TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 732: Spm. om, en nærmere redegørelse for, hvorfor det nu er muligt at nedlægge VTS-afviserberedskabet, til transportministeren

Indstilling:Sund & Bælt indstiller, at det døgnbemandede VTS fartøj fremover ikke indgår i detVTS system, som overvåger skibstrafikken i Storebælt med henblik på beskyttelse af Store-bæltsforbindelsen.Årsag:På baggrund af risikoanalyser og erfaringer fra 12 års drift kan det konkluderes, at denrisikoreducerende effekt af VTS fartøjet nu er så begrænset, idet ny teknologi er udviklet, at detikke længere er nødvendigt at opretholde VTS fartøjet for at bevare den høje sikkerhed for Sto-rebæltsforbindelsen og dens brugere.BaggrundSiden anlægsperioden har et VTS fartøj indgået i VTS systemet ved Storebæltsforbindelsen.Storebæltsforbindelsen har nu været åben for trafik siden 1997, og ny teknologi til kommunika-tion mellem skibe og VTS overvågningscentralen på land gør, at behovet for et VTS fartøj ikkelængere er til stede.VTS fartøjets primære opgave har i starten af driftsfasen været at identificere skibene i Store-bælt. Siden 2008 har det været et krav, at skibe over 300 bruttotons skal være udstyret med enteknologi, der hedder AIS (Automatic Identification System). Den teknologi gør, at skibene nuautomatisk identificeres og informerer VTS tjenestens overvågningsrum på Flådestation Korsørom skibets kaldesignal, fart, planlagt rute og destination mv.Den nye teknologi har som nævnt været obligatorisk siden 2008, og er i dag en kendt og aner-kendt teknologi. Et VTS fartøj har således heller ikke indgået i de sejladssimuleringer, der ergennemført for skråstagsbroløsningen på Femern Bælt.VTS fartøjet er efter A/S Storebælts vurdering en teknologi, der er forældet, og det bidrager ikketil at sikre den faste forbindelse mod påsejling. VTS fartøjet udfører i dag primært opgaver medat hjælpe nødlidende sejlere, fjerne løse fiskegarn og sejle med besøgende til området.A/S Storebælt har truffet beslutningen om at indstille en nedlægning af VTS fartøjet på bag-grund af risikoanalyser udarbejdet af COWI. COWIs arbejde er kvalitetssikret af professor Tern-drup Pedersen fra DTU, som også deltog som ekspert i arbejdet med skibsstødrisikoanalysernei 1990’erne.Så vidt A/S Storebælt er oplyst, vil der kunne findes alternativ beskæftigelse i Forsvaret til de 6personer, der i dag bemander VTS fartøjet, og A/S Storebælt har i øvrigt et nært og frugtbartsamarbejde med VTS overvågningen i Korsør.

mene på broen, så broen i løbet af få minutter tømmes. På den måde sikres trafikanter og tog-passagerer, hvis broen skulle lide skade ved en skibskollission.VTS fartøjet vil med meget stor sandsynlighed ikke kunne nå frem til et skib på afveje i tide til atundgå en kollision. Da skibet Karen Danielsen i 2005 påsejlede Vestbroen, dokumenterede denefterfølgende analyse af hændelsen, at VTS fartøjet ikke havde nogen effekt i den konkrete si-tuation. Som en konsekvens af hændelsen med Karen Danielsen blev overvågningen fra VTScenteret på land øget, idet den vagthavende bemanding blev øget.Sidste år var der en hændelse i Øresund, hvor et skib gik på grund. To afviserfartøjer fra forsva-retogen helikopter forsøgte at få kontakt med skibet. Men det lykkedes ikke, og skibet endtealtså med at støde på grund. Den vagthavende officer på skibets bro var i dette tilfælde beruset.Men situationer som det nævnte kan også opstå, hvis den vagthavende officer får et ildebefin-dende. I en sådan situation vil et VTS fartøj heller ikke have mulighed for at gøre en forskel.De årlige driftsomkostninger ved at drive et VTS fartøj er knap 6. mio. kr. om året. Det står efterA/S Storebælts mening ikke mål med fartøjets stærkt begrænsede nytteværdi for broens sikker-hed.A/S Storebælt har som nævnt gennemført en risikoanalyse og en cost-benefit betragtning førindstillingen om at nedlægge VTS fartøjet. Resultatet heraf er kort gengivet i vedhæftede bilag.

BILAGResultat af risikoopdateringRisikoberegningerne er gennemført baseret på et opgraderet VTS system (opgraderingen sketei 2008) og på det faktum, at skibe i dag er udstyret med AIS til brug for identifikation af skibene.Endvidere indgår alle indhøstede erfaringer og hændelser siden åbningen af den faste forbin-delse i beregningerne, udførte aktioner samt tilgængeligheden af VTS fartøjet1. Skibstrafikken ervurderet baseret på prognoser for trafikken i 2020.Effekten af VTS fartøjet er analyseret ved at undersøge de primære og sekundære funktionerfor fartøjet, som de fremgår af VTS-aftalen med forsvaret.Den risikoreducerende effekt for Østbroen er relativt set meget lille. De sejladsmæssige fejl skertæt på broen, og her vil VTS fartøjet normalt ikke kunne nå at intervenere pga. sejlafstanden fraVTS fartøjets havn til Østbroen. For Vestbroen er effekten lidt større, idet der er lidt længere tidtil at reagere på ”vandrende” skibe fra Østerrenden, der ofte opdages længere fra broen end til-fældet er, når skibene sejler i Østerrenden med kurs mod Østbroen. Effekten er dog uden be-tydning for opfyldelse af sikkerhedsmålsætningen for Storebæltsbroen.De opdaterede skibskollisionsundersøgelser bekræfter således, at et VTS system uden tilste-deværelse af et VTS fartøj fuldt ud sikrer opfyldelse af de risikoacceptkriterier, der er fastlagt forden faste forbindelse over Storebælt.

Cost-benefit vurderingOmkostningerne ved at drive VTS fartøjet ligger på knap 6 mio. kr. om året.Disse er i en cost-benefit vurdering sammenholdt med den risikoreducerende effekt, der opnåsmed VTS fartøjet. I beregningen er medregnet både A/S Storebælts eventuelle tab samt sam-fundets tab ved en midlertidig afbrydelse af Storebæltsforbindelsen.Resultatet af cost-benefit vurderingen er:a) Tab for A/S Storebælt:De opnåede risikoreduktioner ved anvendelse af et VTS fartøj er en faktor 13 lavere end deårlige driftsomkostninger for VTS fartøjet, dvs. ca. 450.000 kr. sammenholdt med den årligeudgift på næsten 6 mio. kr. Medregnes forsikringsdækningen er den opnåede risikoreduktion3400 gange lavere end driftsomkostningerne, dvs. ca. 1700 kr. sammenholdt med den årligeudgift på knap 6 mio. kr. Driftsomkostningerne ved VTS fartøjet er således markant højereend den opnåede risikoreduktion.b) Tab for samfundet2:Den opnåede risikoreduktion ved anvendelse af et VTS fartøj er en faktor 5 lavere enddriftsomkostningerne for VTS fartøjet, dvs. 1.3 mio. kr. sammenholdt med den årlige udgiftpå næsten 6 mio. kr. Også her er omkostningerne ved fartøjet højere end den risikoreduce-rende effekt.