Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Talepapir til brug ved åbent samråd i TRUvedr. takster 5. april 2011Spørgsmål Ø:”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med ønsket omat få flere til at vælge den kollektive trafik, at prisen på ettrezoners klippekort i hovedstaden er steget med 500 pct. desidste 30 år?””Hvad vil ministeren gøre for at reducere prisen på kollektivtrafik, så de sidste 30 års dramatiske prisstigninger kan rullestilbage? ”
Spørgsmål Å:
Svar på spørgsmål Ø og Å:Hvis formanden tillader det, vil jegbesvare spørgsmålene samlet.Det er Movia, der i samarbejde medDSB, har ansvaret for takstfastsættelseni hovedstadsområdet.Det er derfor Movia, der bestemmer,hvad et klippekort skal koste.
Side 2/2
Regeringen er naturligvis interesseret i,at det ikke bliver alt for dyrt at benytteden kollektive trafik.Takstloft
Det er også derfor, at regeringensammen med Det Radikale Venstre ogDansk Folkeparti - med virkning fra2008 – indførte et loft for stigningen itrafikselskabernes takster, det såkaldtetakstloft.Takstloftet indebærer, at der årligtfastsættes et loft, som dengennemsnitlige takststigning ikke måoverskride i de enkelte trafikselskaber, fxMovia, og i den statslige togtrafik.Takstloftet sikrer en rolig prisudvikling iden kollektive trafik, på linje med pris-og lønudviklingen.
Side 3/3
Samtidig sikrer loftet mod, attrafikselskabernes økonomi udhules -med forringelser af trafikudbuddet tilfølge. Det skyldes bl.a., at takstloftetfremskrives efter samme principper somtrafikselskabernes kontrakter medbusentreprenørerne.Det har jeg tidligere fornemmet, at flerepartier egentligt syntes, var en god ide.Takstloftet er baseret på en rækkeindeks, der afspejler trafikselskabernesomkostninger.Jeg vil gerne understrege, at takstloftetnetop er et loft. Der er ingen, der siger,trafikselskaberne skal ramme det. Dekan holde sig under loftet, men der er et
Side 4/4
loft, så vi sikrer, at priserne højest stigeri takt med omkostningerne.Stigende lønninger øger omkostningernefor trafikselskaberne, men det betyder joaltså også, at folk får flere penge mellemhænderne.Prisstigningerne afspejler altså nuengang de omkostninger, der er.Analyse
I efteråret 2009 udarbejdede COWI enanalyse af prisen for at benytte denkollektive trafik i København. COWI’srapport tilbageviser påstanden om, atdet er urimeligt dyrt at anvende denkollektive trafik i København.Med korrektion for købekraft og timelønhar COWI sammenlignet København
Side 5/5
med Stockholm og Oslo samt en rækkenordvesteuropæiske hovedstæder.COWI har taget udgangspunkt i prisenpr. kilometer – hvilket jeg finder, er detmest reelle sammenligningsgrundlag. Påden baggrund har COWI konkluderet, atfor klippekort er København denbilligste by i Skandinavien og ligger 21pct. lavere end gennemsnittet.Sammenlignet med gennemsnittet af denordvesteuropæiske byer er København4 pct. billigere.Siden 2005 har stigningen i priserne iden kollektive trafik været på ca. 3 pct.om året.
Side 6/6
Over halvdelen af rejserne i hovedstads-området foretages på periodekort.Generelt har prisen på periodekort væretfastholdt siden 2009. Prisen på kort på 6zoner og derover har dog været fastholdtsiden 2008.Trafikselskaberne har valgt enprispolitik, hvor man belønner de fastekunder. Det, synes jeg, egentlig er megetfornuftigt. Hvorimod de kunder, der kunen sjælden gang benytter tog og bus, ogderfor køber kontantbilletter, har haft enstor prisstigning.
Det er i forvejen sådan, at det offentligebidrager med betydelige tilskud til denkollektive trafik. Det, man betaler for at
Side 7/7
tage bussen og toget, er rundt regnet kunhalvdelen af det, det koster at drivebusser og tog.Laverebilletpriser
Hvis priserne på billetter til bus og togskal sættes ned, kræver det, at vi øgertilskuddet til den kollektive trafikmarkant.Jeg er helt overbevist om, at de pengekan anvendes bedre.Forskellige analyser har vist, at det ikkeer prisen, der er afgørende for, om folkvælger at benytte den kollektive trafik.Takstnedsættelser gavner i realiteten depassagerer, som i forvejen bruger denkollektive trafik. Og så tilskynder detcyklister til at tage bussen i stedet for at
Side 8/8
cykle. Ingen af delene får bilerne til atblive i garagen.Flere passagerer i den kollektive trafikopnås ikke ved bare at kaste flere penge isektoren. Det handler i høj grad også omat opnå bedre samarbejde og samspil isektoren.Al erfaring viser, at man ikke kan”bestikke” bilisterne til at lade bilen ståved f.eks. at sætte taksterne ned ellerhelt gøre den kollektive trafik gratis.Vi skal derfor ikke kaste skattepengeefter lavere billetpriser, når det ikkevirker.
Side 9/9
Vi kan bruge pengene bedre ved at gøreden kollektive trafik mere attraktiv ogsørge for, at busser og tog kører til tiden,at kunderne får en korrekttrafikinformation, og at der er enordentlig sammenhæng mellem deforskellige transportmidler.Kun på den måde vil den kollektivetrafik blive konkurrencedygtig i forholdtil bilerne.Det er også det, der eromdrejningspunktet i den evaluering aflov om trafikselskaber, som jeg snartoffentliggør. Dette fremlagde jeg forudvalget den 5. april.Investeringer iden kollektivetrafik
Med Aftalen om en grøn transportpolitikblev et næsten enigt Folketing jo også
Side 10/10
enige om at afsætte ca. 60 mia. kr. tilinvesteringer i den kollektive trafik.Ingen af disse midler blev reserveret tiltakstnedsættelser.I stedet blev midlerne besluttet anvendttil store investeringer, der kan sikre, at vifremover vil få en bedre kvalitet i denkollektive trafik. Det er min opfattelse, atdet er det, der skal til, for at vi får flerepassagerer til at benytte den kollektivetrafik.
