Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Årsberetning 2010- for Ankenævnet i sager om svanger-skabsafbrydelse, fosterreduktion ogsterilisation

Årsberetning 2010- for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation� Sundhedsstyrelsen, juni 2011SundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København SURL:http://www.sst.dkKategori: Faglig rådgivningEmneord: årsberetning, abort, anke, svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion, sterilisationSprog: DanskVersion: 1.0Versionsdato: 29. juni 2011Format: pdfUdgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2011

Kildeangivelse: Referat eller gengivelse af oplysninger i Abortankenævnets Års-rapport 2010, herunder skema- og graftegninger, må kun ske med tydelig angi-velse af Abortankenævnets Årsrapport 2010 som kilde.

ForordAnkenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisationønsker med Årsrapport 2010 at give en let overskuelig oversigt over Ankenævnetog de regionale samråds arbejde i det forgangne år.Årsrapporten er inddelt således, at der i den 1. del er en oversigt med statisktiskeoplysninger indenfor de enkelte områder, 2. del indeholder et kort referat af Anke-nævnets afgørelser, og 3. del indeholder et optryk af de relevante love, bekendtgø-relser og cirkulærer.De regionale samråd behandlede i 2010 i alt 1041 sager om svangerskabsafbrydel-se, fosterreduktion og sterilisation – det højeste antal hidtil.Ud af de i alt 945 ”rene” ansøgninger om svangerskabsafbrydelse blev der givet869 tilladelser. Heraf var 518 tilladelser begrundet i faren for, at barnet ville blivefødt med en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, jf. lovens § 94, stk. 1 nr. 3. Detsvarer til, at 59,6%af alle tilladelser i 2010 blev givet efter lovens § 94, stk. 1 nr.3. Det er igen en stigning i forhold til 2008 og 2009, hvor disse tilladelser udgjordehenholdsvis ca. 55 % og 57 %.Antallet af tilladelser stiger fortsat. Hovedårsagen til stigningen må – igen i år -tilskrives stigningen i ansøgninger efter nakkefoldsscanningen i 13. uge og mis-dannelsesscanningen i 18. – 19. uge og efterfølgende tilladelser. Dette harmonererogså med, at en stadig større del af aborttilladelserne gives på baggrund af i farenfor, at barnet ville blive født med en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelseSamlet var ændringsprocenten i 2010 på 19,2 % for sager, der blev indbragt forAnkenævnet.Ændringsprocenten er dermed steget en anelse i forhold til 2009, hvor ændrings-procenten var 15,6 %, ligesom den er lidt højere end i de foregående 3 år. Gennem-snittet for de seneste 10 år er dog ca. 19 %.Jeg finder anledning til at takke Ankenævnets dygtige medarbejdere, akademiskmedarbejder Mikala Utzon de Brass, fuldmægtig Arnfrid J. Kromann og fuldmæg-tig Katrine Winther Hansen, for jeres store arbejde, engagement og indsats i Anke-nævnet i det forløbne år.En særlig tak skal lyde til formandens unge søn, Erik Fredgaard, der i væsentligtomfang har bistået med IT-mæssig hjælp i forbindelse med graftegninger mv. iÅrsberetning 2010.Juni 2011Leon FredgaardFormand

Indhold1Ankenævnets grundlag, opgaver og sammensætning1.11.21.3GrundlagOpgaverSammensætning5555

Sagsbehandlingen2.12.2RegelgrundlagetDen praktiske arbejdsgang2.2.12.2.2AnkesagerTilsynsfunktionen

77778999151617

Samrådenes virksomhed i 20103.1Svangerskabsafbrydelse3.1.1Ansøgninger om svangerskabsafbrydelse efter udløbet af12. svangerskabsuge.3.1.2Ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse udensamtykke fra forældremyndighedsindehaverenFosterreduktionSterilisation

3.23.3

Ankenævnets virksomhed i 20104.1Ankesager4.1.1Svangerskabsafbrydelse4.1.2Fosterreduktion4.1.3SterilisationSager indsendt til gennemsyn4.2.1Bemærkninger af generel interesseMøder med samrådeneAndet

191919242526282929

4.24.34.4

De konkrete sager5.15.2De konkrete sager om svangerskabsafbrydelseDe konkrete sager om sterilisation

313166

Bilagsfortegnelse over gældende forskrifter for 2010

1 Ankenævnets grundlag, opgaver ogsammensætning1.1GrundlagAnkenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation(Abortankenævnet) er oprettet af Indenrigs- og Sundhedsministeren i medfør afsundhedslovens § 97, stk. 2.Reglerne om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion findes i Sundhedslovensafsnit VII (§§ 92 – 103) og reglerne om sterilisation i afsnit VIII (§§ 104 – 114).

1.2

Opgaver

Efter sundhedslovens § 97, stk. 1 opretter Indenrigs- og Sundhedsministeren forhver region et eller flere samråd, der afgør sager efter lovens § 94, § 95, stk. 2 og 3,§ 98, stk. 2 og § 99, stk. 2 og 3, dvs. ansøgninger om tilladelse til svangerskabsaf-brydelse fra kvinder, der ikke opfylder betingelserne for fri adgang til svanger-skabsafbrydelse, samt i visse tilfælde anmodninger om fosterreduktion.Efter sundhedslovens § 108 behandler samrådene tillige ansøgninger om sterilisati-on efter § 106, stk. 2 og §§ 107, 110 og 111.Ankenævnet har ifølge sundhedslovens § 97, stk. 2 og § 108, stk. 2 til opgaveat behandle klager over de afgørelser, som træffes af samrådene ogat føre tilsyn med samrådenes virksomhed.

Ankenævnets sagsbehandling er omtalt nærmere nedenfor i afsnit 2.

1.3

Sammensætning

Ankenævnet består af en formand samt et antal andre medlemmer. Formanden skalvære dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer,herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at være for-mand. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi ellerkirurgi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig social-medicinsk indsigt.I praksis består Ankenævnet af 3 medlemmer, en dommer, en speciallæge i gynæ-kologi og en speciallæge i psykiatri, med to suppleanter for hvert medlem.Medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Den seneste periode udløb den 31.marts 2008, og der blev således i 2008 beskikket medlemmer for perioden pr. 1.april 2008 – 31. marts 2012. Medlemmerne beskikkes af ministeren, i praksis efterindstilling fra henholdsvis Den danske Dommerforening, Dansk Selskab for Gy-nækologi og Obstetrik og Dansk Psykiatrisk Selskab.Årsberetning 20105

Ankenævnet bestod i 2010 af følgende medlemmer:



Dommer Leon Fredgaard (formand)Overlæge, klinikchef Lene Lundvall (gynækologisk medlem)Lektor Birgit Petersson (psykiatrisk medlem)

Suppleanter for formanden:



Dommer Ingrid DrengsgaardLandsdommer Karen Hald

Gynækologiske suppleanter:



Overlæge Lisa Maria BangOverlæge Niels UldbjergOverlæge Kresten Rubæk Petersen (til og med 31. juli 2010)

Psykiatriske suppleanter:



Overlæge Marianne KastrupOverlæge Karin Garde

Sekretariat:

Nævnets sekretariatsfunktion varetages af Sundhedsstyrelsen, Tilsyn, IslandsBrygge 67, 2300 København S. Tlf.: 7222 7400,www.sst.dkNævnets juridiske/ akademiske sekretærer:



Akademisk medarbejder Mikala Utzon de BrassFuldmægtig Arnfrid J. Kromann

Stedfortrædere for nævnets juridiske sekretær:



Fuldmægtig Katrine Winther Hansen

Og ”back up”, fuldmægtig Jens Kristian Villadsen og fuldmægtig Louise Gjørup

Ankenævnet har oprettet en hjemmeside. Hjemmesiden findes på Sundhedsstyrelsenshjemmeside,www.sst.dkunder emnet ”behandlingsforløb”. Den direkte adresse er:http://www.sst.dk/Behandlingsforloeb%20og%20rettigheder/Abortankenaevnet.aspx

Årsberetning 2010

2 Sagsbehandlingen2.1RegelgrundlagetReglerne om Ankenævnets sagsbehandling fremgår af sundhedslovens § 97, stk. 3,og § 108, stk. 4 med tilhørende cirkulære om behandling af sager om svanger-skabsafbrydelse og fosterreduktion (cirkulære nr. 23 af 3. april 2006) kapitel 5 ogcirkulære om behandlingen af sager om sterilisation (cirkulære nr. 24 af 3. april2006) kapitel 5.Det fremgår af cirkulæret, at votering sker mundtligt på et møde, men at formandenkan bestemme, at votering undtagelsesvis sker på anden måde, hvis det findes hen-sigtsmæssigt, fx i særligt hastende sager.

2.2

Den praktiske arbejdsgang

Ankenævnet holder møder 3 - 4 gange årligt. På disse møder drøftes generellespørgsmål og de nedenfor under 2.2.2 nævnte tilsynssager, samt eventuelle ankesa-ger. De fleste ankesager er af hastende karakter og behandles i telefonmøder.2.2.1Ankesager

Ankesager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktioner – i sagens natur -altid af hastende karakter, og det fremgår da også af cirkulæret, at arbejdet skal til-rettelægges således, at det sikres, at afgørelser træffes hurtigst muligt.Sagerne indbringes som regel ved, at den ansøgende kvinde meddeler regionen(samrådets sekretariat), at samrådets afgørelse ønskes indbragt for Ankenævnet.Samme dag eller senest arbejdsdagen efter underrettes Ankenævnets sekretær, ogsamtidig fremsendes sagen pr. telefax eller ved sikker e-mail til Ankenævnets se-kretariat. Der aftales mødetidspunkt med de Ankenævnsmedlemmer, der skal del-tage.Mødet i Ankenævnet holdes normalt som et telefonmøde, og finder som absoluthovedregel sted arbejdsdagen efter samrådets afgørelse - eller undtagelsesvist dennæst følgende dag, først og fremmest, hvis Ankenævnet ønsker yderligere oplys-ninger.I praksis træffes der såledesafgørelse i Ankenævnet inden for 1 – 2 arbejdsdageefter, at klageren har meddelt samrådssekretariatet, at denne ønsker at anke samrå-dets afgørelse.Hvert medlem af Ankenævnet kan dog kræve, at der tilvejebringes yderligere op-lysninger. Det forekommer derfor, at sagsbehandlingen tager lidt længere tid.Sagerne afgøres på grundlag af det skriftlige materiale, der ligger i sagen. Det fore-kommer, at klageren ønsker foretræde for Ankenævnet. Som følge af sagernes ha-stende karakter, Ankenævnsmedlemmernes opgaver i deres faste job og medlem-mernes spredte geografiske placering, er det imidlertid forbundet med store prakti-ske vanskeligheder, at imødekomme et sådant ønske. Hidtil har de pågældende er-

Årsberetning 2010

klæret sig tilfredse med at få lejlighed til at forelægge deres synspunkter telefoniskfor Ankenævnets formand.Tilladelse kankungives, såfremt Ankenævnets 3 medlemmer erenigeherom.Straks efter at Ankenævnet har truffet afgørelse, underrettes regionen telefonisk omafgørelsen. Går afgørelsen ud på, at der gives tilladelse, bekræftes tilladelsen desu-den straks pr. telefax eller sikker e-mail, således at svangerskabsafbrydelsen ellerfosterreduktionen kan iværksættes uden yderligere forsinkelse. Ankenævnets afgø-relse indeholdende en redegørelse for sagen og Ankenævnets begrundelse frem-sendes i løbet af nogle dage.Ankesager om sterilisationer ikke af tilsvarende hastende karakter, men tilstræ-bes også behandlet hurtigt, enten på et telefonmøde, eller ved et af Ankenævnetsfaste møder.2.2.2Tilsynsfunktionen

Ankenævnets forpligtelse til at føre tilsyn med samrådene opfyldes ved, at samrå-dene indsender ca. 1/4 af de behandlede sager til gennemsyn i Ankenævnet. Næv-nets sekretær udfærdiger et kort referat af hver sag, og sagerne cirkulerer hereftermellem Ankenævnets medlemmer. På de faste møder drøftes de sager, hvor et ellerflere af medlemmerne har fundet anledning til bemærkninger, og det besluttes, omder skal gives bemærkninger til samrådet om sagen. Formålet med tilsynet er atsikre en ensartet praksis over hele landet.Ankenævnet holder derudover møder med samrådene. Sådanne møder finder stedefter behov, som hovedregel hvert 2. eller 3. år.

Årsberetning 2010

3 Samrådenes virksomhed i 2010Samrådene i regionerne behandlede i 2010 i alt 1.041 ansøgninger om tilladelse tilsvangerskabsafbrydelse, fosterreduktion eller sterilisation.

3.13.1.1

SvangerskabsafbrydelseAnsøgninger om svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12.svangerskabsuge.

Samrådene modtog 945 ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse imedfør af lovens § 94 stk. 1 nr. 1 – 6, dvs. ansøgning om tilladelse til svanger-skabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge.Der blev givet 869 tilladelser og 76 afslag (8,7 %). Til antallet af tilladelser skallægges de 8 sager, hvor Ankenævnet ændrede et afslag til tilladelse, jf. nedenforpkt. 4.1.1. Det reelle antal tilladelser er således 877.Med hensyn til sundhedslovens § 94, hvor betingelserne for svangerskabsafbrydel-se fremgår, henvises der til de optrykte lovforskrifter mv. sidst i beretningen.Den følgende figur viser tilladelser og afslag i 2010 fordelt efter graviditetens al-der:Tilladelser og afslag fordelt på graviditetens alder

Tilladelser og afslag fordelt på graviditetens alder350300250200150100500333230126

7416171

9612

4 6

6 11

13.-14.uge

15.-16.uge

17.-18.uge

19.-20.uge

21.-22.ugeAfslag

23.uge

24.ugeo.s.

Tilladelser

Langt det største antal tilladelser bliver givet inden udløbet af 18. uge, i 2010 var det 61,8 % af tilla-delserne.

Af de i alt 945 ansøgninger var de 532 – eller 56,3 % - begrundet i faren for, at bar-net ville blive født med en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, jf. lovens § 94,stk. 1 nr. 3. Der blev givet 14 afslag og 518 tilladelser iht. denne bestemmelse, sva-rende til, at 59,6 % af alle tilladelser i 2010 blev givet efter lovens § 94, stk. 1 nr. 3.

Årsberetning 2010

Ikke overraskende gives de fleste tilladelser i ugerne efter den almindelige nakke-folds-scanning i 13. uge og efter misdannelsesscanningen i 18. – 19. uge. Det hørermed til billedet, at der også er givet 23 tilladelser til fosterreduktion, hvor der varfare for, at et foster ville få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, jf. nedenforpkt. 3.2. Fosterreduktion er teknisk set ikke svangerskabsafbrydelse, så statistiskopgøres svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion særskilt.Modsat er antallet af tilladelser på grundlag af de øvrige indikationer i § 94, stk. 1jævnt faldende efter udløbet af 16. uge. Den følgende figur viser fordelingen:

250219200

150130114100100112

5321

5739143123. uge6024. uge o.s.

013. - 14. uge 15. - 16. uge 17. - 18. uge 19. - 20. uge 21. - 22. ugeFare for sygdomøvrige

Ikke overraskende gives de fleste tilladelser efter § 94, stk. 1 nr. 3 i ugerne efter den almindelige nak-kefoldsscanning i 13. uge og efter misdannelsesscanningen i 18. – 19. uge. I modsætning hertil er an-tallet af tilladelser på andre indikationer jævnt faldende efter udløbet af 16. uge.

Antallet af ansøgninger er igen steget, men slet ikke så markant som i årene 2005-2007. I forhold til de 903 ansøgninger i 2009 er der i 2010 med 945 ansøgninger ta-le om en stigning på 4,6 %.Frem til 2000 lå antallet af ansøgninger stabilt på lidt over 600 ansøgninger årligt,fra 2001 til 2004 lå niveauet omkring 700 ansøgninger årligt. Siden 2005 er derhvert år sket en stigning til nu 945, det højeste antal indtil nu.

Årsberetning 2010

Nedenstående diagrammer viser udviklingen i perioden 2001 – 2010:Antal ansøgninger 2001-2010Antal ansøgninger 2001 - 2010100090080070060050040030020010002001200220032004200520062007200820092010

812711685726704729

869

886

903

945

Indtil 2000 var antallet af ansøgninger omkring 600 om året. Efter et spring op ad i 2001 lå antallet år-ligt omkring 700 ansøgninger. Siden 2004 er der hvert år sket en stigning, og i 2010 er antallet af an-søgninger om svangerskabsafbrydelse det hidtil højeste.

Fordelt på tilladelser og afslag ser udviklingen således ud:Tilladelser og afslag i henhold til § 94, stk. 1, nr. 1-62001 – 2010Tilladelser og afslag i henhold til § 94, stk. 1, nr. 1-62001 - 2010

10009008007006005004003002001000200120022003200420052006200720082009201053475545635851647276658638671659666754818822831869

Tilladelser

Afslag

Der er i de senere år givet omkring 650-800 tilladelser om året. Siden 2005 er antallet steget markant.

Årsberetning 2010

Antallet af tilladelser stiger fortsat. Stigningen er dog ikke jævnt fordelt i forhold tilgraviditetens alder. Stigningen er især markant i 19. – 20. uge og i 21. – 22. ugemed 4,2 % beregnet under et´. Hovedårsagen til stigningen må – igen i år -tilskrives stigningen i ansøgninger efter misdannelsesscanningen i 18. – 19. uge ogefterfølgende tilladelser.Tilsvarende har der været et – meget - markant fald på 37,5 % i tilladelser i gravi-ditetsuge 23 og senere. Dette skal endda ses på baggrund af et ligeledes væsentligtfald i 2009 på 30,4 %.Den følgende figur viser udviklingen:Tilladelser fordelt efter graviditetens længde, 2001 – 20010Tilladelser fordelt efter graviditetens længde, 2001 - 2010

350323333311

300250200150100500124112201170148135203262235

297

310293

230214187184

160146111

162

15912412610897891039492111107102967459

844424

885522

10392

81773712

3912

4214

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

13.-14. uge19. - 20. uge

15. - 16. uge21. - 22. uge

17. - 18. uge23. uge o.s.

Den gennem de senere år ubrudte stigning i antallet af tilladelser i 13. - 14. uge og i 15. – 16. uge ervendt til et svagt fald, men er stadig på et højt niveau. Der er sket en stigning i tilladelser i 19.-20. ugeog 21.- 22. uge på 4,2 %, mens der er tale om et markant fald i tilladelser efter uge 23 og senere på30,4 %.

Da tallene kan være vanskelige at aflæse i grafen, medtages de her i skemaform:200113.-14. uge15.-16. uge17.-18. uge19.-20. uge21.-22. uge23. uge o.s.2011701241123912200220314813584442420032351601118855222004262146103924214200529716277813712200631015993124599200729321410897891720083231871039492232009311184107111102162010333230749612610

Årsberetning 2010

Der er igen i år stigning i antallet af tilladelser, der er begrundet i faren for, atbarnet vil blive født med en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, jf. lovens §94, stk. 1 nr. 3. Den stigende tendens er således fortsat, og der i 2010 er tale omen stigning til 518 tilladelser i 2010 fra 477 tilladelser i 2009.59,6 % af alle tilladelser blev givet efter § 94, stk. 1 nr. 3, hvilket er en stigningi forhold til 2008 og 2009, hvor disse tilladelser udgjorde henholdsvis ca. 55 %og 57 %.Tilladelser efter andre bestemmelser er fladet ud og viser et svagt fald siden 2007.Set over en årrække er udviklingen tydelig:Tilladelser efter § 94, stk. 1 nr. 3ogtilladelser efter § 94, stk. 1 nr. 1- 2 og nr. 4 - 62001 - 2010600500446451372518477354351

4003002001000

377281

365273

377294

358301

346320

381373

372

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Fare for sygdom

Øvrige grunde

Kurven, der viser antallet af tilladelser efter § 94, stk. 1, nr. 1 – 2 og nr. 4 – 6, er fladet ud og viser etbeskedent fald. Der er en beskeden stigning i antallet af tilladelser efter § 94, stk. 1, nr. 3. 59,6% af al-le tilladelser var i 2010 begrundet i faren for misdannelser.

Det har været antaget, at den markante stigning i antallet af tilladelser til svanger-skabsafbrydelse efter udløbet af 12. uge har været en følge af den prænatale foster-diagnostik. Stigningen kunne også skyldes en tilsvarende stigning i antallet af gra-viditeter. I den følgende figur sammenlignes antallet af tilladelser til svangerskabs-afbrydelse med antallet af fødsler.Figuren viser, at stigningen i tilladelser ikke kan henføres til en stigning i antalletaf graviditeter, idet man må formode, at antallet af fødsler afspejler antallet af gra-viditeter. Henset til, at der i 2010 blev født 62.818 levendefødte børn – det lavesteantal siden 1989 – er der således tale om en reel stigning i antallet af svangerskabs-afbrydelser. I perioden 2007-2010 udgør tilladelserne til svangerskabsafbrydelse iforhold til fødsler 1,3 % - i 2010 helt præcist 1,32 %.

Årsberetning 2010

Antal fødslerAntal fødsler6600065500650006450064000635006300062500620006150061000

6545864599 6460964075649846428264082

650386375062818

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Antal fødsler

Svangerskabsafbrydelse i forhold til fødsler

Svangerskabsafbrydelse i forhold til fødsler100080060040020002001200220032004200520062007200820092010

Levende fødte i hundreder

svangerskabsafbrydelse efter 12.uge

Der fødes årligt omkring 63-64.000 børn, i 2010 63.750 . I forhold hertil udgjordetilladelser til svangerskabsafbrydelse i 2001- 2005 lidt mere end 1 %, i 2006 1,2 %,og i 2007 - 2010 1,3 %.Antallet af tilladelser til svangerskabsafbrydelse stiger altså mere end stigningen ifødselstallet berettiger til.Andelen af ansøgninger, hvor der bliver givet afslag, har gennem de senere år lig-get nogenlunde stabilt omkring 7 – 8 %. I 2010 var afslagsprocenten på 8,1.

Årsberetning 2010

Afslag i procent af det samlede antal ansøgninger i henhold til § 94,2001 - 2010Afslag i procent af det samlede antal ansøgninger ihenhold til § 94 2001 - 2010108642020012002200320042005200620072008200920107,57,66,48,67,145,97,28,78,1

6,8

Afslag i procent

3.1.2 Ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden sam-tykke fra forældremyndighedsindehaveren

Samrådene gav i 2010 38 tilladelser og 8 afslag på ansøgninger om tilladelse efterlovens § 99 stk. 2 til svangerskabsafbrydelse, uden at der indhentes samtykke fraforældremyndighedens indehaver, og 2 tilladelser efter lovens § 99, stk. 3 om tilla-delse på trods af, at forældremyndighedens indehaver modsatte sig indgrebet.

Antallet af ansøgninger om tilladelse efter § 99 har i de seneste år vist en faldendetendens. Denne tendens er dog ikke fortsat i år, hvor der har været tale om en stig-ning på 18,75 % i forhold til 2009.Til og med 2006 omfatter tallene såvel ansøgninger efter § 99, stk. 2 som stk. 3.Fra og med 2007 er tallene opgjort særskilt for de to bestemmelser.

Tilladelser og afslag efter § 99, stk. 2 og stk. 3, 2001 – 2010

Tilladelser og afslag efter § 99, stk. 2 og stk. 32001 - 201070 59626059605248504038384032301520121212119886310111102001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Tilladelser stk. 2Årsberetning 2010

Afslag stk. 2

tilladelser stk. 3

afslag stk. 315

Der var også i 2010 betydeligt færre ansøgninger end i de foregående ti år somgennemsnit. Antallet af tilladelser er dog steget med 6 fra 2009 til 2010.Tilladelse er som i de tidligere år navnlig blevet givet til unge piger, der primært afaf religiøse eller etniske grunde ikke tør involvere forældrene, fordi der er en reelrisiko for, at pigen udstødes af familien eller udsættes for fysisk eller psykisk over-last. Endvidere er der givet tilladelse til unge piger, der som følge af alvorliguoverensstemmelse med forældrene ikke bor hjemme.Afslagene er givet til piger, der har et rimeligt forhold til forældrene, men som ikkeønsker at involvere forældrene, typisk fordi de frygter, at forældrene vil blive skuf-fede eller vrede, når de erfarer om graviditeten.Der henvises i øvrigt til Ankenævnets bemærkninger om disse sager under 3.5.1,pkt. C.

3.2

Fosterreduktion

Samrådene har i 2010 behandlet 23 sager om fosterreduktion. Der blev givet tilla-delse i alle sager.Sagerne fordeler sig med 12 ansøgninger efter § 95, stk. 3 - fare for at et eller flereaf fostrene ville få en legemlig eller sjælelig lidelse -, og 11 ansøgninger efter § 95,stk. 2, - at formindske risikoen for det eller de tilbageblevne fostre.Af de 12 ansøgninger efter § 95, stk. 3 blev der givet 12 tilladelser og ingen afslag.Af de 12 ansøgninger efter § 95, stk. 2 blev der givet11 tilladelser og ingen afslag.Med hensyn til sundhedslovens § 95, hvor betingelserne for fosterreduktion frem-går, henvises der til de optrykte lovforskrifter mv. sidst i beretningen.

Årsberetning 2010

Tilladelser til fosterreduktion, 2010, fordelt på graviditetsalderTilladelser til fosterreduktion, 2010,fordelt på graviditetsalder9876543210000101048

210111

12. uge ogtidligere

13. - 14.uge

15. - 16.uge

17. - 18.uge§ 99, stk. 2

19. - 20.uge§ 99, stk. 3

21. - 22.uge

23. uge

24. ugeo.s.

Fosterreduktioner efter § 99, stk. 2 omfatter kun fosterreduktioner efter udløbet af 12. uge. Fosterre-duktioner i 12. uge eller tidligere med det formål at formindske risikoen for det eller de øvrige fostrekræver ikke tilladelse, og er derfor ikke med i samrådenes statistik.

Antallet af sager om fosterreduktion synes at ligge omkring 20-30 om året. I 2009blev der givet 29 tilladelser og 1 afslag og i 2008 19 tilladelser og 3 afslag. I 200725 tilladelser og ingen afslag, i 2006 16 tilladelser og 1 afslag, i 2005 22 tilladelserog 1 afslag, og i 2004 blev der fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2004 givet 9 tilla-delser og 1 afslag.

3.3

Sterilisation

Samrådene har i 2010 modtaget i alt 27 anmodninger om tilladelse til sterilisation –et væsentligt fald i forhold til 2008 og 2009, hvor samrådene modtog i alt henhold-vis 51 og 35 anmodninger.Der blev givet 15 tilladelser og 12 afslag.11 anmodninger - eller lidt under 1/2 - kom fra ansøgere, der som følge af sinds-sygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grundvar ude af stand til at forstå betydningen af sterilisation, lovens § 110.1 ansøgning kom fra en ansøger under 18 år, eller hvor der i øvrigt forelå omstæn-digheder, hvor det på grund af ansøgerens sjælelige tilstand er betænkeligt, at ved-kommende søger på egen hånd, lovens § 111.Sagerne drejer sig som hidtil navnlig om mentalt handicappede unge piger, der ik-ke tåler p-piller, eller som har problemer med at administrere p-piller, typisk i for-bindelse med, at de flytter fra hjemmet eller fra en institution til et bofællesskab.Med hensyn til sundhedslovens § 110 og 111, hvor betingelserne for sterilisationfremgår, henvises der til de optrykte lovforskrifter mv. sidst i beretningen.

Årsberetning 2010

Antallet af ansøgninger, og dermed også af tilladelser, er faldet markant siden årtu-sindskiftet. Den nedenstående figur viser udviklingen:

Sterilisation, tilladelser og afslag, 2001 – 2010Antallet af tilladelser er faldet kraftigt. Antallet af tilladelser i 2010 på 15 er langt under gennemsnittet,der for de viste 11 år er på 35 årlige tilladelser.

Sterilisation,tilladelser og afslag 2001 - 201060504030201001999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010TilladelserAfslag11292156474532171147341710352615179302118171512

Årsberetning 2010

Ankenævnets virksomhed i 20103.4AnkesagerAnkenævnet har i 2010 modtaget 54 ankesager, fordelt med48 sager om svangerskabsafbrydelse efter § 942 sager om andet3 sager om tilladelse uden forældresamtykke efter § 991 sager om sterilisation0 sager om fosterreduktion

Fra 2009 til 2010 er der tale om et fald i ankesager på 10 %.Antallet af ankesager varierer meget og ligger i 2010 en anelse over gennemsnittetde sidste 10 år, hvor ankesagerne har ligget på lidt over 40 sager om året. Den føl-gende figur illustrerer udviklingen:

Indkomne sager 2001 – 2010

Indkom ende sagerm2001 - 20107060504030201002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 201039373047413457566054

Figuren viser det samlede antal sager, der er indbragt for Ankenævnet, dvs. såvel sager om svanger-skabsafbrydelse, som sager om fosterreduktion og om sterilisation. Der er væsentlige udsving fra år tilår. Gennemsnittet for de viste år er lidt over 40.

3.4.1

Svangerskabsafbrydelse

Ankenævnet har i 2010 behandlet 48 sager efter § 94 stk. 1 nr. 1 – 6 (tilladelse tilsvangerskabsafbrydelse efter 12. uge), og 3 sager om tilladelse efter § 99, stk. 2(tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden at indhente tilladelse fra forældrean-svarsindehaver). Ankenævnet har i 2010 ikke behandlet sager om tilladelse efter §

Årsberetning 2010

99, stk. 3 (tilladelse på trods af, at forældremyndighedsindehaveren nægter at givetilladelse).I 40 af de 48 sager (83,3 %) efter § 94, stk. 1, nr. 1-6 stadfæstede Ankenævnet sam-rådets afgørelse. I 8 sager (16,7 %) ændrede Ankenævnet samrådets afgørelse oggav tilladelse til svangerskabsafbrydelse.I de 3 sager efter § 99, stk. 2 (tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden at indhen-telse af forældreansvarshaverens tilladelse) stadfæstede Ankenævnet 1 af samråds-afslagene og ændrede 2 afslag til en tilladelse.Samlet giver dette en ændringsprocent på 19,2 % i Ankenævnet.Ændringsprocenten er dermed steget i forhold til 2009, hvor ændringsprocenten var15,6 %,ligesom den er lidt højere end i de foregående 3 år. Gennemsnittet for deseneste 10 år er dog ca. 19 %.De følgende figurer viser udviklingen i årene 2001 – 2010:

Sager om svangerskabsafbrydelse indbragt for Ankenævnet,2001 – 2010Sager om svangerskabsafbrydelseindbragt for ankenævnet 2001 - 2010504540353025201510503046218181181013293126224339353540

701

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Afslag stadfæstetAfslag ændret til tilladelseAndet

”Andet” dækker bl.a. over de situationer, hvor sagen ikke er blevet behandlet i Ankenævnet, f.eks fordianken tilbagekaldes, eller fordi samrådet efterfølgende har meddelt tilladelse.

Årsberetning 2010

Ændringsprocent, 2001 - 2010

Ændringsprocent2001 - 201035,030,025,020,015,010,05,00,02001200220032004200520062007200820092010916138302620161619

Med hensyn til sundhedslovens regler og betingelser for svangerskabsafbrydelsemv. henvises der til de optrykte lovforskrifter mv. sidst i beretningen.De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5. Sagerne fordeler sig således medhensyn til den påberåbte hjemmel og graviditetens længde:

3.4.1.1

Ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efterudløbet af 12. svangerskabsuge

Sager hvor Ankenævnet stadfæstede samrådetsafslag:Nævnets j.nr.7-608-02-135/17-608-02-138/17-608-02-139/17-608-02-140/17-608-02-141/17-608-02-144/17-608-02-145/1De anvendte bestemmelser§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 1 + 6§ 94, stk. 1, nr. 3§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6Graviditetens længde14. uge19. uge14 fulde uger22. uge22. uge20. uge19 fulde uger

Årsberetning 2010

7-608-02-146/17-608-02-148/17-608-02-149/17-608-02-152/17-608-02-153/17-608-02-156/17-608-02-157/17-608-02-158/17-608-02-159/17-608-02-160/1

§ 94, stk. 1, nr. 1 + 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6

23. uge16. uge14 fulde uger20. uge15. uge15. uge20. uge21. uge22. uge15. uge15/16. uge(afslag på § 94, stk. 1,nr. 6 i 15. uge og afslagpå nr. 5 i 16. uge)14. uge15 fulde uger14. uge17. uge17. uge15. uge23. uge24. uge23. uge23. uge14. uge

7-608-02-161/1

§ 94, stk. 1, nr. 5 + 6

7-608-02-163/17-608-02-165/17-608-02-166/17-608-02-168/17-608-02-170/17-608-02-171/17-608-02-172/17-608-02-173/17-608-02-175/17-608-02-176/17-608-02-177/1

§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 5 + 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 3§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 3

Årsberetning 2010

7-608-02-178/17-608-02-179/17-608-02-180/17-608-02-181/17-608-02-184/17-608-02-185/17-608-02-186/17-608-02-187/17-608-02-188/17-608-02-189/1

§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 5 + 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 3§ 94, stk. 1, nr. 3§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 99, stk. 2§ 94, stk. 1, nr. 6

24 fulde uger16. uge22. uge16. uge25. uge13 fulde uger22. uge15. uge11. uge14 fulde uger

De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5.

Sager hvor Ankenævnet ændrede samrådets afslag og gavtilladelse:Nævnets j.nr.7-608-02-143/17-608-02-147/17-608-02-151/17-608-02-154/7-608-02-162/17-608-02-167/17-608-02-169/17-608-02-174/17-608-02-190/1De anvendte bestemmelser§ 94, stk. 1, nr. 1 + 6§ 94, stk. 1, nr. 1 + 6§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 1§ 94, stk. 1, nr. 1§ 94, stk. 1, nr. 6§ 94, stk. 1, nr. 3§ 94, stk. 1, nr. 3§ 99, stk. 3Graviditetens længde16. uge20. uge13. uge19 fulde uger15. uge16. uge19. uge22. uge9. uge

De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5.

Årsberetning 2010

3.4.1.2

Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse udensamtykke fra forældremyndighedsindehaveren

Ankenævnet har i 2010 behandlet 3 sager efter § 99, stk. 2, (tilladelse til svanger-skabsafbrydelse uden at der indhentes samtykke fra indehaveren af forældreansva-ret). Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag i 1 af sagerne og ændrede i de 2 an-dre sager samrådets afslag til en tilladelse:

Nævnets j.nr.Afslag7-608-02-142/1

Den påberåbte hjemmel

Pigens alder

§ 99, stk. 2

8. uge(17 år)

Nævnets j.nr.Tilladelse7-608-02-155/17-608-02-183/1

Den påberåbte hjemmel

Pigens alder

§ 99, stk. 2§ 99, stk. 2

8. uge(17 år)10. uge(17 år)

Med hensyn til sundhedslovens § 99, hvor betingelserne for svangerskabsafbrydel-se uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren fremgår, henvises der til deoptrykte lovforskrifter mv. sidst i beretningen.De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5.Der henvises i øvrigt særskilt til Ankenævnets bemærkninger om § 99-sagerne, jf.nedenfor under afsnit 4.4.1 ”Bemærkninger af generel interesse”, hvor Ankenæv-nets afgørelse i en 2011-sag er gengivet med Ankenævnets generelle begrundelsevedrørende de omstændigheder, der kan lægges vægt på.3.4.2Fosterreduktion

I 2010 blev ingen sager om fosterreduktion indbragt for Ankenævnet.Sager, hvor Ankenævnet stadfæstede samrådetsafslagpå fosterreduktion:Nævnets j.nr.De anvendte bestemmelserGraviditetens længde

Ingen

Årsberetning 2010

Sager, hvor Ankenævnet gavtilladelsetil fosterreduktion:Nævnets j.nr.De anvendte bestemmelserGraviditetens længde

Ingen

3.4.3

Sterilisation

Ankenævnet modtog i 2010 1 sag om tilladelse til sterilisation. Ansøgeren var enkvinde. Ankenævnet gav 1 afslag .

Sager om sterilisation indbragt for Ankenævnet2001 - 20101086420200120022003200420052006200720082009Andet2010525222652286

Afslag stadfæstet

Afslag ændret til tilladelse

Figuren viser udviklingen i det årlige antal sager om sterilisation indbragt for Ankenævnet i 2001 -2010, opdelt på stadfæstelser, afslag og andet. ”Andet” dækker over de situationer, hvor sagen ikkebliver behandlet i Ankenævnet, fx fordi anken tilbagekaldes, samrådet efterfølgende har meddelt tilla-delse, eller fordi sagen er modtaget før årsskiftet, men ikke behandlet før i det efterfølgende år.

Med hensyn til sundhedslovens § 107, hvor betingelserne for sterilisation fremgår,henvises der til de optrykte lovforskrifter mv. sidst i beretningen.Sagerne fordeler sig således med hensyn til den påberåbte hjemmel:

Sager, hvor Ankenævnet stadfæstede samrådetsafslag:Nævnets j.nr.7-608-03-24/1De anvendte bestemmelser§107, stk. 1, nr. 1 + 2 + stk. 2Ansøgerens alder21 år

Årsberetning 2010

Sager, hvor Ankenævnet gavtilladelsetil sterilisation:Nævnets j.nr.De anvendte bestemmelserAnsøgerens alder

Ingen.

De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5.

3.4.4. Andre sagerSager der ikke er behandlet:

2 sager. Dette tal dækker over situationer, hvor sagen ikke er behandlet i Anke-nævnet, fx fordi sagen er modtaget før årsskiftet, men ikke behandlet før i det efter-følgende år, anken tilbagekaldes, eller at samrådet efterfølgende har meddelt tilla-delse.7-608-02-164/1Samrådet blev anmodet om yderligere oplysninger i sagen, før an-kenævnet kunne træffe afgørelse i sagen. Kvinden besluttede sig imidlertid for atbede forældre om samtykke om abort.7-608-03-24/1Sagen blev tilbagevist til fornyet behandling i samrådet, herundermed anmodning om indhentelse af psykiatrisk speciallægeerklæring.

3.5

Sager indsendt til gennemsyn

Udover at fungere som ankeinstans for de regionale samråd har Abortankenævneten tilsynsforpligtigelse med hensyn til samrådenes sager indenfor området.Af cirkulære nr. 23 af 3. april 2006 om behandlingen af sager om svangerskabsaf-brydelse og fosterreduktion fremgår det således bl.a.:§ 16.Ankenævnet fører tilsyn med regionsrådenes og samrådenes virksomhed i forbindelsemed behandlingen og afgørelsen af ansøgninger om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.Ankenævnet påser navnlig, at samrådene så vidt muligt følger en ensartet praksis.

Af de 1.041 sager, som samrådene behandlede i 2010, har Ankenævnet gennemgå-et i alt 312 sager, svarende til 30,7 %. Ankenævnet har således opfyldt målsætnin-gen om, at 25 % af sagerne skal gennemses.Ankenævnet havde bemærkninger til de regionale samråd i 44 sager (14,1 %af de indsendte),hvilket er en stigning i forhold til 2009.I 9 sager ( § 94) og 5 sager (§ 99, stk. 2) , dvs. i i alt 14 sager ( 4,48%), gav An-kenævnet udtryk for, at samrådet efter Ankenævnets vurdering ikke burdehave givet tilladelse.Der var tale om tilladelser til svangerskabsafbrydelse efter § 94 og tilladelser tilabort uden forældresamtykke efter § 99, stk. 2.Årsberetning 201026

De øvrige bemærkninger vedrørte dels samrådenes sagsbehandling, dels den anfør-te hjemmel eller begrundelse.Andelen af sager, der har givet anledning til bemærkninger, er i den høje ende iforhold til de foregående år, hvor der har været bemærkninger til mellem 10 % og13 % af sagerne.Andelen af sager, hvor der efter Ankenævnets opfattelse ikke burde være givet til-ladelse, har gennem de sidste 5 år ligget stabilt omkring 3 %. I absolutte tal svarerdet til mellem 5 og 9 tilladelser om året. For 2010 ligger andelen med 4,48 % såle-des i den høje ende. Som det ses ovenfor, er årsagen primært 5 tilladelser til abortuden forældresamtykke efter § 99, stk. 2, som Ankenævnet er uenig i.Det er også i 2010 Ankenævnets opfattelse, at bemærkningerne er inden for detforventelige og absolut acceptable.Ankenævnet kan derfor konstatere, at sagsbehandlingen ved samrådene generelt fo-regår i overensstemmelse med de gældende regelsæt, og at der følges en ensartetpraksis over hele landet.

Procentvis andel af indsendte sager, der har givet anledning tilbemærkninger

1510502000

1383,52001

131074,12,82,9

116

12,9

14,1

2,9

2,8

2,5

3,1

3,5

4,4

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Sager der har givet anledning til kommentarer, i % af de indsendteSager i %, hvor der efter ankenævnets opfattelse ikke burde være givettilladelse. I absolutte tal svare det til mellem 8 og 14 tilladelser

Årsberetning 2010

3.5.1

Bemærkninger af generel interesse

A. BegrundelserVia Ankenævnets tilsyn med 2010-sagerne og de løbende ankesager har Ankenæv-net konstateret, at flere samråd er blevet bedre - og nogle samråd er endda blevetsærdeles gode - til at begrunde deres afgørelser.Gode begrundelser sikrer en god kommunikation mellem borgeren og samrådet, ogdette er med til at give en øget forståelse for afgørelserne.Flere samråd kan dog efter Ankenævnets opfattelse godt give bedre begrundelserfor deres afgørelser. Ikke dermed sagt, at resultatet er forkert.Det er ikke nok – og heller ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens regler- at der henvises til lovteksten i sundhedsloven som ”begrundelse” for et afslag.Det er vigtigt for særligt ansøgeren, at der gives en let forståelig begrundelse medhenvisning til de enkelte momenter, samrådet har lagt vægt – særligt når samrådetgiver et afslag. Der er ingen tvivl om, at ansøgeren nærlæser samrådenes begrun-delser – og måske endda særligt hæfter sig ved de ting, hun ikke synes er kommetmed.Det kan f.eks i samrådenes begrundelser være hensigtsmæssigt også at henvise tilforhold, som ansøgeren måske selv synes er meget vigtige, men som samrådet hartaget med i sin vurdering, men ikke finder tilstrækkeligt tungvejende. Det kan ek-sempelvis gøres ved i afgørelsen supplerende evt. at henvise til, at”..alene det for-hold, at du lige er gået fra din kæreste, findes på baggrund at de øvrige oplysnin-ger, herunder din alder, gode boligforhold og dit faste arbejde, ikke at kunne talefor, at der skal gives en tilladelse…”.Det kan også være hensigtsmæssigt ikke bare i brede vendinger eksempelvis athenvise til kvindens ”genereltudmærkede sociale forhold”,men også at tilføjef.eks ”..herunder at du bor i en lejlighed på 90 m2, har et godt netværk i nærom-rådet, og at du har fast arbejde med en indkomst på XX kroner..”.B. Angivelse af graviditetsalder i samrådenes afgørelser.Ankenævnet kunne godt ønske sig, både af hensyn til de løbende ankesager og deløbende tilsyn, at alle samrådene i ”hovedet” af deres afgørelser skrev, hvor frem-skreden graviditeten er (uge+dag) på tidspunktet for samrådets afgørelse.

C. Samrådenes praksis mht. sundhedslovens § 99 – abort uden forældresamtykke.I forbindelse med Ankenævnets tilsyn med 2010-sagerne har Ankenævnet konsta-teret, at samrådenne fører en lidt uens praksis vedrørende sundhedslovens § 99.Nogle samråd ser måske lidt mildere på, hvornår betingelserne for, at en kvindeunder 18 år uden forældresamtykke kan opnå tilladelse til svangerskabsafbrydelse,er opfyldt.

Årsberetning 2010

I forbindelse med Ankenævnets tilsyn har Ankenævnet i 5 sager efter § 99, stk. 2,givet udtryk for, at samrådet efter Ankenævnets vurdering ikke burde have givettilladelse.Reglerne herom fremgår af sundhedslovens § 99, stk. 1 og 2.Hovedreglen i § 99, stk. 1, er, at forældremyndighedsindehaveren skal samtykke iansøgningen om svangerskabsafbrydelse, når kvinden er under 18 år.I § 99, stk. 2 fremgår det, at”Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor,tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes….”Det medgives, at lovteksten ikke er særlig konkret og ikke yder den store hjælpmed hensyn til de omstændigheder, der taler for, at forældresamtykke kan undladesindhentet.De omstændigheder, der skal være til stede, jf. § 99, stk. 2, for at fravige hovedreg-len om indhentelse af forældremyndighedens indehavers samtykke for hjemmebo-ende kvinder under 18 år, må være relativt tungtvejende.Sagerne efter § 99 er – som de fleste af de øvrige abort-sager – dog altid megetkonkrete, hvor alle oplysninger i sagen skal indgå i vurderingen.Det forhold at kvinden under 18 år forventer eller er bange for, at forældrene vilblive ”skuffet” over hende eller ”vrede” eller lignende, er ikke en omstændighed,der efter Ankenævnets opfattelse kan medføre, at samtykke fra forældremyndighe-dens indehaver ikke skal indhentes.Lige så klart er det, at en – lidt konkretiseret - risiko for vold eller det, der er værre,risiko for udstødelse af familien eller anden alvorlig følge, selvfølgelig er en rele-vant omstændighed, der taler for, at samtykke fra forældrene kan undlades indhen-tet.

3.6

Møder med samrådene

Ankenævnet har i 2010 ikke afholdt møder med samrådene.Til september 2011 har Ankenævnet indbudt samrådene til en ”Faglig dag” til drøf-telse af aktuelle problemstillinger. Nærmere indbydelse vil blive udsendt.

3.7

Andet

Ankenævnet var d. 10. december 2010 inviteret til møde hos sundhedsministerentil drøftelse af de nuværende – meget strenge - regler om sterilisation, særligt forpersoner, over 18 år, der må anses for uegnet til at drage omsorg for børn på for-svarlig måde.Af reglerne fremgår det bla.:§ 107.Er betingelserne i § 105 eller § 106 ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives,hvis

Årsberetning 2010

1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever er en så-dan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses forønskeligt at forebygge fødsler,

2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden sjæle-lig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til atdrage omsorg for børn på forsvarlig måde,….Stk. 2. Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægtpå, om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karak-ter, og om der er rimelig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås på an-den måde.

Som reglerne er nu, er det – yderst – vanskeligt at få en tilladelse til sterilisation foren kvinde mellem 18 og 25 år, uanset kvindens funktionsniveau, selv om bådekvinden og hendes værge – ofte kvindens mor –ønsker sterilisation. Det forhold, atpersonalet på institutionen/bostedet kan påse indtagelse af p-pillen medfører såle-des at ”forebyggelse af svangerskabet kan opnås på anden måde”, jfr. § 107, stk. 2.Som eksempel på tidligere afgjorte sager se eksempelvis Ankenævnets Årsberet-ning 2009 , side 62 -66.De strenge regler har naturligvis en ubehagelig historisk baggrund i både Danmarkog Tyskland. Drøftelser om sådanne forhold involverer selvfølgelig også mange fø-lelser og etiske aspekter. Og ændringer skal naturligvis altid nøje overvejes medhensyntagen til etiske, ligebehandlingsmæssige g andre relevante forhold.Spørgsmålet er imidlertid, om ikke det er en drøftelse værd, hvorvidt de nugælden-de regler er unødigt restriktive, og om ikke reglerne gør kvinden en ”bjørnetjene-ste”. Ved at ”beskytte” kvinden mod den af hende og hendes værge ønskede sterili-sation, påfører man hende jo en risiko for at blive gravid, hvis præventionen ikkevirker effektivt. Derved står hun pludselig i en værre situation, idet hun jo så entenskal have en abort eller føde barnet – som formentligt øjeblikkeligt vil blivetvangsfjernet.På den anden side kan man argumentere for, at de nuværende regler illustrerer enligebehandling af mentalt handicappede med øvrige borgere. Og at antallet af an-søgninger om sterilisationer har været faldende. Det faldende antal ansøgninger omsterilisation kan dog nok også tilskrives samrådene og Ankenævnets strenge prak-sis, jf. reglerne.Ligeledes kan man argumentere for, at mentalt handicappede på landsplan føderganske få børn, at ankenævnet sjældent ser en anmodning om abort fra en mentalthandicappet, og at dette tilsiger, at præventionen derfor må fungere godt.Det skal tilføjes, at ankenævnets 3 faste medlemmer er delt i 2 hold om emnet,hvorved sundhedsministeren på mødet fik begge sider af problemstillingen med tilbrug for hans drøftelser med Folketingets partier.

Årsberetning 2010

4 De konkrete sagerI det følgende gives et kort referat af de sager, som Ankenævnet har behandlet i2010. De sager, hvor Ankenævnet har ændret samrådets afgørelse, er fremhævetmed fed skrift i overskriften.

4.1

De konkrete sager om svangerskabsafbrydelse

7-608-02-135/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

39-årig kvinde gravid i 14. uge. Kvinden var gift med barnefaren, og dehavde sammen 3 børn på 11, 8 og 4 år.Familien boede i egen bolig. Kvinden arbejdede deltids som pædagog oghendes mand i et firma, hvor han havde lange arbejdstider, ca 50 timerugentligt, og en del tjenesterejser. Parret havde en samlet nettoindtægt påomkring 30.000 kr. månedligt og faste udgifter på 18.000 kr. månedligt.Kvinden havde haft 5 ufrivillige aborter af vekslende gestationsalder. Densidste, som var en ufrivillig abort i 15. uge, førte til medicinsk evacuatio.Kvinden havde fået oplyst, at der kunne være tale om misdannelser som år-sag.Da kvinden havde mistanke om graviditet, kontaktede hun egen læge. Påbaggrund af oplysninger om sidste menstruationsdato blev det skønnet, atkvinden ikke ville have nået udgangen af 12. svangerskabsuge, når hunvendte tilbage til Danmark efter en udlandsrejse. Det var derfor en stor over-raskelse for kvinden, at hun var længere henne. Kvinden oplyste, at hvis hunhavde kendt til svangerskabets længde, ville hun være kommet hjem tilDanmark lidt før eller have undersøgt mulighederne for abort under ud-landsopholdet.Kvinden oplyste, at hun så sin alder som et problem for gennemførsel afendnu en graviditet, både på grund af risikoen for fosterskader og de færrekræfter, hun og ægtefællen vil have til at kunne tage sig af endnu et barn.Kvinden var desuden bekymret for, om det vil have en negativ indflydelsepå familiens øvrige børn, hvis parret ikke længere har det samme overskudtil dem.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden havde gode sociale og økonomiske forhold. Hun fremstod somen ressourcerig kvinde, der var handlingsorienteret, og det blev vurderet, atkvindens familie var en velfungerende familie, hvor et 4. barn som ud-gangspunkt også vil få opfyldt de behov, barnet måtte have. Ankenævnet

Årsberetning 2010

fandt derfor ikke, at der var forhold, der kunne begrunde en tilladelse tilsvangerskabsafbrydelse.

7-608-02-138/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 1 og

6

33-årig kvinde gravid i 19. uge. Kvinden var gravid med en 38-årig mand,som hun havde kendt gennem nogle måneder. Barnefar havde udtalte kom-munikationsproblemer, boede hjemme og havde aldrig haft kærester.Kvinden havde i forvejen 5 børn på henholdsvis 8, 7, 5 år og 3-årige tvillin-ger sammen med sin mand, som boede i et andet nordisk land, hvor kvindenogså havde boet, indtil samlivet var ophørt nogle måneder forinden. Kvin-den boede i rækkehus og skulle til at flytte ind i et lejet hus for de næste femår. Kvinden skulle starte på HF enkeltfag og modtage SU. Kvinden havdeværet hjemmegående de sidste 10 år.Kvinden og hendes mand havde en aftale om, at manden skulle have sam-vær med børnene hver 14. dag, men der havde kun været samvær få gangesiden samlivsophøret. Kvinden havde oplyst, at manden ikke magtede atpasse børnene, og at han var begyndt at drikke temmelig kraftigt. Kvindenhavde videre oplyst, at børnene savnede deres far meget og reagerede vold-somt, når faren aflyste samvær. Endvidere kæmpede den 8-årige datter medat lære det danske sprog, og tvillingerne krævede kvindens fulde opmærk-somhed.Kvinden oplyste, at hun mente at det var forkert at få endnu et barn, da det iallerhøjeste grad vil gå ud over kvindens mindste børn, specielt tvillingerne.Kvinden oplyste videre, at hun endelig havde fået lidt struktur på sin hver-dag og styr på børneflokken, og at hun så frem til at kunne uddanne sig ogdermed forsørge sig selv. Kvinden havde ingen støtte i sine forældre, ogbørnenes far boede for langt væk, og han var heller ikke indstillet på at vare-tage børnenes tarv. Kvindens indtryk af barnefaren til den aktuelle graviditetvar, at han ikke vil kunne varetage forsørgelsen eller opdragelsen af et barn.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atspeciallægen ikke kunne udelukke et psykotisk sammenbrud og påpegede,at kvinden på et eller andet niveau var disponeret for skizofreni, idet hendesfar led heraf.Ankenævnet ændrede samrådets afslag og meddelte tilladelse til svanger-skabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på, at det fremgik af speciallæge-erklæringen, at speciallægen vurderede kvinden som psykisk skrøbelig, ogat de 5 børn var, hvad kvinden kunne magte. Speciallægen ville ikke kunneudelukke et psykotisk sammenbrud og påpegede, at kvinden på et eller an-det niveau var disponeret for skizofreni, idet hendes far led heraf. Anke-nævnet lagde endvidere vægt på hensynet til kvindens øvrige børn. Anke-nævnet fandt på denne baggrund, at der i kvindens sag forelå sådanne eks-Årsberetning 201032

traordinære og tungtvejende grunde, at ankenævnet gav tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse.

7-608-02-139/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

26-årig kvinde gravid i 15. uge. Kvinden var gift med barnefaren, og dehavde sammen 1 barn på 2 år. Kvinden var bank-uddannet og arbejdede somsådan, og hendes mand var ingeniør-uddannet og arbejdede som sådan. Par-ret boede i eget hus.Kvinden havde oplyst, at hendes ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes,at det var en pludselig indskydelse at blive gravid og nok et håb om at for-bedre forholdet til manden. Kvinden havde imidlertid indset, at et barn mereikke ville løse hendes problemer, og hun forventede at søge om skilsmisse.Kvindens mand ønskede barnet, men støttede kvinden i ønsket om svanger-skabsafbrydelse, hvis det kunne redde ægteskabet.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet fandt ikke, atkvindens generelle sociale situation var af en sådan karakter, at svangerska-bet, fødslen eller omsorgen for barnet, måtte antages at medføre en belast-ning, der var så alvorlig, at der kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydel-se. Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden var gift med barnets far, der efterdet oplyste havde udtrykt ønske om at beholde barnet, at kvinden havde go-de boligforhold og fast lønindkomst og godt stabilt arbejde.Det forhold at kvinden var i ’tænkepause’ vedrørende ægteskabet fandtesikke at have afgørende betydning for sagen, da parret i forvejen kun havde 1barn.

7-608-02-140/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

20-årig kvinde gravid i 22. uge. Kvinden var gravid med tidligere kæreste,hvor forholdet var definitivt afsluttet, og barnefar var ikke interesseret i bar-net.Kvinden var uddannet social- og sundhedshjælper og aktuelt sygemeldt.Kvindens økonomi var beskrevet som dårlig. Kvinden var vokset op hos sinmor, som i perioder ikke havde været i stand til at tage sig af hende, og hunvar gennem sin opvækst flyttet frem og tilbage mellem sin mor og far.Kvinden havde ingen veninder, men fik en vis støtte fra sin mor. Kvindenhavde under graviditeten haft et overforbrug af alkohol og kokain.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atdet skønnedes at kvinden allerede tidligt havde udviklet en personligheds-forstyrrelse bedst dækket af diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruk-

Årsberetning 2010

tur af borderline-typen. Kvinden havde endvidere en markant uspecificeretbelastningsreaktion i forlængelse af den konstaterede graviditet.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse.Ankenævnet udtalte, at efter ankenævnets praksis gives der efter udløbet af18. – 20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, medmindre der foreliggeromstændigheder af helt særlig og meget alvorlig karakter. Kvindens gravidi-tet var langt fremskreden, idet hun var gravid i 22. uge, hvor fostret er tæt påat være levedygtigt. Ankenævnet fandt ikke, at der kunne gives tilladelse tilsvangerskabsafbrydelse på grund af graviditetens længde, da det oplyste omkvindens psykiske forhold ikke var sådanne helt særlige omstændigheder,der kan medføre en tilladelse, henset til den meget fremskredne graviditet.

7-608-02-141/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 3

32-årig kvinde gravid i 22. uge. Kvinden var gift med barnefaren. Der varved ultralydsscanning fundet misdannelser på fostrets højre underarm i formaf relativt korte knogler på højre underarm og mangel af knogler i håndrodog mellemhånd.Kvinden var meget psykisk påvirket af situation, og hun havde det megetdårligt og græd meget. Både hun og manden var bekymrede for, om fostretfejlede noget mere omfattende.Kvinden var blevet tilbudt en psykiatrisk undersøgelse med henblik på at fåafdækket, om der kunne gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter an-dre bestemmelser, men kvinden havde afvist dette.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet fandt ikke, at defundne misdannelser kunne anses for at være af en sådan karakter, at de kananses for at ville medføre et alvorligt handicap for barnet. Ankenævnet hav-de ikke taget stilling til, om der kunne gives tilladelse til svangerskabsaf-brydelse efter andre bestemmelser i sundhedsloven.

7-608-02-142/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 99, stk. 2

17-årig kvinde gravid i 8. uge. Kvinden var gravid med tidligere kæreste.Kvinden boede hos sin morfar sammen med sin mor. Kvindens forældre varblevet skilt 5 år forinden, angiveligt på grund af farens temperament. Farenboede i nærheden og kom jævnligt hos kvinden og spiste med. Kvindenhavde et fint forhold til sin mor. De kunne godt skændes, men det skete ikkeså tit. Kvinden havde oplyst, at hun og moren var gode til at hygge sig sam-men, men at de ikke talte ikke om ”dybe” ting, og når moren var stresset,skulle man ikke tale med hende.

Årsberetning 2010

Kvinden ville under ingen omstændigheder have, at forældrene skulle videnoget om graviditeten. Kvinden var bange for, at moren ville finde kvindenuansvarlig og ikke længere ville stole på hende, hvis moren blev bekendtmed graviditeten. Kvinden troede heller ikke, at moren ville skjule det forfaren. Kvinden troede ikke, at hendes far ville tilgive kvinden, hvis han blevbekendt med situationen, da man i farens oprindelsesland har en anden kul-tur og synspunkter vedrørende sex og abort, og kvinden tænkte, at hendesfar måske ikke ville se hende længere.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves tilladelse kun, hvis der på grund af uoverensstemmelser ikke har væretforbindelse mellem pigen og forældrene igennem længere tid, eller hvis derer helt bestemte grunde til at tro, at forældrenes reaktion vil medføre, atkvinden vil lide alvorlig fysisk eller psykisk overlast.Ankenævnet fandt ikke, at konsekvenserne af den forventede reaktion frakvindens forældre var så alvorlig, at betingelserne for at give tilladelse udenforældresamtykke var opfyldt. Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, atder ikke i sagen var oplysninger om sådanne særlige konflikter mellemkvinden og forældrene, der tydede på, at involvering af forældrene villemedføre en konkret risiko for alvorlige konsekvenser for kvinden.

7-608-02-143/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 1

19-årig kvinde gravid 16. uge. Kvinden var gravid med sin tidligere kære-ste, hvor forholdet var definitivt afsluttet, og barnefar var ikke interesseret ibarnet. Forholdet til barnefar havde været præget af voldelige episoder medråb, skrig, skub og truende adfærd fra barnefars side.Kvinden havde fået en ny kæreste, og forholdet til ham ville gå i stykker,hvis hun skulle have et barn. Kvinden boede i en 2-værelses lejlighed.Kvinden havde taget en studentereksamen og arbejdede nu på deltid i et su-permarked. Kvinden forventede at starte på lærerseminariet.Kvindens forældre blev skilt, da hun var 12 år gammel. Kvindens far havdeværet meget væk fra hjemmet og hun så ham kun nogle få gange efterskilsmissen, inden hun brød kontakten. Kvindens mor blev gift igen ogkvinden havde det meget godt med morens nye mand. Kvinden havde op-lyst, at hun kun lige orkede at tage vare på sig selv, og at hun ikke følte sigikke i stand til at tage vare på et barn og troede, at det ville blive hendesmor, som ville komme at tage sig af barnet. Kvinden tænkte også, at barnetmåske ville blive fjernet, fordi hun ikke ville kunne passe det ordentligt.Kvinden troede endvidere, at hun ville blive nødt til at bortadoptere barnet.Kvinden havde oplyst, at hun havde haft det meget dårligt siden samrådetsafslag på svangerskabsafbrydelse, og at det føltes helt uvirkeligt. Kvindenhavde ikke kunnet spise eller sove, og hun var sygemeldt fra sit arbejde.

Årsberetning 2010

Kvindens familie var i forvejen ’tyndslidt’ på grund af selvmordsforsøg inærmeste familie og familien ville ikke kunne yde kvinden nogen hjælp,hvis hun fik barnet.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atkvinden skønnedes tidligt at have udviklet en personlighedsforstyrrelse.Kvinden skønnedes at have uspecificeret personlighedsforstyrrelse medængstelige, emotionelt ustabile og dependente træk og at have udviklet enbelastningsreaktion i forbindelse med aktuelle, en tilpasningsreaktion medangst- / depressionssymptomer. Kvinden skønnedes at have yderst besked-ne mentale ressourcer, og var meget sårbar i forhold til belastninger genereltsamt i særdeleshed i forhold til den aktuelle graviditet. Det kunne ikke ude-lukkes, at graviditeten ville være så belastende for kvinden, at hun ville ud-vikle en sværere psykisk reaktion.Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse.Ankenævnet lagde vægt på, at det fremgik af speciallægeerklæringen, atkvinden havde yderst beskedne mentale ressourcer, og at hun var meget sår-bar i forhold til belastninger generelt samt i særdeleshed i forhold til den ak-tuelle graviditet. Ankenævnet lagde videre vægt på, at kvinden ikke havdeen uddannelse og kun en meget sparsom økonomi. Kvindens familie ville pågrund af tragiske omstændigheder ikke kunne yde kvinden nogen hjælp,hvis hun stod alene med et lille barn.

7-608-02-144/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

28-årig kvinde gravid i 20. uge. Kvinden var gift med barnefar. Kvinden varfødt og opvokset på Filippinerne. Kvinden havde mødt sin mand i 2006 ogblev gift med ham i 2009. Parret havde en aftale om, at de ikke skulle havebørn. Kvindens mand havde tre børn fra et tidligere ægteskab, og han så ik-ke sig selv i et nyt liv med børn og var indstillet på at søge skilsmisse. Hanhavde oplevet problemer i forhold til børnenes mor, og der havde været pro-blemer i forhold til samvær med de yngste børn. Manden havde oplyst, atægteskabet ikke gik godt, og at parret troede, at ved en eventuel skilsmisse,ville kvinden blive sendt hjem til Filippinerne. Kvinden arbejdede sammenmed sin mand i hans virksomhed og var startet på sprogskole.Kvinden havde tæt kontakt til sin familie på Filippinerne, som støttedekvinden i at få barnet og var parat til at hjælpe hende, hvis hun rejste tilbagetil Filippinerne.Kvinden havde oplyst, at svangerskabsafbrydelse er ulovligt på Filippiner-ne, og at dette var med til at gøre beslutningen meget vanskelig mentalt.Kvinden var meget bange for at få foretaget aborten.

Årsberetning 2010

Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet udtalte, at efterankenævnets praksis gives der efter udløbet af 18. – 20. uge ikke tilladelseaf sociale årsager, medmindre der foreligger omstændigheder af helt særligog meget alvorlig karakter. Ankenævnet fandt ikke, at der i kvindens situa-tion var forhold, der kunne begrunde en tilladelse så sent i graviditeten.

7-608-02-145/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

39-årig kvinde gravid i 20. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste gen-nem de seneste år. Kvinden arbejdede sammen med sin kæreste i hans re-staurant. Parret arbejdede meget hårdt, især i højsæsonen, og kvinden havdesvært ved at se, at de kunne undgå en konkurs, hvis hun skulle gennemføregraviditeten, og at hun derved ikke kunne arbejde i højsæsonen. Kvindenhavde gået i 10. klasse og har næsten gennemført Hf-eksamen. Kvindenhavde gennem de sidste 16 år mest arbejdet i køkkener, herunder som køk-kenleder.Kvinden var vokset op hos sin mor og havde ikke haft så meget kontakt medsin far. Kvinden beskrev sit barndomshjem som trygt og kærligt.Kvinden havde tidligere i det aktuelle parforhold fået foretaget en svanger-skabsafbrydelse og udviklede ikke nogen sværere psykisk reaktion i forbin-delse hermed. Kvinden beskrev sig selv som mentalt stærk, og hun havdeigennem årene altovervejende været i stand til at håndtere livets vanskelig-heder.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atkvinden ikke havde udviklet en sværere psykisk reaktion, og at hun frem-trådte overvejende upåfaldende, uden tegn på sværere psykisk lidelse sompsykose, psykosenærlidelse, depression, angstlidelse eller posttraumatiskbelastningsreaktion. Kvinden var normalt begavet og uden tegn på kognitivreaktion.Kvinden havde en belastningsreaktion i forhold til de noget uoverskueligearbejdsmæssige og sociale konsekvenser af den aktuelle graviditet. Detfremgik endvidere, at det var de sociale forhold samt manglende moder-skabsønske, som var de primære årsager til ønsket om svangerskabsafbry-delse.Ankenævnet stadfæstede samrådet afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves der efter udløbet af 18. – 20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, med-mindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig ka-rakter. Ankenævnet fandt ikke, at hverken graviditeten eller omsorgen forbarnet ville medføre en belastning, der var så alvorlig, at den kunne begrun-de en tilladelse til svangerskabsafbrydelse så sent i graviditeten. Ankenæv-net lagde vægt på, at kvinden var sund og rask.

Årsberetning 2010

7-608-02-146/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

45-årig kvinde gravid i 23. uge. Kvinden var gift med barnefar, og de havdesammen 2 børn på 16 og 18 år. Familien boede på et landbrug. Kvinden ar-bejdede i en bank og lavede derudover alt husarbejde, såsom indkøb, mad-lavning, vask og pasning af heste. Kvindens mand og børn hjalp ikke til medhusholdningen. Manden passede landbruget. Landbruget gav underskud,som blev finansieret af kvindens indtægt. Begge børn gik på HHX. Den 16-årige klarede sig ikke så godt i skolenKvinden oplyste, at hun ikke var sikker på at kunne gennemføre at skullehave endnu et barn nu, og at hun ikke kunne klare det psykisk. Kvindenmagtede ikke arbejdet med et lille barn og være eneforsørger. Kvinden for-ventede ikke, at hendes mand ville tage del i det praktiske, idet han ikkehavde gjort det i forhold til de andre to børn og manden havde udtrykt, atkvinden måtte passe barnet.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atkvinden skønnedes at have haft tendens til lettere depressioner i forbindelsemed belastninger og i forbindelse med tidligere fødsler, og for nuværendeskønnedes hun at have en tilstand, der meget vel kunne være starten på endepression, uvist af hvilken grad.Kvinden havde lettere depressive træk for nuværende, og på baggrund af ennær disposition for tilbagevendende svære depressive perioder hos kvindensmor kunne det ikke udelukkes, at kvinden i forbindelse med nuværende be-lastning og i forbindelse med en evt. endnu fødsel, ville kunne få en reel de-pression af dybere grad.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet fandt, at uansetkvindens begrænsede ressourcer, var der ikke tungvejende grunde nok til atbegrunde en tilladelse til svangerskabsafbrydelse på et så sent tidspunkt igraviditeten.

7-608-02-147/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 1 og

6

23-årig kvinde gravid i 20. uge. Kvinden var gravid med en mand, som hunhavde kendt gennem flere år. Barnefar var førtidspensionist og ønskede ikkeat have noget med barnet at gøre. Kvinden havde i forvejen 1 barn på 2 år,og hverken kvinden eller hendes barn havde kontakt med barnets far. Kvin-den boede i en 3-værelses lejlighed. Kvindens indkomst bestod af kontant-hjælp.

Årsberetning 2010

Kvinden var vokset op hos sin mor. Kvindens forældre var blevet skilt, dahun var 6 år og hun havde ikke kontakt til sin far. Kvindens mor havde gif-tet sig igen. Kvinden beskrev sin opvækst som god.Kvinden var af egen læge diagnosticeret depressiv og var i medicinsk be-handling herfor. Kvinden havde for år tilbage haft et forbrug af kokain, am-fetamin, ecstasy og hash. Kvinden havde videre oplyst, at hun havde sværtved at holde sig fra amfetamin, og brugte det for at holde hverdagen sam-men.Kvinden havde oplyst, at det var hårdt at være alene og at hun ikke kunneoverskue at være alene med endnu et barn, da hun dårligt kunne holde sam-men på sig selv. Kvinden syntes ikke, at hun havde noget at tilbyde endnu etbarn, og hun var bange for, at det ville komme til at gå ud over det 2-årigebarn.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atkvinden muligt havde en dysthymi og/eller lettere depressiv tilstand, menikke havde fremsat selvmordstanker. Hun havde startet medikamentel be-handling med antidepressiva omkring graviditetsuge 15, hvilket ikke skullehave nogen betydning for fosterudviklingen, da det ikke var i det første tri-mester. Kvinden fremstod umoden og uden større følelsesmæssigt engage-ment i problematikken.Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden var i antidepres-siv behandling, at hun fremstod som umoden og uden større følelsesmæssigtengagement i problematikken. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, atkvinden havde en dårlig økonomi, og at hun var uden uddannelse og hensy-net til det 2-årige barn samt mistanke om nyligt misbrug af amfetamin.

7-608-02-148/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

19-årig kvinde gravid i 16. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste gen-nem et år. Kvinden og barnefar boede sammen i overetagen i kvindens morshus, og de overvejede at flytte sammen i et hus, som barnefar ville købe fornogle penge, som han havde arvet. Barnefar havde oplyst, at han vil væreder for kvinden, uanset hvad.Kvinden havde studentereksamen og overvejede studievalg. Kvinden arbej-dede for tiden i børnehaver.Kvindens forældre blev skilt, da hun gik i 8. klasse og hun fik kortvarigtbrug for skolepsykolog. Kvinden havde oplyst, at hun havde haft gode op-vækstvilkår og mange gode minder fra barndommen. Kvinden betragtedesin mor som en god veninde.

Årsberetning 2010

Kvinden havde oplyst, at hun ikke ønskede et barn nu, da hun var megetung, boede hjemme og gerne ville have en uddannelse først. Kvinden syn-tes, at det ville være smartest med en abort nu, men at det ville nok ikkeødelægge hendes liv, hvis hun skulle have barnet.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet fandt, at kvindenhavde gode sociale forhold, og at hun fremstod som velfungerende. Det for-hold, at kvinden ville i gang med en uddannelse, var ikke tilstrækkeligtgrundlag for at tillade svangerskabsafbrydelse.

7-608-02-149/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

33-årig kvinde gravid i 15. uge. Kvinden var gift med barnefar. Barnefarenhavde fra et tidligere forhold 2 børn på 14 og 16 år, som han ikke havde tætkontakt til. Barnefar var for tiden arbejdsløs og meget aktivt jobsøgende.Barnefar støttede kvindens ønske om abort, men var også parat til at få end-nu et barn. Parret boede i eget hus.Kvinden var uddannet dyrepasser og arbejdede som sådan. Parrets indtægtbestod udelukkende i kvindens løn. Parret havde meget gæld, og deres husville kun kunne blive solgt med tab.Kvinden var vokset op hos sin mor og sin stedfar. Hun kendte ikke sin far.Kvinden havde været udsat for psykisk og fysisk vold af stedfar og havdeflere gange kontaktet krisecentre og forladt hjemmet.Kvinden havde oplyst, at hun ikke ønskede børn, hverken nu eller senere, ogat hun for mange år siden havde truffet dette valg. Hun var blevet bestyrket idette i forbindelse med aktuelle graviditet. Kvinden havde oplyst, at hunhavde fysisk ubehag ved erkendelsen af, at hun var gravid, og at hun blevutilpas ved tanken om ikke at kunne få bevilget abort.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atkvinden fremstod som diskret krisepræget med depressive symptomer, doguden at opfylde de diagnostiske kriterier for en egentlig depression. Special-lægen havde ikke skønnet, at der var øget risiko for psykisk sygdom forbun-det med hverken gennemførsel graviditeten eller gennemførsel af en abort.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden havde gode sociale forhold, og at hun fremstod som velfunge-rende. Kvinden havde endvidere et stabilt og velfungerende forhold til bar-nefaren.

Årsberetning 2010

7-608-02-150/1 Aktindsigt

7-608-02-151/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 6

41-årig kvinde gravid i 13. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste gen-nem 15 måneder. Kvinden var for nyligt flyttet fra en landsdel til en andenfor at flytte sammen med sin kæreste. Kvinden havde i den forbindelse op-sagt sit arbejde. Parret boede på et nedlagt landbrug, som de var i gang medat renovere. Kvinden var ikke dagpengeberettiget, og parrets økonomi varmeget stram, idet den kun bestod af kærestens indtægt på ca. 20.000 kr. må-nedligt før skat. Kvinden havde ingen anden uddannelse end 10. klasse.Kvindens netværk bestod efter flytningen af kæresten og hans få venner.Da kvindens menstruation var udeblevet, bestilte hun tid til undersøgelsehos lægen, men kunne ikke få tid før en 8 dage senere, hvor hun blev fundetgravid i uge 12 + 1 dag.Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på kvindens usikre sociale for-hold. Hun havde kun kendt kæresten i 15 måneder, og hun havde ikke aktu-elt et netværk. Kvinden havde ingen anden uddannelse end folkeskolens 10.klasse og var aktuelt arbejdssøgende og uden indkomst. Parrets boligforholdvar aktuelt begrænsede. Hertil kom, at kvinden ved første kontakt til lægenikke var gravid i 12 fulde uger og derfor kunne have fået foretaget svanger-skabsafbrydelse.

