SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 702: Spm. om kommentar til kritik af vejledningen om kommunal rehabilitering, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. maj 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 702 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 702:’Ministeren bedes kommentere på formand for Danske Handicaporganisatio-ners kritik af vejledningen om kommunal rehabilitering. Herunder at vejlednin-gen blot opsummerer reglerne for de fire forskellige ministeriers fagområderuden at beskrive, hvordan man kan kombinere reglerne på de fire områder,hvilket var hovedformålet med vejledningen” (Jf. Altinget, 29.04.2011, ”MassivKritik af rehabiliteringsvejledning”).Svar:Jeg er glad for, at formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Lang-vad, if. citat i Altinget d. 29. april 2011, er enig med regeringen i, at reglerne pårehabiliteringsområdet hver for sig er gode nok.Jeg er også glad for, at Stig Langvad er enig i, at kommunerne skal styrke ind-satsen for at sikre sammenhæng og koordination i de forløb, der går på tværsaf forvaltningsområder. Særligt, når de nu har de nødvendige værktøjer til rå-dighed efter gældende lovgivning.Et af vejledningens hovedformål er at give et samlet overblik over gældendelovgivning, der er relevant for rehabiliteringsforløb og beskrive det tværfagligesamarbejde fx på tværs af kommunale forvaltningsområder. Det synes jeg og-så, at vejledningen gør.Jeg kan derfor heller ikke forstå Stig Langvads kritik af, at vejledningen ikkebeskriver, hvordan kommunerne kan kombinere reglerne på tværs af forvalt-ningsområder, idet hele vejledningens sidste kapitel præsenterer en række il-lustrative eksempler på sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs afforvaltningsområder. Eksemplerne beskriver både, hvad kommunerne skalvære særligt opmærksomme på i rehabiliteringsforløb, hvordan lovgivningen(med henvisning til konkrete paragraffer i de relevante love) kan anvendes, oghvordan man lokalt kan arbejde med samarbejde og sammenhængende reha-biliteringsforløb på tværs af sektor- og forvaltningsområder.Eksemplerne er selvsagt ikke udtømmende. Eksemplerne anviser heller ikke,hvordan kommunerne over én kam skal organisere sig og løse opgaven. Deter heller ikke hensigten med vejledningen. For det er kommunerne selv, sommed udgangspunkt i de lokale forhold og muligheder afgør, hvordan de for atsikre sammenhæng og overskuelighed i forløbene vil tilrettelægge rehabilite-

rende indsatser på sundhedsområdet, det sociale område, beskæftigelsesom-rådet og undervisningsområdet.Det er første gang, man fra centralt hold giver et samlet billede af ydelser ogtilbud, der kan være relevante i rehabiliteringsforløb. Jeg tror, at det i sig selvvil skabe fokus på sammenhæng og koordination ude i kommunerne, så job-centret, sundhedscentret, socialforvaltningen osv. er opmærksomme på hin-anden. Jeg tror derfor også, at vejledningen er et godt skridt på vejen mod go-de og sammenhængende kommunale rehabiliteringsforløb.