SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om den tid der anvender til at behandle ansøgninger om tilskud til høreapparater, til indenrigs- og sundhedsministeren

Under henvisning til Folketingets Sundhedsudvalgs brev af 19. oktober2010 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr.65 (SUU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karl H. Bornhøft (SF)

Spørgsmål nr. 65:”Kan ministeren bekræfte, at nogle kommuner har sat den tid de anvender tilat behandle ansøgninger om tilskud til høreapparater helt op til 6 måneder?Finder ministeren at dette er med til at højne behandlingen af høretab hosborgerne, og hvorledes vil ministeren sikre, at denne administrationstid ikkefortsat vil blive længere i takt med at kommunerne skal spare?”

Svar:Via spørgsmål nr. 656 (SOU alm. del) er Socialministeriet blevet bekendtmed en sagsbehandlingstid på hjælpemiddelområdet i en kommune på 6måneder.På det sociale område er det i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, fastsat, atkommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt sommuligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.Reglen skal på den ene side imødekomme borgernes rimelige ønske om atfå svar hurtigt og på den anden side ses i sammenhæng med lokale priorite-ringer af, hvordan de samlede ressourcer bedst anvendes.Kommunalbestyrelsen skal efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, på de en-kelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagel-sen af en ansøgning, til afgørelse skal være truffet. Fristerne skal offentlig-gøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal borgeren skrift-ligt have besked om, hvornår han eller hun kan forvente en afgørelse. Be-

stemmelsen indebærer, at hver enkelt kommune skal beslutte, hvordankommunens service skal være på det enkelte område.Frister kan være længere for typer af sager, som erfaringsmæssigt kræverlængere tid, før der kan træffes en afgørelse og kortere for sager, der sæd-vanligvis kan afgøres på kort tid.Der er således ikke efter de gældende regler fastsat generelle frister for,hvornår afgørelser skal foreligge eller faste rammer for de tidsfrister, kom-munerne kan fastsætte på de enkelte områder, idet fristernes længde vilbero på såvel sagernes karakter som det serviceniveau, der lokalt er fastlagtaf kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune. En helt uforholdsmæssiglang sagsbehandlingstid vil imidlertid kunne sidestilles med et afslag medden virkning, at klageinstansen, det vil sige det sociale nævn, kan behandlesagen. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om sags-behandlingstiden har en sådan længde.Det er min opfattelse, at kommunerne i deres arbejdstilrettelæggelse løben-de må fokusere på, at sagsbehandlingstiderne holdes så korte som muligt.