Samrådsspørgsmål AQ om armslængdeSpørgsmål AQMed henvisning til oplysningerne i artiklen ”Jeg blandet migikke i, hvad der sker i kioskerne i det sønderjyske. Jegbringer det bare op for DSB” fra Politiken den 15. maj 2011bedes ministeren forklare, hvordan det harmonerer medministerens armslængdeprincip i forhold til DSB, atministeren på et møde med bestyrelsesformanden og denadm. direktør for DSB får DSB til at genindføre, at der iDSB’s kiosker i Vojens, Rødekro og Tinglev fortsat skalsælges udlandsbilletter, på trods af at DSB kort førårsskiftet havde lukket for salg af udlandsbilletter fra sinekiosker pga. manglende indtjening.

Jeg er blevet indkaldt til dette samråd påbaggrund af en artikel i dagbladetPolitiken den 15. maj 2011, hvor jegbeskyldes for at detailstyre DSB.Det er jo et emne, som er dukket opnogle gange den seneste tid, og jeg harallerede haft lejlighed til at redegøre formit syn på sagen gennem besvarelse afspørgsmål 1352 fra Trafikudvalget.

Som bekendt er DSB organiseret som enselvstændig offentlig virksomhed,hvilket vil sige, at DSB på de flestepunkter er at sammenligne med etaktieselskab.Det betyder blandt andet, at det erdirektionen, under ansvar overforvirksomhedens bestyrelse, der varetagerden daglige ledelse af DSB.I forhold til DSB sidestilles jeg, i minegenskab af repræsentant for ejeren, dendanske stat, med en eneaktionær. Detbetyder, at min ret til som ejer at træffebeslutning kun kan udøves påvirksomhedsmødet. Jeg kan således ikkeinstruere bestyrelsen.

For at sikre en løbende dialog mellemDSB, repræsenteret ved bestyrelsen ogmig som ejer, afholder vi kvartalsvisemøder. På disse kvartalsmøder drøfter viudviklingen i virksomheden, ogkvartalsmøderne er grundlaget for, at jegsom ejer kan føre det krævedeoverordnede tilsyn med virksomheden.Men det er vigtigt at understrege, atkvartalsmøderne ikke er etbeslutningsforum, da jeg som ejerudelukkende kan træffe beslutning påvirksomhedsmødet.

Trafikkontrakten

Det betyder, at jeg ofte modtager mangemeget konkrete og detaljeredespørgsmål omkring DSB’s service.De spørgsmål kommer typisk fra DSB’skunder, men også i høj grad fraFolketinget.Når jeg modtager sådanne spørgsmål,kontakter jeg DSB for at finde ud af,hvad der er op og ned i sagen og for atfinde ud af, hvad DSB vil gøre.Det er forventningen både hos borgerneog hos Folketinget, at jeg behandlersådanne spørgsmål ordentligt – uansetom jeg modtager dem i min egenskab afansvarlig for trafikkontrakten eller somejer. Og det synes jeg egentlig er megetrimeligt.

Hvis der er tale om spørgsmål, der erreguleret i kontrakten mellem staten ogDSB, kan jeg selvfølgelig pålægge DSB athåndtere problemet på en bestemtmåde.Hvis der er tale om forhold, der ikke erreguleret i kontrakten, og som jeg somejer bringer op over for virksomheden,er det op til virksomhedens bestyrelse atbeslutte, om man vil gøre noget, og hvadman i givet fald vil gøre.Nogle gange er der forhold, hvor detviser sig, at bestyrelsen og jeg er enige,men der er også forhold, hvor det ikkenødvendigvis er tilfældet.I det nævnte tilfælde, hvor jeg bragtesalg af udlandsbilletter op overfor DSB,

viste det sig, at bestyrelsen og jeg varenige, men bestyrelsen er ikke forpligtettil at rette sig efter min opfattelse af etforhold.Jeg mener, at den omstændighed, at jegbringer aktuelle sager op overfor DSBharmonerer ganske fint medarmslængdeprincippet i forhold til DSB.Det er således bestyrelsen, jeg bringersagerne op overfor, og det er som nævntbestyrelsen, der i sidste ende beslutterhvad man vil gøre.Men jeg lægger ikke skjul på, at jegselvfølgelig selv kan have en mening omde emner der bringes op, især når der ertale om eksempler på dårligkundebetjening, som der desværre

somme tider er. Men det er stadigbestyrelsen, der kan sige ja eller nej.I øvrigt kan det undre mig, at jegkritiseres for at bringe sager op overforDSB, når jeg ser, hvilke megetdetaljerede spørgsmål om driftsmæssigeforhold i DSB, som jeg modtager fraFolketinget.Jeg skal gerne nævne nogle af despørgsmål, hvis udvalget måtte ønskedet.

Indledning

SOV modellen

Trafikkontrakten