag pr. barn, samt atindførelsen af ”fripladstilskud” for forældrebetalte madordninger indebæreren samlet offentlig finansiering på 10 pct., anslås den offentlige merudgift tildrift til ca. 300 mio. kr. årligt.Skolen skal rumme, motivere og udfordre alle elever:Forslaget indebæ-rer, at alle elever skal have adgang til en voksen samtalepartner og aviser,bøger, internet og lektiehjælp. Det er ikke muligt at vurdere forslagets øko-nomiske konsekvenser på det foreliggende grundlag. Fsva. forslaget om lek-tiehjælp, vil udgiften dog udgøre ca. 665 mio. kr., hvis det som beregnings-eksempel antages, at 1/3 af eleverne vil benytte sig af lektiehjælp, og at derstilles en voksen til rådighed pr. 50 elever i 3 timer dagligt. Dette forudsæt-ter, at opgaven varetages af en lærer uden forberedelsestid mv.Inddrag andre fagligheder:Forslaget indebærer oprettelsen af en centralpulje, så skolerne kan inddrage flere udøvende kunstnere i deres arbejde.