7-608-02-152/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

25-årig kvinde gravid i 19. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste gen-nem 10 år. Parret havde i forvejen 2 børn på henholdsvis 7 år og 7 måneder.Kvinden havde oplyst, at parforholdet var godt og velfungerende. Kvindenhavde gennemført 9. klasse. Kvinden var aktuelt på barselsorlov og forven-tede at returnere til sit arbejde efter endt orlov. Kvindens økonomi var be-skrevet som god.Kvinden var vokset op hos sin mor, som hun altid havde været tæt knyttet tilog kvinden havde kontakt til sin far.Kvinden kunne ikke overskue endnu et barn, og kæresten var enig i dennebeslutning.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atkvinden skønnedes uden tegn på psykose, psykosenærlidelse, depression,angstlidelse eller posttraumatisk belastningsreaktion. Kvinden var ikke per-sonlighedsforstyrret eller åndssvag. Kvinden havde en belastningsreaktion i

Årsberetning 2010

forhold til den aktuelle uønskede graviditet. Der var således ikke er tale omnogen egentlig psykiatrisk lidelse.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves der efter udløbet af 18. – 20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, med-mindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig ka-rakter.Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden havde gode sociale forhold, og athun fremstod som velfungerende. Kvinden havde endvidere et stabilt og vel-fungerende forhold til barnefaren og god økonomi. Det forhold, at der vartale om parrets 3. barn, fandtes ikke at ville medføre en alvorlig belastning.

7-608-02-153/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

35-årig kvinde gravid i 15. uge. Kvinden var gravid med sin mand, som hunhavde kendt i 12 år. Kvinden havde oplyst, at parforholdet var godt. Parretsøkonomi var beskrevet som god.Kvinden var uddannet folkeskolelærer og arbejdede som sådan. Manden varPh.d. studerende.Kvinden var vokset op hos sine forældre sammen med sin søster, og kvin-den havde oplyst, at hun havde god støtte i sin familie. Herudover havdekvinden et godt netværk.Manden havde det for tiden dårligt psykisk, og at det var angiveligt årsagentil ønsket om svangerskabsafbrydelse. Kvinden havde ikke tidligere haftpsykiske problemer, men var meget ked af situationen. Svangerskabet varoprindeligt ønsket.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden havde gode sociale forhold, herunder gode boligforhold og godøkonomi. Kvinden fremstod som velfungerende og havde et stabilt og vel-fungerende forhold til barnefaren. Det forhold, at manden havde det dårligtpsykisk, og at kvinden eventuelt ville være alene med barnet, var ikke til-strækkeligt til at begrunde en svangerskabsafbrydelse.

7-608-02-154/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 1

30-årig kvinde gravid i 20. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste gen-nem ca. 1 år. Kvinden havde oplyst, at parforholdet var overvejende velfun-gerende. Kvindens økonomi var beskrevet som god.Kvinden havde arbejde, der var tilrettelagt, således at hun arbejdede 5 dageprimært udenlands og derefter holdt et par dage fri.

Årsberetning 2010

Kvinden var vokset op hos sin mor, indtil moren døde, da kvinde var 10 årgammel. Herefter var kvinde i plejefamilie, indtil hun var ca. 15 år. Faderenhavde begået selvmord.Kvinden havde været udsat for seksuelle overgreb under sin opvækst oghavde været udsat for vold og undertrykkelse i tidligere parforhold.Kvinden havde en beskeden omgangskreds.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf fremgik, atkvinden havde en personlighedsforstyrrelse, og at kvinden i forbindelse medden aktuelle uønskede graviditet havde udviklet en uspecificeret belast-ningsreaktion, og at det ikke kunne udelukkes, at kvinden ville skade sigselv.Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden havde fremsattanker om at skade sig selv, at hendes mor døde, da hun var 10 år, og athendes far havde begået selvmord. Kvinden havde været udsat for seksuelleovergreb, vold og undertrykkelse. Ankenævnet fandt på den baggrund, atder forelå helt ekstraordinære og meget tungtvejende grunde, der talte forsvangerskabsafbrydelse på trods af, at graviditeten var fremskreden.

7-608-02-155/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 99, stk. 2

17-årig kvinde gravid i 8. uge. Kvinden ville fylde 18 år om 1 ½ måned.Kvinden boede ikke hjemme hos sine forældre og var flyttet hjemmefra næ-sten 1 år tidligere efter et slags selvmordsforsøg. Kvinden boede på kollegi-um. Kvindens forældre styrede hendes økonomi. Kvinden kom hjem til for-ældrene med jævne mellemrum, men mest af praktiske grunde som for ek-sempel at kunne overnatte der, hvis hun var i nærheden af deres hjem.Kvinden havde oplyst, at hendes forældre formentlig ikke vil nægte hendederes samtykke til svangerskabsafbrydelse, og at baggrunden for ønsket om,ikke at inddrage forældrene, var, at der havde været problemer i forholdet tildem i hvert fald i de sidste 4 år. Det startede med skænderier også over små-ting, og det var endt med, at kvinden stort set ikke kunne snakke med sineforældre om noget, og at hun havde mistet tilliden til dem.Kvinden havde oplyst, at hendes far en enkelt gang havde slået hende og el-lers skubbet rundt med hende. Kvinden havde flere gange været oppe ogslås med sin mor. Kvindens kontaktperson i kommunen beskrev kvindensforhold til forældrene som meget belastet. Kvinden havde oplyst, at hvis hunfortalte sine forældre om graviditeten, ville hendes mor blive sur og skuffetog hendes far ville blive direkte vred på kvinden.

Årsberetning 2010

Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse uden forældresamtykke. Ankenævnet lagde vægt på, atkvinden i længere tid havde været fraflyttet sine forældres hjem efter etslags selvmordsforsøg, og at der havde været væsentlige uoverensstemmel-ser mellem kvinden og forældrene gennem de sidste 4 år. Kvinden var end-videre tæt på at være myndig.Ankenævnet fandt på den baggrund efter en samlet vurdering, at der i kvin-dens sag forelå grunde, der talte for svangerskabsafbrydelse uden samtykkefra forældremyndighedsindehaveren.

7-608-02-156/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

21-årig kvinde gravid i 15. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste gen-nem 2 år. Kvinden havde oplyst, at parforholdet var godt, og at parret havdetalt om at flytte sammen og stifte familie.Kvinden var uddannet social og sundhedshjælper og arbejdede som sådan.Kæresten var studerende.Kvinden var vokset op hos sine forældre, der var skilt for 4 år tidligere.Kvinden boede nu hjemme hos sin mor og havde et godt forhold til beggesine forældre.Kvinden havde oplyst, at hun var meget ambivalent i forhold til graviditetenog meget i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige at få foretaget svanger-skabsafbrydelse. Kvinden så ingen praktiske problemer i at få et barn, somhun eventuelt skulle være alene med.Hovedårsagen til ønsket om svangerskabsafbrydelse var, at kvindens kære-stes ønskede det. Kvinden var ikke sikker på, at hun ville benytte sig af eneventuel tilladelse til svangerskabsafbrydelse.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atder intet var, der gav mistanke om nogen form for psykisk lidelse, der kunnekompromittere kvindens evne som mor.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden havde gode sociale forhold, herunder gode venner, en god fami-lie, god økonomi og godt fast arbejde. Kvinden havde endvidere et godt sta-bilt forhold til sin kæreste. Ankenævnet fandt ikke, at den omstændighed, atder var risiko for, at kvindens kæreste vil gå fra hende, såfremt hun ikke fikforetaget en svangerskabsafbrydelse, var tilstrækkeligt til at begrunde tilla-delse. Kvinden anså det ikke som problematisk at skulle være alene medbarnet.

Årsberetning 2010

7-608-02-157/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

35-årig kvinde gravid i 20. uge. Kvinden var gravid med sin tidligere kære-ste, som hun havde været sammen med i 6 år. De havde i forvejen 1 fælles-barn på 5 år og kvinden havde endvidere 1 barn på 17 år fra et tidligere for-hold. Kvinden havde brudt med kæresten, idet hun fandt ud af, at han havdeet forhold til en anden kvinde, som også ventede barn med ham.Kvinden havde uddannelse og arbejde, og der var ikke oplysninger om øko-nomiske vanskeligheder.Kvinden var vokset op hos sin far, som var død 7 måneder forinden. Kvin-dens mor var tidligere stofmisbruger og var nu uhelbredeligt syg af kræft.Kvinden havde daglig og tæt kontakt til sin mor.Kvinden var afklaret med, at forholdet til barnefar var afsluttet og kvindenønskede ikke at gennemføre graviditeten. Kvinden frygtede, at hun ville ha-ve svært ved at magte opgaven som enlig mor til flere børn. Kvinden ønske-de at koncentrere sig om sin nye tilværelse mht. bolig og indtægt og sitbarns ve og vel. Kvinden havde dog oplyst, at hun godt kunne gennemføregraviditeten, hvis hun skulle, men hun følte ikke at hun havde overskud tildet, når andre problemer skulle løses, og hun samtidig skulle være der forsine børn.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvor der ikke var op-lyst om forhold, der kunne begrunde en svangerskabsafbrydelse.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves der efter udløbet af 18. – 20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, med-mindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig ka-rakter. Ankenævnet fandt, at selvom kvinden befandt sig i en aktuel svær si-tuation, der kunne vanskeliggøre kvindens overskud til at tage vare på end-nu et barn, var kvindens situation ikke af en sådan alvorlig karakter, at denkunne begrunde tilladelse til svangerskabsafbrydelse på så sent et tidspunkti graviditeten.Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden havde uddannelse og arbejde, og atder ikke var oplysninger om økonomiske vanskeligheder. Endelig lagde an-kenævnet vægt på kvindens oplysning om, at hun godt kunne klare at gen-nemføre graviditeten, hvis hun skulle.

7-608-02-158/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

36-årig kvinde gravid i 21. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste. Parrethavde i forvejen 1 barn på 1 år. Kvindens kæreste havde endvidere 2 børnpå 14 og 16 år fra et tidligere forhold. Det ældste barn boede hjemme hos

Årsberetning 2010

kvinden og hendes kæreste. Der var ikke oplysninger om økonomiske van-skeligheder.Kvinden havde arbejdet som chauffør og var for tiden sygemeldt og modtogsygedagpenge. Kvindens kæreste havde fast arbejde.Kvinden havde søskende og en far, og der var god kontakt til dem.Kvinden havde oplyst, at der var store problemer mellem hendes kæreste oghans ældste børns mor, og at dette gjorde, at kæresten ikke havde tilstrække-lig energi til at tage del i fællesbarnet. Kvinden følte, at hun manglede over-skud og ikke havde mere at give eller fik noget igen. Kvinden orkede ikke atskulle på barselsorlov igen.Kvinden havde mange og næsten daglige anfald af galdesten og var i medi-cinsk behandling herfor. Kvinden ønskede at få foretaget en galdestensope-ration hurtigst muligt på grund af de voldsomme smerter, og hun mente ik-ke, at hun kunne vente med en operation til efter, at hun havde gennemførtgraviditeten.Kvinden var blevet gravid, selv om hun tog p-piller. Svangerskabet blev op-daget ved en CT-scanning af abdomen. Kvinden havde ikke følt sig gravidog var meget chokeret over dette. Kvinden var bekymret for, om fostrethavde taget skade af medicinforbruget og CT-scanningen.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves der efter udløbet af 18.-20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, med-mindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig ka-rakter. Kvindens graviditet var langt fremskreden, idet hun var gravid i 21.uge, hvor fostret er tæt på at være levedygtigt. Ankenævnet fandt, at selvomkvinden befandt sig i en aktuel svær situation, der kunne vanskeliggørekvindens overskud til at tage vare på endnu et barn, var kvindens situationikke af en sådan alvorlig karakter, at den kunne begrunde tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse så sent i graviditeten. Ankenævnet lagde endvidere vægtpå, at en operation for galdesten kan gennemføres under graviditeten.

7-608-02-159/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

44-årig kvinde gravid i 22. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste gen-nem 1 år. De havde talt om at flytte sammen. Kvinden havde 3 børn på 24,16 og 11 år fra tidligere forhold. De 2 yngste børn boede hjemme hos kvin-den. Kvindens kæreste havde endvidere 1 barn på 18 år, som boede hjemmehos ham. Kvinden havde oplyst, hendes økonomi løb rundt, selv om den varstram.Kvinden var uddannet social- og sundhedshjælper og arbejdede som sådan.

Årsberetning 2010

Kvinden havde oplyst, at hun havde et godt netværk.Kvinden havde tidligere lidt af forhøjet stofskifte og var i kontrol herfor.Kvinden havde endvidere haft angstanfald for ca. 15 år siden og fået godbehandling herfor. Kvinden havde beskrevet sig selv som stærk, idet hunhavde klaret alt det, som hun havde været igennem.Kvinden havde oplyst, at hun ønskede svangerskabsafbrydelse, primært for-di hun syntes, at hun var for gammel til at få et barn, og at det ville væresynd for barnet. Kvinden var i tvivl, om hun ville komme til at være alenemed barnet, idet hendes kæreste kun havde negative udmeldinger om gravi-diteten.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves der efter udløbet af 18.-20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, med-mindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig ka-rakter. Kvindens graviditet var langt fremskreden, idet hun var gravid i 21.uge, hvor fostret er tæt på at være levedygtigt.Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden havde gode sociale forhold, herundergode boligforhold, uddannelse og arbejde. Kvinden havde efter det oplysteikke væsentlige økonomiske vanskeligheder. Ankenævnet fandt ikke, at detforhold, at kvinden var 44 år, og at hun formentlig vil være alene med bar-net, var tilstrækkeligt til at begrunde en svangerskabsafbrydelse så langthenne i graviditeten.

7-608-02-160/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

21-årig kvinde gravid i 15. uge. Kvinden var gravid med en bekendt, somhun ikke længere havde kontakt med.Kvinden gik ud af skolen halvvejs i 10. klasse og havde sidenhaft forskelligt ufaglært arbejde. Kvinde havde oplyst, at hun havde styr påsin økonomi. Hun boede hjemme hos sine forældre.Kvinden forventede at påbegynde en uddannelse til frisør og fandt derfor, atgraviditeten faldt på et særdeles uheldigt tidspunkt. Kvinden havde dog op-lyst, at hun var glad for børn og nok skulle glæde sig til barnet, hvis hun fikafslag på svangerskabsafbrydelse.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring særligt med henblik påkvindens modenhed, hvoraf det fremgik at kvinden var normalt begavet, ri-melig reflekteret og moden af sin alder og uden tegn til personlighedsfor-styrrelse.

Årsberetning 2010

Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden havde gode sociale forhold, herunder et godt og tæt forhold tilsin familie, gode boligforhold, god økonomi og fast arbejde, samt at hunfremstod som sund og rask uden psykiske problemer og uden misbrug af al-kohol eller rusmidler.

7-608-02-161/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 5

23-årig kvinde gravid i 15. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste. Gravi-diteten var planlagt, men kvinden var blevet gravid hurtigere end forventet.Kvinden havde gennemført 10. klasse og havde ad flere omgange forsøgt atgennemføre en ungdomsuddannelse. Kvinden havde haft forskelligt ufag-lært arbejde og havde de sidste 4 år arbejdet på fabrik, hvilket hun var gladfor. Kæresten var uddannet tømrer og arbejdede på fabrik.Både kvinden og kæresten havde god kontakt til deres familier, og kvindenhavde oplyst, at hun havde gode veninder.Kvinden og kæresten havde købt et hus, der skulle totalrenoveres, hvilketparret selv ville forestå sammen med kvindens far. Renoveringen ville for-venteligt tage 1 år og indtil det var færdigt boede parret i en kælderlejlighed,som de ikke fandt at kunne huse et spædbarn pga. fugt.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at den aktuelle graviditet var planlagt, uagtet det gik hurtigere end forventetsamt at kvinden fremstod som sund og rask, havde et godt socialt netværk,fast arbejde og fornuftig økonomi og ikke var misbruger af alkohol ellerrusmidler i øvrigt.

7-608-02-162/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 1

30-årig kvinde gravid i 14. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste gen-nem 7 år.Kvinden modtog kontanthjælp og var i dialog med kommunen om førtids-pension. Kæresten var folkeskolelærer. Parret havde efter det oplyste enfornuftig økonomi. Parret boede på et nedlagt landbrug.Kvinden var vokset op hos sin mor og havde ikke haft meget kontakt til sinfar. Kvinden havde 2 ældre brødre og på sin mors side 1 yngre halvsøster.Der havde været voldsomme konflikter i kvindens familie.Kvinden havde tidligere været ramt af depressioner og var psykisk sårbar.

Årsberetning 2010

Graviditeten var planlagt, men kvinden havde haft voldsom kvalme og op-kastninger og frygtede, at hun var så påvirket af sin tilstand, at hun vil få enfødselsdepression.Der var udarbejdet en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik,at kvinden formentlig på baggrund af traumatiske opvækstbetingelser havdeudviklet en ængstelig evasiv personlighedsstruktur med et højt angstbered-skab og en lav depressionstærskel ved belastninger. Kvinden virkede megetkrisepræger og belastet, og speciallægen vurderede, at der var en reel farefor, at hun kunne udvikle psykiske symptomer, på trods af at man selvfølge-lig ville støtte hende.Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på, at det var vurderet,at kvinden var krisepræget og belastet, og at der var en reel fare for, at hunkunne udvikle psykiske symptomer. Ankenævnet fandt på den baggrund, atder i kvindens sag forelå tungtvejende grunde, der talte for svangerskabsaf-brydelse.

7-608-02-163/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

30-årig kvinde gravid i 14. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste. Parretboede ikke sammen.Kvinden havde en bachelor i kommunikation.Kvinden havde arbejdet i flere år og var nu uden arbejde og arbejdssøgende.Hun havde ingen aktuel indtægt og levede af opsparing. Kvinden boede i endyr fremlejet lejlighed.Hun havde venner i Danmark og udlandet, som hun festede meget sammenmed, og kvinden havde et stort forbrug af alkohol.Kvinden var vokset op hos sine forældre, som begge arbejdede rigtig megetog sjældent kom hjem før kl. 20. Kvinden blev passet meget af sin mormorog forskellige piger i huset. Kvindens forældre var nu begge pensionister ogboede i udlandet.Ankenævnet stadfæstede samrådet afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden havde gode sociale forhold, herunder bolig, uddannelse og net-værk. Der var ikke oplysninger om væsentlige økonomiske vanskeligheder.Ankenævnet lagde videre vægt på, at kvinden fremstod som sund og rask.Kvinden havde under graviditeten haft et forbrug af alkohol, men ankenæv-net fandt ikke, at dette var tilstrækkeligt til at begrunde en svangerskabsaf-brydelse.

Årsberetning 2010

7-608-02-164/1 anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse

uden forældresamtykke § 99, stk. 2.

Samrådet blev anmodet om yderligere oplysninger i sagen, før ankenævnet kunnetræffe afgørelse i sagen. Kvinden besluttede sig imidlertid for at bede forældre omsamtykke om abort.

7-608-02-165/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

22-årig kvinde gravid i 17. uge. Barnefar var muslim, og hans familie varimod forholdet mellem kvinden og barnefar.Kvinden boede hjemme hos sin mor og stedfar. Kvindens far boede i udlan-det, og kvinden havde ikke meget kontakt til ham.Kvinden var uddannet laboratorietandtekniker og arbejdede for tiden medrengøring.Kvinden havde oplyst, at hendes mor ville støtte hende, hvis hun skulle havebarnet.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden havde gode sociale forhold, og at hun fremstod som velfunge-rende. Kvinden havde således en uddannelse, sund økonomi og stabile bo-ligforhold, ligesom hun kunne forvente støtte fra sin mor.

7-608-02-166/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

31-årig kvinde gravid i 14. uge. Kvinden var gravid med en mand, som hunhavde mødtes uforpligtende med nogle gange. Kvinden så ikke længere bar-nefar.Kvinden beskrev sin økonomi som god.Kvinden havde gået på handelsskole og havde haft forskelligt kontorarbej-de og havde nu et arbejde, hun var meget glad for. Arbejdstiderne var ure-gelmæssige og fungerede for kvinden, men kvinden mente, at det det villeblive sværere at få til at fungere med et barn.Kvinden havde egen bolig på 50 m2.Kvinden var vokset op hos sine forældre sammen med en søster og var flyt-tet hjemmefra som 17-årig. Kvindens barndom var præget af, at hendes morvar alkoholiker.Kvinden havde gode veninder.

Årsberetning 2010

Kvinden havde meget svært at se sig selv som alene mor med alt ansvar ogalt arbejde, idet barnefaren ikke var indstillet på at tage noget ansvar. End-videre var kvinden alvorligt bange for ikke at kunne beholde sit spændendearbejde og angst for at for at blive isoleret i sin 50 m2 bolig, og at veninder-ne ville falde fra.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden havde gode sociale forhold, herunder bolig, uddannelse og fastarbejde. Der ikke var oplysninger om væsentlige økonomiske vanskelighe-der. Ankenævnet lagde videre vægt på, at kvinden fremstod som sund ogrask. Ankenævnet fandt ikke, at det forhold, at kvinden formentlig ville væ-re alene med barnet, var tilstrækkeligt til at begrunde en svangerskabsafbry-delse.

7-608-02-167/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 6

16-årig kvinde gravid i 15. uge. Kvinden var gravid med sin jævnaldrendekæreste gennem 2 år.Kvinden havde ikke egen indtægt. Hun beskrev familiens økonomi somgod.Kvinden boede hjemme hos sin mor og stedfar sammen med sine brødre.Kvinden så sin far når hun havde tid og lyst.Kvinden havde netop gennemført 9. klasse med et godt resultat og forvente-de at starte på handelsskolen.Kvinden havde oplyst, at hendes og kærestens forældre syntes, at hun skullehave foretaget en svangerskabsafbrydelse, og hun følte sig presset tildet. Kvindens kæreste syntes, at parret skulle beholde barnet, nårnu kvinden var så langt henne.Kvinden havde videre oplyst, at da hun fik afslag på svangerskabsafbrydelsefra samrådet, valgte hun i første omgang at acceptere dette, men ændredemening, idet hun var blevet gjort opmærksom på de mange problemer, detskaber at have et lille barn, når man er så ung.Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden var 16 år ognetop var gået ud af folkeskolens 9. klasse og skulle påbegyndeen ungdomsuddannelse. Ankenævnet fandt, at som følge af kvindens megetunge alder og sociale og indkomstmæssige forhold i øvrigt, var betingelser-ne for svangerskabsafbrydelse opfyldt.

Årsberetning 2010

7-608-02-168/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

33-årig kvinde gravid i 18. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste gen-nem 4 år. Kvindens kæreste havde i forvejen 1 barn på 12 år, som var hosparret hver 14. dag.Parret havde begge havde arbejde, og de var glade for hinanden og havde engod økonomi.Parret havde en stor bolig.Kvinden var vokset op hos sin mor. Forældrene blev skilt, da kvinden varca. 4 år, og kvinden havde ikke set sin far siden skilsmissen. Kvinden boedederefter sammen med sin mor og stedfar, indtil hun var 14-15 år gammel,hvor forholdet gik i stykker på grund af kvindens mors alkoholmisbrug, somførte til, at moren flyttede fra familien. Kvinden havde god kontakt til sinstedfar.Kvinden havde oplyst, at hun og kæresten ikke rigtig havde noget familie,som de kunne bruge som netværk, og at det var svært at finde tid til deresvenner.Kvinden ønskede svangerskabsafbrydelse, da hun aldrig havde ønsket sigbørn. Kvindens kæreste ønskede ikke flere børn.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden havde gode sociale forhold, herunder gode boligforhold og godøkonomi. Kvinden fremstod som velfungerende. Kvinden havde endvidereet stabilt og velfungerende forhold til barnefaren. Ankenævnet fandt derforikke, at der var forhold, der kunne begrunde en tilladelse til svangerskabsaf-brydelse.

7-608-02-169/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 3

27-årig kvinde gravid i 19. uge. Kvinden havde i forvejen 1 barn på 1 år.Kvinden var gravid med tvillinger, hvor der ved scanning sås at væreen betydelig risiko for ”tvilling til tvilling”- transfusionssyndrom.Kvinden var sygemeldt på grund af stres og depression og ønskede ikke atgennemføre en risiko-graviditet.Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på, at der ved den seneste ult-ralydsscanning blev set at være en ganske betydelig risiko for ”tvilling tiltvilling”- transfusionssyndrom.

