[Det

talte ord gælder]

Spørgsmål AUMinisteren bedes redegøre for, hvordan Danmark lever op til EU'sstrålebeskyttelsesdirektiv og EU's andre regelsæt om kosmisk, ioniserende ogandre strålingsformer, en stråling som bl.a. flypassagerer udsættes for.Spørgsmål AVFinder ministeren, at danske flypassagerer bliver tilstrækkeligt oplyst omstrålingsrisikoen ved at flyve?

Tak for spørgsmålene, som jeg gerne vil svare på under et.I det første spørgsmål er jeg blevet bedt om at redegøre for, hvordan Danmarklever op til EU’s strålebeskyttelsesdirektiv, blandt andet hvorvidt direktivetindeholder regler om flypassagerers udsættelse for kosmisk strålingJeg - og tidligere sundhedsministre - har adskillige gange svaret skriftligt pådisse spørgsmål, og jeg kan gentage de klare svar her:1) Danmark lever på alle punkter op til EU’s strålebeskyttelsesdirektiv;2) Der er ikke nogle specifikke krav i direktivet om regulering af flypassagerersudsættelse for kosmisk, som Danmark skulle have efterlevet.

Baggrunden for de tidligere skriftlige spørgsmål og også for samrådet herskyldes, så vidt jeg kan bedømme, en misforståelse og mistolkning afstrålebeskyttelsesdirektivets bestemmelser. Jeg kan også oplyse, at jeg erbekendt med, at disse spørgsmål også har været rejst overfor EU-Kommissionen, der jo som bekendt skal overse direktivets gennemførelse imedlemslandene. Kommissionens svar har været entydige og er helt på linjemed de svar jeg har givet i dag.

Hvis jeg skal gå i dybden i min besvarelse af spørgsmålet, må vi se lidt nærmerepå indholdet i strålebeskyttelsesdirektivet, dvs. Rådets direktiv 96/29/Euratom.Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt direktivetsartikel 41 om beskyttelse modbestråling fra naturlige jordiske strålekilderogartikel 42 om beskyttelse afflypersonaletillige er bragt i anvendelse for ansatte, der som følge af deres jobofte er passagerer i fly, såkaldte ”hyppigt flyvende”. Ifølge direktivets artikel 40stk. 3 er en sådan anvendelse af artikel 41 og 42 betinget af, at medlemsstaten - idette tilfælde altså Danmark - har erklæret, at udsættelse for naturligestrålekilder på grund af de arbejdsaktiviteter, som er identificeret i henhold tilstk. 2, kræver opmærksomhed og må underlægges kontrol, fx i form af endosisovervågning.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at udbyttet af en sådan overvågning ikke stårmål med den fornødne indsats hertil, og Danmark har derfor ikke afgivet ensådan erklæring om udvidelse af beskyttelsesområdet til også at omfatte hyppigtflyvende.Jeg kan tilføje, at Danmark på dette punkt er helt på linje med de øvrige EU-lande, idet Kommissionen har oplyst, at Kommissionen ikke er bekendt med, atnoget medlemsland har afgivet en sådan erklæring om hyppigt flyvende.

I forlængelse heraf kan jeg også oplyse, at en revision af både EU’sstrålebeskyttelsesdirektiv og det internationale atom agentur’s Basic SafetyStandards, er langt fremme i de interne processer i EU og IAEA, og i beggetilfælde forventes ingen ændring i forhold til den nuværende situation, der ikkeomfatter bestemmelser om dosisovervågning af flypassagerers udsættelse forkosmisk stråling.

I det andet spørgsmål er jeg blevet bedt om at kommentere om danskeflypassagerer bliver tilstrækkeligt oplyst om strålerisikoen ved at flyve. Da viderfor bevæger os bort fra regler og jura til det mere sundhedsmæssigerelevante, vil jeg kort ridse op, hvad kosmisk stråling er.Kosmisk stråling er en meget gennemtrængende partikelstråling, der rammerjorden fra verdensrummet og fra solen. Heldigvis giver jordens magnetfelt ogatmosfære en god beskyttelse mod den kosmiske stråling. Den kosmiske strålingstiger dog i takt med, at den afskærmende virkning af atmosfæren falder medstigende højde over jordoverfladen. Under flyvning i stor højde udsættespersoner i et fly derfor for en øget eksponering fra den kosmiske stråling. Denkosmiske stråling er højere nær polerne end ved ækvator, og den varierer ogsåmed solens 11-årige cyklus.

I 10 km’s højde er intensiteten af den kosmiske stråling omkring 50 gange størreend ved jordens overflade. På en enkelt flyvetur fra København til Bruxelles vilden kosmiske stråling give en dosis svarende til ca. 5 promille af ét årsbaggrundsstråling (radon i boligen dog ikke medregnet her). Tilsvarende vil entur til New York give en stråledosis på omkring 5 procent af ét årsbaggrundsstråling.

Jeg mener derfor, at det kan være relevant at få udbygget den borgerrettedeinformation, fx på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men også at få materiale tilbrug i andre informationskanaler. Et sådant materiale skulle i let forståelig formgive almen information om den naturlige og menneskeskabte stråling ogradioaktive stoffer i vores omgivelser, blandt andet med oplysninger omforekomst og om stråledoser generelt samt om den sundhedsmæssige betydningheraf. Information om den kosmiske stråling og forholdene i forbindelse medflyvning ville være en del heraf.

Behovet for en sådan letforståelig information om stråling, radioaktive stoffer ogstråledoser generelt er ulykkeligvis blevet yderligere aktualiseret af den megetalvorlige ulykke på det japanske atomkraftværk efter jordskælvet og tsunamien imarts månedSamråd om kosmisk stråling 4. maSamråd om kosmisk stråling 4.ma.Jeg har derfor aftalt med Sundhedsstyrelsen, at et sådant alment forståeligtinformationsmateriale bliver udarbejdet og gjort tilgængeligt for befolkningen,herunder for flypassagerer.

Jeg håber min besvarelse af de to spørgsmål har bidraget til klarhed ombestemmelserne i EU-lovgivningen, og at der nu bliver uarbejdet et godtinformationsmateriale om stråling og radioaktive stoffer.