SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om der er økonomisk forskel på om diabetikere bruger glukosesensorer eller teststrimler, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. juni 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 820 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 820:’’Kan ministen oplyse, om der er økonomisk forskel på om diabetikere brugerglukosesensorer eller teststrimler?”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.Sundhedsstyrelsen oplyser, at kun patienter med type I diabetes måler blod-sukker så hyppigt, at en glukosesensor kan komme på tale til løbende kontrolaf blodsukkerniveauet. En glukosesensor består af et lille måleinstrument, dersom en kanyle lægges ind under huden oftest på den nederste del af maven.Måleinstrumentet sender elektronisk information om sukkerniveauet i under-huden til et link, der er forbundet til en monitor/skærm, hvorpå resultatet kanaflæses. Sukkerniveauet i underhuden justeres regelmæssigt i forhold til blod-sukkerniveauet ved måling af dette med konventionel teknik med en test-strimmel (se nedenfor). En glukosesensor måler sukkerniveauet flere hundre-de gange i døgnet. Glukosesensoren skal udskiftes ca. hver 6. dag. Sund-hedsstyrelsen oplyses, at en glukosesensor ofte forbindes med en insulin-pumpe, der leverer insulin kontinuerligt.Teststrimler anvendes ved, at patienten stikker sig fx i en finger ved hver en-kelt måling og efterfølgende overfører en bloddråbe til teststrimlen. Blod-sukkerniveauet måles derefter i et lille apparat. Det varierer meget, hvor hyp-pigt patienter måler deres blodsukker. Ved sammenligning med anvendelse afen glukosesensor vil det være rimeligt at antage, at blodsukkeret skal måles 2-4 gange per døgn.Sundhedsstyrelsen oplyser, at det ikke er muligt for styrelsen at foretage enegentlig økonomisk vurdering i forbindelse med bidraget til besvarelse af dettespørgsmål, og der foreligger - så vidt Sundhedsstyrelsen er informeret - ingenegentlige sundhedsøkonomiske beregninger. Endvidere findes der mange fa-brikater på markedet af såvel teststrimler som glukosesensorer, og forhandler-ne tilbyder rabatter til regioner og kommuner ved større indkøb.