Årsberetning 2010

7-608-02-170/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

20-årig kvinde gravid i 17. uge. Kvinden var gravid med sin kæreste, somhun boede sammen med. Kvinden havde oplyst, at parforholdet var ustabilt,og at hun ikke troede, at det ville vare ved. Kvinden havde beskrevet sin kæ-reste som umoden, og hun kunne ikke se ham i rollen som far. Kærestenhavde selv tilkendegivet, at han ikke havde lyst og heller ikke var parat til atvære far. Kvinden forventede derfor at skulle være alene med barnet.Parret boede i en lejlighed på 74 m2, som kvinden vurderede, var uegnet tilet par med barn, idet den var for lille og uhensigtsmæssigt indrettet. Kvin-den havde oplyst, at hun ikke havde råd til at bo i lejligheden alene, hvisforholdet til kæresten sluttede.Kvinden forventede at færdiggøre sin 2-årige elevplads indenfor få måne-der. Kvindens indtægt bestod pt. af elevløn. Kvinden havde fået lovning pået barselsvikariat, når elevtiden var overstået.Kvinden var vokset op hos sine forældre og havde 2 søskende. Kvindenhavde god opbakning fra sin familie og derudover god kontakt til sine kol-legaer.Kvinden havde mistet sin tidligere kæreste ved en trafikulykke og havde si-den da haft svært ved at etablere relationer. Kvinden følte sig stadig påvirketaf det psykisk, idet hun havde svært ved at være alene, havde forstyrret nat-tesøvn og kunne have dage, hvor hun græd en del. Kvinden havde svært vedat se, hvordan hun skulle tage vare på et lille barn, når hun havde svært vedat tage vare på sig selv. Kvinden følte sig endvidere for ung og umoden til atfå et barn.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden fremstod som velfungerende og som sund og rask. Ankenævnetfandt ikke, at kvindens unge alder, og at hun forventede at ville være alenemed barnet, var tilstrækkeligt til at begrunde en svangerskabsafbrydelse sålangt henne i graviditeten.

7-608-02-171/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

24-årig kvinde gravid i 14. uge. Kvinden var gravid med en mand, som hunhavde haft et forhold til i 3 måneder. Barnefar boede ca. 15 km. fra kvinden.Kvinden forventede at skulle være alene med barnet. Barnefar havde dogoplyst, at hvis hvis kvinden fik afslag på svangerskabsafbrydelse, var hanindstillet på at tage sin del af ansvaret, både økonomisk og praktisk.Kvinden boede i en lejlighed på 73 m2, som hun havde fremlejet til brorsnarest, idet hun havde planer om at arbejde i udlandet i ½ år.

Årsberetning 2010

Kvinden havde gennemført en erhvervsuddannelse og havde arbejde, menhavde dog opsagt sin stilling, idet hun havde planer om at arbejde i udlan-det. Kvindens indtægt bestod pt. af feriedagpenge, og hun havde aktu-elt karantæne fra a-kasse / fagforening.Kvinden var vokset op hos sin mor og stedfar og havde 2 søskende. Kvin-dens forældre flyttede fra hinanden, da kvinden var 6-7 år og forsøgte fleregange at flytte sammen. Begge forældrene var blevet gift igen. Kvinden varflyttet hjemmefra, da hun var 17 år efter 2 år på efterskole. Kvinden havdeet godt forhold til sine forældre, især til sin mor.Kvinden havde fået foretaget en svangerskabsafbrydelse i 14. graviditets-uge, da hun var 18 år. Herefter havde hun det svært i lang tid, dels på grundaf svangerskabsafbrydelsen, men også fordi hun følte sig svigtet af sin da-værende kæreste, og fordi hun ikke fik gennemført sin daværende uddannel-se. Kvinden mente ikke selv, at hun havde en depression, men derimod enlængere krisereaktion, som langsomt fortog sig. Kvinden havde aldrig føltbehov for at gå til psykolog og mente, at hun ville komme sig lettere over ensvangerskabsafbrydelse i dag.Kvinden havde drøftet spørgsmålet om svangerskabsafbrydelse indgåendemed barnefaren og de var nået til den konklusion, at svangerskabsafbrydelseville være det bedste for alle, idet de ikke havde stabile rammer at tilbydebarnet. Kvinden havde videre oplyst, at hun ikke kunne klare det.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden fremstod som velfungerende og som sund og rask. Kvinden hav-de uddannelse og netværk og kunne forvente praktisk og økonomisk støttefra barnefaderen. Ankenævnet fandt ikke, at det forhold, at kvinden forven-tede, at hun ville være alene med barnet, og at hun aktuelt var uden arbejdeog bolig, var tilstrækkeligt til at begrunde en svangerskabsafbrydelse.

7-608-02-172/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

44-årig kvinde gravid i 23. uge. Kvinden var gravid med sin jævnaldrendemand gennem 20 år. Parret havde sammen 2 børn på 16 og 18 år. Familienshjem blev beskrevet som præget af tryghed og tillid, og der var god kontaktmellem voksne og børn. De 2 børn blev beskrevet som velfungerende ogparrets forhold som godt.Familien boede i eget hus på 94 m2. Kvindens mand havde givet udtryk for,at der ikke var plads til endnu et barn i dette hus. Parret havde oplyst, at detville blive svært at finde en større og billigere bolig, og at det vil blive sværtat sælge huset.Kvinden havde gennemført 9. klasse og havde derefter haft forskellige små-jobs. Kvinden var ansat som rengøringsassistent og arbejdede 25 timer

Årsberetning 2010

ugentligt. Manden havde et arbejde som sælger og kørte rundt en stor del afarbejdstiden og arbejdede gennemsnitligt 10 timer dagligt. Økonomien løbrundt, men var stram.Kvinden beskrev sin opvækst som tryg og god. Kvinden havde 3 søskende,og hendes forældre var 44 og 46 år, da kvinde blev født. Manden var voksetop som enebarn, og hans far levede stadig. Parret havde god kontakttil mandens far. Parrets netværk bestod af familie, et vennepar og naboer.Kvinden havde givet udtryk for, at parret nok skulle komme gennem situati-onen, uanset udfaldet. Det var særligt manden, der ønskede svangerskabs-afbrydelse, og han var bange for, hvordan det ville påvirke ham og familienssituation. Manden havde udtrykt suicidalplaner ved afslag, og det var af ensociallæge vurderet, at det ikke kunne udelukkes, at manden havde udvikleten akut psykose efter samrådets meddelelse om afslag på svangerskabsaf-brydelse og at der var en reel risiko for, at han ville gøre alvor af suici-dalplaner.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves der efter udløbet af 18. – 20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, med-mindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig ka-rakter.Kvindens graviditet var langt fremskreden, idet hun var gravid i 23. uge,hvor fostret er tæt på at være levedygtigt. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden og hendes familie havde gode forhold, herunder bolig og arbej-de. Kvinden fremstod som velfungerende og som sund og rask, og familienvar i princippet veletableret. Ankenævnet fandt ikke, at kvindens og man-dens alder og familiens økonomi var tilstrækkeligt til at begrunde en svan-gerskabsafbrydelse.Ankenævnet fandt endvidere ikke, at det forhold, at det ikke kunne udeluk-kes at manden havde udviklet en akut psykose efter samrådets meddelelseom afslag på svangerskabsafbrydelse, og at der er en reel risiko for, at hanville begå selvmord, kunne begrunde en svangerskabsafbrydelse så langthenne i graviditeten. Manden kunne modtage behandling for sin psykisketilstand i det psykiatriske behandlingssystem.

7-608-02-173/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 3

34-årig kvinde gravid i 24. uge. Kvinden var gravid med sin mand, og parrethavde i forvejen 2 raske børn på 2 og 5 år. Både kvinden og barnefar varsunde og raske.Ved scanning i uge 17 var set en angiveligt kort femur og ved opfølgningvar fortsat mistanke om kort femur og tegn på fraktur. Ved scanning iuge 22 + 5 var knogle fundet 17 % mindre end højre, og man så et lille

Årsberetning 2010

knæk på venstre femur, der tydede på gammel fraktur. Alle andre knoglerblev skønnet normale og af normal længde. Der var ikke beskrevet foran-dringer af hverken ribben eller kranieknogler. Der var også fri bevægelighedaf alle 4 ekstremiteter, og der var ikke observeret andre abnormiteter.Det blev ved scanningen vurderet, at det drejede sig om en mild form forOsteogenesis Imperfecta, herunder type 1 eller 4. Det var ikke muligt atkomme en diagnose nærmere, hverken biokemisk eller molakylærgenetisk.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at der på baggrund af undersøgelsen alene var mistanke om, at fostret led afOsteogenesis Imperfcta i mild grad, idet undersøgelserne viste tegn på lår-bensbrud på fostret, men der var ikke fundet yderligere sygdomstegn.

7-608-02-174/1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 3

24-årig kvinde gravid i 22. uge.Scanning havde vist, at fostret var tydeligt IUGR med BPD 3 standarddeva-tioner under normalen, abdomialt 2½ standarddeviation under normalen ogoligohydramnios var ca. 2-3 standarddeviationer.Parret var ved genetisk rådgivning blevet informeret om, at barnet kunnehave problemer med lungemodning i forbindelse med den mindre mængdefostervand, specielt hvis der var aftagende mængde fostervand. Dervar ellers fundet normale forhold, og der var umiddelbart ingen forklaringudover IUGR på barnets svære vækstretardering. Det kunne ikke udelukkes,at barnet ville får svære problemer med lungemodning og også havde storrisiko for hjerneskade, specielt hvis barnet skulle fødes prætermt, og barnetsamtidig havde svær IUGR.Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til svan-gerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på, at der ved den seneste un-dersøgelse sås en lille mængde fostervand og et foster med en beregnet vægtpå 245 gr., hvilket svarede til ca. halvdelen af den normale fostervægt pådette tidspunkt i graviditeten. Der sås ingen forklaring på vækstretarderin-gen. Sammenholdt med den information, som parret havde modtaget vedgenetisk rådgivning, hvor det bl.a. blev oplyst, at der kunne være tale om enalvorlig tilstand hos fostret, fandt ankenævnet, at der forelå grunde, der taltefor svangerskabsafbrydelse på trods af, at graviditeten var fremskreden.

7-608-02-175/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

22-årig kvinde gravid i 23. uge. Kvinden var gravid med et tilfældigt be-kendtskab, som hun ikke ønskede at have kontakt med. Kvinden havde mødt

Årsberetning 2010

sin kæreste for 3 måneder siden. Kæresten var ikke far til barnet, og de hav-de ingen planer om at flytte sammen.Kvinden boede til leje på et værelse hos noget familie, hvilket hun trivedesgodt med. Hun ønskede dog at finde en mere permanent bolig.Kvinden havde gennemført 10. klasse og påbegyndte herefter uddannelsentil social- og sundhedshjælper, som hun ikke gennemførte. Kvinden hav-de efterfølgende taget en Hf-eksamen og var blevet optaget på sygeplejer-skeuddannelsen. Kvinden havde siden Hf-eksamen haft deltidsarbejde i enbørnehave. Det var oplyst, at kvinden klarede sig godt socialt.Kvinden var vokset op hos sine forældre sammen med sin syv år ældre sø-ster. Opvæksten blev beskrevet som tryg og god. Kvindens forældre boede20 km. fra kvindens nuværende bolig.Der var udarbejdet psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, atder ikke var tegn på tankeforstyrrelser eller psykose. Kvinden var udtalt kri-sepræget. Kvinden tog afstand fra suicidale tanker og planer. Kvinden havdeværet psykisk rask frem til 2 dage forinden, hvor hun erfarede, at hun vargravid i 22. uge og i forbindelse hermed udviklede en akut krisetilstand.Der havde inden for de sidste år været flere hændelser i kvindens tilværelse,der havde medført periodisk tristhed. Der havde ikke tidligere været længe-revarende behandlingskrævende krisetilstande, og kvinden havde hidtil væ-ret psykisk rask og var ikke arveligt disponeret til sindslidelse. Derfor vardet heller ikke muligt at estimere risikoen for, at den aktuelle belastning ud-løste en alvorlig længerevarende krisetilstand eller svær depression hoskvinden. Speciallægen antog dog, at risikoen for at svære belastninger udlø-ste psykisk lidelse, ikke var unormalt forøget hos kvinden.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves der efter udløbet af 18. – 20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, med-mindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig ka-rakter. Kvindens graviditet var langt fremskreden, idet hun var gravid i 23.uge, hvor fostret er tæt på at være levedygtigt. Ankenævnet fandt ikke, atder var forhold, der kunne begrunde en svangerskabsafbrydelse så langthenne i graviditeten.Ankenævnet havde noteret sig, at kvinden ifølge den psykiatriske speciallæ-geerklæring var beskrevet som desperat og i en akut krisetilstand pga. gra-viditeten. Ankenævnet fandt ikke, at kvindens forhold vedrørende bolig, ud-dannelse og økonomi og at hun ikke ønskede kontakt til barnefaren, var til-strækkeligt til at begrunde en svangerskabsafbrydelse så langt henne i gra-viditeten. Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden normalt var velfungerendeog at hun fremstod som sund og rask. Kvinden kunne forvente støtte fra sinfamilie og få relevant støtte fra det offentlige til at holde barsel og få ydelsertil barnet mv. Herudover var der mulighed for bortadoption.

Årsberetning 2010

7-608-02-176/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6

18-årig kvinde gravid i 23. uge. Kvinden var gravid med sin tidligere kære-ste, som hun havde set nogle gange siden forholdet sluttede, men de var ikkei et fast forhold. Barnefar havde i forvejen et barn på 5 år, som han boedealene med, idet barnets mor var død. Barnefar havde givet udtryk for, at hanikke ville have noget med et nyt barn at gøre, og kvinden mente ikke, at hankunne overskue at skulle have et barn mere.Kvinden boede hjemme hos sine forældre. Hun betalte 1.000 kr. månedligtfor at bo hjemme. Kvinden fik hjælp af sin mor til at styre sin økonomi.Kvinden gik på teknisk skole som led i en erhvervsuddannelse. Kvindenhavde givet udtryk for, at hun nok skulle få sin uddannelse, selv om hunfik et barn.Kvinden var vokset op hos sine forældre sammen sin søster. Forældrene varindstillede på, at kvinden kunne bo hjemme med et barn indtil videre, ogkvindens mor blev beskrevet som en kvinde, der havde overskud til at tagesig af sit barn og barnebarn og støtte kvinden til en selvstændig tilværelsesom mor.Kvinden havde som 14-årig haft trivselsproblemer og i den forbindelse haftkontakt med en psykolog og en psykiater. Psykiateren fandt dengang ikketegn på depression hos kvinden, og kvinden mente selv, at hun i dag havdedet "ganske almindeligt" rent psykisk.Kvinden røg 10-20 cigaretter dagligt og drak alkohol ca. hver anden week-end, hvilket også er sket under graviditeten.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves der efter udløbet af 18. – 20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, med-mindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig ka-rakter. Kvindens graviditet var langt fremskreden, idet hun var gravid i 23.uge, hvor fostret er tæt på at være levedygtigt. Ankenævnet var enigt medsamrådet i, kvindens forhold vedrørende bolig, uddannelse og økonomi, ogat hun eventuelt ville være alene med barnet, ikke var tilstrækkeligt til atbegrunde en svangerskabsafbrydelse så langt henne i graviditeten. Anke-nævnet lagde vægt på, at kvinden normalt var velfungerende, og at hunfremstod som sund og rask. Kvinden kunne forvente støtte fra sin familie,få relevant støtte fra det offentlige til at holde barsel og få ydelser til barnetmv.

Årsberetning 2010

7-608-02-177/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 3.

32-årig kvinde gravid i 13. uge. Kvinden var 2. gangs gravid og havde medsin mand en rask dreng på 14 mdr.. Ved den seneste undersøgelse foretagetpå Rigshospitalet den 18. august 2010 blev der fundet mosaik i placenta,hvorpå parret ønskede at afbryde graviditeten.Der var indikation for en tidlig misdannelsesscanning, særligt med henblikpå køn, nyrer og en fosterhjertescanning. Parret blev informeret om, at dervar over 50 % sandsynlighed for, at der var tale om en confined placentamosaicisme, uden fænotypisk betydning for fosteret.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, atmosaikfundene i moderkageprøven ikke var belyst i en fostervandsprøve ogdermed ikke ansås for at være tilstrækkelig grund til at bevilge abort.

7-608-02-178/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 3.

27-årig kvinde gravid i 25. uge. Barnefaren var kvindens 22-årige kæreste,som hun havde kendt i 2½ år og boet sammen i 1 år. Barnefaren havde tidli-gere været ude i kriminalitet med narkotiske stoffer og graffiti-maling. Hanvar nu ude af kriminaliteten. Barnefaren røg hash ca. 1 gang månedligt.Kvinden beskrev forholdet som godt. Parret var glade for hinanden, menden tid, de havde været sammen, havde været præget af, at kvinden ikkehavde haft det så godt, at parret havde haft besvær med at beslutte sig forfremtidige karrierer, og at økonomien var trang. Parret boede i kvindens 2-værelses andelslejlighed på 58 m2.Kvinden havde gennemført en 2-årig uddannelse og var nu i gang med eningeniøruddannelse. Kvinden fik SU og arbejdede samtidig som bartender10-20 timer ugentligt. Barnefaren læste på HF og arbejdede samtidig ca. 30timer ugentligt.Kvinden var vokset op hos sine forældre sammen med sin storesøster.Kvinden betegnede sin barn- og ungdom som harmonisk og tryg, og kvin-den havde i dag et godt forhold til sin familie, om end forholdet ikke var såtæt. Kvindens netværk bestod af en barndomsveninde og nogle gode venin-der, hvor en enkelt havde barn. Veninderne var gode støtter for kvinden, oghun sås også med arbejdskolleger og parrets fælles venner.Det fremgik af den psykiatriske speciallægeerklæring, at kvinden i godthalvandet år havde haft depressive symptomer af en sådan sværhedsgrad, athun aktuelt opfyldte diagnostiske kriterier for en depression af moderatgrad. Hun er tilrådet at opsøge egen læge med henblik på behandling.

Årsberetning 2010

Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Efter ankenævnets praksis gi-ves der efter udløbet af 18. – 20. uge ikke tilladelse af sociale årsager, med-mindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig ka-rakter. Kvindens graviditet var langt fremskreden, idet kvinden var gravid i25. uge, hvor fostret er tæt på at være levedygtigt.Ankenævnet fandt ikke, at kvindens forhold vedrørende uddannelse og øko-nomi og at kvinden eventuelt kom til at være alene med barnet, var tilstræk-keligt til at begrunde en svangerskabsafbrydelse.Ankenævnet noterede sig, at kvinden i følge den psykiatriske speciallægeer-klæring opfyldte de diagnostiske kriterier for depression af moderat grad, ogat kvinden kunne forvente bedring i sin psykiske tilstand, hvis hun behand-ledes herfor.Kvinden kunne få relevant støtte fra det offentlige til at holde barsel og fåydelser til barnet mv. Herudover var der mulighed for bortadoption.Ankenævnet fandt derfor ikke, at der var forhold, der kunne begrunde en til-ladelse til svangerskabsafbrydelse så langt henne i graviditeten.

7-608-02-179/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6.

33-årig kvinde gravid i 16. uge. Kvinden var anden gangs gravid og giftmed barnefaren, som var 37 år, og de havde sammen et barn på næsten 2 år,som blev beskrevet som velfungerende. De havde kendt hinanden i 13 år oghavde været gift siden 2004. Kvinden og den aktuelle barnefar havde ægte-skabelige problemer og sås for lidt. De boede i en 3-værelses andelslejlig-hed med have.Kvinden havde en bachelor-uddannelse og en master. Hun drev 3 restauran-ter sammen med sin bror og en anden kompagnon, og tjente ca. 40.000 kr.brutto månedligt. Kvinden arbejdede ca. 80 timer om ugen. Kvinden var ik-ke bekendt med barnefarens indtægtsforhold.Barnefaren var amerikaner og befandt sig meget dårligt i Danmark, hvorhan ikke følte sig velkommen. Han ønskede under ingen omstændighederbarn nr. 2, og havde truet med at flytte tilbage til USA med deres nuværendebarn. Kvinden frygtede at manden ville gøre alvor af sin trussel.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet havde lagt vægtpå, at kvinden fremstod som velfungerende, sund og rask, og at kvinden iøvrigt havde gode sociale forhold, herunder god økonomi, bolig og netværk.Ankenævnet fandt ikke, at det forhold, at kvindens ægtefælle var fra USAog befandt sig dårligt i Danmark, og at kvinden havde drukket alkohol under

Årsberetning 2010

den aktuelle graviditet, var tilstrækkeligt til at begrunde en svangerskabsaf-brydelse.Ankenævnet fandt derfor ikke, at der var forhold, der kunne begrunde en til-ladelse til svangerskabsafbrydelse.

7-608-02-180/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

16-årig kvinde gravid i 22. uge. Kvinden var vokset op i en almindelig ker-nefamilie. Hun blev mobbet i 8. klasse, hvorpå hun skiftede skole noglegange og i 9. klasse kom hun på efterskole, hvor hun mødte sin kæreste, denaktuelle barnefar.Kvinden havde ikke egen selvstændig bolig og havde dertil en dårlig øko-nomi. Derudover havde kvinden ingen uddannelse og manglede netværk tilstøtte, idet hun ingen venner havde og ingen støtte fik fra sine forældre.Kvinden havde et meget tæt bånd til sin storesøster på 18 år, som hun be-tragtede som sin bedste veninde. Derudover fik kvinden støtte fra sin 17 åri-ge kæreste, som også var barnefaren. Barnefaren var netop startet på tekniskskole og havde fået en læreplads efter nytår. Han boede hjemme hos sinmor.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet havde lagt vægtpå, at trods kvindens unge alder, uddannelsesmæssige situation, manglendeegen bolig og situationen i øvrigt, havde kvinden en meget fremskredengraviditetsalder, hvor fosteret var meget tæt på at være levedygtigt.Når graviditeten var så fremskreden, 22. uge, hvor fosteret var meget tæt påat være levedygtigt, fandtes der ikke tilstrækkelig tungtvejende grunde til attillade abort.

7-608-02-181/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6.

35-årig kvinde gravid i 16. uge. Kvinden havde god økonomi, bolig og fastarbejde samt tre børn, hvoraf de to ældste drenge var fra et tidligere forhold.Kvinden havde været fuldtidsansat som chef siden 2005. Hun boede i egethus og var netop blevet separeret fra barnefaren, som hun havde været giftmed igennem 1½ år og kendt i 4 år. Kvinden oplevede at barnefaren kørtemegen psykisk terror på både hende og hendes to drenge, hvorfor drengenevar bange for ham. I første omgang havde hun håbet på at en graviditet kun-ne have været med til at binde dem sammen igen, men hun oplevede efter-følgende at dette ikke var muligt, hvorfor hun ansøgte om abort.

Årsberetning 2010

Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på,at kvinden ikke var psykisk syg, men havde et belastet forhold til barnefa-ren, der også var far til kvindens yngste søn på 1½ år.Ankenævnet fandt ikke, at det belastede forhold til barnefaderen kunne be-grunde en tilladelse til svangerskabsafbrydelse.

7-608-02-183/1 tilladelse på anmodning om tilladelse til svangerskabs-

afbrydelse uden forældresamtykke § 99, stk. 2.

17-årig kvinde gravid i 7. uge. Kvinden boede hjemme hos sine forældre,men ville meget gerne flytte hjemmefra. Kvinden var af muslimsk familie,hvor forældrene så meget strengt på kærester og intimt samvær. Kvindenhavde 2 mindre søskende, en storesøster og en storebror, som var flyttethjemmefra. Kvinden havde et godt forhold til alle sine søskende, men havdede seneste par år haft flere og flere konflikter med sine forældre, især mode-ren.Kvindens forældre havde ofte nævnt, at kvinden og hendes storesøster skul-le finde deres fremtidige mand i Kosovo og bo der et par år, for derefter atflytte tilbage til Danmark.Kvinden havde 10. klasse og gik på erhvervsskole. Kvinden havde et godtnetværk med mange veninder.Kvinden havde grædende oplyst, at hun var bange for sin far, og at faderenen del gange gennem hendes barndom havde slået moderen. Han havde kunfå gange slået kvinden, men moderen var gennem en årrække blevet slået,og det medførte, at kvinden var meget bange for faderens reaktion i den ak-tuelle situation.Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse. Ankenævnet havde lagt vægt på,at der var fremkommet nye oplysninger til sagen og fandt på den baggrund,at der i kvindens sag forelå særlige omstændigheder, der talte for en tilladel-se til abort, uden indhentelse af samtykke fra forældremyndigheds-indehaveren.

7-608-02-184/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 3

19-årig kvinde gravid i 25. uge. Kvinden var af muslimsk familie og oply-ste, at graviditeten er blevet til ved en voldtægt.Kvinden havde oplyst, at hendes ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes,at hun umuligt kunne have barnet, da faderen var muslim, og hun risikeredeat blive smidt ud hjemmefra og måtte flytte til en anden by.

Årsberetning 2010

Kvinden havde ydermere oplyst, at hun ikke havde opdaget graviditeten, dahun havde haft maveproblemer og fået en del medicin. Graviditeten blevførst opdaget på sygehuset, hvor hun var til scanning for galdesten.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet fandt ikke, atder var forhold, der kunne begrunde en svangerskabsafbrydelse så langthenne i graviditeten. Ankenævnet fandt ikke, at kvindens forhold vedrøren-de familie og religion, og at kvinden eventuelt kom til at være alene medbarnet, var tilstrækkeligt til at begrunde en svangerskabsafbrydelse.

7-608-02-185/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 3

37-årig kvinde i fulde 13 uger. Kvinden og barnefaren havde hver især 1barn.Kvinden var bærer af mutation i genet GPR143 (x-bunden okular albinismetype 1) og kvindens far og nevø var afficeret af sygdommen og havde varie-rende grader af synshandicap og havde haft en del sociale problemer somfølge deraf.Kvinden havde fået foretaget CVS. DNA-undersøgelser viste, at det hanligefoster havde arvet mutationen i GPR143 genet, og fostret måtte derfor for-udsiges at udvikle okular albinisme.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet var enigt medsamrådet i vurderingen af, at okular albinisme med en grad af synshandicapikke er en så alvorlig lidelse, at det kan begrunde svangerskabsafbrydelse.Ankenævnet tog ikke stilling til, om der kunne gives tilladelse til svanger-skabsafbrydelse af andre årsager.

7-608-02-186/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse § 94, stk. 1, nr. 6.

22-årig kvinde gravid i 22. uge. Barnefaren var kvindens 21-årige ekskære-ste, som hun havde kendt i 2 år, og som hun sammen havde et barn på 10mdr. med. De havde boet sammen i ca. 1½ år, og han var netop fraflyttet.Både kvinden og barnefaren var på kontanthjælp, og barnefaren havde væ-ret det i mere end 6 måneder.Kvinden stod til at påbegynde en uddannelse af en 3½ årig varighed en må-ned senere. Kvinden boede i en lejelejlighed, og barnefaren betalte halvde-len af udgifterne. Kvinden søgte en mindre og billigere ungdomsbolig, dahun ellers ville få svært ved at betale huslejen selv.

Årsberetning 2010

Barnefaren havde svært ved at indstille sig på familielivet, men var glad forderes fælles datter og også glad for at være far, til trods for at han havdesvært ved at tilsidesætte sine egne behov.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet havde lagt vægtpå, at kvinden var gravid i 22. uge, hvor fosteret var tæt på at være levedyg-tigt. Efter ankenævnets praksis gives der efter udløbet af 18-20. uge ikke til-ladelse af sociale årsager, med mindre der foreligger omstændigheder af heltsærlig og meget alvorlig karakter.Ankenævnet fandt ikke kvindens forhold vedrørende uddannelse og økono-mi, og at kvinden kom til at være alene med barnet, var tilstrækkeligt til atbegrunde en svangerskabsafbrydelse, så langt henne i graviditeten.

7-608-02-188/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse uden forældresamtykke § 99, stk. 2.

17-årig kvinde gravid i 10. uge. Kvindens forældre var flygtninge fra Bosni-en. I hjemmet var foruden kvinden en lillesøster. Familien beboede en storlejlighed, og begge piger havde eget værelse. Forældrene var muslimer, ogdet lå dem meget på sinde, at deres døtre klarede sig godt, fik en god uddan-nelse, godt arbejde og god familie. Forældrene var meget stolte af deres døt-re, som begge klarede sig godt i skolen og forsøgte at leve op til forældrenesnormer.Det ville såre og krænke forældrene, hvis de erfarede, at hun havde haft etseksuelt forhold til sin kæreste, hvorfor kvinden ønskede en abort uden for-ældresamtykke.Barnefaren var af tyrkisk/irakisk oprindelse og havde kendt hinanden igen-nem længere tid og været kærester i nogle måneder.Kvinden var veltilpasset i skole, omgivelser og blandt veninder.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der ikke, efter det i sagenoplyste, fandtes, at være sådanne omstændigheder, der talte for at tilladelseikke skulle indhentes.

7-608-02-189/1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse 7-608-02-186/1 afslag på anmodning om tilladelse til svanger-

skabsafbrydelse § 94, stk. 1, nr. 6.

30-årig kvinde gravid i fulde 14 uger. Barnefaren var kvindens samlever,som var 34 år. Parret boede sammen med deres 2 børn på henholdsvis 5 årog 1 år i et lejet rækkehus med 4 værelser. Begge børn blev beskrevet som

Årsberetning 2010

velfungerende. Parret havde kendt hinanden siden 2001. Parret var ved at gåfra hinanden og barnefaren forventede at flytte til Sydeuropa. Kvinden for-ventede derfor at blive alene med børnene.Kvinden var vokset op hos sine forældre sammen med sin 2 år ældre søster.Kvindens opvækst blev beskrevet som tryg og lykkelig. Kvindens forældreboede tæt på kvinden og hjalp hende meget og havde givet udtryk for, at deville støtte kvinden.Kvinden var uddannet psykolog og havde fast arbejde. Barnefar havde enmaster i 3 fag. Han havde i 2 år arbejdet i et pakkefirma. Barnefaren blevbeskrevet som en ansvarsfuld far.Kvinden var glad for børn, men kunne ikke forestille sig, hvordan hun skul-le få ressourcer til 3 børns behov. Kvinden arbejdede selv med problemfa-milier og frygtede selv at ende sådan. Dertil kom, at kvindens økonomi villeblive stram.Ankenævnet fandt ikke, at der var forhold, der kunne begrunde en tilladelsetil svangerskabsafbrydelse. Ankenævnet har lagt vægt på, at kvinden frem-stod som sund og rask. Kvinden havde gode sociale forhold, herunder ud-dannelse, arbejde, bolig og netværk. Endvidere fremstod kvindens 2 børnsom velfungerende.

7-608-02-190/1 tilladelse på anmodning om tilladelse til svangerskabs-

afbrydelse § 99, stk. 3.

16-årig kvinde gravid i 9. uge. Moren var Jehovas Vidne og ville ikke ac-ceptere svangerskabsafbrydelse og ville ikke, som forældremyndighedsin-dehaver, give samtykke til, at kvinden fik foretaget svangerskabsafbrydelse.Kvinden ønskede på ingen måde et barn på nuværende tidspunkt.Moren havde ved sin klage givet udtryk for, at hun gerne vil tage sig afkvindens barn, hvis det skulle blive aktuelt. Moren havde videre udtrykt be-kymring for kvindens psykiske tilstand efter en eventuel svangerskabsaf-brydelse.Kvinden var vokset op hos moren indtil for 9 år siden, hvor moren og farenblev skilt.Kvinden boede dels hjemme hos moren og dels hos barnefaren og hans for-ældre. Kvinden gik ikke i skole, idet hun var skoletræt, men hun forventedeat starte i 10. klasse til sommer. Kvinden arbejdede ikke og levede af lom-mepenge fra moren.

Årsberetning 2010

Kvindens forhold til sin far var ikke ret godt. Han var ikke bekendt medgraviditeten og han havde oplyst, at han ikke ville have noget med kvindenat gøre, hvis hun blev gravid. Kvinden beskrev sin far som psykisk voldelig.Ankenævnet stadfæstede samrådets tilladelse og gav tilladelse til svanger-skabsafbrydelse.Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden var 16 år og ikke ville kunne magteomsorgen for et barn, som hun skulle have mod sin vilje.

4.2

De konkrete sager om sterilisation

7-608-03-23/1 anmodning om tilladelse til sterilisation § 107, stk. 1, nr. 2Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i samrådet, da Ankenævnet fandt, atsamrådet manglende at oplyse sagen tilstrækkeligt i 1. instans.7-608-03-24/1 afslag på anmodning om tilladelse til sterilisation § 107, stk. 1,nr. 221-årig kvinde boede hos sine forældre og var endvidere på et aktivitetscenter.Kvinden var skrevet op til en lejlighed og havde afsluttet voksenskolen for mentaltretarderede. Kvinden var født med en forsinket udvikling, men man kendte ikke år-sagen. Kvinden var adopteret og havde manglet udvikling hele vejen igennem.Kvinden havde fået støtte i børnehaven og skolen, og hun havde gået i specialskolefor mentalt retarderede og var fortsat i dette regi. Kvinden var ikke selvhjulpen,hvad angik personlig hygiejne. Hun skulle have hjælp til at købe og vaske tøj,hjælp til personlige papirer, samt hjælp til at strukturere sin dagligdag. Kvindenkunne ikke klare sig alene i trafikken og blev kørt frem og tilbage i skolen.Kvinden læste og skriver svarende til 1. klasse og kunne kun håndtere korte beske-der. Kvinden havde ingen pengeforståelse.Kvinden havde en kæreste og var seksuelt aktiv. Kvinden fik p-piller, som morenadministrerede, da kvinden ikke kunne klare det selv.Det fremgik af speciallægeerklæringen, at kvinden var mentalt retarderet og ikkehavde nogen forældreevne samt at antikonception kun kunne foregå på andre men-neskers ansvar, og at tilstanden var varig.Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnets fandt, på baggrund afsagen og speciallægeerklæringen, at der forekom at være visse problemer med atadministrere P-pillerne, men at det burde kunne administreres ved hjælp af eventu-el pileæske eller andet, der gør det muligt at se, om en P-pille er blevet taget denpågældende dag.Kvinden anvendte P-piller, og det var ankenævnets opfattelse, at der kunne findesen praktisk løsning på administration heraf, og at svangerskab derfor med rimelig-hed kunne forebygges på anden måde end ved sterilisation.Årsberetning 201066

5 Bilagsfortegnelse over gældende for-skrifter for 2010Bilag 1:Sundhedslovens afsnit VII og VIII, bekendtgørelse af sundhedsloven

Bilag 2:

Bekendtgørelse nr. 1483 af 19/12 2005 om svangerskabsafbrydelse ogfosterreduktion

Bilag 3:

Cirkulære nr. 23 af 03/04 2006 om behandling af sager om svanger-skabsafbrydelse og fosterreduktion

Bilag 4:

Vejledning nr. 25 af 04/04 2006 om svangerskabsafbrydelse og foster-reduktion

Bilag 5:

Bekendtgørelsen nr. 14 af 10/01 2005 om sterilisation og kastration,herunder med henblik på kønsskifte

Bilag 6:

Cirkulære nr. 23 af 03/04 2006 om behandling af sager om sterilisation

Bilag 7:

Vejledning nr. 26 af 04/04 2006 om behandling af sager om sterilisati-on

Bilag 8:

Ankenævnets møder med samrådene

Årsberetning 2010

Bilag 1:Sundhedslovens afsnit VII og VIIIBekendtgørelse af sundhedsloven (lovbekg. nr. 913 af 13.juli 2010).Herved bekendtgøres sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. fe-bruar 2008 med de ændringer, der følger af lov nr. 319 af 30. april 2008, § 1i lov nr. 538 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 539 af 17. juni 2008, lov nr. 1064af 6. november 2008, § 3 i lov nr. 100 af 10. februar 2009, lov nr. 288 af 15.april 2009, lov nr. 529 af 12. juni 2009, lov nr. 530 af 12. juni 2009, lov nr.531 af 12. juni 2009, lov nr. 1521 af 27. december 2009, lov nr. 534 af 26.maj 2010, § 3 i lov nr. 629 af 11. juni 2010 og § 3 og § 7 i lov nr. 706 af 25.juni 2010.

Afsnit VIISvangerskabsafbrydelse og fosterreduktionKapitel 25

Betingelser for svangerskabsafbrydelse§ 92.En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretagesinden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fasthol-der sit ønske om svangerskabsafbrydelse.§ 93.Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden særlig tilladelse få sitsvangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for enalvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende ellerganske overvejende lægefagligt begrundet.§ 94.Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse,hvis1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af kvindenshelbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkel-sestilstand eller som følge af hendes øvrige livsforhold,2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224,3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fo-stertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,4) kvinden på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drageomsorg for barnet på forsvarlig måde,5) kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg forbarnet på forsvarlig måde eller6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorligbelastning af kvinden, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn tilkvinden, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses forpåkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til kvindens alder, ar-bejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og hel-bredsmæssige forhold.Stk. 2.Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder an-søgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte kvinden for den for-øgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.Stk. 3.Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kungives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.Kapitel 26

Betingelser for fosterreduktion

Årsberetning 2010

§ 95.En kvinde, der er gravid med flere fostre, kan uden særlig tilladelse få reduceret antalletaf fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt for-mindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som føl-ge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blivevæsentligt forringet.Stk. 2.Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelsetil fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder.Stk. 3.Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en kvinde få tilladelse til at få reduceret antal-let af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse ellersygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.Stk. 4.Må fosteret i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde antages at være levedygtigt, kan tilladelsetil fosterreduktion kun gives, hvis de i stk. 3 nævnte omstændigheder med afgørende vægt talerfor det.§ 96.Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden tilladelse få reduceret an-tallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorligforringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganskeovervejende er lægefagligt begrundet.Kapitel 27

Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion§ 97.Indenrigs- og sundhedsministeren opretter for hver region et eller flere samråd, der af-gør sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af enmedarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger. Den ene læge skalvære speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den andenskal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.Stk. 2.Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med sam-rådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs- og sundhedsministeren, består af enformand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hverklagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder be-tingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene værespeciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig so-cialmedicinsk indsigt.Stk. 3.Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.Stk. 4.Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs-og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.Stk. 5.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og an-kenævnet.Kapitel 28

Fremgangsmåden§ 98.Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af kvindenselv.Stk. 2.Er kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket hel-bred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, nåromstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmod-ning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen iværgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenæv-net af kvinden eller værgen.§ 99.Er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedensindehaver samtykke i anmodningen.Stk. 2.Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikkeindhentes. Samrådets afgørelse kan af kvinden indbringes for ankenævnet.Stk. 3.Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse ellerfosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes forankenævnet af kvinden eller forældremyndighedens indehaver.

Årsberetning 2010

§ 100.Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for enlæge eller over for et regionsråd.Stk. 2.Fremsættes anmodningen over for en læge, skal denne gøre kvinden opmærksom på,at hun ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støt-te til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodnin-gen over for et regionsråd, skal kvinden, hvis hun ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.Stk. 3.Kvinden skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samtom den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, derskal fremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, eller samtykke efter § 99, stk. 1.Stk. 4.Skønner lægen, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i§ 92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen medsin udtalelse for regionsrådet.Stk. 5.Forud for og efter indgrebet skal kvinden tilbydes en støttesamtale. Indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter de nærmere regler herom.Stk. 6.Fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændighedersom nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i§ 95, stk. 3, skal kvinden tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgiv-ning hos relevante handicaporganisationer m.v.§ 101.Svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge og fosterreduktion måkun foretages af læger på regionale sygehuse.§ 102.Læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter,for hvem det strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svan-gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsvarende gælderfor personer, der er under uddannelse til et af de nævnte erhverv.§ 103.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om anmodning om svangerskabs-afbrydelse og fosterreduktion og om behandling af sager herom.Afsnit VIIISterilisation og kastrationKapitel 29

Anvendelsesområde§ 104.Bestemmelserne i afsnit VIII anvendes på indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, ellerbehandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion (kastration), og på andre indgreb, der va-rigt ophæver forplantningsevnen (sterilisation).Stk. 2.Indgreb og behandlinger for at helbrede legemlig sygdom omfattes ikke af reglerne iafsnit VIII.Kapitel 30

Sterilisation§ 105.Enhver, der er fyldt 25 år, kan uden tilladelse blive steriliseret.Stk. 2.Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 110 og § 111.§ 106.Selv om en kvinde er under 25 år, kan hun blive steriliseret uden særlig tilladelse, hvisdet er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig ogvarig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende ellerganske overvejende lægefagligt begrundet.Stk. 2.Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og kvindens ægtefælle eller samlever er under 25år, kan han i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk. 3.§ 107.Er betingelserne i § 105 eller § 106 ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives,hvis1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever er ensådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at det måanses for ønskeligt at forebygge fødsler,

Årsberetning 2010

2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden sjæ-lelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnettil at drage omsorg for børn på forsvarlig måde,3) der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle eller sam-lever ikke kan gennemføre et fremtidigt svangerskab, eller at barnet ikke vil blive levedygtigteller vil blive født med væsentlige beskadigelser eller4) de forhold, hvorunder ansøgeren og dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå bar-nefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til familiens helbredsmæssige, boligmæssige og øko-nomiske forhold samt antallet af hjemmeværende børn og til, om det må forventes, at flerebørn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennem forringelse af ansøgerenshelbredstilstand, betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller på anden måde.Stk. 2.Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om deforhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karakter, og om der er rimeligudsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås på anden måde.Stk. 3.Sterilisation af personer under 18 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige for-hold taler derfor.Kapitel 31

Samråd og ankenævn for sterilisation§ 108.Sager efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110 og 111 afgøres af de samråd, der er opretteti henhold til § 97.Stk. 2.Et samråds afgørelse kan indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til§ 97.Stk. 3.Samrådet tiltrædes af en særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgningfra en person, der1) er under 18 år,2) er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af lov om fri-hedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.Stk. 4.Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.Stk. 5.Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker dommere og stedfortrædere for disse efterstk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og kan omfatte flere samråd.Kapitel 32

Fremgangsmåden§ 109.Anmodning om sterilisation skal fremsættes af den, på hvem indgrebet skal foretages,jf. dog § 110.§ 110.Er den, som har fremsat anmodning om sterilisation efter § 109 på grund af sindssyg-dom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller forlængere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fraen særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkel-sen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Sam-rådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og afværgen.§ 111.Er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgåetægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt pågrund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egenhånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågæl-dende og forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen afværgen finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørel-se kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen.§ 112.Anmodning om sterilisation fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd.Stk. 2.Hvis betingelserne i § 105 eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger om-stændigheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser lægen eller regionsrådet den pågældendetil sterilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin udtalelsefor regionsrådet.

Årsberetning 2010

§ 113.Den, på hvem indgrebet skal foretages, skal af en læge vejledes om indgrebets be-skaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 110 eller tiltræde anmodningenefter § 111.§ 114.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om anmodning om sterilisation ogom behandling af sager herom.

Årsberetning 2010

Bilag 2:Bekendtgørelse nr. 1483 af 19/12 2005Bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduk-tionI medfør af §§ 100, stk. 5, og 103 i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:§ 1.Anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion skal indeholde oplysning omkvindens navn, personnummer og bopæl.Stk. 2. Den, der fremsætter en anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktionefter lovens § 98, stk. 1 eller 2, skal underskrive anmodningen. Det samme gælder for den, derafgiver samtykke efter lovens § 99, stk. 1.§ 2.For værgebeskikkelse efter lovens § 98, stk. 2, finder bestemmelsen i værgemålslovens§ 50 tilsvarende anvendelse. Der skal fortrinsvis beskikkes en person, som ved slægtskab, svo-gerskab eller venskab er nært knyttet til kvinden.Stk. 2. Er der allerede beskikket en værge for kvinden, kan den pågældende beskikkes, hvisdet findes hensigtsmæssigt.§ 3.Inden indgrebet foretages, skal den læge, der vejleder efter lovens § 100, stk. 3, ogkvinden ved deres underskrift bekræfte, at vejledning har fundet sted. Det samme gælder denindehaver af forældremyndighed eller værge, der er nævnt i lovens § 98, stk. 2, og § 99, stk. 1.Er kvinden omfattet af lovens § 98, stk. 2, skal hun dog ikke bekræfte, at vejledning har fundetsted.§ 4.Kvinden skal tilbydes, at der afholdes en støttesamtale før og efter et indgreb. Ved an-modning om svangerskabsafbrydelse er formålet med samtalen før indgrebet at sikre, at kvindenkan få støtte til at træffe beslutning om at gennemføre eller afbryde svangerskabet. Ved anmod-ning om fosterreduktion er formålet med samtalen før indgrebet at sikre, at kvinden kan få støttetil at træffe beslutning om, hvorvidt hun ønsker at få foretaget fosterreduktion under svangerska-bet. Den efterfølgende samtale har til formål at afhjælpe eventuelle psykiske gener efter et ind-greb.Stk. 2. Vejledning om støttesamtaler skal gives mundtligt og skriftligt af lægen i forbindelsemed den i lovens § 100, stk. 3, nævnte vejledning.Stk. 3. Kvinden og lægen skal ved deres underskrift bekræfte, at vejledning om støttesamta-ler er givet. § 3, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 4. Støttesamtale kan finde sted i offentligt, privat eller frivilligt regi.§ 5.Hvor anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes efter lo-vens § 94, stk. 1, nr. 3, eller § 95, stk. 3, skal lægen endvidere tilbyde kvinden oplysning om mu-ligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer.§ 6.Klage efter lovens § 97, stk. 2, kan indgives mundtligt eller skriftligt til regionsrådet.§ 7.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 540 af 16. juni 2004 om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktionophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 19. december 2005Lars Løkke Rasmussen/John Erik Pedersen

Årsberetning 2010

Bilag 3:Cirkulære nr. 23 af 03/04 2006Cirkulære om behandling af sager om svangerskabs-afbrydelse og fosterreduktion(Til regionsrådene og Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, foster-reduktion og sterilisation m.fl.)I medfør af § 100, stk. 5, og § 103 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:Kapitel 1

Sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion uden tilladelse§ 1.Modtager et regionsråd en anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion itilfælde, hvor betingelserne i sundhedslovens §§ 92, 93, 95, stk. 1, eller 96 for at foretage ind-grebet uden samrådstilladelse skønnes opfyldt, udfærdiger regionsrådet indlæggelsesseddel oghenviser kvinden til et sygehus. Regionsrådet orienterer kvinden om, hvilke oplysninger hun skalmedbringe ved indlæggelsen. Svangerskabsafbrydelse inden 12. uge kan foretages både på of-fentlige og private hospitaler eller klinikker. Kvinden skal, hvis hun ønsker det, vejledes om de fo-religgende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnetsfødsel, ligesom hun kan vejledes om muligheden for at bortadoptere barnet.Stk. 2. Ved henvisningen til sygehuset skal regionsrådet oplyse om1) kvindens bopæl, eventuelt telefonnummer og personnummer,2) hvem anmodningen er fremsat af, kvinden selv eller eventuelt af en værge,3) at hvis kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab, at der foreligger samtykkefra forældremyndighedens indehaver, og4) at vejledning er foretaget i henhold til sundhedslovens § 100, stk. 3 og 5-6.Kapitel 2

Forberedelsen af sager om anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion§ 2.Når regionsrådet modtager en anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse ellerfosterreduktion tilvejebringer det de sociale og lægelige oplysninger om kvindens forhold, derskønnes, er af betydning for samrådets bedømmelse af anmodningen. Undersøgelse af sagensker under hensyntagen til sagens hastende karakter, således at der sikres størst mulig hurtighedi sagsbehandlingen, herunder at antallet af personlige henvendelser til regionsrådet begrænsesmest muligt.Stk. 2. Der skal som udgangspunkt indhentes en erklæring fra kvindens sædvanlige læge,medmindre det er denne, der har henvist kvinden til regionsrådet.Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse i medfør af sundhedslovens §94, stk. 1, nr. 1- 6, eller tilladelse til fosterreduktion efter § 95, stk. 2-4, foranlediger regionsrådetgraviditetens alder fastslået af en speciallæge i gynækologi og obstetrik. Dette er dog ikke nød-vendigt, hvis denne allerede er fastslået. Regionsrådet kan i øvrigt med henblik på sagens oplys-ning, jf. stk. 1, foranledige kvinden undersøgt af speciallæge eller indlagt på sygehus til undersø-gelse.Stk. 4. Er anmodningen begrundet i risiko for arvelig sygdom hos fostret, skal der i alminde-lighed indhentes en udtalelse fra et klinisk genetisk rådgivningscenter med landsdelsfunktion ellerfra en speciallæge i klinisk genetik.Stk. 5. Viser det sig under regionsrådets undersøgelse, at kvinden opfylder betingelserne forsvangerskabsafbrydelse efter lovens § 93 eller betingelserne for fosterreduktion efter lovens § 96,henvises kvinden til et sygehus samtidig med, at regionsrådet sender resultatet af undersøgelsentil sygehuset.§ 3.Inden sagen forelægges for samrådet, skal regionsrådet sikre sig, at betingelserne i lo-vens §§ 98-99 og 100, stk. 2-3 og 5-6, samt bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fo-sterreduktion § 1, stk. 2 og §§ 3-5, er opfyldt.

Årsberetning 2010

Behandlingen i samrådet§ 4.Alle samrådets medlemmer deltager i behandlingen af hver sag. Er et af medlemmerneforhindret i at deltage i behandlingen af en sag, deltager den pågældendes stedfortræder.Stk. 2. Et medlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis den pågældende i forbindel-se med svangerskabet eller ansøgningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion hardeltaget i undersøgelse, rådgivning eller behandling af kvinden. Et medlem kan endvidere ikkedeltage i behandlingen af en sag, hvis medlemmet er inhabilt efter reglerne i forvaltningslovenskap. 2.Stk. 3. Efter anmodning fra regionsrådet kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Sundheds-styrelsen) ad hoc beskikke et medlem, hvis et medlem eller dennes stedfortræder(e) ikke kan del-tage i behandlingen af en sag.§ 5.Votering sker mundtligt på et møde. Votering kan dog ske på anden måde, hvis det fin-des hensigtsmæssigt, f.eks. telefonisk.Stk. 2. Samrådet holder møde efter behov, dog mindst én gang ugentligt, hvis der foreliggersager til afgørelse.§ 6.Hvert medlem kan kræve, at der indhentes supplerende oplysninger gennem regionsrå-det, inden afgørelse træffes.Stk. 2. Samrådet kan, hvis der fremkommer nye oplysninger, ændre et tidligere meddelt af-slag, herunder også afslag givet af ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduk-tion og sterilisation. Hvis sagen behandles i ankenævnet, underrettes nævnet omgående om sa-gens genoptagelse.§ 7.Sagernes behandling i samrådet skal fremskyndes mest muligt. I de tilfælde, hvor det ernødvendigt at give tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion inden udløbet af 12.svangerskabsuge, bør det særligt tilstræbes, at svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion kanforetages inden dette tidspunkt, også selv om et afslag påklages til ankenævnet.§ 8.Samrådets afgørelser indføres med angivelse af tid og sted for mødet og mødets delta-gere i en særlig protokol, der ved mødets afslutning underskrives af medlemmerne. I protokollenanføres kvindens navn, personnummer og bopæl samt regionsrådets journalnummer. Hvis vote-ringen efter § 5, stk. 1, 2. pkt., ikke sker mundtligt på et møde, skal alle samrådets medlemmerhurtigst muligt efter afgørelsen underskrive protokollen. Det er ikke nødvendigt, at alle medlem-mer har underskrevet protokollen, før sagen eventuelt sendes til ankenævnet.Stk. 2.Ved tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion anføres i protokollen deneller de lovbestemmelser (indikation), i henhold til hvilken afgørelsen er truffet, og de eventuellediagnoser, der ligger til grund for afgørelsen.Stk. 3. Er kvinden under 18 år, har hun ikke indgået ægteskab, og foreligger der ikke samtyk-ke efter sundhedslovens § 99, stk. 1, anføres dette i protokollen med angivelse af, om samtykkeer søgt indhentet.Stk. 4. Ved afslag på tilladelse anføres i protokollen begrundelsen for afgørelsen. Ved uenig-hed mellem medlemmerne, anføres de forskellige begrundelser.Stk. 5. Kravet om begrundelse, jf. stk. 4, gælder også, når samrådet i medfør af lovens § 99,stk. 3, meddeler tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om forældremyn-dighedens indehaver nægter at samtykke.§ 9.Meddelelse om samrådets afgørelse kan gives af regionsrådet på samrådets vegne. Med-delelse til kvinden om afgørelsen og dennes begrundelse kan ske mundtligt. Tilladelse til svanger-skabsafbrydelse eller fosterreduktion efter sundhedslovens § 99, stk. 3, og afslag på svanger-skabsafbrydelse eller fosterreduktion skal tillige meddeles skriftligt. Kvinden kan dog frasige sig atmodtage skriftlige henvendelser på sin bopæl.Stk. 2. I tilfælde, der er omfattet af lovens § 98, stk. 2, gives der også meddelelse til værgen.Stk. 3. Giver samrådet tilladelse efter lovens § 99, stk. 3, underrettes både kvinden og foræl-dremyndighedens indehaver. Der skal samtidig oplyses om, at indgrebet vil kunne foretages,medmindre det inden for en nærmere angivet kort frist godtgøres over for regionsrådet, at afgø-relsen er indbragt for ankenævnet.Stk. 4. Meddelelse om afgørelsen sendes endvidere til den læge, der har henvist kvinden tilregionsrådet.Stk. 5. Afslag og tilladelser efter lovens § 99, stk. 3, skal være ledsaget af en vejledning omadgangen til at klage over afgørelsen til ankenævnet.Stk. 6. Ved tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal en udskrift af sam-rådsprotokollen sendes til det sygehus, der skal foretage indgrebet. Er det hensigtsmæssigt for

Kapitel 3

Årsberetning 2010

sygehusets behandling, at der medsendes yderligere materiale, herunder regionsrådets journaler,skal dette ske under iagttagelse af forvaltningslovens § 28.Kapitel 4

Klage over afslag§ 10.Indgives der klage over samrådets afgørelse til regionsrådet, videresender regionsrådetsagen omgående til det ankenævn, der er oprettet i henhold til sundhedsloven. Med sagen sen-des bekræftet udskrift af samrådets afgørelse, journaler og andet materiale af betydning for sa-gen.Kapitel 5

Behandlingen i ankenævnet§ 11.Formanden bestemmer fordelingen af sagerne mellem ankenævnets medlemmer.Stk. 2. § 4, stk. 2 og 3, gælder også for ankenævnets behandling af sager.§ 12.Votering sker mundtligt på et møde. Formanden kan dog bestemme, at votering skerpå anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager.§ 13.Hvert medlem kan kræve, at der gennem regionsrådet tilvejebringes yderligere oplys-ninger.Stk. 2. Fremkommer der for ankenævnet oplysninger, der ikke forelå ved samrådets afgørel-se, kan ankenævnet inddrage sådanne oplysninger i afgørelsen af sagen. Ankenævnet kan dogvælge at tilbagesende sagen til samrådet til fornyet behandling.§ 14.Formanden skal ved arbejdets tilrettelæggelse sikre, at ankenævnets afgørelser træffeshurtigst muligt. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at give tilladelse til svangerskabsafbrydelseeller fosterreduktion inden udløbet af 12. svangerskabsuge, bør det særligt tilstræbes, at svan-gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion kan foretages inden dette tidspunkt.§ 15.Meddelelse om ankenævnets afgørelse sendes til kvinden og til regionsrådet, der un-derretter kvindens læge. I tilfælde af tilladelse gives meddelelse endvidere til sygehuset efter deregler, der gælder for samrådets tilladelser.Stk. 2. I tilfælde, der er omfattet af sundhedslovens § 98, stk. 2, underrettes også værgenom afgørelsen.Stk. 3. Har forældremyndighedens indehaver eller værgen klaget over samrådets afgørelse,underrettes de også om afgørelsen.Stk. 4. Ved tilladelse angives den eller de lovbestemmelser i henhold til, hvilken afgørelsen ertruffet.Kapitel 6

Ankenævnets tilsynsførende virksomhed§ 16.Ankenævnet fører tilsyn med regionsrådenes og samrådenes virksomhed i forbindelsemed behandlingen og afgørelsen af ansøgninger om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.Ankenævnet påser navnlig, at samrådene så vidt muligt følger en ensartet praksis.Stk. 2. Ankenævnet kan pålægge samrådene at indsende sager til gennemsyn i ankenævnetenten løbende eller i nærmere angivne sager.Stk. 3. Ankenævnet kan holde møder med samrådsmedlemmer, når det skønnes formålstjen-ligt.Stk. 4. Afgørelser af almindelig interesse skal meddeles samtlige samråd.§ 17.Samrådene skal indsende oplysninger om antallet af behandlede sager og typen af dis-se til ankenævnet på dettes foranledning.

Årsberetning 2010

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.§ 18.Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2007.Stk. 2. Cirkulære nr. 56 af 16. juni 2004 om behandling af sager om svangerskabsafbrydelseog fosterreduktion ophæves.

Kapitel 7

Sundhedsstyrelsen, den 3. april 2006Jens Kristian Gøtrik

Årsberetning 2010

Bilag 4:Vejledning nr. 24 af 04/04 2006Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktionDenne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 1483 af 19. december 2005om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, cirkulære nr. 23 af 3. april 2006om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion samt sund-hedsloven nr. 546 af 24. juni 2005.1 Tilladelig svangerskabsafbrydelse1.1 Inden udløbet af 12. svangerskabsugeEfter sundhedslovens § 92 har kvinder fri adgang til svangerskabsafbrydelse, hvis indgrebet kan foretagesinden udløbet af 12. svangerskabsuge. Samrådstilladelse er således ikke nødvendig i disse tilfælde, med-mindre kvinden er omfattet af lovens § 98, stk. 2, eller § 99, stk. 2-3, jf. herom under afsnit 2. Tilladelse tilsvangerskabsafbrydelse.12-ugersfristen beregnes i almindelighed fra sidste menstruations første dag. Det vil sige, at 12-ugersfristennormalt overskrides ca. 10 uger efter den faktiske konception. Graviditetens alder bliver ikke alene bestemtpå grundlag af kvindens oplysning om sidste menstruation. Men oplysningerne herom bliver sammenholdtmed lægelige oplysninger baseret på en aktuel gynækologisk undersøgelse foretaget af en speciallæge i gy-nækologi og obstetrik samt som hovedregel en ultralydsundersøgelse. Det er en af sygehusets speciallæger igynækologi og obstetrik, der afgør, om fristen er udløbet.Skønnes det, at fristen er udløbet, skal lægen straks vejlede kvinden om hendes mulighed for at søge sam-rådstilladelse til svangerskabsafbrydelse og, hvis kvinden ønsker det, straks forelægge ansøgningen forvedkommende regionsråd. Lægen kan således ikke blot vælge at afvise at foretage indgrebet.

1.2 Efter udløbet af 12. svangerskabsugeEfter sundhedslovens § 93 kan en kvinde få sit svangerskab afbrudt uden samrådets tilladelse, selv om 12.svangerskabsuge er udløbet. Det er i tilfælde, hvor indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendesliv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og hvor denne fare udeluk-kende eller ganske overvejende er lægeligt begrundet (medicinsk indikation).

2 Tilladelse til svangerskabsafbrydelse2.1 Inden udløbet af 12. svangerskabsugeI visse tilfælde kræves samrådstilladelse, selv om 12. svangerskabsuge ikke er udløbet. Det drejer sig omtilfælde, hvor kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred elleraf anden grund er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, jf. lovens § 98, stk. 2. Samrådet kan daefter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade svangerskabsafbrydelse, hvis det finder, at omstæn-dighederne taler for, at tilladelse gives. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værge-målslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Det kunne også være tilfælde, hvor kvinden er under 18 år og ikkehar indgået ægteskab, og samtykke fra forældremyndighedens indehaver ikke foreligger, jf. lovens § 99, stk.2-3.

2.2 Efter udløbet af 12. svangerskabsugeEr 12. svangerskabsuge udløbet, kan samrådet give tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis betingelsernei sundhedslovens § 94 er opfyldt.I lovens § 94, stk. 2, er det præciseret, at samrådet skal lægge særlig vægt på, om det er berettiget at udsættekvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som et indgreb efter udløbet af 12. svangerskabsugemedfører.

Årsberetning 2010

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis fosteret antages at være le-vedygtigt, medmindre at betingelserne i lovens § 94, stk. 1, nr. 3, taler med afgørende vægt herfor. Der kanherefter gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse såfremt der er fare for, at barnet på grund af arvelige an-læg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.Vurderingen af levedygtighed sker i forhold til det enkelte foster. Det afgørende vil være, om der er en rea-listisk udsigt til, at fosteret vil kunne overleve nogle uger, hvis det på tidspunktet for det påtænkte indgrebkommer til verden ved en naturlig fødsel.

3 Tilladelig fosterreduktion3.1 Inden udløbet af 12. svangerskabsugeEfter sundhedslovens § 95, stk. 1, kan en kvinde, der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse få re-duceret antallet af fostre inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Betingelserne herfor er, at indgrebet væsent-lig formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge affor tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil op-stå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.Samrådstilladelse er således i disse tilfælde ikke nødvendig, medmindre kvinden er omfattet af lovens § 98,stk. 2, eller § 99, stk. 2 og 3. Vurderingen af, om disse risici er til stede, foretages af en speciallæge i gynæ-kologi og obstetrik ansat på et sygehus.Det fremgår af forarbejderne til § 95 om fosterreduktion som fremsat d. 12. marts 2003 (lovforslag nr. 184om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse), at et flerfoldssvangerskab indebærer en væsentlig øget risi-ko enten for spontan abort af alle fostre eller for, at fødslen finder sted så meget for tidligt, at fostrene entenikke er levedygtige, eller at de får meget alvorlige handicaps. Et flerfoldssvangerskab indebærer endvidereen øget belastning af kvinden, som i nogle tilfælde kan medføre fare for hendes liv eller alvorlig forringelseaf hendes helbred. Det blev således foreslået, at fosterreduktion skal kunne finde sted, hvor det vil medføreen væsentlig formindskelse af disse risici. Formindskelse af disse risici vil ifølge forarbejderne som ud-gangspunkt betyde, at der sker reduktion til to fostre. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, vilder således ikke kunne ske reduktion til et foster. Det må antages, at betingelserne vil være opfyldt i alle til-fælde, hvor kvinden er gravid med tre eller flere fostre.

3.2 Efter udløbet af 12. svangerskabsugeEfter sundhedslovens § 96 kan en kvinde få reduceret antallet af fostre på medicinsk indikation uden tilla-delse, selvom 12. svangerskabsuge er udløbet, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendesliv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende el-ler ganske overvejende er lægeligt begrundet.

4 Tilladelse til fosterreduktionSamrådet kan give tilladelse til fosterreduktion, hvis betingelserne i sundhedslovens § 95, stk. 2-4, er op-fyldt.Det vil sige, at der kan gives tilladelse til fosterreduktion, hvis indgrebet væsentligt formindsker en risikoforspontan abort af alle fostre,at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse ellerikke vil være levedygtige,alvorlig forringelse af kvindens legemlige eller sjælelige helbred eller fare for hendes liv, og der forelig-ger særlige omstændigheder, jf. lovens § 95, stk. 2.Der kan også gives tilladelse, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelseeller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, jf. lovens § 95, stk. 3.Hvis fosteret må antages at være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de i lovens §95, stk. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.

Årsberetning 2010

5 Samrådets afgørelserSamrådene ved regionsrådene træffer afgørelse af, hvorvidt tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fo-sterreduktion skal gives. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet, jf. sundhedslovens § 97, stk.2, og § 6 i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Har samrådet efter lovens § 99,stk. 3, tilladt svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om forældremyndighedens indehaver harprotesteret imod det, kan forældremyndighedens indehaver indbringe afgørelsen for ankenævnet. Hvis sam-rådet efter lovens § 99, stk. 2 eller 3, træffer afgørelse om afslag på svangerskabsafbrydelse eller foster-reduktion, kan afgørelsen ligeledes indbringes for ankenævnet af kvinden. Forældremyndighedens indeha-ver skal have mulighed for at indbringe afgørelsen for ankenævnet inden indgrebet foretages, jf. § 9, stk. 3, icirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

6 Fremgangsmåden ved anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktionEn kvinde, der ønsker sit svangerskab afbrudt eller ønsker at få foretaget fosterreduktion, kan henvende sigenten til en læge eller et regionsråd. Hvis kvinden ønsker det, kan hun rette henvendelse til en anden lægeend sin sædvanlige. Efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion skalden, der fremsætter anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, underskrive anmodnin-gen. Det vil sige kvinden, jf. sundhedslovens § 98, stk. 1, eller en særligt beskikket værge, jf. lovens § 98,stk. 2. Det samme gælder, når forældremyndighedens indehaver afgiver samtykke efter lovens § 99, stk. 1.Der er udarbejdet blanketter til brug for anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og tilbrug for afgivelse af samtykke.Sker henvendelsen til et regionsråd følges reglerne i cirkulære om behandling af sager om svangerskabsaf-brydelse og fosterreduktion.Der skal ikke indhentes en erklæring fra den eventuelle fader, uanset om denne er kvindens ægtefælle.

6.1 Anmodning fremsat over for den praktiserende lægeFremsættes anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion over for en læge, skal denne un-der en personlig samtale med kvinden søge oplyst grunden til ønsket om svangerskabsafbrydelse eller fo-sterreduktion og give den vejledning, som er nævnt i sundhedslovens § 100.

6.1.1 Vejledning inden indgrebet6.1.1.1 Om indgrebets beskaffenhed mv.Lægen skal efter lovens § 100, stk. 3, give kvinden vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte følgersamt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.Selv om kvinden opfylder betingelserne for at få svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion uden tilladel-se fra samrådet, bør lægen under samtalen generelt tilstræbe, at hun ikke beslutter sig uden nærmere overve-jelser.Bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes hensynet til moderens eller barnetshelbred, bør kvinden derfor gøres bekendt med, at lovgivningen rummer muligheder for støtte til gennemfø-relse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel. Endvidere kan hun gøres bekendt med muligheden forat bortadoptere barnet. Lægen skal gøre hende bekendt med, at hun af regionsrådet kan få nærmere oplys-ninger og anden bistand i forbindelse med svangerskab og fødsel. Lægen bør således opfordre kvinden til atsøge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner, at personlige, sociale eller økonomiske vanskelighe-der er årsag til ønsket om svangerskabsafbrydelse.Lægen og kvinden skal ved deres underskrift bekræfte, at vejledningen har fundet sted. Dette gælder også,når vejledning skal gives til forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge, jf. lovens§ 100, stk. 3 og 5, og § 3 i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Er kvinden om-fattet af lovens § 98, stk. 2, skal hun dog ikke bekræfte, at vejledning har fundet sted.Hvis kvinden ikke har bopæl i Danmark, bør lægen endvidere oplyse hende om, at hun som udgangspunktselv skal afholde udgiften til indgrebet, jf. nærmere nedenfor under afsnittet 6.4 Betaling.

Årsberetning 2010

6.1.1.2 Vejledning om støttesamtalerLægen skal i forbindelse med vejledning om indgrebets beskaffenhed også vejlede om kvindens mulighedfor at modtage støttesamtaler før og efter indgrebet, jf. bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fo-sterreduktion § 4, stk. 3, og lovens § 100, stk. 5.Vejledningen om støttesamtale skal gives både mundtligt og skriftligt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.Det bør af den mundtlige vejledning om støttesamtaler fremgå,formålet med en samtale før et indgreb,formålet med et tilbud om en samtale efter et eventuelt indgreb,hvor kvinden kan få støttesamtaler (en oversigt over tilbud fremgår af pjecen »Hvis du overvejer abort«),at det er op til kvinden at opsøge det rådgivningstilbud hun eventuelt ønsker at gøre brug af.Den skriftlige vejledning om støttesamtaler gives ved at udlevere pjecen »Hvis du overvejer abort«. Pjecenkan bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning, Classensgade 71, 5. sal, 2100 København Ø.Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, skal kvinden og lægen ved deres underskrifter bekræfte, at vejledning omstøttesamtaler er givet. Dette sker på de særlige blanketter, som også anvendes til at bekræfte, at vejledningefter sundhedslovens § 100, stk. 3, er sket. Der henvises i øvrigt til afsnit 7. Særligt om afholdelse af støtte-samtaler.Endvidere skal kvinden efter lovens § 100, stk. 6, og bekendtgørelsens § 5 tilbydes oplysning om mulighe-den for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer, hvor anmodningen omsvangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er fremsat i henhold til lovens § 94, stk. 1, nr. 3, eller § 95, stk.3.Oplysning om relevante centrale patient- eller handicaporganisationer er gjort tilgængelige på Sundhedssty-relsens hjemmeside: www.sst.dk.I Sundhedsstyrelsens retningslinier for fosterdiagnostik er det præciseret, at den gravide skal oplyses ommuligheden for at tage kontakt til en patient- eller handicaporganisation m.v. med henblik på informati-on/rådgivning uden for det sundhedsfaglige regi. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinier, at en au-toriseret sundhedsperson, som oplyser om muligheden og er behjælpelig med at etablere en kontakt til ensådan patient- eller handicaporganisation m.v., ikke i denne forbindelse kan pådrage sig ansvar for indhol-det af den information/rådgivning, som kvinden efterfølgende måtte modtage af organisationerne.

6.1.2 Henvisning til foretagelse af indgrebetØnsker kvinden fortsat svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter at have modtaget vejledning, skallægen henvise hende til et offentligt hospital. Kvinden bør endvidere oplyses om, at svangerskabsafbrydelseinden udløbet af 12. svangerskabsuge også kan foretages på private hospitaler eller klinikker.Ved henvisningen til sygehuset bør det af den praktiserende læges oplysninger fremgå, at kvinden opfylderbetingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion uden tilladelse, samt at kravene i sundheds-lovens § 98, stk. 1, § 99, stk. 1, og § 100, stk. 2-3 og 5-6, jf. § 1, stk. 2, og § 5 i bekendtgørelse om svanger-skabsafbrydelse og fosterreduktion er opfyldt. Det vil således som udgangspunkt ikke være nødvendigt forsygehuset at indhente yderligere oplysninger med risiko for derved at forsinke indgrebets foretagelse. Detskal sikres, at anmodningen er fremsat af kvinden selv, og at forældremyndighedens indehaver har samtyk-ket i anmodningen, hvis kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab. Endvidere skal det sikres, atkvinden har fået den vejledning, som loven kræver.Hvis lægen foretager elektronisk henvisning til sygehuset, skal den underskrevne blanket opbevares af læ-gen efter principperne i reglerne om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring).

6.1.3 Henvisning til forelæggelse for samrådetI tilfælde, hvor svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion kræver tilladelse fra samrådet, skal lægen, hviskvinden ønsker det, straks forelægge anmodningen for vedkommende regionsråd sammen med en udtalelseom sagen.

Årsberetning 2010

Det er af væsentlig betydning for regionsrådets behandling af sagerne og den nødvendige hurtige gennem-førelse heraf, at den praktiserende læge omgående henviser kvinden til regionsrådet. Lægen skal ved hen-visningen give så fyldige oplysninger som muligt såvel om de medicinske forhold som om kvindens oghendes families sociale og økonomiske forhold og hendes personlige og familiemæssige vanskeligheder.Lægen bør således så vidt muligt ved alle henvisninger oplysekvindens fulde navn, bopæl og personnummer,om anmodningen er fremsat af kvinden selv, jf. lovens § 98, stk. 1,om der er samtykke fra forældremyndighedens indehaver, hvis kvinden er under 18 år og ikke har ind-gået ægteskab, jf. lovens § 99, stk. 1,om kvinden er oplyst om, at hun ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning 1) om de foreliggen-de muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel, 2) om ind-grebets beskaffenhed og direkte følger, 3) om den risiko, der må antages at være forbundet med indgre-bet, samt 4) om muligheden for støttesamtaler, jf. lovens § 100, stk. 2-3 og 5,om kvinden er tilbudt oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevantehandicaporganisationer, hvis anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er frem-sat ihenhold til lovens § 94, stk. 1, nr. 3, eller § 95, stk. 3.

6.2 Offentlige og private sygehuse og klinikkerI de tilfælde, hvor der ikke foreligger tilladelse efter sundhedslovens § 94, § 95, stk.2 og 3, er den ansvarli-ge læge for indgrebet forpligtet til under strafansvar efter lovens § 269 at påse, at betingelserne i lovens §§92-93, § 95, stk. 1, eller § 96 er opfyldt. Lægen er endvidere under strafansvar forpligtet til at sikre sig, atbetingelserne i lovens §§ 98-99, § 100, stk. 3, og § 101 er opfyldt.I de tilfælde, hvor kvinden fremsætter anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion overfor en sygehuslæge på et offentligt eller privat hospital eller klinik og derfor ikke har modtaget vejledningfra en praktiserende læge, skal den pågældende læge sørge for at give kvinden den vejledning, som er nævnti lovens § 100. Vejledningen skal gives på samme måde som anført ovenfor i afsnittet 6.1 Anmodningfremsat over for den praktiserende læge.For så vidt angår den medicinske indikation, jf. lovens § 93 og § 96, vil lægen som udgangspunkt ved sinegen undersøgelse kunne konstatere, om betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion eropfyldt. Det er dog ikke nødvendigt, at lægen selv har konstateret tilstedeværelsen af fare for kvindens liveller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred. Lægen kan lægge en erklæringfra en anden læge, f.eks. en speciallæge i psykiatri, til grund. Hvis der til konstatering af, om betingelserneer opfyldt, kræves andre specialundersøgelser, bør sådanne sædvanligvis foretages i direkte samarbejde medandre afdelinger og kun undtagelsesvis gennem regionsrådet.Hvis sygehusets læge finder, at en patient har behov for social og juridisk hjælp i forbindelse med gravidite-ten, bør kvinden opfordres til at søge denne hjælp i opholdskommunen. I de tilfælde, hvor det vurderes, attilbuddet om hjælp kan få indflydelse på kvindens beslutning om at lade indgrebet gennemføre, bør hen-vendelsen til opholdskommunen foretages, før indgrebet gennemføres, medmindre der herved opstår risikofor overskridelse af 12-ugersfristen.

6.3 BetalingKvinder med bopæl i Danmark får udgifterne i anledning af svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktionafholdt af bopælsregionen, jf. sundhedsloven § 244.Såfremt kvinden vælger at få foretaget indgrebet på et privat hospital eller klinik uden overenskomst medden offentlige sygesikring, skal hun selv afholde udgifterne, medmindre den region, hvorunder patientenhører, har besluttet at benytte pågældende privathospital eller klinik, som en del af amtets sygehustilbud.Har kvinden bopæl i udlandet, skal hun som udgangspunkt selv afholde udgiften til indgrebet, herunder ud-gifter til støttesamtaler og tolkebistand, uanset om indgrebet bliver udført på et privat hospital eller klinikeller på et offentligt hospital. Endvidere må en kvinde, der ikke har bopæl her i landet, selv fremskaffe denødvendige dokumenter, ligesom oversættelse af disse dokumenter må ske for kvindens regning.

Årsberetning 2010

Særligt om afholdelse af støttesamtaler

Efter lovens § 100, stk. 5, skal kvinden forud for og efter indgrebet tilbydes en støttesamtale.

