Spørgsmål nr. 700 fra Folketingets Sundhedsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag psykiatrien og kri-minalforsorgen vil tage for at forhindre personfarlige sindsli-dende i at begå kriminalitet, som følge af at de ikke er fær-digbehandlede og/eller udskrevet fra den lukkede afdeling,selv om de tydeligvis ikke er raske nok til at begå sig i sam-fundet uden at udgøre en stor fare for deres omgivelser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Direktoratet for Kri-minalforsorgen.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kontaktet DanskeRegioner med henblik på en udtalelse om det arbejde, der på-går på området i den regionale psykiatri. Danske Regionerhar oplyst, at der allerede er igangsat opfølgning på en langrække af de anbefalinger, der er givet i Danske Regionersrapport fra februar 2011 ”Retspsykiatri – kvalitet og sikker-hed”. Disse anbefalinger vedrører bl.a. behandlingsindsatseni forhold til retspsykiatriske patienter, sikkerhed på de rets-psykiatriske afdelinger, statistik om retspsykiatriske patientermv.Der har i flere år været stor fokus på psykisk syge kriminelle,herunder også retspsykiatrien generelt. Dette fokus har med-ført, at der er iværksat adskillige tiltag med henblik på atmindske risikoen for, at psykisk syge begår alvorlig, person-farlig kriminalitet.På initiativ af regeringen vedtog Folketinget i 2004lov nr.1372 af 20. december 2004 om undersøgelse af behandlings-forløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig krimi-nalitet.Som konsekvens heraf har Sundhedsstyrelsen i desidste fem år undersøgt i alt 50 sager vedrørende personer,der har begået personfarlig kriminalitet mindre end seks må-neder efter, personen har været i kontakt med det psykiatriskesystem. Lovens formål er at udnytte den viden, der indhentesgennem undersøgelserne til at forebygge lignende sager. In-denrigs- og sundhedsministeren sendte Sundhedsstyrelsensendelige rapport om disse undersøgelser til FolketingetsSundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71den 10. maj 2011.2

På baggrund af de identificerede problemstillinger i de under-søgte sager udsendte Sundhedsstyrelsen i 2010vejledning nr.9614 af 8. november 2010 om behandlingsansvarlige og le-dende overlægers ansvar for patienter, der er idømt en be-handlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk behand-ling,som præciserer det lægelige ansvar ved behandling afpsykisk syge, der har fået dom til behandling, herunder an-svaret i forbindelse med samarbejdet med andet personale ogandre instanser herunder Kriminalforsorgen og kommunerne.Flere af de undersøgte sager viste, at der ikke var blevet ud-arbejdet relevante udskrivningsaftaler og koordinationsplanerved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling. På den baggrund harIndenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen fle-re gange indskærpet overlægers pligt til at sikre, at der udar-bejdes udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i henholdtil psykiatriloven.Endvidere har embedslægerne i 2010 som led i deres tilsynmed de psykiatriske afdelinger haft særlig fokus på udskriv-ningsaftaler og koordinationsplaner.Disse tiltag har medført, at der er sket en markant stigning ianvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.Der er således udarbejdet 538 udskrivningsaftaler og koordi-nationsplaner i 2010 mod 267 i 2009.Målgruppen for udskrivningsaftaler og koordinationsplanerer patienter, der oftest har en kombination af alvorlig psykisksygdom og misbrug, manglende sygdomserkendelse og mod-stand overfor behandling og ofte har begået kriminalitet. Ud-skrivningsaftaler og koordinationsplaner medvirker til at sik-re, at der er det nødvendige samarbejde mellem de relevantesektorer, når patienten er udskrevet, og de fastlægger et an-svar for at følge op på eventuelle udeblivelser fra f.eks. be-handling eller aftaler med kommunen. De kan således ogsåmedvirke til at undgå, at der sker en forværring i patientenstilstand efter udskrivning, herunder at patienten bliver til farefor sine omgivelser.Et andet tiltag, som kan få indflydelse på nogle af de identifi-cerede problemstillinger, er, at der ved lov nr. 533 af 26. maj2010 om ændring af psykiatriloven, som trådte i kraft den 1.oktober 2010, er blevet indført en fireårig forsøgsperiodemed tvungen opfølgning efter udskrivning. Lovens formål erat sikre, at de sværest psykisk syge patienter fastholdes i dennødvendige behandling efter udskrivning.Sundhedsstyrelsens endelige rapport er også sendt til regio-nerne og kommunerne, således at erfaringerne fra undersø-gelserne også fremover vil medvirke til en styrket indsats3

