Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wwww.im.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 1. juli 2011Enhed: Primær SundhedSagsbeh.: SUMSEBSags nr.: 1105560Dok nr.: 571520
Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. maj 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 711 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).Spørgsmål nr. 711:’”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen gennem forebyggelse vilknække udgiftskurven for sygdomsbehandling af kronikere, som i dag udgørca. 70 pct. af de samlede sundhedsudgifter, jf. Kaiser Permanente og Viden-center for kroniske sygdomme og rehabilitering.”Svar:Regeringen har igangsat en lang række initiativer, der generelt skal understøt-te den forebyggende indsats, dvs. både den borgerrettede forebyggelse, somskal medvirke til at forhindre, at sygdom opstår, og den patientrettede forebyg-gelse, der skal medvirke til at borgere, som har fået konstateret en kronisksygdom eller en anden sygdom, bliver i stand til at håndtere og leve med de-res sygdom, herunder undgå eller begrænse følgerne og komplikationerne afsygdommen.Med kommunalreformen fik kommunerne et øget ansvar for den forebyggendeindsats, hvilket skaber god sammenhæng i forhold til kommunernes øvrigeopgaver, for eksempel ved at indtænke sundhedsfremme og forebyggelse i deborgernære tilbud på daginstitutionsområdet og i skolerne og adgangen til atpåvirke de fysiske rammer i nærmiljøet.Jeg kan endvidere nævne, at samtlige kommuner med den nationale sund-hedsprofil har fået et værktøj, der gør dem i stand til at tilrettelægge forebyg-gelsesindsatsen, så den bliver målrettet netop de udfordringer den enkeltekommune har. Og kommunerne vil med de efterfølgende sundhedsprofilerkunne følge op på indsatsen. Jeg kan, for så vidt angår regeringens konkreteforebyggelsesinitiativer, henvise til min besvarelse af SUU 417 (alm.del).I forhold til den patientrettede forebyggelse kan jeg oplyse, at der med kroni-kermidlerne blev udmøntet over en halv mia. kr. til etablering af tværfaglige ogtværsektorielle forløbsprogrammer for kronisk sygdom og til etablering afegenomsorgs- og egenbehandlingsprogrammer. En mindre del af kronikermid-lerne er gået til etablering af Team for kronisk sygdom i Sundhedsstyrelsen,som på nationalt niveau skal monitorere, opsamle og medvirke til at sprede degode eksempler. Teamet er endvidere i færd med at videreudvikle det såkaldtegeneriske forløbsprogram, som regioner og kommuner tager udgangspunkt i
Side 2
ved udviklingen af de regionale og lokale programmer – uanset hvilken kronisksygdom, det drejer sig om.Jeg kan afslutningsvist oplyse, at hovedparten af de danske kommuner tilby-der kurset ”Lær at leve med kronisk sygdom”, som er et ikke-diagnosespecifiktkursus, der giver borgere med kroniske lidelser inspiration og værktøjer til attackle de bekymringer og problemer – bl.a. en forståelse for symptomer oghåndtering heraf - som følger med kronisk sygdom.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Sven Erik Bukholt