7.1 Støttesamtaler inden indgrebetFormålet med en støttesamtale forud for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion er at give kvinden dennødvendige støtte til selv at træffe beslutningen om, hvorvidt hun ønsker indgrebet eller ejDen, der foretager støttesamtalen, skal i det omfang det er muligt forsøge at klarlægge, hvorfor kvinden øn-sker svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion.Det skal undgås under støttesamtalen at påvirke kvinden til enten at gennemføre eller afbryde svangerskabeteller at få foretaget fosterreduktion, men i stedet skal det forsøges at give kvinden et så fuldstændigt grund-lag som muligt at træffe beslutningen på.Konsekvenserne af at gennemføre eller at afbryde svangerskabet eller at få foretaget fosterreduktion skaldrøftes med kvinden. Der skal i den forbindelse fokuseres på de psykiske og sociale aspekter af at gennem-føre eller afbryde svangerskabet. Samtalen skal tage udgangspunkt i kvindens aktuelle livssituation, oghvordan svangerskabet påvirker denne.Det skal generelt tilstræbes, at støttesamtaler før indgrebet gennemføres så hurtigt som muligt, således ateventuelle frister kan overholdes.

7.2 Støttesamtaler efter indgrebetFormålet med en støttesamtale efter et indgreb er at give kvinden støtte til at komme igennem eventuellepsykiske gener som følge af indgrebet.Det skal overvejes, om spørgsmålet om prævention skal indgå i samtalen.Ved svangerskabsafbrydelser efter 12. uge bør kvinden oplyses om muligheden for, med tilskud fra den of-fentlige sygesikring i op til 12 konsultationer, at kunne blive henvist til akut psykologhjælp både før og ef-ter indgrebet, jf. bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til psykologbehandling for særligt udsat-te grupper § 1, nr. 8.

7.3 Gennemførelse af støttesamtalerStøttesamtaler kan gennemføres som en konsultation hos egen læge eller som rådgivning inden eller udenfor det etablerede sundhedssystem.Kvindens egen læge har generelt gode forudsætninger for at tilbyde støttesamtaler før og efter en svanger-skabsafbrydelse, idet lægen ofte vil have viden om kvindens familieforhold og sociale situation. Endviderevil lægen ofte allerede være i kontakt med kvinden, og det vil derfor være muligt at gennemføre en eventuelstøttesamtale hurtigt.Hvor en kvinde har gennemgået fertilitetsbehandling, vil den fertilitetsbehandlende læge have gode forud-sætninger for at kunne tilbyde støttesamtaler i tilfælde af, at kvinden overvejer fosterreduktion.En støttesamtale efter indgrebet kan eventuelt finde sted hos en sygeplejerske på gynækologisk afdeling påsygehuset eller hos en jordemoder. Samtalen vil imidlertid ikke kunne gennemføres umiddelbart efter ind-grebet på grund af kvindens påvirkning af narkose.Efter en medicinsk svangerskabsafbrydelse indkaldes kvinden til en kontrolundersøgelse på sygehuset, ogen støttesamtale vil f.eks. kunne finde sted ved samme lejlighed.Det er kvindens eget valg, hvor hun eventuelt ønsker rådgivning, og det er op til hende selv at opsøge deenkelte tilbud. Der henvises i denne forbindelse til pjecen »Hvis du overvejer abort«.Ved rådgivning i offentligt regi må kvindens valg af støttesamtale ske under hensyn til de gældende henvis-ningsregler, hvis rådgivningen skal finansieres helt eller delvist af sygehusene/sygesikringen.Der stilles ikke specifikke uddannelses- eller erfaringsmæssige krav til den, der udfører støttesamtalen. Det-te gælder også rådgivning uden for det etablerede sundhedssystem. Rådgivere kan på www.abortnet.dk fin-de informationer til professionelle om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Årsberetning 2010

Afsluttende bestemmelser

Denne vejledning er gældende fra den 1. januar 2007. Vejledning nr. 57 af 16. juni 2004 om svangerskabs-afbrydelse og fosterreduktion bortfalder herefter.

Sundhedsstyrelsen, den 4. april 2006Anne Mette Dons/Katrine Winkel

Årsberetning 2010

Bilag 5:Bekendtgørelse nr. 14 af 10/01 2006Bekendtgørelse om sterilisation og kastration, herunder medhenblik på kønsskifteI medfør af §§ 114 og 117 i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:§1. Anmodning om sterilisation skal indeholde oplysning om navn, personnummer og bopælfor den, som indgrebet skal foretages på.Stk. 2. Anmodning om sterilisation af en person, der er omfattet af lovens § 110, eller § 111,og som opholder sig på en institution, et psykiatrisk sygehus eller en psykiatrisk sygehusafdelingeller er under tilsyn heraf, indgives til vedkommende overlæge. Har institutionen mv. ingen over-læge, indgives anmodningen til regionsrådet.Stk. 3. Den, der fremsætter en anmodning om sterilisation efter lovens § 109, skal underskri-ve anmodningen. Det samme gælder for dem, der fremsætter anmodningen efter lovens § 110eller § 111.§ 2.For værgebeskikkelse efter lovens § 110, og § 111 finder bestemmelsen i værgemålslo-vens § 50 tilsvarende anvendelse. Der skal fortrinsvis beskikkes en person, som ved slægtskab,svogerskab eller venskab er nært knyttet til den, som indgrebet skal foretages på.Stk. 2. Er der allerede beskikket en værge for en person, der er omfattet af lovens § 110, el-ler § 111, kan den pågældende beskikkes, hvis det findes hensigtsmæssigt.§ 3.Inden indgrebet foretages, skal den læge, der vejleder efter lovens § 113 og den, påhvem indgrebet skal foretages, ved deres underskrift bekræfte, at vejledning har fundet sted. Detsamme gælder den indehaver af forældremyndighed eller værge, der er nævnt i lovens § 110 og§ 111. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, omfattet af lovens § 110, skal denne dog ikkebekræfte, at vejledning har fundet sted.§ 4.Klage efter lovens § 108, stk. 2, kan indgives mundtligt eller skriftligt til regionsrådet.§ 5.Anmodning om kastration, herunder med henblik på kønsskifte, indgives til Sundhedssty-relsen. §§ 1-3 i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse.§ 6.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1131 af 13. december 1996 om sterilisation og kastration ophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 10. januar 2006Lars Løkke Rasmussen/John Erik Pedersen

Årsberetning 2010

Bilag 6:Cirkulære nr. 23 af 03/04 2006Cirkulære om behandling af sager om sterilisation(Til regionsrådene og Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, foster-reduktion og sterilisation m.fl.)I medfør af § 114 i sundhedsloven nr. 546 af 24. juni 2005 fastsættes:

Sager om sterilisation uden tilladelse§ 1.Modtager et regionsråd en anmodning om sterilisation i tilfælde, der er omfattet af sund-hedslovens § 105, stk. 1, eller § 106, stk. 1, henvises den pågældende til sterilisationsbehandling,jf. lovens § 112, stk. 2, medmindre der efter lovens § 110 eller § 111 kræves tilladelse til indgre-bet fra samrådet.Stk. 2. Viser det sig under regionsrådets undersøgelse, at betingelserne for sterilisation efterlovens § 106, stk. 1, er opfyldt, henvises ansøgeren til sterilisationsbehandling samtidig med, atregionsrådet sender resultatet af undersøgelsen til det sygehus eller den praktiserende speciallæ-ge, der skal foretage indgrebet.

Kapitel 1

Forberedelsen af sager om tilladelse til sterilisation§ 2.Når regionsrådet modtager anmodning om tilladelse til sterilisation, jf. lovens § 106, stk.2, § 107, samt §§ 110-111, tilvejebringer det de sociale og lægelige oplysninger om ansøgerensforhold, der skønnes er af betydning for samrådets bedømmelse af ansøgningen.Stk. 2. Der skal i almindelighed indhentes erklæring fra ansøgerens sædvanlige læge, med-mindre det er denne, der har henvist ansøgeren til regionsrådet.Stk. 3. Regionsrådet kan foranledige ansøgeren undersøgt af speciallæge eller indlagt på sy-gehus til undersøgelse eller behandling.Stk. 4. Er anmodningen begrundet i risiko for videreførelse af arvelige sygdomme, skal der ialmindelighed indhentes en udtalelse fra et klinisk genetisk rådgivningscenter med landsdelsfunk-tion eller fra en speciallæge i klinisk genetik.§ 3.Inden sagen forelægges for samrådet, skal regionsrådet sikre sig, at betingelserne i lo-vens §§ 109-111 og 113, og § 1, stk. 3, og § 3 i bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om ste-rilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte er opfyldt.§ 4.Ansøgninger indgivet til vedkommende overlæge i medfør af § 1, stk. 2, i bekendtgørelsenr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte ind-sendes til det samråd, hvorunder institutionen eller sygehuset hører, med overlægens udtalelse,efter at de oplysninger og erklæringer, der er nævnt i §§ 2-3, er tilvejebragt.Stk. 2. Såfremt der ved et regionsråd er oprettet flere samråd, kan regionsrådet bestemme, atafgørelse i sådanne sager træffes af et eller flere af samrådene.

Kapitel 2

Behandling i samrådet§ 5.Alle samrådets medlemmer deltager i behandlingen af hver sag. Er et af medlemmerneforhindret, deltager den pågældendes stedfortræder.§ 6.Votering sker mundtligt på et møde. Votering kan dog undtagelsesvis ske på anden må-de, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager.§ 7.Hvert medlem kan kræve, at der indhentes supplerende oplysninger gennem regionsrå-det, forinden afgørelse træffes.

Kapitel 3

Årsberetning 2010

afslag givet af det ankenævn, der er oprettet i henhold til sundhedsloven. Hvis sagen er underbehandling i ankenævnet, underrettes nævnet omgående om sagens genoptagelse.

Stk. 2. Samrådet kan, hvis nye oplysninger fremkommer, ændre et tidligere afslag, herunder

§ 8.Samrådets afgørelse indføres med angivelse af tid og sted for mødet og mødets deltage-re i en særlig protokol, der ved mødets afslutning underskrives af medlemmerne. I protokollenanføres ansøgerens navn, personnummer og bopæl samt regionsrådets journalnummer.Stk. 2. Ved tilladelse til sterilisation anføres i protokollen den eller de lovbestemmelser (indika-tion), i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og de eventuelle diagnoser, der ligger til grund forafgørelsen.Stk. 3. Ved afslag på tilladelse anføres i protokollen begrundelsen for afgørelsen. Ved uenig-hed mellem medlemmerne, anføres de forskellige begrundelser.§ 9.Meddelelse om samrådets afgørelse kan gives af regionsrådet på samrådets vegne. Med-delelse til ansøgeren om afgørelsen og dennes begrundelse kan ske mundtligt. På begæring skalafslag dog tillige meddeles skriftligt.Stk. 2. I tilfælde, der er omfattet af sundhedslovens § 110 gives også meddelelse om afgørel-sen til den person, ansøgningen vedrører. I tilfælde, der er omfattet af lovens § 111, gives tilligemeddelelse om afgørelsen til indehaveren af forældremyndigheden eller værgen.Stk. 3. Meddelelse om afgørelsen sendes endvidere til den læge, der har henvist ansøgeren tilregionsrådet.Stk. 4. Ved afslag skal der gives vejledning om adgangen til at klage over afgørelsen til anke-nævnet.Stk. 5. Ved tilladelse til sterilisation, skal en udskrift af samrådsprotokollen sendes til det sy-gehus eller den praktiserende speciallæge, der skal foretage indgrebet. Er det hensigtsmæssigtfor sygehusets behandling, at der medsendes yderligere materiale, herunder regionsrådets jour-naler, skal dette ske under iagttagelse af forvaltningslovens § 28.

Klage over afslag§ 10.Indgives der klage over samrådets afgørelse til regionsrådet, videresender regionsrådetomgående sagen til det ankenævn, der er oprettet i henhold til sundhedsloven. Med sagen sen-des bekræftet udskrift af samrådets afgørelse, journaler og andet materiale af betydning for sa-gen, alt i 4 eksemplarer.

Kapitel 4

Behandlingen i ankenævnet§ 11.Formanden bestemmer fordelingen af sagerne mellem ankenævnets medlemmer.§ 12.Votering sker mundtligt på et møde. Formanden kan dog bestemme, at votering undta-gelsesvis sker på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager.§ 13.Hvert medlem kan kræve, at der gennem regionsrådet tilvejebringes yderligere oplys-ninger.Stk. 2. Fremkommer der for ankenævnet oplysninger, der ikke forelå ved samrådets afgørel-se, kan ankenævnet inddrage sådanne oplysninger i afgørelsen af sagen. Ankenævnet kan dogvælge at tilbagesende sagen til samrådet til fornyet behandling.§ 14.Meddelelse om ankenævnets afgørelse sendes til ansøgeren og til regionsrådet, derunderretter ansøgerens læge. Ved tilladelse til sterilisation sendes meddelelse herom også til sy-gehuset eller praktiserende speciallæge efter de regler, der gælder for samrådets tilladelser.Stk. 2. § 9, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der i tilfælde omfattet af sundhedslovens § 110 også skalgives meddelelse om afgørelsen til den person, ansøgningen vedrører, finder tilsvarende anven-delse.Stk. 3. Har forældremyndighedens indehaver eller værgen klaget over samrådets afgørelse,underrettes de også om afgørelsen.Stk. 4. Ved tilladelse angives den eller de lovbestemmelser, i henhold til hvilke afgørelsen ertruffet.

Kapitel 5

Årsberetning 2010

Ankenævnets tilsynsførende virksomhed§ 15.Ankenævnet fører tilsyn med regionsrådets og samrådenes virksomhed i forbindelsemed behandlingen og afgørelsen af ansøgninger om sterilisation. Ankenævnet påser navnlig, atsamrådene så vidt muligt følger en ensartet praksis.Stk. 2. Ankenævnet kan pålægge samrådene at indsende sager til gennemsyn i ankenævnetenten løbende eller nærmere angivne sager.Stk. 3. Ankenævnet kan afholde møder med samrådsmedlemmer, når det skønnes formåls-tjenligt.Stk. 4. Afgørelser af almindelig interesse skal meddeles samtlige samråd.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.§ 16.Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2007.Stk. 2. Cirkulære nr. 207 af 16. december 1998 om behandlingen af sager om sterilisation op-hæves.

Kapitel 7

Sundhedsstyrelsen, den 3. april 2006Jens Kristian Gøtrik/Anne Mette Dons

Årsberetning 2010

Bilag 7:Vejledning nr. 26 af 04/04 2006Vejledning om behandling af sager om sterilisationDenne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 omsterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte (herefter bekendt-gørelse om sterilisation og kastration), cirkulære nr. 24 af 3. april 2006 om be-handling af sager om sterilisation samt sundhedsloven nr. 546 af 24. juni 2005.

Personer over 25 år

Efter sundhedslovens § 105 har personer, der er fyldt 25 år, fri adgang til sterilisation. Sam-rådstilladelse er således ikke nødvendig i disse tilfælde, medmindre personen er omfattet af lo-vens § 110, eller § 111, jf. herom nedenfor.I visse tilfælde kræves tilladelse fra samrådet, selv om den pågældende er fyldt 25 år. Detdrejer sig om tilfælde, hvor ansøgeren på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, al-vorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid er ude af stand til at for-stå betydningen af indgrebet. Samrådet kan da efter anmodning fra en særligt beskikket værgetillade sterilisation, hvis det finder, at omstændighederne taler herfor, selv om den pågældendeer ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, jf. lovens § 110. For beskikkelsen af denneværge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 (lov nr. 388 af 14. juni 1995) tilsvarende an-vendelse. I disse tilfælde skal betingelserne i sundhedslovens § 107 tillige være opfyldt.Det drejer sig også om tilfælde, hvor ansøgeren er sindssyg, den psykiske udvikling er hæm-met, eller det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, findesbetænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation. I disse tilfælde kan samrådet tilla-de sterilisation efter anmodning fra den pågældende og en særligt beskikket værge, jf. lovens §111. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarendeanvendelse. I disse tilfælde forudsætter tilladelse endvidere, at betingelserne i lovens § 107 eropfyldt.Samrådet ved regionsrådet træffer afgørelse om, der skal gives tilladelse. Samrådets afgørel-se kan indbringes for ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterili-sation, jf. sundhedslovens § 108, stk. 2, og § 4 i bekendtgørelse om sterilisation og kastration.

2 Personer under 25 år, men over 18 årEfter sundhedslovens § 106, stk. 1, kan en kvinde under 25 år steriliseres uden tilladelse påmedicinsk indikation, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare forhendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, oghvis denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet. Efter § 106, stk. 2,er der mulighed for, at kvindens ægtefælle eller samlever under 25 år i stedet kan få tilladelse tilsterilisation, hvis kvinden opfylder betingelserne i § 106, stk. 1. Tilladelse skal dog gives af sam-rådet.For så vidt angår den medicinske indikation, jf. lovens § 106, stk. 1, vil den opererende lægesom regel ved sin egen undersøgelse kunne konstatere, om betingelserne for sterilisation er op-fyldt. Det er dog ikke nødvendigt, at den opererende læge selv har konstateret betingelsernes til-stedeværelse. Lægen kan således lægge en erklæring fra en anden læge, f.eks. en speciallæge ipsykiatri, til grund. Er betingelserne ikke opfyldt, bør andre specialundersøgelser sædvanligvis fo-retages i samarbejde med sygehusvæsenet og kun undtagelsesvis gennem regionsrådet.Hvis betingelserne i sundhedslovens §§ 105 eller 106 ikke er opfyldt, kan samrådet give tilla-delse til sterilisation, hvis betingelserne i lovens § 107 er opfyldt. Betingelserne i denne bestem-melse svarer i realiteten til den tidligere lov, der byggede på et lovforslag i betænkning om sterili-sation og kastration (352/1964). Betænkningen (navnlig s. 26-32 og s. 67-71) vil derfor i vid ud-strækning være vejledende ved skønnet af, om lovens betingelser er opfyldt.Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, at der kan gives tilladelse til sterilisation hvis 1)der på grund af arvelige anlæg er en sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig legemligeller sjælelig lidelse, 2) personen på grund af sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, svag be-

Årsberetning 2010

gavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg forbørn på en forsvarlig måde, 3) der af særlige grunde er betydelig fare for, at et fremtidigt svan-gerskab ikke kan gennemføres, eller at barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født medvæsentlige beskadigelser eller 4) de forhold, hvorunder ansøgeren og dennes familie lever, gørdet påkrævet at undgå barnefødsel.I samtlige tilfælde omfattet af lovens § 107, stk. 1, kan sterilisation tillades, uanset om det eransøgeren selv, dennes ægtefælle eller samlever, der opfylder betingelserne.Ved afgørelsen af, om der kan gives tilladelse til sterilisation, tages hensyn til familiens hel-bredsmæssige, boligmæssige og økonomiske forhold samt antallet af hjemmeværende børn ogtil, om det må forventes, at flere børn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennemforringelse af ansøgerens helbredstilstand, betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller påanden måde.Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de for-hold, der begrunder sterilisation, kan antages at være af varig karakter, og om der er rimelig ud-sigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås på en anden måde.

3 Personer under 18 årEfter sundhedslovens § 107, stk. 3, kan sterilisation af personer under 18 år ikke tillades,medmindre ganske særlige forhold taler for det. Har den pågældende ikke indgået ægteskab skalanmodningen om tilladelse til sterilisation tillige komme fra forældremyndighedsindehaveren, jf.lovens § 111.

4 Fremgangsmåden ved anmodning om sterilisationEn person, der ønsker sterilisation, kan henvende sig enten til en læge eller et regionsråd. Ihenhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 1, stk. 3, skal den, der fremsætter an-modningen om sterilisation, underskrive anmodningen. Det vil sige, at den, på hvem indgrebetskal foretages, skal underskrive, jf. sundhedslovens § 109, eller en særligt beskikket værge forden, på hvem indgrebet skal foretages, skal underskrive, jf. lovens § 110, eller forældremyndig-hedsindehaveren sammen med den, på hvem indgrebet skal foretages, skal underskrive, jf. lo-vens § 111. Sker henvendelsen til et regionsråd følges reglerne i cirkulære om behandling af sa-ger om sterilisation. Der er udarbejdet blanketter til brug for anmodning om sterilisation og tilbrug for afgivelse af samtykke.

5 Den praktiserende læges pligterFremsættes anmodningen om sterilisation over for ansøgerens alment praktiserende læge,skal denne under en personlig samtale med den pågældende søge oplyst grunden til ønsket omsterilisation. Lægen skal give den vejledning, der er nævnt i sundhedslovens § 113, og herunderorientere om mulighederne for refertilisering, sikkerheden ved sterilisation og om anvendelse afalternative svangerskabsforebyggende midler. Lægen og den person, der ønsker sterilisation, skalved deres underskrift bekræfte, at vejledningen har fundet sted. Dette gælder også, når vejled-ning skal gives til forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge, jf. lovens §113, og § 3 i bekendtgørelsen om sterilisation og kastration. Er den, på hvem indgrebet skal fore-tages, omfattet af lovens § 110, skal denne dog ikke bekræfte, at vejledning har fundet sted.I tilfælde, hvor sterilisation kræver tilladelse fra samrådet, skal lægen forelægge anmodnin-gen for vedkommende regionsråd sammen med en udtalelse om sagen. En læge, der modtageren anmodning om sterilisation, kan således ikke på egen hånd afvise denne.Det er af væsentlig betydning for regionsrådets behandling af sagerne og den nødvendigehurtige gennemførelse heraf, at den praktiserende læge omgående henviser ansøgeren til re-gionsrådet og ved henvisningen giver så fyldige oplysninger som muligt, såvel om de medicinskeforhold som om ansøgerens og dennes families sociale og økonomiske forhold samt ansøgerenspersonlige og familiemæssige vanskeligheder, i det omfang lægen måtte have kendskab hertil.Selv om ansøgeren opfylder betingelserne for sterilisation uden tilladelse fra samrådet, måder lægges afgørende vægt på, at den pågældende ikke beslutter sig uden nøje overvejelse.Fastholdes ønsket om sterilisation, skal lægen henvise den pågældende til sterilisationsbe-handling. Der skal ikke forinden indhentes en erklæring fra en eventuel ægtefælle.Ved henvisningen til sterilisationsbehandling bør det i videst muligt omfang fremgå af lægensoplysninger, i hvilket omfang lægen har påset, at den person, der ønsker sterilisation, opfylderbetingelserne for sterilisation uden tilladelse, samt at de formelle krav i sundhedslovens §§ 109og 113, jf. bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 1, stk. 3, og § 3, er opfyldt, således at

Årsberetning 2010

det i almindelighed ikke vil være nødvendigt for sygehuset eller den praktiserende speciallæge atindhente yderligere oplysninger.Hvis lægen foretager henvisningen til sygehuset elektronisk, skal den underskrevne blanketopbevares af lægen efter principperne i reglerne om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser(journalføring).Lægen skal så vidt muligt i henvisningen oplyse, om anmodningen er fremsat af den pågæl-dende selv, jf. lovens § 109, og om den pågældende er vejledt efter lovens § 113.

6 Sygehusets eller den praktiserende speciallæges pligterDen læge, der skal foretage selve indgrebet, skal sikre sig, at vejledning er sket i overens-stemmelse med lovens § 113.Den opererende læge bør i den forbindelse informere om det konkrete indgreb og om risikoenfor komplikationer og bivirkninger i relation hertil, jf. kapitel 2 om ”Selvbestemmelse” i lov om pa-tienters retsstilling, som per 1. januar 2007 erstattes af sundhedslovens kapitel 5 ”Patientersmedinddragelse i beslutninger”. Endvidere bør indgrebets sikkerhed og patientens mulighed forrefertilisering omtales.

7 BetalingUdgifterne i anledning af sterilisation afholdes i henhold til sundhedslovens § 245 af bopæls-regionen.Det vil fremgå af sygehuskommunernes visitationsretningslinier, hvordan sterilisationstilbudeter tilrettelagt, herunder om den alment praktiserende læge i den pågældende sygehuskommuneskal henvise en person, der opfylder betingelserne for sterilisation, til sterilisationsbehandling pået sygehus eller hos en praktiserende speciallæge.Udgifterne til sterilisationsbehandling hos en praktiserende speciallæge afholdes kun af regio-nen i det omfang, dette er fastsat ved sygesikringsoverenskomst.En ansøger bosat i udlandet skal som udgangspunkt selv afholde udgiften til indgrebet, uan-set om indgrebet bliver udført på et privat hospital, en klinik eller på et offentligt hospital. Endvi-dere må en ansøger, der ikke har bopæl her i landet, selv fremskaffe eventuelt nødvendige do-kumenter, ligesom oversættelse af disse dokumenter må ske for ansøgerens regning.8. Afsluttende bestemmelserDenne vejledning er gældende fra den 1. januar 2007. Vejledning nr. 208 af 16. december1998 om sterilisation bortfalder herefter.

Sundhedsstyrelsen, den 4. april 2006Anne Mette Dons/Katrine Winkel

Årsberetning 2010

Bilag 8:Ankenævnets møder med samrådeneI 2010 har Ankenævnet ikke afholdt møder med samrådene. Disse møder afholdestraditionelt hvert andet år, og næste gang i september 2011.

Årsberetning 2010