[Samrådsspørgsmål AX:

Med baggrund i den senere tids stigendemedieomtale af en generel manglende behandlingskapacitet og en særligfrasortering af psykisk syge misbrugere bedes ministeren redegøre for, hvilke

initiativer der er i gang for at sikre, at behandlingskrævende psykiatriskepatienter får den fornødne behandling til tiden, og uden at ventetiden øgerrisikoen for, at patienterne i ventetiden begår kriminalitet eller benytter sig afmisbrug (stoffer/alkohol) for at dulme den psykiatriske lidelse.

Samrådsspørgsmål AY:

Ministeren bedes endvidere oplyse, om den gentagnekritik af fravær i sammenhæng mellem den regionale og den kommunalebehandling af psykisk syge misbrugere giver anledning til overvejelser af merestrukturel karakter, og i hvilket omfang regeringen agter at medtage de stigendeproblematikker på det psykiatriske behandlingsområde i de foreståendeøkonomiforhandlinger mellem regeringen, Danske Regioner og KL?]

Indledning

Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at det er uacceptabelt, hvis de såkaldtedobbeltdiagnosticerede, altså personer med både en sindslidelse og et misbrug,bliver kastebold mellem to systemer, og derfor ikke modtager den behandling,de har behov for. Der er tale om en særlig sårbar gruppe patienter, som harbehov for og krav på en sammenhængende indsats af høj kvalitet.

Ansvarsfordelingen mellem regioner og kommuner

Der bliver i spørgsmål AY spurgt, hvorvidt den kritik der har været fremført omfravær af sammenhæng i indsatsen, giver regeringen anledning til overvejelseraf mere strukturel karakter.

Til det kan jeg sige, at strukturen blev lagt fast med kommunalreformen, og medden sundhedslov, der trådte i kraft for godt 4 år siden.Som jeg også for nylig har svaret KL på deres henvendelse om sammepatientgruppe, så er ansvarsfordelingen mellem kommunerne og regionerne eftersundhedsloven klar og entydig.Kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen, og regionerne haransvaret for behandling af psykiatriske lidelser.Kommunerne har pligt til at tilbyde behandling senest 14 dage efter, at enmisbruger har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme ibehandling. Og det er også kommunerne, der skal tilbyde lægeligsubstitutionsbehandling til stofmisbrugere.

Det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge behandlingsindsatsen påalkohol- og misbrugsområdet. Kommunen har valgfrihed til selv at etablerebehandlingspladser, indgå aftaler med regioner eller andre kommuner ombehandling eller indgå aftaler med private udbydere af behandlingstilbud.Kommunenskalsikre,atdererettilstrækkeligtudbygget

misbrugsbehandlingstilbud, som også tilgodeser udsatte grupper som f.eks.sindslidende misbrugere.I Sundhedsstyrelsens publikation ”Kvalitet i alkoholbehandlingen” fra 2008 stårder, at det er væsentligt, at døgninstitutioner på alkoholområdet råder oversærlige behandlingsmiljøer og benytter behandlingsmetoder, der kan håndteredobbeltbelastede - altså misbrugere, der også har en sindslidelse.

I Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere isubstitutionsbehandling er der fastsat retningslinjer for udredning af psykisksygdom hos stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Heraf fremgår bl.a.,hvordan læger, der behandler stofmisbrugere i kommunalt regi, skal forholde sigi forhold til vurdering af eventuel forekomst af psykisk sygdom hosstofmisbrugere i behandling.Regionerne har efter sundhedsloven ansvaret for behandling af patienter isygehusvæsenet og i praksissektoren. Det ansvar gælder naturligvis også forpatienter, der har et misbrug.Det regionale behandlingssystem må derfor ikke afvise at udrede eller behandlepersoner med en behandlingskrævende lidelse med den begrundelse, at de har et

misbrug. Og sygehusene må selvfølgelig ikke udskrive patienter, før lægenvurderer, at der ikke længere er behov for behandling under indlæggelse. Hellerikke patienter med et misbrug.Hvis en person med et misbrug har en sindslidelse, som kræver indlæggelse påsygehus, skal sygehuset under indlæggelse også behandle patientens misbrug.Sundhedsstyrelsen skriver i den nationale strategi for psykiatri, at særligegrupper, bl.a. patienter med dobbeltdiagnoser, bør kunne modtages i sengeafsnit,der kan tilgodese deres særlige behandlingsmæssige og fysiske behov.Har en patient modtaget behandling for misbrug under sin indlæggelse, harsygehusetansvarforattagekontakttildetkommunale

misbrugsbehandlingen videreføres.Det gælder også i de tilfælde, hvor patienten efter udskrivning fortsætterbehandling for sin sindslidelse i f.eks. distriktspsykiatrien eller hos egen læge.

