Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Talepapir til brug for samråd omefteruddannelse for bus- og godschaufførerden 7. oktober 2010
Samrådsspørgsmål
Samrådsspørgsmål AK– TRU alm. del,stillet til transportministeren den 14.september 2010:”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, atalle gods- og buschauffører får mulighedfor at deltage i efteruddannelse inden foropdatering i færdselsregler, ny teknologii køretøjer, energirigtig kørsel, sikkerhedog sikker kørsel, førstehjælp, mv. mindsten uge hvert femte år, som nye EUreglerforeskriver? Og hvad har ministerentænkt sig at gøre for at sikre, at det kanske uden løntab og ekstra omkostningerfor de pågældende chauffører?Spørgsmålet er stillet efter ønske fraAnne Baastrup (SF).”
Side 2/2
Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, atjeg alene har direktivet og de faglige kravtil efteruddannelse af bus- oggodschauffører under mit område.Finansiering af uddannelsen og gebyr foruddannelsesbevis er en sag mellemarbejdsmarkedets parter, som jeg ikkeblander mig i. Staten betaler viaUndervisningsministeriet et bidrag, nåruddannelsen gennemføres somarbejdsmarkedsuddannelse, og jeg skalderfor henvise her til, såfremt der skullevære spørgsmål til denne del.Reglerne i EU’s Uddannelsesdirektiv omgrundlæggende kvalifikations-uddannelse og efteruddannelse af bus-og godschauffører har til formål at sikre,at chauffører har de nødvendigekvalifikationer. Uddannelsen skalmedvirke til at øge færdselssikkerhedenog forbedre miljøet.Reglerne har været gældende fra den 10.september 2008 for chauffører, derudfører erhvervsmæssig buskørsel og fraden 10. september 2009 for chauffører,
Side 3/3
der udfører erhvervsmæssiggodstransport.Efteruddannelse
Efteruddannelsen varer fem dage, ogindholdet er tilrettelagt i tæt samarbejdemed transportbranchens organisationer.Tre af dagene indeholder obligatoriskefag som eksempelvis opdatering affærdselsregler, køre- og hviletidsregler,trafiksikker, defensiv og energirigtigkørsel. Der indgår i den forbindelse toindividuelle køretimer iefteruddannelsen.De sidste to dage kan chaufføren vælgeimellem en række forskellige kurserf.eks. avanceret køreteknik, kørsel medtemperaturfølsomt gods eller kørsel medspecielle busser.Chaufføren får således ajourført dekundskaber, som er væsentlige for hanseller hendes arbejde med særlig vægt påfærdselssikkerhed og rationeltbrændstofforbrug.
Side 4/4
Der er fastsat en tidsplan, der skal sikreen vis spredning af efteruddannelsen forde ca. 76.000 chauffører, som skalindfases i ordningen. Den enkeltechauffør bliver ikke indkaldt tilefteruddannelse, men fødselsdatoen erafgørende for, hvornår den pågældendesenest skal have gennemførtefteruddannelsen.Indfasningsordningen er afsluttet vedudgangen af 2014. Siden reglernesikrafttræden har allerede ca. 15.000 bus-og godschauffører gennemførtefteruddannelse.
Efter endt efteruddannelse udstedes etchaufføruddannelsesbevis til chaufføren.Det blev ved en ændring af bus- oggodskørselsloven i 2007 vedtaget, at derskal betales et gebyr for udstedelse afbeviset.Gebyret, der for øjeblikket er på 500 kr.,er et formålsbestemt,omkostningsdækkende gebyr.Gebyrindtægterne skal dække
Side 5/5
omkostningerne ved den samledeadministration af ordningen.Det er ikke reguleret i loven, hvem derskal betale gebyret for beviset. Men dadet er et personligt bevis, vil det – medmindre der indgås aftale om andet –være chaufføren, der skal afholdeudgiften til gebyret.Det vil imidlertid kunne aftales mellemen vognmand og dennes chauffører elleri brancheaftaler/overenskomster, atf.eks. arbejdsgiveren skal betale forbeviset.Dette ses i vid udstrækning på en rækkeområder i dag.Arbejdsmarkedets parter har således pårutebusområdet indgået en frivilligbrancheaftale om, at arbejdsgiverenafholder udgifterne i forbindelse med enchaufførs efteruddannelse.Et andet område er førerkort til dendigitale fartskriver, tachografen. Det blev
Side 6/6
indført ved en ændring af færdselsloven i2005 med et gebyr på 525 kr. forudstedelse af førerkort.Arbejdsmarkedets parter indgik dengangen frivillig brancheaftale om, atarbejdsgiveren betalte førerkortet.Chaufføren skulle dog selv betale,såfremt han forlod virksomheden indenseks måneder efter, at kortet var udstedt.Denne ordning er nu en del afoverenskomsterne på bus- oggodsområdet.Et andet eksempel er gebyret på 260 kr.for fornyelse af erhvervskørekort påbusområdet, hvor der ligeledes er fundeten fælles brancheløsning. Det fremgårsåledes af overenskomsterne påbusområdet, at arbejdsgiveren betalerfor fornyelse af erhvervskørekort.Erfaringerne viser således, at der i vidudstrækning findes løsninger i branchenvedrørende betaling af gebyrerne, isærdeleshed gennem frivilligebrancheaftaler/overenskomster.
Side 7/7
Deltagerbetaling og
løntabsgodtgørelse
Undervisningsministeriet har omfinansieringen af uddannelsen oplyst, ati det omfang efteruddannelsengennemføres som enarbejdsmarkedsuddannelse, erfinansieringen den samme som veddeltagelse i al andenarbejdsmarkedsuddannelse. Dvs., atundervisningen finansieres med tilskudfra staten og med en deltagerbetaling.Der er ikke fastsat regler for, hvem derbetaler deltagerbetalingen, men det erUndervisningsministeriets opfattelse, atden oftest betales af arbejdsgiveren.Deltagere, der ikke har enuddannelsesbaggrund, der overstigerniveauet for en erhvervsuddannelse, kanopnå voksen- og efteruddannelses-godtgørelse samt tilskud til kost og logiog befordringstilskud. Godtgørelsentilfalder medarbejderen, hvis deltagelsensker uden løn fra arbejdsgiveren i dentid, hvor medarbejderen er påuddannelse. Hvis medarbejderen får løn,
Side 8/8
kan godtgørelsen udbetales tilarbejdsgiveren som lønkompensation.Jeg kan oplyse, at undervisnings-ministeren ikke påtænker yderligereøkonomisk kompensation.Afslutning
Vi skal jo heller ikke glemme, atefteruddannelse også i høj grad kommerden enkelte chauffør til gode – det er envæsentlig forudsætning for at deltage pådagens arbejdsmarked, at man holdersig skarp og får sine kompetencerudviklet hele tiden.Jeg håber derfor, at arbejdsmarkedetsparter på turistkørsel- oggodstransportområdet også vil finde enløsning vedrørende finansiering afefteruddannelsen i lighed med deløsninger, der er tilvejebragt afarbejdsmarkedets parter på andreområder.