over for målgruppen og dermed til forebyggelse af tilsvaren-de sager, herunder f.eks. via forløbsprogrammer, kvalitetsud-vikling og gennem øget fokus på psykiatrien i sundhedsafta-lerne.Siden 2007 har regeringen og satspuljepartierne 2007 afsatmidler til udbygning af kapaciteten i retspsykiatrien, herundertil etablering af nye lukkede, stoffrie, retspsykiatriske senge-pladser og nye specialiserede, retspsykiatriske sengepladser.De udgående, retspsykiatriske funktioner og adgangen til be-handling er ligeledes blevet styrket med puljen. En del afmidlerne er blevet permanentgjorte.Der er med finansloven for 2010 afsat 350 mio. kr. øremær-ket en ansøgningspulje til udbygning og modernisering af defysiske rammer i psykiatrien. Heraf er 75 mio. kr. afsat til an-lægsløft og øget sikkerhed i retspsykiatrien og 25 mio. kr. tilretspsykiatriske sengeplader i børne- og ungdomspsykiatrien.Det er forventningen, at de beskrevne tiltag bl.a. vil medvirketil at forebygge, at psykisk syge personer begår personfarligkriminalitet.”Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:”Retten kan i henhold straffelovens § 68 eller § 69 idømmeen person en psykiatrisk foranstaltning med tilsyn af Krimi-nalforsorgen. Skal den dømte anbringes i institution, eller gi-ver foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes efter straffe-lovens § 68 a eller § 69 a en længstetid på 5 år for denne for-anstaltning med mulighed for at fastsætte en ny længstetid på2 år. Ved alvorlige volds- og sædelighedsforbrydelser fast-sættes i almindelighed i første omgang ingen længstetid.Ved sådanne domme varetages den psykiatriske behandlingaf psykiatrien, mens Kriminalforsorgen fører tilsyn med dedømte i de perioder, hvor de ikke er indlagt på hospital.Tilsynet har til formål at begrænse tilbagefald til kriminalitet,og Kriminalforsorgen skal i sin udøvelse af tilsynsopgavenvære særlig opmærksom på, om der sker ændringer i dendømtes psykiske tilstand, som kan begrunde en indlæggelse,f.eks. stofmisbrug eller manglende indtagelse af medicin,som kan betyde risiko for ny kriminalitet. Observeres sådan-ne ændringer, skal tilsynsmyndigheden rette henvendelse tilden behandlende overlæge med henblik på, at der træffes af-gørelse om, hvorvidt indlæggelse skal iværksættes. Det erderfor vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem de fuldbyr-dende myndigheder.4

Der er i stor udstrækning indgået lokale samarbejdsaftalermellem psykiatrien og Kriminalforsorgen. Typisk fremgårdet af aftalerne, at psykiatrien/Kriminalforsorgen skal kon-takte hinanden efter modtagelse af domsudskriften med hen-blik på aftale om det forestående samarbejde, og at der påførste samarbejdsmøde skal fastlægges en plan for det videreforløb med klienten/patienten, hvor det aftales, hvem der eransvarlig for de enkelte punkter i planen.Disse samarbejdsaftaler er et supplement til Sundhedsstyrel-sens vejledning nr. 9614 af 8. november 2010 om behand-lingsansvarlige og ledende overlægers ansvar for patienter,der er idømt en behandlingsdom eller en dom til ambulantpsykiatrisk behandling.Sundhedsstyrelsens vejledning samt muligheden for at udar-bejde koordinationsplan/udskrivningsaftale danner rammernefor et tæt samarbejde mellem Kriminalforsorgen og psykia-trien, således at der kan sikres kontinuitet i opfølgningen overfor den dømte, og således at der kan reageres, hvis der f.eks.er grundlag for indlæggelse af den dømte.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Indenrigs- og Sundheds-ministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst.