SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 701: Spm. om at sikre den fysiske genoptræning, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. maj 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 701 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 701:’’Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne bliver bedre til at sikre, at denfysiske genoptræning, omskolingen, de sociale tilbud og vejen tilbage til ar-bejdsmarkedet koordineres bedre? Ministeren bedes herunder oplyse, om mi-nisteren vil begynde forfra med vejledningen om kommunal rehabilitering, sompatientforeninger og fagfolk anbefaler (Jf. Altinget, 29.04.2011, ”Massiv kritik afrehabiliteringsvejledning”)”.Svar:Jeg vil gerne slå fast, at kommunerne har ansvaret for alle indsatser med etrehabiliterende sigte efter både den sociale lovgivning, lovgivningen på be-skæftigelsesområdet og lovgivningen på undervisningsområdet. Også påsundhedsområdet er ansvaret primært placeret i kommunerne, men her harregionerne – sygehuse og praksissektor – tillige et ansvar for ydelser med etrehabiliterende sigte.Kommunerne afgør med udgangspunkt i de lokale forhold og muligheder selv,hvordan de for at sikre sammenhæng og overskuelighed i forløbene vil tilrette-lægge rehabiliterende indsatser på sundhedsområdet, det sociale område, be-skæftigelsesområdet og undervisningsområdet. En del kommuner anvender fxforløbskoordinatorer og/eller koordinerende teams til at skabe sammenhæng iydelser og tilbud, der indgår i rehabiliteringsforløb på tværs af de kommunaleforvaltninger. Og på beskæftigelsesområdet er kommunerne ved at gøre erfa-ringer med metoder til koordineret og tværfagligt samarbejde med henblik påat få sygemeldte tilbage i arbejde.Jeg mener derfor heller ikke, at regeringen i en vejledning skal anvise, hvor-dan kommunerne over én kam skal organisere sig og løse opgaven.Jeg forventer derimod, at den kommende vejledning kan understøtte kommu-nernes forskellige forvaltningsområder ved at styrke deres viden om de mangeredskaber, kommunerne efter gældende lovgivning råder over – og som dekan anvende til at sikre gode og sammenhængende rehabiliteringsforløb. Fxgenoptræningsplaner efter sundhedsloven, koordinationsplaner efter psykiatri-loven, jobplaner efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller sociale hand-leplaner efter servicelovens bestemmelser. Vejledningen indeholder derfor og-så ni eksempler på muligheder for samarbejde og koordination mellem kom-munale forvaltninger på baggrund af gældende lovgivning.

Jeg vil gerne understrege, at det er første gang, man fra centralt hold giver etsamlet billede af ydelser og tilbud, der kan være relevante i rehabiliteringsfor-løb. Jeg er sikker på, at det i sig selv vil skabe fokus på sammenhæng og ko-ordination i kommunerne, så jobcentret, sundhedscentret, socialforvaltningenosv. er opmærksomme på hinanden og på de muligheder, der er for at gøreborgerens forløb effektivt og sammenhængende.Og så må vi jo ikke glemme, at vejledningen ikke står alene – men er ét blandtmange tiltag, der fremadrettet vil styrke kommunernes fokus på sammenhængog koordination. Regeringen udmøntede således i 2009 godt ½ mia. kr. til lo-kale forløbsprogrammer i kommuner og regioner for bl.a. muskel-skelet-lidelser. Og Sundhedsstyrelsen offentliggør senere på måneden forløbspro-grammer for mennesker med traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelsersamt apopleksi. Parallelt med, at Sundhedsstyrelsen offentliggør disse for-løbsprogrammer vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet indkalde ansøgningerfra kommunerne om økonomisk tilskud fra puljen på 150 mio. kr. på finanslo-ven for 2011 til løft af indsatsen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdetfor patienter, som efter en hjerneskade har været igennem lange og alvorligesygdomsforløb.