Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 334
Offentligt
1026036_0001.png
1026036_0002.png
1026036_0003.png
1026036_0004.png
1026036_0005.png
1026036_0006.png
1026036_0007.png
1026036_0008.png
1026036_0009.png
1026036_0010.png
1026036_0011.png
En digital folkeskole- national strategi for it i folkeskolen
Regeringen - august 2011
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
Indledning
Det er regeringens mål, at de danskefolkeskoleelever i 2020 skal væreblandt de dygtigste i verden. Etvigtigt skridt på vejen er en øgetdigitalisering af undervisningen ifolkeskolen.Regeringen har derfor udarbejdet ennational strategi for anvendelsen afit og digitale læremidler i undervis-ningen i folkeskolen. Digitaliserin-gen skal først og fremmest øge detfaglige niveau og sikre, at flere får enuddannelse. Det skal ske ved at givebedre muligheder for differentieretog varieret undervisning og ved atåbne for nye og mere fleksible læ-rings- og evalueringsformer.En bedre brug af it skal også under-støtte øget inklusion af elever medsærlige behov i den almindelige un-dervisning i folkeskolen. Digitalise-ringen gør det muligt at lære på denmåde, i det tempo og på det niveau,der bedst passer til den enkelte elev.Eleverne skal kunne bruge teknolo-gien kreativt og kritisk, vurdere kva-liteten af information på internettet,udtrykke sig i de nye medier og sam-arbejde digitalt og internationalt.Samtidig kan mere digitaliseringhjælpe lærerne i deres forberedelse,
undervisning og evaluering, så derfrigøres flere ressourcer til at un-dervise den enkelte elev og dermedskabe mere læring.Regeringen vil gennemføre syv ini-tiativer, der skal give bedre it i fol-keskolen:1.2.3.4.5.6.Støtte til indkøb af digitalelæremidler.læremidler.Effektiv distribution af digitaleTrådløst netværk på skolernefrem mod 2014.Adgang til computere for alleelever frem mod 2014.Videreudvikling af nationaletest og afgangsprøver.Klare mål for anvendelsen aflæringsmål.7.

Hvorfor er der behov for en national

strategi?

Der er et stort uudnyttet potentiale forøget brug af it i folkeskolen. Folkesko-len skal være på forkant med at udnyt-te og udvikle elevernes it-kundskaberved at bruge digitale læremidler ogværktøjer som bærbare pc’er, tabletsog mobiltelefoner. Folkeskolen skaludnytte både motivationskraften oglæringspotentialet i it, og de mulighe-der it rummer for differentieret un-dervisning, herunder undervisning afelever med særlige behov.Eleverne er vant til at kommunikerepå internettet med andre børn ogunge på tværs af landegrænser. Dechatter, søger viden, træner, legerog spiller. PISA 2009-undersøgelsenviser, at 98 pct. af de 15-årige dan-ske elever har adgang til computermed internet i hjemmet, som de kanbruge til deres skolearbejde. I næstentre ud af fire hjem er der mindst trecomputere. Det er det højeste antal iOECD, og kun 0,3 pct. svarer i under-søgelsen, at de ikke har computer ihjemmet, jf. figur 1.
digitale læremidler og digitaleForskning og udvikling af it-baserede læringsformer.
Strategien følger op på regeringensfolkeskoleudspil fra december 2010,Faglighed og frihed, hvor det frem-går, at der skal udarbejdes en natio-nal strategi for it i folkeskolen.
2
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
Figur 1. Danske skoleelevers adgang til computere i hjemmet
Adgang til computer med internet i forbindelse medderes skolearbejde i hjemmet.1% 1%
Antal computere i hjemmet.0,3%4,5%19,9%
Har adgangHar ikke adgangMangler besvarelse73,7%
IngenEnToTre eller flere
98%
Kilde: PISA 2009, OECDInternationalt set har de danskeskoleelever en helt unik it-parathed.
3
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
Målet for den nationalestrategi
Det er regeringens mål, at it-strate-gien skal medvirke til at stimulere enundervisningskultur og nye lærings-former, hvor it i langt højere gradanvendes til at fremme elevernes læ-ring og understøtte de faglige mål.Specielt skal it udnyttes til at forbed-re undervisningsdifferentieringen,så flere inkluderes i den almindeligeundervisning, og alle elever – ogsåde dygtigste – udfordres maksimalt iforhold til deres evner.Udbredelsen af it i undervisningenskal give den enkelte lærer bedre red-skaber til løbende at følge elevensfaglige udvikling, og forældrene ogeleverne skal kunne få et væsentligtbedre grundlag for at følge med i denfaglige udvikling og derved styrkedialogen med skolen.Visionen er, at elever, lærere og for-ældre via et digitalt læringsmiljø fåren samlet indgang til folkeskolenmed adgang til skema, lektier, ka-rakterer, læremidler, meddelelserog meget mere. En skoles digitalelæringsmiljø kan for eksempel beståaf en portal med adgang til en distri-butionskanal for digitale læremid-
ler, overblik over elevprogression,mulighed for skole-hjem-dialog mv.(Learning Management-systemer)samt administrative systemer. Figur2 viser et eksempel på et digitalt læ-ringsmiljø på en skole.
4
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
Figur 2. Eksempel på et digitalt læringsmiljø på en skoleBrugerportalEkstranet til offentlighedenIntranet til elever, lærere, forældre og administration
Digitale læremidlerApp store med brugervenlig adgang til programmer,brugerfeedback, ratings, mulig salgsfunktion mv.Google Apps live@eduSociale medier: Facebook mv.Kahn AcademyUndervisningsforløb
Learningmanagement-systemAdministration aflæringsressourcerRegistrering afelevprogressionUndervisningsforløb
AdministrativesystemerIndskrivningElev - oglæreradministration
Fælles data
Dataudveksling og brugeradgangsstyring
Fælles service/standarder
Elevernes portfolio, evaluerings- og læringsresultater,progression, læringsmål, brug af digitale læremidler mv.
Offentlige systemerKommunens forvaltningUndervisningsministeriet: Bekendtgørelser,fagbeskrivelser, vejledninger, vidensdeling,inspiration til undervisning mv.Statistik fx karakterer
5
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
Udfordringer i dag
Der er i dag en række udfordringerfor øget brug af it i undervisningen.De vigtigste er følgende:1.Adgang til digitale læremidlerog kendskab hos lærerne og ele-verne.2.Adgang til stabilt og sikkerttrådløst netværk med tilstræk-kelig kapacitet.3.Viden om it-baseret fagdidaktikog digitale læringsformer.

Adgang til digitale læremidler og

nes muligheder med henblik på atanvende dem i undervisningen. En1
fragmenterede adgang skyldes i højgrad, at markedet for digitale lære-midler i Danmark endnu er på intro-duktionsstadiet med et lavt salgsvo-lumen og høje opstartsomkostningerfor producenterne.3Der er endnu ikkeudviklet effektive, markedsbaserededistributionskanaler på tværs afudbydere og producenter, som manfor eksempel kender det fra indkøb afmusik på internettet, hvor brugernedeler erfaringer og bedømmelsermed hinanden.Undervisningsministeriets styrelsefor it i uddannelsessystemet, UNI•C,driver i dag en offentligt udviklettjeneste, Materialeplatformen, derrummer en oversigt over det samledeudbud af trykte såvel som digitalelæremidler, men bortset fra denneer adgangen til digitale læremidler iDanmark fragmenteret og spredt udpå de enkelte forlag og producenter.
undersøgelse fra 2006 viser, at selvom to ud af tre lærere har deltaget iit-kompetenceudvikling fx it-køre-kort inden for de seneste tre år, såkan der ikke registreres nogen særligeffekt på anvendelsen af it. It anven-des ofte som et supplement til faget istedet for at være integreret i faget.af it og elevernes store it-parathedbliver dermed ikke udnyttet fuldt ud.Lærernes usikkerhed og manglendekendskab til at integrere it i selve un-dervisningen, på trods af grundlæg-gende it-kvalifikationer, kan skyldesflere forhold såsom dårlig it-infra-struktur og begrænset vidensdelingom brug af digitale læremidler iundervisningen. Derudover er derendnu kun et forholdsvis begrænsetudbud af digitale læremidler, og ad-gangen til disse er fragmenteret.Den begrænsede vidensdeling og2
De pædagogiske muligheder i brugen

