Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Udkast
MINISTEREN
TrafikudvalgetFolketinget
DatoJ. nr.
24. maj 20112011-1694
Frederiksholms Kanal 27 F1220 København KTelefon33 92 33 55
Trafikudvalget har i brev af 26. april 2011 stillet mig følgende spørgsmål (TRUalm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraudvalget.Spørgsmål nr. : 1169
Ministeren bedes kommentere notatet fra Hanstholm Havn om udvidelse afhavnen, jf. TRU alm. Del – bilag 285.Svar:
I TRU alm. Del – bilag 285 præsenteres Hanstholm Havns udviklingsplaner,der i alt vil indebære en investering på op mod 970 mio. kr.Jeg finder det generelt meget positivt, at danske havne arbejder aktivt med denfremtidige udvikling af havnearealerne. Havnene spiller en central rolle som in-frastrukturknudepunkter mellem land og sø, men er i lige så høj grad dynami-ske erhvervsområder – ikke mindst i yderområderne af Danmark.Hanstholm Havn spiller i den forbindelse en vigtig rolle i forhold til erhvervs-udviklingen på Vestkysten, og det er godt at se, at man har fokus på, hvordanhavnens kernekompetencer kan udvikles fremadrettet. Forligsparterne aner-kendte dette i forbindelse med transportaftalen ’Bedre Mobilitet’ af 26. novem-ber 2010 og havnepakke II, hvor man afsatte en ramme til udvidelse af havne-anlæg i Hanstholm på 30,0 mio. kr.I bilaget TRU alm. del – bilag 285 beskrives en organisationsmodel, hvor statenog Thisted Kommune sammen etablerer et udviklingsselskab og driftselskab,med henblik på at opnå delt risikoafdækning og medfinansiering. Denne modelgiver anledning til følgende foreløbige, generelle betragtninger.Havneloven sondrer i udgangspunktet klart mellem havne, hvor staten har an-svar for finansiering og drift (statshavne), og øvrige havne, der enten har enform for kommunalt ejerskab (kommunal havn, kommunal selvstyrehavn ellerkommunalt ejet aktieselskab) eller er organiseret på privatretligt grundlag.For havnene på den jyske vestkyst – herunder Hanstholm Havn – gælder detsærlige forhold, at man ved overdragelsen af statshavnene til de respektivekommuner aftalte, at staten fortsat skulle varetage - og afholde udgifter til - na-turbetingede opgaver i havnene, såsom oprensning, vedligeholdelse af ydermo-
ler m.v. Dette som konsekvens af at udgifterne hertil er højere for vestkysthav-nene end for de øvrige danske havne. Staten ønskede dermed at sidestille vest-kysthavnene økonomisk/forretningsmæssigt med de øvrige havne i Danmark.Det var dog samtidigt et princip i aftalen, at havnen herudover selv skulle væreøkonomisk ansvarlig for driften af havnen i øvrigt. Det skal ses i lyset af, at etgrundlæggende hensyn i havneloven er at sikre videst mulig konkurrence mel-lem danske havne om udbuddet af havneydelser. Havnelovudvalget, der netophar afleveret en fælles betænkning om behovet for ændringer af havneloven,betoner i den forbindelse, at der er en lige, fri og åben konkurrence på havnenesamt, at havnene er i en sund intern konkurrence med hinanden i Danmark.Det vurderes ikke at være i decideret modstrid med havneloven, at staten gårind i en kommunal aktieselskabshavn som medaktionær og -ejer, men det vilvære en konstruktion, som bryder med princippet om konkurrence på udbud-det af havneydelser, idet statens engagement vil give den pågældende havn ad-gang til mere fordelagtige lån end andre havne.I forlængelse heraf må det forventes, at en række spørgsmål vedrørende stats-støtte og evt. konkurrenceforvridende konsekvenser af statens engagement ihavnes udviklingsplaner vil skulle afklares nærmere, inden der i givet fald kantages stilling til statslig medvirken til risikodækning og medfinansiering.Hanstholm Havns forslag til risikoafdækning og medfinansiering af udvik-lingsplanerne er lagt til rette med inspiration fra tidligere projekter hvor statenhar samarbejdet med henholdsvis Københavns Kommune (Metro og Ørestad)og Aarhus Kommune (Letbanen). Fælles for disse projekter er imidlertid, at derhar været tale om generelle infrastrukturprojekter der har haft til hensigt, atfremme udviklingen og brugen af den kollektive trafik. Der er ikke tidligere ek-sempler på statsligt engagement i risikoafdækning og medfinansiering af hav-neudviklingsprojekter ud fra den model som Hanstholm Havn foreslår. Så-fremt staten etablerer et samarbejde med Hanstholm Havn herom, må det for-ventes, at andre danske havne vil finde et lignende statsligt engagement rele-vant i tilsvarende projekter.I forlængelse heraf vil jeg påpege, at sådanne projekter i sagens natur indebæ-rer et forholdsvis omfattende økonomisk engagement fra statens side. Beslut-ning om et sådan engagement vil naturligvis kræve, at forligskredsen inddragesi overvejelserne om statens eventuelle medvirken, da der ikke på nuværendetidspunkt afsat midler, der kan finde anvendelse i forbindelse med projektet.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt