Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Socialministerens tale ved samråd i FolketingetsSundhedsudvalg den 27. april 2011 (SUU Alm. delspørgsmål AÆ)
Samrådsspørgsmål AÆMinisteren bedes redegøre for, hvordan regeringen vilsikre, at der er de fornødne botilbud til psykisk sygemed misbrugsproblemer i kommunerne, således atmisbruget stabiliseres, og borgeren rummes uden atende som svingdørspatient.
Det talte ord gælder
[1. Indledning: Borgere med en sindslidelse og etmisbrug kræver samarbejde, tværfaglig indsatsog klare mål]
Jeg vil gerne indlede med at sige to ting.
For det første er jeg glad for, at vi tager en fællesdrøftelse af denne problemstilling. Borgere med endobbeltdiagnose – det vil sige borgere, som både harpsykiske vanskeligheder og et misbrug – kæmper oftemed nogle meget komplekse problemer. De kan væresvære at rumme i de almindelige tilbud, og der kan iperioder være brug for en omfattende indsats.
2
Det andet, jeg gerne vil sige, er, at jeg er uenig ispørgsmålets grundlæggende præmis om, at proble-met er manglende botilbud til målgruppen, og at løs-ningen derfor er flere botilbud. Botilbud er ikke nød-vendigvis den rigtige ramme for indsatsen. Ofte kanborgeren blive boende i egen bolig med den nødven-dige bostøtte, og i mange situationer vil det værelangt den bedste løsning.
Jeg mener, at den helt store udfordring, når vi talerom dobbeltdiagnoser, er at få den psykiatriske be-handling, misbrugsbehandlingen og den sociale ind-sats i socialpsykiatrien til at fungere i et samspil.
Vi ved, at en væsentlig del af de borgere, der går igang med misbrugsbehandling, også har psykiskevanskeligheder. Der findes ikke et entydigt tal, menmellem halvdelen og op til 80 procent af misbrugere,der kommer i behandling, har også psykiske vanske-ligheder i en eller anden form.
Vi ved også, at der skal være sammenhæng og kon-tinuitet i behandlingsforløbet, hvis det skal hjælpeborgeren. Det gode samarbejde mellem psykiatrienog misbrugsbehandlingen er derfor helt afgørende
3
for, at der bliver givet den rette hjælp og støtte til bor-gere med en dobbeltdiagnose.
Den sociale indsats, som foregår i socialpsykiatrien,er også et vigtigt element. Den kan være med til atgive den nødvendige støtte og stabilitet i hverdagen,som hører til en sammenhængende indsats.
Vi er nået langt i forhold til at sikre en helhedsoriente-ret indsats. Fx indgår det som en fast del af sund-hedsaftalerne, at kommuner og regioner skal indgåaftale om at samarbejde om disse borgere.
Men det er klart, at når jeg hører om mennesker, derer faret vild i systemet – eller endnu værre: bliver ka-stet rundt i det - og derfor ikke får den rette behand-ling, så styrker det min ambition om, at vi kan og skalblive bedre til at hjælpe mennesker med psykiskevanskeligheder, som også har et misbrug.
[2. Arbejdsdelingen mellem kommuner og regio-ner er klar]Der er eksempler på borgere med psykiske vanske-ligheder og et misbrug, som afvises i psykiatrien medden begrundelse, at de har et misbrug. Det er uac-ceptabelt. Og det strider mod sundhedsloven, sådan
4
som indenrigs- og sundhedsministeren har slået fast iet svar til KL i marts måned.
Det blev i samme brev understreget, at psykiatrienhar ansvaret for borgerne, så længe de er indlagt. Detvil sige, at de også har ansvaret for, at borgeren kanfå tilbudt misbrugsbehandling under indlæggelsen.
Der er en klar arbejdsdeling mellem kommuner og re-gioner. Kommunerne har ansvaret for misbrugsbe-handlingen og socialpsykiatrisk støtte og hjælp. Regi-onerne har ansvaret for psykiatrisk udredning og be-handling.
Det påhviler kommunerne og regionerne, at bruge deeksisterende muligheder og redskaber – både dem,som vi fra centralt hold stiller krav om, og dem, derhandler om almindelig sund fornuft. Med sundheds-aftalerne er det et krav, at regioner og kommuner af-taler og koordinerer indsatsen over for målgruppen.Men der er samtidig ikke noget, der er til hinder for, atde professionelle i det daglige arbejde benytter hin-andens faglighed i større grad.