kendskab hos lærerne og eleverne

Lærere, elever og forældre er alleredei dag online i vidt omfang og brugeraktivt internettet i forbindelse medskolen. Men selv om lærerne haret grundlæggende it-kendskab, ermange lærere endnu usikre ved atbruge it i selve undervisningen. Kun20 pct. angiver, at de har et grundigtkendskab til, hvordan forskelligeprogrammer kan supplere hinanden,og at de gerne afprøver programmer-1.
”Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser”, DREAM: Danish Research Centre on Advan-ced Media Materials og Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler, 2009”It i skolen – Undersøgelse af erfaringer og perspektiver”, Danmarks Evalueringsinstitut, 2009”Beyond Textbooks – Digital learning resources as systemic innovation in the Nordic countries”, OECD, 2009
2.3.
6
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
Figur 3. Udbud af digitale læremidler i Danmark på Materialeplatformen
Læremidler på Materialeplatformen i procent.
Antal filtyper i offentlige online lærermidler på grundskoleområdet.161824
37323Trykt + online-komponentKun online63104Digital på anden mådeTrykturl'erpdfwordjpeg-filer2271Andre
Note: ”Digital på anden måde” dækker over audio-cd, cd-rom, dvd mm.Kilde: Materialeplatformen
Udbuddet af egentlige digitale pro-grammer til undervisningsbrug, derkan søges via Materialeplatformen,er begrænset. For at styrke udbuddetaf digitale læremidler og en mere ef-fektiv markedsbaseret distribution afdigitale læremidler er der behov for ien overgangsperiode at skubbe mar-kedet i gang.

Adgang til stabilt og sikkert tråd-

løst netværk med tilstrækkelig

kapacitet på skolerne

bare enheder (skolernes såvel somelevernes egne) inden for en kortårrække må mange skoler forventesat overgå fra lokal it-drift med egneservere og fast installerede program-mer på stationære pc’er i et særligtcomputerrum til, at eleverne selvgår ind på forskellige programmerpå internettet. Det giver helt nyemuligheder for tilrettelæggelsen afundervisningen og for udvikling afnye organisationsformer. Samtidigøger det efterspørgslen på en nem,internetbaseret adgang til digitalelæremidler via de bærbare enhederpå markedet.

Viden om it-baseret fagdidaktik

Der er brug for mere viden om mulig-hederne for at anvende it i undervis-ningen og om udvikling af nye it-baserede læringsformer. Det gælderi forhold til integration af it i fagenegenerelt og til den fagdidaktiskeanvendelse af digitale læremidlerog særlige it-hjælpemidler til elevermed særlige behov. Øget forskning,
demonstrationsskoler (dvs. udvalgtemodelskoler for udvikling, afprøv-ning og formidling af gode løsnin-ger, hvor it højner det faglige niveau)og læreruddannelser med særligit-profil kan medvirke til at opbyggemere viden og fokus på brugen af it iundervisningen.For at møde udfordringerne vil rege-ringen gennemføre syv initiativer,der skal give bedre it i folkeskolen ogøget digitalisering.
Mange lærere har oplevet, at sko-lernes it og internetadgang ikkefungerer. Det er en grundlæggendeforudsætning for øget anvendelse afit i undervisningen, at kommunernesikrer en adgang til trådløst internetpå skolerne, der er sikkert, stabiltog har tilstrækkelig kapacitet, dvs.en velfungerende it-infrastruktur.Denne skal også kunne understøtteelevernes egne medbragte bærbareenheder.Med en væsentlig større brug af bær-
7
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
Syv initiativer, der giver bedreit i folkeskolen

Initiativer i it-strategien for folke-

skolen:

1.2.3.4.5.6.
er endnu på introduktionsstadiet iDanmark. I dag anvendes langt stør-stedelen af skolernes budgetter tillæremidler til bøger og andre tradi-tionelle medier. Men mange børn ogunge færdes hjemmevant på mobilte-lefoner, internettet osv. Denne ud-vikling skal afspejles i læremidlernei folkeskolen. Et centralt indsatsom-råde for regeringen er derfor at sikrerammerne for en hurtig udviklingaf et velfungerende og selvbærendemarked for digitale læremidler.For at skubbe markedet i gang harregeringen reserveret 500 millionerkroner over en fireårig periode pri-mært til at styrke skolernes indkøbaf digitale læremidler. Støtten tilkøb af digitale læremidler forudsæt-ter kommunal medfinansieringsvarende til mindst det statsligebidrag. Med den kraftige stimule-ring af efterspørgslen over en fireårigperiode sikres rammerne for udvik-lingen af et mere modent og, efterovergangsperioden, selvbærendemarked for digitale læremidler. Nårder er udviklet et velfungerende mar-ked med øget konkurrence, vil detmedvirke til, at producenterne for attiltrække flere brugere sikrer laverepriser og en fortsat videreudvikling
af produkterne. De skal have højbrugervenlighed og nem adgang tilprogrammerne.Et veludviklet marked vil medvirketil at opretholde en stor efterspørg-sel. Skolerne og kommunerne måforventes fremover at anvende enstørre andel af deres budgetter tilindkøb af digitale læremidler end tiltraditionelle bøger, tavler og klad-dehæfter. Den bedre og billigereadgang til digitale læremidler vil iløbet af få år give skoler og kommu-ner et øget incitament til at indkøbedigitale læremidler for at frigørelærertid til mere og bedre undervis-ning.Initiativet indgår i aftalen om kom-munernes økonomi for 2012.

Initiativ 2

Støtte til indkøb af digitalelæremidler.læremidler.Effektiv distribution af digitaleTrådløst netværk på skolernefrem mod 2014.Adgang til computere for alleelever frem mod 2014.Videreudvikling af nationaletest og afgangsprøver.Klare mål for anvendelsen aflæringsmål.
digitale læremidler og digitaleForskning og udvikling af it-baserede læringsformer.
7.

Initiativ 1

Støtte til indkøb af digitale læremidler.

Der afsættes en pulje til indkøb afdigitale læremidler på skolerne.Midlerne skal anvendes til at øgeefterspørgslen på digitale læremid-ler og dermed understøtte et mereudviklet og bæredygtigt marked oget øget udbud af produkter.Markedet for digitale læremidler

Effektiv distribution af digitale

læremidler.

Regeringen vil styrke grundlagetfor, at der inden udgangen af 2012etableres en eller flere markedsba-serede distributionsplatforme mednem og overskuelig adgang til digi-tale læremidler. Platformene kanfx være en slags ”app-store”, somman kender det fra indkøb af musik
8
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
og programmer til smartphones ogcomputere på internettet, og de skalbygge på de fællesoffentlige princip-per om fælles, åbne standarder.Øget anvendelse af it i undervisnin-gen kræver, at lærere og elever har letog overskuelig adgang til og overblikover udbuddet af digitale læremidler.Regeringen vil derfor medvirke aktivttil at sikre grundlaget for en mar-kedsbaseret udvikling af en eller flerebrugervenlige distributionskanalerfor digitale læremidler inden udgan-gen af 2012.En distributionskanal skal være en-kel at anvende, og den skal adresserede behov og ønsker, som den enkeltelærer har. Det bør for eksempel væremuligt for lærerne at søge materia-ler inden for det relevante niveau ogfag (eksempelvis dansk i 9. klasse).Løsningen kan med fordel indeholdetopti-funktioner og mulighed for bru-gerkommentarer mv., som det kendesfra mange digitale tjenester. Det vilsige, at en dansklærer kan blive præ-senteret for digitale læremidler, somandre dansklærere har downloadet,og læreren kan blive inspireret af kol-legers kommentarer. Læremidlerneskubbes ud til lærerne, frem for atlærerne selv skal trække dem ud af etomfattende katalog. Ved denne vi-densdeling får lærerne et kvalificeretgrundlag for at vurdere de enkeltelæremidlers anvendelsesmuligheder.Endelig vil regeringen bakke op omnon profit-initiativer til udvikling ogdistribution af digitale læremidler –fx fra lærer til lærer. Der er alleredeansats til sådanne initiativer i Dan-mark, og de findes i mere udvikletform i bl.a. USA.

Initiativ 3

trådløst internet. Det skal være en-ten via egne bærbare enheder (com-putere, tablets mv.) eller enhederstillet til rådighed af skolen. Net-værket skal være sikkert og stabiltog have en kapacitet, der modsvarerden øgede anvendelse og de krav, derstilles i forbindelse med digitale testog prøver. Det trådløse internet påskolerne skal frem mod 2014 udbyg-ges til at give sikker og velfungeren-de adgang for alle lærere og elever.Manglende understøttelse af it iundervisningen i form af stabilt net-værk og adgang til hardware må ikkevære en barriere for målsætningenom i højere grad at udnytte potentia-let for integration af it i undervisnin-gen. Succeskriteriet for regeringener, at såvel lærere som elever kanfokusere alle kræfter på undervisnin-gen med it, og at it-infrastrukturenikke opleves som en barriere eller etirritationsmoment.It-infrastrukturen skal være teknolo-gisk gearet til at tilbyde hurtig, sik-ker og stabil internetadgang for alleelever og lærere.Initiativet indgår i aftalen om kom-munernes økonomi for 2012.

Initiativ 4

central målsætning, at skolernestiller en computer til rådighed for
de elever, som ikke kan medbringederes egen. Udviklingen peger mod,at flere og flere elever kan medbringe
deres egen bærbare enhed. Samtidiger der investeret massivt i interaktivewhiteboards på skolerne til gavn forit-anvendelsen i undervisningen.
Initiativet indgår i aftalen om kom-munernes økonomi for 2012.

Initiativ 5

Videreudvikling af nationale test

øget anvendelse af it.

og afgangsprøver som drivkraft for

Det skal være muligt for eleverne ataflevere deres afgangsprøver digi-talt, så bedømmerne kan hentebesvarelserne digitalt og afgivederes karakterer digitalt. Der skaldesuden udvikles et mere effektivtog fleksibelt system til afvikling afde nationale test. Nationale test ogdigitale prøver er vigtige katalysa-torer for udbredelse af it i undervis-ningen, som kan få en positiv effektpå den daglige undervisning. Re-geringen vil fortsætte videreudvik-lingen af de nationale test, der kanunderstøtte den løbende evalueringaf eleverne. Desuden vil regeringeneffektivisere og udvikle nye digitaleeksamens- og prøveformer.

Adgang til computere for alle elever

frem mod 2014.

Regeringen har aftalt med kommu-nerne, at alle elever frem mod 2014skal have en computer (stationærpc, bærbar pc, tablet eller lignende)i undervisningen. Det forudsæt-tes, at eleverne som udgangspunktmedbringer egen bærbar enhed, ogat skolerne stiller udstyr til rådighedfor de få elever, der ikke selv har enbærbar enhed.For at brugen af it i undervisningenfor alvor kan øges, er det en vigtigforudsætning at hver elev har ad-gang til en computer eller lignende iundervisningen. Det er derfor en

Trådløst netværk på skolerne frem

mod 2014.

Regeringen har aftalt med kom-munerne, at alle elever i folkeskolenfrem mod 2014 skal have adgang til
9
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
De nationale testUd over at fungere som drivkraft forøget anvendelse af it i undervisnin-gen vil anden generation af de natio-nale test muliggøre en forenkling ogeffektivisering af arbejdsgangene iforbindelse med brugen af testene.De vigtigste muligheder for forenk-ling og effektivisering er:•Udvidelse af den tekniske kapa-citet, så alle elever på en årgangkan aflægge afgangsprøve sam-tidig.•Et fleksibelt forfatterværktøj,der gør det muligt med lavereudgifter end i dag at opdaterede nationale test, fx i forhold tilnye faglige mål.•Mere brugervenligt design ba-seret på de erfaringer, der erindhentet med brugen af førstegeneration af testsystemet. Det-te forventes at kunne effektivi-sere arbejdsgangene på skolernei forbindelse med booking oggennemførelse af test og prøversamt reducere omkostningernetil teknisk support.•Mulighed for at skolerne kansende resultatarket til forældre-ne elektronisk, fx via krypterete-mail eller ForældreIntra. I dagskal skolerne udskrive hver en-kelt resultatark og udlevere detmanuelt.Folkeskolens skriftlige prøverFolkeskolens skriftlige prøver gen-nemføres i dag fortrinsvis på papir.Når prøverne digitaliseres, vil prø-verne med lukkede svarmuligheder,dvs. hvor svaret er entydigt rigtigt el-ler forkert, kunne gennemføres elek-tronisk som ”selvrettende digitaleprøver.” Disse vil for eksempel kunneomfatte dansk retskrivning og mate-matiske færdigheder. En anden typeprøve er ”fri digital fremstilling”,4
som eksempelvis kan omfatte skrift-lig fremstilling i dansk og matema-tisk problemløsning, dvs. opgaver,hvor bedømmelsen må foretages afen eller flere censorer. De to prøvefor-mer kræver forskellig it-håndtering.De selvrettende digitale prøver kanbedømmes digitalt (”computer-cen-sor”), og fri digital fremstilling måvurderes som hidtil (”lærer-censor”).Det eksisterende system, De Na-tionale test, skal anvendes til deselvrettende digitale prøver, og etnyt system, XIT, skal anvendes til fridigital fremstilling. XIT skal ogsåanvendes i ungdomsuddannelser ogde korte og mellemlange videregå-ende uddannelser. XIT vil endvidereindeholde muligheder for at foretageplagiattjek af besvarelserne.

Initiativ 6

lene skal kunne kobles til digitalelæremidler. Evaluerings- og testmu-ligheder skal knyttes til de digitalelæringsmål, så elever, lærere og foræl-dre får hurtig feedback på resultateraf læring og undervisning. Lærere,elever og forældre kan derfor brugede digitale læringsmål til at drøfte ogsamarbejde om elevens læring på etmere kvalificeret grundlag end i dag.Initiativet skal ses i sammenhængmed forslaget i regeringens folkeskole-udspil, Faglighed og frihed, om præci-sering og prioritering af folkeskolensmål.I en spørgeskemaundersøgelse, hvorlederne i folkeskolen blev bedt omat prioritere fem læremidler ud af 17mulige, angav 88 pct., at de ved ind-køb har prioriteret den traditionelleog driftsikre lærebog i perioden 2003-2008. Derimod havde kun henholds-vis 41 og 37 pct. prioriteret internetba-serede abonnementer og materialermed log-in blandt de fem prioriteredelæremidler.4Der er derfor behov for et større fokusi folkeskolernes ledelse på, hvordanøget brug af it og digitale læremid-pædagogisk og økonomisk gevinstler kan medvirke til både en faglig,

Klare mål for anvendelsen af digi-

mål.

tale læremidler og digitale lærings-

Elever, lærere og forældre skal haveet klart billede af, hvad eleverne skallære.Målsætningen er, at læringsmå-
.
”Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser”; DREAM: Danish Research Centre on Advan-ced Media Materials og Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler, 2009
10
En digital folkeskole, Regeringen - august 2011
på de enkelte folkeskoler. For at sikreen samlet prioritering og klar linje ii undervisningen er det centralt, atskolernes brug af digitale læremidlerskolernes ledelser sætter tydelige målfor anvendelsen af it i undervisnin-gen. Skolerne skal blandt andet opfor-dre forældre og elever til, at elevernemedbringer egne bærbare enheder i
med ”strøm på”. Der er derfor behovfor forsøg og forskning, der genereltøger viden om, hvordan man mest
anvendelse af it i undervisningen.
Forummet skal rådgive kommunerneog regeringen. Det skal sammensæt-tes bredt af KL, Undervisningsmini-
effektivt udnytter it og digitale lære-midler til at øge elevernes faglighedog styrke inklusionen af elever meddervisning.særlige behov i den almindelige un-
steriet, indholdsproducenter af lære-midler, it-branchen, professionshøj-skoleledere, lærere, elever, forældre,innovative virksomheder samt øv-rige relevante vidensinstitutioner.skoler, IT-Universitetet i København,
skolen samt sikre, at lærernes under-visning er tilrettelagt, så det er me-eget udstyr.ningsfuldt for eleverne at medbringe
Digitale demonstrationsskoler
Regeringen vil iværksætte forsøg
Forummets sammensætning og detsopgaver skal afstemmes med de øv-herunder Skolerådet.rige rådgivende organer på området,
med fem til ti digitale demonstrati-ret it i undervisningen eller satser
onsskoler, der i forvejen har integre-på en målrettet udvikling i brugen
Med henblik på at sætte særligt fokuspå skoleledelsens rolle er det aftaltmed KL, at der skal etableres et net-skolelederne fra de digitale demon-
af it. Forsøget skal bruges til at opnåerfaringer med at flytte en skole fraen overvejende analog til en digitaltidsalder. Der skal opstilles strate-giske mål for forsøgene, og de skalevalueres.
Økonomi og organisering
værkssamarbejde med inddragelse afstrationsskoler og relevante aktøreri de respektive kommuner. Net-
Regeringen har afsat 500 millioner
kroner til den nationale strategi for itmed 120 millioner kroner i 2012, 120
i folkeskolen. Midlerne fordeler sig påmillioner kroner i 2013, 130 millionerkroner i 2014 og 130 millioner kroneri 2015, jf. aftalen om kommunernesøkonomi for 2012.Den konkrete fordeling af midlernestyregruppe for folkeskole-it.
fra de skoleansvarlige forvaltningerværkssamarbejdet skal understøtteerfaringsopsamling og formidlingmunale forvaltninger for at styrkevisning.af viden til andre skoleledere og kom-it-anvendelsen i folkeskolens under-
Forsøgene med digitale demonstra-
tionsskoler skal bidrage til udviklingaf generaliserbar og praksisoriente-visningen5. De skal konkret anvise,hvordan den enkelte demonstra-tionsskole kan styrke faglighedenret viden om, hvad der virker i under-
på initiativerne skal drøftes i den nye

Initiativ 7

Forskning og og udvikling af it-

baserede læringsformer.

Der skal gennemføres forsøgs- og
gennem øget brug af it. Resultaterneaf forsøgene skal gøres tilgængeligefor alle folkeskoler.
For at koordinere og prioritere densamlede skole-it-indsats er KL ogregeringen enige om at etablere envisningsministeriet (formand),
forskningsprojekter, der har til for-mål at udvikle it-baserede lærings-terne.former i fagene og formidle resulta-
Læreruddannelser med særlig it-profil
styregruppe med deltagelse af Under-Finansministeriet og KL med overord-net reference til undervisningsmini-steren. Styregruppen skal betjenes afet sekretariat, som etableres i Under-visningsministeriet med deltagelseaftaler efterfølgende de nærmerebetingelser for styregruppens ar-
For på sigt at øge gennemslagskraf-ten af forsøgene med demonstra-tre professionshøjskoler, hvor detionsskoler skal der udpeges to tillærerstuderendes praktik skal gen-nemføres på nogle af demonstrati-onsskolerne, så professionsskolerneefterfølgende skal anvendes i lærer-uddannelsen.
Forsøgene baseres bla på et antal
digitale demonstrationsskoler som
af Finansministeriet og KL. Parterne
foregangsskoler og skal ses i lyset affrem mod 2020.
forslaget om at uddanne 100 ph.d. er
indarbejder erfaringer og viden, der
bejde. Erfaringerne fra skoleledernesmet kan inddrages i styregruppensovervejelser.
netværkssamarbejde og dialogforum-
For at satsningen på it kan lykkes,er det en forudsætning, at it inte-greres i undervisningen gennem
Dialogforum for øget anvendelse af it ifolkeskolenI forlængelse af initiativet til etable-ring af forsøg med demonstrations-skoler etableres et dialogforum, somskal rådgive om og inspirere til øget
udvikling af nye undervisnings- ogundervisning ikke bare videreføres5
læringsformer, så den traditionelle
.
Det kan fx være om god adfærd og sikkerhed på nettet, jf. FNs Menneskerettighedsråds anbefalinger til Danmark om øget ind-sats i forhold til børn og unges sikkerhed på nettet.
11