SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 817: MFU spm. om hvilke eventuelle besparelser der kan findes ved at indføre en rutinemæssig scanning i forbindelse med med diagnose af epilepsi, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. juni 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 817 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Hækkerup (S).Spørgsmål nr. 817:’’Kan ministeren oplyse hvilke eventuelle besparelser til medicin, førtidspensi-oner, akutkørsler og lign., der kan findes ved at indføre en rutinemæssig scan-ning i forbindelse med diagnose af epilepsi og eventuel efterfølgendeoperation? ”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:”Epilepsi er en af de hyppigst forekommende neurologiske sygdomme og om-fatter et bredt spektrum af forskellige tilstande af vidt forskellig sværhedsgradog kompleksitet. En fuldgyldig udtømmende beskrivelse heraf er således ikkemulig inden for rammerne af en spørgsmålsbesvarelse. Sundhedsstyrelsenkan imidlertid oplyse følgende:Epilepsi er udtryk for en forstyrrelse i hjernen karakteriseret ved gentagne an-faldsfænomener, hvoraf krampeanfaldet er det alment i befolkningen mestkendte. Årsagen til epilepsi kan bl.a. være såkaldt idiopatisk dvs. uforklarlig,men epilepsi kan også være forårsaget af en medfødt eller erhvervet påviseligskade i hjernen. Det kan f.eks. dreje sig om en medfødt misdannelse, følgerefter hjernebetændelse, hjerneblødning eller evt. en tumor. I visse tilfælde kander påvises et afgrænset område i hjernen, som epilepsien udgår fra. Epilepsikan debutere i barnealderen eller senere i livet.Udredning af epilepsi omfatter bl.a. en detaljeret anfaldsbeskrivelse, overvejel-se af mulige differentialdiagnoser, EEG- undersøgelser og i mange tilfælde bil-leddiagnostiske undersøgelser (forskellige typer scanninger). I henhold tilSundhedsstyrelsensreferenceprogram for epilepsi 2005er scanninger dog ik-ke altid indiceret ved ukompliceret epilepsi f.eks. Rolandisk epilepsi – en bør-neepilepsi med en god prognose. Det må vurderes, at der foretages scannin-ger som en fast standardrutine i alle relevante tilfælde.I forbindelse med udredningsprogram af mere kompliceret epilepsi og i forbin-delse med overvejelse af epilepsikirurgi indgår scanninger som en forudsæt-ning.

Behandlingen af epilepsi vil normalt være medicinsk, med mindre der i forbin-delse med udredningen påvises en specifik årsag, så som en hjernesvulst somer tilgængelig for og skal søges operativt behandlet. Ved medicinsk behand-ling kan der opnås tilfredsstillende anfaldskontrol i 60-70 % af tilfældene.I nogle tilfælde, specielt hos børn, vil det være muligt at ophøre med den me-dicinske behandling efter en periode, uden at der opstår anfaldsrecidiv.En lille gruppe patienter blandt gruppen, som ikke kan behandles tilfredsstil-lende med medicin vil eventuelt kunne hjælpes med epilepsikirurgi.Sund-hedsstyrelsen har i 2004 fastsat retningslinjerherfor, hvortil der skal henvises.Funktionen er fastsat som højtspecialiseret behandling, jævnfør Sundhedssty-relsens specialevejledninger af 2010.Succesfuld epilepsikirurgisk behandling er dog ikke ensbetydende med at pa-tienten kan forventes at blive medicinfri. Samlet set bliver kun � af den lillegruppe som opereres både anfalds- og medicinfrie, selvom flere har gavn afoperationen. Der er i forbindelse med epilepsikirurgi behov for omhyggeligmedicinsk og psykosocial langtidsopfølgning af patienterne i mindst fem år.I ovennævnte referenceprogram er der foretaget nogle økonomiske betragt-ninger, ligesom der er refereret nogle beregninger i relation til anvendelse afforskellige typer epilepsimedicin. Endvidere refereres enkelte studier i relationtil epilepsikirurgisk behandling contra medicinsk behandling. Disse beregnin-ger er generelt foretaget med udgangspunkt i den meget lille gruppe af suc-cesfuldt opererede anfaldsfrie patienter.Beregningerne belyser, at udgifterne til epilepsikirurgi over en længere tidspe-riode (10 år, 40 år) formentlig er sammenlignelige med udgifterne til medicinskbehandling og eventuelt endda kan indebære en samfundsmæssig besparelsei den situation, hvor der er tale om et ”frit valg” mellem disse to behandlings-muligheder i relation til den enkelte patient. Dette vil som nævnt ovenfor kunvære tilfældet for den meget lille gruppe epilepsipatienter, der kan tilbydesoperation.Disse beregninger kan således alene anvendes som argumentation for, at etepilepsikirurgisk tilbud, som et element i det samlede tilbud til epilepsipatien-ter, på langt sigt kan medføre en samfundsmæssig besparelse og derfor - ud-over det menneskelige og faglige perspektiv - også set ud fra et samfunds-økonomisk perspektiv har berettigelse.Der foreligger som nævnt referenceprogram og retningslinjer fra Sundhedssty-relsen udarbejdet på grundlag af faglig evidens, bl.a. omhandlende indikatio-ner vedr. scanninger og tilbud om operationer i relation til epilepsi.Der er ikke fagligt belæg for udvidelse af indikationerne for scanninger eller til-bud om operationer og dermed for opnåelse af besparelser i relation hertil.Der kan tilføjes, at der generelt foreligger en forpligtelse til løbende at udviklekvaliteten af indsatsen, herunder en effektiv tilrettelæggelse af tilbuddene isundhedsvæsenet generelt og således også på epilepsiområdet. Potentielt fo-