SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om at sende årsrapporten for 2010 fra Abortankenævnet og kommentere den stigning, der siden 2002 har været i antal af sene aborter, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 1. juli 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 883 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).Spørgsmål nr. 883:’’Det fremgår af medierne, at Abortankenævnets årsrapport for 2010 er ud-kommet. Vil ministeren sende rapporten til udvalget og kommentere den stig-ning, der siden 2002 har været i antal af sene aborter, herunder vurdere omder er initiativer, som kan tages for at undgå en fortsat stigning?”Svar:Vedhæftet er årsberetning 2010 for Ankenævnet i sager om svangerskabsaf-brydelse, fosterreduktion og sterilisation.Årsberetningen fra 2010 for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse,fosterreduktion og sterilisation viser, at der er sket en stigning i antallet afkvinder, der søger om tilladelse til at få en abort efter den 12. svangerskabs-uge.Det fremgår således af årsberetningen, at der ud ”afde i alt 945 ”rene” ansøg-ninger om svangerskabsafbrydelse blev der givet 869 tilladelser. Heraf var 518tilladelser begrundet i faren for, at barnet ville blive født med en alvorlig legem-lig eller sjælelig lidelse, jf.[sundheds]lovens§ 94, stk. 1 nr. 3. Det svarer til, at59,6 % af alle tilladelser i 2010 blev givet efter lovens § 94, stk. 1 nr. 3. Det erigen en stigning i forhold til 2008 og 2009, hvor disse tilladelser udgjorde hen-holdsvis ca. 55 % og 57 %.Antallet af tilladelser stiger fortsat. Hovedårsagen til stigningen må – igen i år -tilskrives stigningen i ansøgninger efter nakkefoldsscanningen i 13. uge ogmisdannelsesscanningen i 18. – 19. uge og efterfølgende tilladelser. Detteharmonerer også med, at en stadig større del af aborttilladelserne gives påbaggrund af i faren for, at barnet ville blive født med en alvorlig legemlig ellersjælelig lidelse.”Jeg deler Ankenævnets opfattelse af, at stigningen i sagerne efter al sandsyn-lighed er en konsekvens af de nyere screeningsmetoder, som fremgår afSundhedsstyrelsens retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information,risikovurdering, rådgivning og diagnostik, 2004.Om fosterdiagnostik bemærkes det, at en gravid kvinde har ret til at få informa-tion om fosterdiagnostik, såfremt hun ønsker dette. Informationen skal i med-før af Sundhedsstyrelsens retningslinjer have karakter af en neutral rådgiv-ning, som tager udgangspunkt i at respektere kvindens egne værdier og for-

udsætninger (etniske, sociale, uddannelsesmæssige), samt i at langt de fleste,men dog ikke alle graviditeter ender med fødsel af et rask barn. Informationenskal bidrage til, at den gravides tilvalg eller fravalg af fosterdiagnostik ikke hvi-ler på urealistiske antagelser om fosterdiagnostikkens muligheder. Tilbuddetom information er således det eneste, som uopfordret gives til alle gravide. Detbemærkes, at principperne for Sundhedsstyrelsens retningslinjer hviler på Fol-ketingets vedtagelse om fosterdiagnostik af 15. maj 2003, hvoraf det bl.a.fremgår, at formålet med fosterdiagnostik ikke er at hindre fødsel af børn medalvorlige sygdomme eller handicap, men at bistå den gravide med at træffe si-ne egne valg.For god ordens skyld bemærkes det i øvrigt, at kriterierne for samrådenes ogankenævnets behandling af ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbry-delse ikke er ændret.På denne baggrund er det min opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkter behov for initiativer på området, men at udviklingen i antallet af aborter ge-nerelt naturligvis fortsat bør følges.

./.