TRU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1583: Spm. om, hvor mange mennesker Sundhedsstyrelsen anslår, der lider af luftvejssygdomme i København, til indenrigs- og sundhedsministeren

SundhedsstyrelsenEnhed for Sunde RammerIslands Brygge 67DK-2300 København ST +45 7222 7400F +45 7222 7411M[email protected]Wwww.sst.dk

Folketingets TrafikudvalgDato: 8. juli 2011Sagsbeh.: shhSags nr.: 7-313-04-34/1Dok. svar_TRU_1583

Folketingets Trafikudvalg har den 10. juni 2011 stillet følgende spørgsmål nr.1583 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).Spørgsmål nr. 1583:”I forlængelse af et samråd, Trafikudvalget har haft med transportministerenom en betalingsring om København, jf. TRU alm. del – samrådsspm. AM, be-des ministeren oplyse:– Hvor mange mennesker anslår Sundhedsstyrelsen, der lider af luftvejssyg-domme i København– Hvor mange mennesker anslår sundhedsstyrelsen, der dør årligt på grund afluftforurening?”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet nedenstående udta-lelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:”Ad spørgsmål ”Hvor mange mennesker anslår Sundhedsstyrelsen, derlider af luftvejssygdomme i København”:Det antages, at der med spørgsmålet især tænkes på de store kroniske luft-vejssygdomme kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og astma.Disse sygdomme indgår i den nye nationale sundhedsprofil , der også findes ien webudgavewww.sundhedsprofil2010.dk.Her har et repræsentativt udsnitaf danskere på16 år og derover besvaret en række spørgsmål med relation tilsundhed og sygdom. I undersøgelsen indgår oplysninger fordelt på hele landetog på region og kommune. I Københavns kommune oplyser således 3,3 %mænd og 3,7 % kvinder, at de har enten kronisk bronkitis, for store lunger ellerrygerlunger – mod henholdsvis 4,7 % og 4,6 % på landsplan. Tilsvarende op-lyser 6,8 % mænd og 8,4 % kvinder at de har astma - i overensstemmelsemed landsgennemsnittet.Der indgår endnu ikke data for børn i den nationale sundhedsprofil, men fraandre undersøgelser ved vi, at 15-20 % af børn i småbarnsalderen har astma-tisk bronkitis. Kun en del af disse børn udvikler astma. Omkring 10 % af dan-ske skolebørn har således astma.Ad spørgsmål ”Hvor mange mennesker anslår Sundhedsstyrelsen, derdør årligt på grund af luftforurening?1

Den nationale sundhedsprofil 2010 – Hvordan har du det?. Sundhedsstyrelsen 2010

Det antages, at der med spørgsmålet tænkes på København, men tal for helelandet er medtaget i den udstrækning, de haves.En række forskellige kemiske stoffer og forbindelser bidrager til forurening afudeluften. I den forbindelse har luftkvaliteten i byerne siden 1982 været over-våget af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) (fra 1. juli 2011Det NationaleCenter for Miljø og Energi (DMU)) i det Landsdækkende Luftmåleprogram. Iprogrammet målessvovldioxid, kvælstofdioxid, partikler, bly, benzen, kulmo-noxid og ozon.I de senere år er der sket en forbedring af luftkvaliteten i byer-ne (røggasrensning, renere brændsler, renere benzin samt katalysatorer ogpartikelfiltre på biler).Forureningen af byluften med partikler anses af mange for at være det størstesundhedsmæssige problem i forbindelse med udendørs luftforurening, og nye-re data tyder på, at det er de fine og ultrafine partikler, dvs. partikler der ermindre end 0,25 mikrometer i diameter, der er de mest sundhedsskadelige.I Miljøministeriets rapport ”Luftforurening med partikler i Danmark” fra 2005viser beregninger af partikelforureningen (PM2,5) i København at ville medføreca. 780 for tidlige dødsfald.For hele landet anføres det i Folkesundhedsrapporten Danmark i 2007 , at4den menneskeskabte partikulære luftforurening (PM10) i udeluften årligt forår-sager 3400 for tidlige dødsfald i Danmark5. I rapporten indgår ikke tal særskiltfor København.Endelig har en dansk forskergruppe i en hel ny rapport fra Center for Energy,6Environment and Health på baggrund af et integreret modelsystem opgjortluftforureningens helbredsmæssige omkostninger, herunder hvor meget deforskellige samfundssektorer på landjorden samt den internationale skibsfarthver især bidrager til samfundets omkostninger. I rapporten har man ogsåestimeret antallet af for tidlige dødsfald i Danmark pga. luftforurening. For2000 anslås tallet til 4000 for tidlige dødsfald, i 2007 til 3400 for tidlige døds-fald faldende til 2200 i år 2020, baseret på de tiltag, som udgør EU’s strategipå området. I rapporten indgår ikke tal særskilt for København.Det skal bemærkes, at kvantificering af helbredseffekter af luftforurening iDanmark er foretaget ud fra dosis-respons sammenhænge i udenlandske un-dersøgelser. Der er derfor en vis usikkerhed knyttet til beregningerne, som dog32

Partikler i udeluften kommer fra naturlige kilder som jordstøv, skovbrande og havsalt og fra

emissioner fra el-, varme- og industriproduktion og især fra udstødningsgasser fra trafikken (spe-cielt dieselbiler) og fra brændeovne.3

Folkesundhedsrapporten Danmark. Kap. 25. Statens Institut for Folkesundhed. syddansk Uni-Udgør 2/3 af den samlede partikulære luftforurening. 1/3 skyldes naturligt skabte partikler.Trafikministeriet. Partikelredegørelse. Trafikministeriet 2003.Brandt J et al. Assessment of Health-Cost Externalities of Air Pollution at the National Level

using the EVA Model System. Centre for Energy, Environment and Health Report series. CEEHScientific Report No 3. March 2011.

vurderes relevante og fagligt forsvarlige, idet sammenhængene anvendes afWHO og baserer sig på et meget stort datamateriale.Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at en stor del af den partikulære luftforu-rening stammer fra udlandet. Men i lokalområder med eksempelvis megentrafik (og stor anvendelse af brændeovne) vil betydningen af lokale kilder haveen relativ større betydning set ift. den langtransporterede forurening.”

Bertel Haarder / Steen Hartvig Hansen