UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om ministerens kommentar til, at hvert femte barn af de fattigste forældre i Danmark hverken har arbejde eller er under uddannelse som 25 årig, til socialministeren

Spørgsmål nr. 135:”Hvad er ministerens kommentar til, at hvert femte barn af de fattigste foræl-dre i Danmark hverken har arbejde eller er under uddannelse som 25 årig,hvilket kun gælder for 6 pct. af børn i de rigeste familier, jf. AE's nye under-søgelse (Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse)?”Svar:Et barns opvækst og vilkår har betydning for, hvordan det klarer sig senere ilivet, herunder i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det betyder des-værre, at nogle børn i udgangspunktet har sværere vilkår end andre børn.Det er urimeligt over for de børn, det går ud over, og vi skal derfor som sam-fund sætte offensivt ind for at bryde den negative sociale arv og sikre allebørn lige muligheder. Det har regeringen haft et stærkt fokus på siden 2001.Danmark er det land i verden, der har den højeste sociale mobilitet, når manmåler på sammenhængen mellem sønners og fædres indkomst (jf. blandtandet undersøgelsen ”Going for Growth” fra OECD fra 2010). Samtidig viseren undersøgelse fra UNICEF fra 2010 (”The Children Left Behind”), at Dan-mark sammen med Finland, Holland og Schweiz ligger højest, når det kom-mer til at sikre alle børn og unge lige rettigheder og muligheder.Danske børn og unge har fri og lige adgang til det danske uddannelsessy-stem, hvor deltagelse i uddannelse er vederlagsfri. Uddannelsesstøttensikrer, at også unge, der ikke kan få økonomisk hjælp hjemmefra, kan haveen fornuftig levefod under uddannelse.

Mange andre faktorer end de økonomiske, herunder f.eks. forældres uddan-nelsesniveau, har indflydelse på uddannelses- og beskæftigelsesgradensenere i livet, og på om børn og unge bryder den negative sociale arv.Regeringen har derfor et stort og vedvarende fokus på at bekæmpe negativsocial arv og har igangsat en lang række initiativer inden for f.eks. uddannel-sesområdet og socialområdet, herunder blandt andet Barnets Reform, somtræder i kraft d. 1. januar 2011, og som styrker indsatsen over for udsattebørn og unge med henblik på at bryde den negative sociale arv.Regeringen har desuden haft et stærkt fokus på sprogvurdering og sprog-stimulering af børn fra en tidlig alder. Senest har regeringen fremlagt enambitiøs ghettostrategi med en række initiativer, herunder et forslag omobligatorisk dagtilbud, der skal sikre, at tosprogede børn uden for dagtilbudfår de nødvendige dansksproglige kompetencer, som er forudsætningen forsenere at klare sig i uddannelsessystemet.Med Ungepakken II, som træder i kraft 1. januar 2011, har regeringen speci-fikt fokus på en række af de problemstillinger, der findes i overgangen fragrundskole til ungdomsdannelse samt i forhold til fastholdelse af unge i ud-dannelse, ligesom regeringens folkeskoleudspil fra december 2010 indehol-der en række tiltag, der direkte eller indirekte adresserer negativ social arv.Endvidere er der i regeringens ghettoudspil fokus på at hjælpe de tosproge-de elever på erhvervsskolerne, som kan have sværere end andre unge vedat finde praktikpladser og få en uddannelsesaftale med en virksomhed.