Samarbejde mellem regioner og kommuner

Og netop samarbejdet mellem regioner og kommuner er helt afgørende for dedobbeltdiagnosticerede patienter. Derfor har vi gjort det obligatorisk for regionerog kommuner at indgå sundhedsaftaler om indsatsen overfor netop dennepatientgruppe.

Formålet med sundhedsaftalerne er at skabe klarhed over de enkelte aktørersrolle og opgaver og de samarbejdsflader, der findes mellem sygehusvæsenet,praksissektoren og kommunerne.Det skal sikre samarbejdet mellem den regionale, psykiatriske behandling ogden kommunale misbrugsbehandling, herunder sikre, at indsatsen på ethverttidspunkt i et forløb er tilstrækkeligt koordineret.Koordination og sammenhæng er vigtigt, for de involverede fagfolk og ikkemindst for den sindslidende selv og dennes pårørende. Og det forebyggerforværring af sygdommen og dermed genindlæggelser.Derudover skal sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner være denramme, der ude i praksis betyder, at der – i forbindelse med udskrivning fra

sygehus - foretages en kortlægning og identificering af patientens behov. Og attidspunktet for udskrivningen er koordineret mellem parterne, således at dersikres en sammenhængende indsats efter udskrivning.I den konkrete udskrivningssituation skal man også gøre brug afudskrivningsaftaler eller koordinationsplaner i forhold til den patient, som harbehov for dette.Endelig skal sundhedsaftalerne medvirke til at sikre koordination af kapaciteten,så mennesker med sindslidelser, der har behov for forskellige indsatser, kan fådisse uden unødig ventetid både i forbindelse med behandling og indlæggelse ogiforbindelsemedudskrivningtilandretilbudf.eks.kommunal

Behandlingskapacitet i psykiatrien

I spørgsmål AX peges der på generel mangel på behandlingskapacitet ipsykiatrien som årsag til, at dobbeltdiagnosticerede udskrives for tidligt.Jeg vil gerne endnu engang slå fast, at lægerne skal leve op til deres ansvar ogsikre, at patienter, der fortsat har behov for behandling under indlæggelse, ikkeudskrives. Og det gælder naturligvis også patienter med et misbrug.Regeringenharigennemdesenesteårprioriteretudbygningaf

behandlingskapaciteten i psykiatrien højt.Der er blevet tilført betydelige ressourcer, ikke mindst siden vi påbegyndte påden gradvise indførelse af den udvidede ret til hurtig undersøgelse og

behandling. Indførelsen af de udvidede rettigheder betyder, at regionerne i 2011får tilført 588 mio.kr. fra satspuljen. Og beløbet stiger til 730 mio.kr. fra 2012 ogfrem, når ordningen er fuld indfaset.Hertil kommer de knap 680 mio. kr., vi afsatte over 4 år tilbehandlingspsykiatrien i forbindelse med regeringens handlingsplan fra 2009.Endelig blev der med satspuljeaftalen fra efteråret 2010 afsat i alt godt 400mio.kr. over 4 år til psykiatrien, hvoraf langt størstedelen er permanente midlertil videreførelse af indsatser igangsat med satspuljeaftalen for 2007.Og det er ikke kun i satspuljeregi, der afsættes penge. Med økonomiaftalen for2010 og aftalen om finansloven for 2010 blev der afsat 350 mio. kr. tiludbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien.

Og der er fra kvalitetsfonden bevilget godt og vel en mia. kr. til Region Sjællandtil en samling af psykiatrien i Slagelse og godt og vel en halv mia. kr. til RegionHovedstaden til udbygning af retspsykiatrien på Sct. Hans Hospital.De økonomiske forudsætninger for, at regionerne sikre de tilbud, der er behovfor, herunder sengepladser, er således tilvejebragt af regeringen ogsatspuljepartierne.

Afslutning

Alt i alt mener jeg, at reglerne og rammerne for en god behandling og enkoordineret indsats over de dobbeltdiagnosticerede er til stede.

Nu må regioner og kommuner løfte deres ansvar overfor denne patientgruppe ogmedvirke til at sikre, at de modtager den nødvendige behandling for såvel deressindslidelse som deres misbrug. Og heldigvis sker det også allerede i dag mangesteder. Og jeg ved, at der fortsat arbejdes på at indfri intentionerne medsundhedsaftalerne om at sikre klarhed over de enkelte aktørers rolle og opgaver,så man undgår, at denne sårbare patientgruppe bliver kastebold mellem tosystemer.

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

502343

Sundhedsudvalget

Samrådsspørgsmål AX og AY