5
Der er således ikke noget, der fagligt eller lovmæssigtforhindrer, at borgeren får en sideløbende og sam-menhængende indsats.
Og det er ikke umuligt at få et godt samarbejde til atkøre, så borgerenikkeender som svingdørspatient. Imarts måned var jeg på besøg i Psykiatriens Hus iSilkeborg. Det er et tilbud til personer med psykiskelidelser, hvor Region Midtjylland og Silkeborg Kom-mune samarbejder om en koordineret indsats. Borge-ren kan i ét og samme hus modtage støtte og hjælp tilat strukturere hverdagen og samtidig være visiteret tildagbehandling for en psykisk lidelse.
Fremadrettet har man i Psykiatriens Hus tænkt sigogså at have tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser,sådan at misbrugsbehandling og psykiatrisk støtte ogbehandling kan forløbe samtidigt og koordineret.
[3. En mere integreret indsats]Som sagt er den helt centrale udfordring at få en bed-re sammenhæng i indsatsen. Derfor har regeringensammen med satspuljepartierne afsat 18 mio. kr. isatspuljeaftalen for 2011 til et initiativ, som skal sikreet bedre samspil mellem behandlingspsykiatrien,misbrugsbehandlingen og socialpsykiatrien. Projektet
6
er netop sendt i udbud, og projektet løber til udgan-gen af 2014.
[4. Udredning og tilbud, der tager afsæt i den en-keltes behov]Når det er sagt, så er det klart, at et vellykket samar-bejde også forudsætter en grundig og fyldestgørendeudredning af borgeren. Hvis man ikke udreder borge-ren ordentligt, så ved man heller ikke, hvad borgerenskonkrete behov er, hvilke ressourcer de besidder, el-ler hvilke tilbud der passer til borgerens sociale for-hold.
Derfor har regeringen med handlingsplanen Kampenmod Narko II igangsat et initiativ, der skal styrkekommunernes screening og udredning i misbrugs-centrene. Det skal være med til at sikre, at borgeremed misbrug også får afklaret eventuelle psykiskevanskeligheder. Ved at gøre forarbejdet grundigt kanman sætte mere målrettet ind og forebygge, at borge-ren får den forkerte behandling eller en behandling,der er utilstrækkelig.
[5. Serviceloven er andet end botilbud]Hvis jeg lige kort skal vende tilbage til botilbud, så viljeg gerne slå fast, at borgere, der har behov for det,
7
selvfølgelig skal have et botilbud, der matcher deresbehov.
Men det er nu engang op til kommunalbestyrelsen atvurdere, om behovet for et botilbud er til stede, ogsammen med borgeren finde frem til den bedste løs-ning. Kommunerne har udover botilbud en rækkeredskaber til at sætte målrettet ind med misbrugsbe-handling, bostøtte og andre ydelser.
Så når spørger alene fokuserer på botilbud, så menerjeg, det er et alt for snævert fokus. Det er ikke så en-kelt, at alle borgere med en psykisk lidelse og et mis-brug ”bare” står uden en bolig. Det er heller ikke nød-vendigvis sådan, at et ophold i botilbud medfører enlængerevarende stabilisering af misbruget eller stof-frihed.Det handler – for mig at se – i stedet om den godeudredning, så man kan behandle borgerens misbrugog samtidig få igangsat den rette psykiatriske be-handling. Derefter handler det om at støtte den enkel-te i at få et bedre og mere velfungerende liv. Det erkun ved en helhedsorienteret indsats, at vi kan støtteborgeren i at få en velfungerende hverdag og dermedmuligheden ændre sit liv, der hvor det udspiller sig.
8
Kommunerne ved, hvor afgørende det er at have ko-ordinerede, helhedsorienterede forløb, og de arbejderallerede målrettet med forløb, der støtter op om denenkelte borgers behov.
[6. Afslutning: Borgere med en dobbeltdiagnosestår højst på regeringens dagsorden]Som jeg sagde i indledningen på mit svar, så er derområder, hvor indsatsen over for personer med psy-kiske vanskeligheder og et misbrug kan forbedres.Jeg mener, at regeringen og satspuljepartierne alle-rede har adresseret en række af de udfordringer. Fordet er forståelsen for, at mennesker med dobbeltdi-agnoser er forskellige, det er den gode udredning ogdet gode samarbejde, der i sidste ende hjælper bor-geren.
