TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Sundhedsudvalget

Besvarelse af spørgsmål BB, BC og BD

(15 min.)

Onsdag d. 18. maj

Tak for ordet.Der har på det seneste været en del omtale af indsatsen på hjerneskadeområdet.Sundhedsudvalget har bl.a. haft besøg af Hjerneskadeforeningen, Vejlefjord og

Center for Hjerneskade. Jeg er derfor også glad for, at jeg nu får lejlighed tilnærmere at drøfte dette område med udvalget.

[Svar på spørgsmål BB om Vejlefjord og Center for Hjerneskade]

Der er ingen tvivl om, at Vejlefjord og Center for Hjerneskade besidder enværdifuld viden og ekspertise på neuro-rehabiliteringsområdet, som erafgørende at fastholde.Jeg vil derfor også gerne understrege, at jeg er opmærksom på den bekymring,der for øjeblikket råder hos hjerneskaderamte, pårørende og i de faglige miljøerfor, at centrenes specialistviden skal forsvinde.

Center for Hjerneskade og Vejlefjord har begge status som privatespecialsygehuse efter sundhedslovens § 79, stk. 2. De to sygehuse er sammenmed de andre specialsygehuse efter denne bestemmelse omfattet af det friesygehusvalg inden for en nærmere fastsat økonomisk ramme.Regionsrådene - i dette tilfælde Region Hovedstaden og Region Midt – indgårdriftsoverenskomst med de specialsygehuse, som er beliggende i regionen, omrammer for og betaling for ydelser inden for fritvalgsrammen. Behandling påspecialsygehusene som led i frit valg forudsætter en lægelig henvisning – fx fraegen læge eller en sygehuslæge.Den økonomiske ramme for Center for Hjerneskade er i 2011 8,3 mio. kr. og forVejlefjord er rammen for 2011 på 14,8 mio. kr.

Denne ramme reguleres løbende i takt med den almindelige pris- oglønregulering. Det synes jeg er vigtigt at understrege. For fritvalgsrammen udgøret vigtigt grundlag for de to specialsygehuses økonomi og dermed eksistens.Regionerne kan – udover de ydelser, de betaler via fritvalgsrammen – eftersundhedslovens § 75, stk. 2, frit vælge at indgå aftaler med specialsygehuseneom at benytte deres tilbud, som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver.Denmulighedharkommunerneogså.Kommunernekanfxindgå

leverandøraftaler om at specialsygehusene tilbyder almindelig ambulantgenoptræning efter sundhedslovens § 140.Kommunerne kan også aftale med specialsygehusene, at de fx tilbyderpatientuddannelse som led i deres patientrettede forebyggelse.

Herudover kan kommunerne købe ydelser efter bestemmelser i serviceloven, lovom aktiv beskæftigelsesindsats og lov om specialundervisning for voksne.Specialsygehusenes tilbud spænder således over opgaver, som regionerne haransvaret for – og som kan finansieres over fritvalgsrammen eller vialeverandøraftaler – til opgaver, som kommunerne har ansvaret for og kan indgåleverandøraftaler for.Men deterkommunerne selv, der skal afgøre, hvordan de vil tilrettelægge ensammenhængende og effektiv rehabilitering til gavn for de hjerneskaderamte.Og at sikre at deres indsats hviler på et grundlag af viden og tilbud, der virkerDet forventes ikke, at alle kommuner oppebærer egne, specialiserede tilbud påalle områder. Kommunerne kan gøre brug af tværkommunale, regionale eller

private tilbud, og nogle kommuner har i den forbindelse gjort brug afhjerneskadetilbud på bl.a. Vejlefjord og Center for Hjerneskade.Dette lokale ansvar for kommunalbestyrelsen til selv at tilrettelægge indsatsenser jeg meget nødigt, vi fraviger. Det er kommunerne, der har mulighed for atsikre en sammenhængende og effektiv rehabiliteringsindsats – sat sammen af detilbud, der skal til indenfor deres egne forvaltningsområder med mulighed for atkøbe dele f.eks. fysisk genoptræning, taleundervisning eller andre ydelser hos ennabokommune, i sygehusregi eller hos private, herunder hos specialsygehusesom Vejlefjord og Center for Hjerneskade.Men én ting er den kommunale tilrettelæggelse af indsatsen – en anden er,hvordan vi sikrer, at kvaliteten i den kommunale indsats er i orden. Og det er jo

bekymring for netop dette, de stillede samrådsspørgsmål afspejler: hvordansikrer vi os, at den kommunale rehabilitering bygger på specialistviden ogekspertise, og hvordan dokumenteres det, at den har effekt?Med hensyn til, at indsatsen bør bygge på ekspertise og specialviden, så har jegnoteret mig, at KL bl.a. i et brev til Sundhedsudvalget udtrykker ønske om, at despecialiserede hjerneskadetilbud i højere grad kommer ud og fungerer somkonsulent eller rådgiver og indgår i kommunernes indsatser.Det ligger i god tråd med Hjernesagens overvejelser om, at bl.a. Center forHjerneskade og Vejlefjord kan have en central position som leverandører afforskningsbaseret undervisning og uddannelse af kommunalt og regionalt

personale. Og at det på denne måde sikres, at uundværlig specialviden formidlestil gavn for de hjerneskaderamte og deres pårørende.Det er gode og pragmatiske forslag til, hvordan hjerneskadeområdet udviklesfremadrettet. Jeg har derfor allerede opfordret Hjernesagen til at gå i dialog medKL om, hvordan kommunerne mest hensigtsmæssigt kan gøre brug af denværdifulde viden og ekspertise, som findes hos de specialiserede tilbud.

[Svar på spørgsmål BC om dokumentation af rehabiliteringsindsatsen]

Regeringen prioriterer udviklingen af kvaliteten i det danske sundhedsvæsenmeget højt.

Det er vigtigt, at alle i sundhedsvæsenet – også i det kommunale sundhedsvæsen- kontinuerligt arbejder for at skabe bedre kvalitet i behandlingen og løbende gøren indsats for at lære af de fejl og utilsigtede hændelser, der forekommer.Generelt har kommunalreformen bragt mere fokus på kommunernes rolle sommyndighed med ansvar for at levere sundhedsfaglige ydelser. Og har bragt merefokus i kommunerne og fra centralt hold på de ordninger og mekanismer, derskal sikre kvalitet i kommunernes løsning af sundhedsopgaver som f.eks.genoptræning.Først og fremmest er også de kommunale sundhedspersoner som fxsygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenterunderlagt sundhedslovens krav om journalføringspligt og autorisationslovens

sundhedspersonalets virke – at de lever op til det, er undergivetSundhedsstyrelsens og embedslægernes tilsyn.Men også mere konkrete ordninger skal sikre kvalitet:I 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af patientsikkerhedsordningen, så den nuogså bl.a. omfatter praksissektoren og den kommunale sundhedssektor. Og, Fraseptember 2011 vil patienter og pårørende få adgang til at rapportere fejl ogutilsigtede hændelser, som de har oplevet i hele sundhedsvæsenet.Med udvidelsen blev det sikret, at der sker en systematisk læring dels afutilsigtede hændelser, der sker inden for hver af sundhedsvæsenets sektorer, dels

af utilsigtede hændelser, der sker i overgangen mellem sektorer, fx vedudskrivning fra sygehus til behandling i kommunalt regi.Patientombuddet varetager den centrale administration af rapporteringssystemetfor utilsigtede hændelser. Det er således Patientombuddets læringsenhed, der pånationalt niveau modtager og gennemgår de rapporterede hændelser ogformidler viden herfra tilbage til sundhedsvæsenet, så man kan undgå lignendehændelser i fremtiden.Også VISO - som er en national videns- og specialrådgivningsorganisation,etableret som en del af Servicestyrelsen i forbindelse med kommunalreformen -har betydning for kvalitet på hjerneskadeområdet. VISO tilbyder såvel borgeresom kommuner gratis rådgivning i særligt vanskelige enkeltsager.

Og VISO tilbyder også gratis specialrådgivning i såkaldte ”emnesager”, hvor enkommune eller et tilbud har brug for rådgivning i forhold til en afgrænset gruppeaf borgere med henblik på at kunne kvalificere sin indsats.I 2010 havde VISO 225 henvendelser vedrørende erhvervet hjerneskade.Og endelig vil jeg fremhæve Den Danske Kvalitetsmodel. KL og en rækkeforsøgskommuner har sammen med IKAS (Institut for kvalitet og akkreditering isundhedsvæsenet) udviklet denne kvalitetsmodel for det kommunale område.Her har kommunerne selv gået aktivt ind i at udvikle en første version afkvalitetsmodellenfordetkommunaleområde,somindeholder52

De generelle standarder handler om aktiviteter og processer, der har generelbetydning for gode forløb – fra f.eks. den hjerneskaderamte borger modtages frasygehus til kommunen afslutter behandling af denne.De specifikke standarder vedrører afgrænsede sygdomsrelaterede aktiviteter ogindeholder bl.a. en standard for genoptræning (foreligger i foråret 2011) og forrehabilitering.Alt i alt er kommunernes indsats på sundhedsområdet underlagt de samme kravog forventninger om kvalitet, sikkerhed og dokumentation, som regionerne. Ogkommunernes frivillige tilslutning til IKAS viser, at de tager kvalitetssikringenalvorligt.

[Svar på spørgsmål BD om tilbud til hjerneskaderamte]

Dét, der ligger mig på sinde, er at sikre hjerneskaderamte den bedsterehabilitering – uanset om det så sker gennem tilbud, som kommunen selvdriver, eller om de har købt ydelser på et specialcenter.Jeg vil derfor også gerne understrege, at det forhold, at kommunalbestyrelserne inogle kommuner vælger at købe færre ydelser hos bestemte specialiseredehjerneskadetilbud ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at servicen forborgeren forringes, eller at der sker en afspecialisering på området generelt. Detafhænger helt af, hvad kommunerne sætter i stedet.Jeg har noteret mig, at de regionale udviklingsråd i 2010 konkluderede, at flerekommuner havde fokus på tilbud til personer med hjerneskade, og at der erplaner om oprettelse af nye rådgivningstilbud.

Jeg har også noteret mig, at KL bl.a. over for Sundhedsudvalget harunderstreget, at mange af landets kommuner arbejder målrettet med at sikregode tilbud til hjerneskaderamte.Så igen: Det afgørende er ikke, hvor opgaven løses – men om den bliver løstgodt nok. Og hér har KL – som er talerør for kommunerne, der jo har ansvaretfor at tilbyde hjerneskaderamte den nødvendige rehabilitering – forsikret os om,at det er et prioriteret område.Sundhedsstyrelsen offentliggør i næste måned tre forløbsprogrammer formennesker med erhvervet hjerneskade og tilgrænsende lidelser samt apopleksi.De tre forløbsprogrammer beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle ogkoordinerede indsats for hjerneskaderamte omfattet af forløbsprogrammerne.

Forløbsprogrammerne giver også en beskrivelse af opgavefordelingen mellemsygehus, almen praksis og kommuner og beskriver den nødvendigekommunikation og koordinering mellem de tre parter.Det er min klare forventning, at de tre forløbsprogrammer vil bidrage til atstyrke fokus på hjerneskaderehabiliteringen både i sygehusvæsenet og i denprimære sektor – altså i kommunerne - yderligere. Og dermed sikre en bedreudnyttelse af rehabiliteringspotentialet hos de hjerneskaderamte borgere til gavnfor den enkelte, familien og samfundsøkonomien.Mit ministerium vil i den nærmeste fremtid varsle alle landets kommuner om, atministeriet i næste måned samtidig med offentliggørelse af de treforløbsprogrammer vil indkalde ansøgninger til udmøntning af puljen på dette

års finanslov på 150 mio. kr. til løft af indsatsen på genoptrænings- ogrehabiliteringsområdet for patienter, som efter en hjerneskade har været igennemlange og alvorlige sygdomsforløb.Den konkrete udmøntning af puljen er aftalt mellem regeringen, DanskFolkeparti og Kristendemokraterne.Jeg kan allerede nu løfte sløret for, at midlerne skal fordeles til kommunerne i enansøgningspulje til lokal udmøntning af de tre forløbsprogrammer formennesker med traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser samt apopleksi,som Sundhedsstyrelsen offentliggør parallelt hermed.Der vil i forbindelse med udmøntning af puljen bl.a. blive lagt særlig vægt på, atkommunerne i deres ansøgning redegør for, hvordan de som led i deres løft af

indsatsen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet vil trække på de særligehjerneskadetilbuds specialviden, men også, hvordan de vil samarbejde medregionerne om gode og sammenhængende rehabiliteringsforløb.Jeg forventer således, at puljen kan virke som en løftestang til et godt ogudbytterigtsamarbejdemellemkommunerneogdespecialiserede

hjerneskadetilbud, herunder også Center for Hjerneskade og Vejlefjord.Og at kommunerne med disse midler styrker indsatsen på hjerneskadeområdetbl.a. ved, at de specialiserede hjerneskadetilbud – mod betaling selvfølgelig –kan dele ud af deres viden og ekspertise.Tak for ordet!