SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om modsat rettede interesser i forbindelse med udbetalingen af tilskud til høreapparater, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 19. oktober 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 64 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karl H Bornhøft (SF).Spørgsmål nr. 64:’’ Er ministeren enig i, at der efter kommunalreformen, hvor ansvaret forbehandlingen ligger hos sygehusene/regionerne, mens kommunerne haransvaret for administration af betalingen er skabt et system med modsat rette-de interesser, idet nedskæringer på sygehusene medfører øget ventetid i detoffentlige således at flere vælger at benytte de private tilbud med offentligttilskud, hvorfor omkostningerne hos kommunerne stiger? I bekræftende faldvil regeringen overveje om det ikke ville være mere hensigtsmæssigt, at ladesygehus/region stå for udbetalingen af tilskud til høreapparater og ikkekommunerne?”Svar:Indledningsvis vil jeg gerne præcisere, at et høreapparat er et hjælpemiddeldefineret i serviceloven. Det er kommunen, der bevilger høreapparatet uansetom høreapparat skal udleveres i offentligt eller privat regi. Borgeren kan vælgeat få udleveret sit høreapparat i det offentlige helt gratis eller på en privat hø-reklinik med tilskud. Tilskuddet udgør som bekendt op til 6.230 kr. (2010 pri-ser) pr. høreapparat, og skal dække høreapparatet, høreprøve, service, garan-ti og er inklusiv moms. For at opnå ret tilskud forudsættes en henvisning fra enspecialæge i øre-, næse- og halssygdommen. Kommunen finansierer hele til-skuddet.De seneste års udvikling på høreapparatområdet viser, at andelen af høreap-parater udleveret i det private med tilskud er stigende. KL har påpeget, at dethar medført øgede udgifter for kommunerne. Kommunens udgift til tilskud erofte større end til offentlig behandling. Det skyldes at kommunen ved offentligbehandling kun betaler for selve høreapparatet, der er eksklusiv moms og kunmedfinansierer 30 pct. af behandlingsudgifterne til høreapparatbehandling,dog maksimalt 320 kr. per ambulant besøg. Resten finansierer regionerne.Det skal bemærkes, at der samlet set ikke belæg for, at udgiften til tilskuddeter større end de samlede gennemsnitlige udgifter ved at høreapparatet udle-veres i det offentlige.Jeg vil ikke medgive, at der er skabt et system, hvori der er indbygget modsat-rettede interesser. Det er jo borgeren, der vælger, hvor behandlingen skal fo-regå. Jeg vil gerne medgive, at der kan være behov for at se nærmere på,om der kan skabes bedre samordning mellem bevillingskompetence, aktivi-tetsstyring og finansieringsansvar. Jeg kan oplyse, at det indgår som et fokus-