SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm. om ministerens svar til henvendelsen fra Hjerneskadeforeningen, til indenrigs- og sundhedsministeren

Kære Svend-Erik AndreasenTak for dine henvendelser af 6. april og 19. maj 2011 og for kronikken fra Uge-skrift for Læger: ”Hjerneskaderehabilitering i primærsektoren – en døendedisciplin”.I kronikken, som bl.a. er forfattet af dr. med. Aase Engberg, kritiseres Sund-hedsstyrelsens MTV om hjerneskaderehabilitering fra januar i år for hovedsa-geligt at beskæftige sig med det, der er lettest at undersøge og derfor bedstundersøgt, nemlig de fysiske følger af en hjerneskade, mens den holistiske-neuropsykologiske genoptræning if. forfatterne, i mindre grad berøres.Herudover udtrykkes der i kronikken bekymring for, at den store viden ogknowhow i de specialiserede hjerneskadetilbud skal forsvinde, hvis kommu-nerne hjemtager hjerneskaderamte og dermed i mindre grad end tidligere gørbrug af tilbuddene.Jeg har noteret mig, at Sundhedsstyrelsen i Ugeskrift for Læger har kommen-teret på nogle af de forhold, som Aase Engberg m.fl. rejser i sin kronik.Sundhedsstyrelsen skriver bl.a., at Sundhedsstyrelsen har ”haft den overord-nede interesse at tilvejebringe den nyeste viden som baggrund for planlæg-ning og sikring af kvalitet på området”.Sundhedsstyrelsen skriver i den forbindelse også, at ”MTV´en indeholder enomfattende gennemgang af evidens for effekt af interventioner rettet mod re-habilitering af såvel fysiske som kognitive, sociale, emotionelle og sprogligesymptomer. I MTV`en gøres der opmærksom på det faktum, at dokumentatio-nen for effekten af motorisk rehabilitering og for sygehusbaseret, tværfagligrehabilitering pt. er bedre end dokumentationen for effekt af indsatser over forkognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer”.Jeg kan tilføje, at dét, der ligger mig på sinde, er at sikre hjerneskaderamteden bedste rehabilitering – uanset om det så sker gennem tilbud, som kom-munen selv driver, eller om de har købt ydelser på et specialiseret hjerneska-detilbud.Jeg vil gerne understrege, at det forhold, at kommunalbestyrelserne i noglekommuner vælger at købe færre ydelser hos bestemte, specialiserede hjerne-skadetilbud ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at servicen for borgerenforringes, eller at der sker en afspecialisering på området. Det afhænger heltaf, hvad kommunerne sætter i stedet.

Jeg har også noteret mig, at KL bl.a. over for Sundhedsudvalget har under-streget, at mange af landets kommuner arbejder målrettet med at sikre godetilbud til hjerneskaderamte.Så igen: Det afgørende er ikke, hvor opgaven løses – men om den bliver løstgodt nok. Og hér har KL – som er talerør for kommunerne, der jo har ansvaretfor at tilbyde hjerneskaderamte den nødvendige rehabilitering – forsikret, atdet er et prioriteret område.Sundhedsstyrelsen er på trapperne med forløbsprogrammer for menneskermed erhvervet hjerneskade og tilgrænsende lidelser samt apopleksi, som be-skriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats forhjerneskaderamte omfattet af forløbsprogrammerne.Det er min klare forventning, at forløbsprogrammerne vil bidrage til at styrkefokus på hjerneskaderehabiliteringen både i sygehusvæsenet og i den primæ-re sektor – altså i kommunerne - yderligere. Og dermed sikre en bedre udnyt-telse af rehabiliteringspotentialet hos de hjerneskaderamte borgere til gavn forden enkelte, familien og samfundsøkonomien.Ultimo august 2011 er der ansøgningsfrist for kommunale ansøgninger til pul-jen på dette års finanslov på 150 mio. kr. til løft af indsatsen på genoptræ-nings- og rehabiliteringsområdet for patienter, som efter en hjerneskade harværet igennem lange og alvorlige sygdomsforløb. Der vil ved vurdering af an-søgningerne bl.a. blive lagt særligt vægt på, at kommunerne i deres ansøgningredegør for, hvordan de som led i deres løft af indsatsen på genoptrænings-og rehabiliteringsområdet vil trække på de særlige hjerneskadetilbuds special-viden.Jeg mener denne udmøntningsmodel både vil styrke kommunerne i deresfaglighed på hjerneskadeområdet samtidig med, at de særlige hjerneskadetil-buds specialviden fastholdes. Det er samtidig en model, som tager højde for,at der må være forskel på, hvordan kommunerne griber området an.Herudover styrker regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller somled i den nye aftale om sundhed indsatsen for hjerneskaderamte yderligeremed 100 mio. kr. til hurtigere genoptræning og rehabilitering til unge med hjer-neskade og med 50 mio. kr. til et nyt center for hjerneskade på Glostrup Hos-pital.Endelig er der med satspuljeaftalen for 2010 på det sociale område afsat 60mio. kr. til at videreudvikle en klubhusmodel for rehabilitering af voksne mederhvervet hjerneskade.Så alt i alt synes jeg, neurorehabiliteringsområdet har fået den nødvendigeprioritering – og næppe kan være ”døende”. Der vil over de næste år bliveudmøntet 360 mio. kr. til indsatsen over for hjerneskaderamte, forløbspro-grammer vil hjælpe til lokalt at binde indsatserne mellem sektorerne og internt ide kommunale forvaltninger yderligere sammen, og KL har forsikret, at neuro-rehabilitering er et prioriteret område i kommunerne.

Indenrigs- og sundhedsministeren