SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om ministeren kan oplyse, hvordan man vil tilrettelægge indsatsen for at forbedre danske patienters compliance i fremtiden, efter at man har valgt ikke at fortsætte den såkaldte compliancepulje, så man kan sikre at samfundets dyrt indkøbte medicin kommer alle patienter til gode. Kan ministeren endvidere oplyse, hvordan man påtænker at udnytte erfaringerne fra compliancepuljens projekter i det løbende arbejde for at sænke samfundets medicinudgifter, som det foregår i eksempelvis RADS, Amgros, IRF og UVKL?

Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. oktober 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 36 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).Spørgsmål nr. 36:’’Kan ministeren oplyse, hvordan man vil tilrettelægge indsatsen for at forbedredanske patienters compliance i fremtiden, efter at man har valgt ikke at fort-sætte den såkaldte compliancepulje, så man kan sikre samfundets dyrt ind-købte medicin kommer alle patienter til gode? Kan ministeren endvidere oply-se, hvordan man påtænker at udnytte erfaringerne fra compliancepuljens pro-jekter i det løbende arbejde for at sænke samfundets medicinudgifter, som detforegår i eksempelvis RADS, Amgros, IRF og UVKL? ”Svar:I forlængelse af medicinaftalen, der blev indgået mellem regeringen og Folke-tingets øvrige partier i efteråret 2004, blev der på finansloven afsat 10 mio. kr.årligt i perioden 2005-2008 til studier og initiativer vedrørende lægemiddelrela-terede problemer, herunder compliance, populært kaldet compliancepuljen.Der har været indkaldt ansøgninger og bevilget støtte til konkrete projekter adfire omgange. De første 3 år blev projekter, der havde til formål at undersøge,hvad der sikrer bedre compliance, støttet, mens fokus for udmøntning af denseneste compliancepulje i 2009 var støtte til projekter, der havde som formålat implementere complianceinitiativer, herunder erfaringer fra tidligere støttedeprojekter, samt initiativer i forhold til udbredelse af maskinel dosisdispensering.Herudover har der været afholdt to compliancekonferencer. En konference inovember 2007 om hidtidige danske og internationale complianceerfaringer,og en konference i juni 2009, der havde oplægsholdere fra støttede projekter,samt oplæg om generelle implementerings- og forankringsværktøjer.Der har i forlængelse af compliancepuljen været nedsat et complianceudvalg.Complianceudvalget har bl.a. fagligt vurderet de indkomne ansøgninger, lige-som udvalget er blevet holdt løbende orienteret om de støttede projekters for-løb og resultater. I complianceudvalget deltager repræsentanter fra Lægemid-delstyrelsen, IRF, Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,Lægeforeningen samt en repræsentant fra Danske Patienter, som konkret va-retages af Kræftens Bekæmpelse. Complianceudvalget er ikke nedlagt, og deter hensigten, at udvalget skal samles bl.a. i forhold til opfølgning på støttedeprojekter, herunder særligt i relation til den seneste puljeudmøntning.

Compliance, i relation til lægemiddelbehandling, er et udtryk for, hvor godt enmedicinbruger efterlever den behandling, som lægen har ordineret. Godcompliance betyder derfor, at medicinbrugeren tager den rigtige medicin, i derigtige doser på de aftalte tidspunkter.Vejen til god compliance er, særligt for udvalgte grupper, undersøgt og gen-nemført i projekter med støtte fra compliancepuljen, og viden og erfaringer fradisse projekter søges udbredt og implementeret. Men for hovedparten af me-dicinbrugerne vil deres compliance være betinget af de anvisninger og denvejledning, som medicinbrugeren modtager dels af lægen i forbindelse medordinationen, dels fra apoteket ved udlevering af lægemidlet. Indsatsen forbedre compliance sker derfor i vid udtrækning via lægen og apoteket, herun-der apotekets tilbud om maskinel dosisdispensering af lægemidler, og denneindsats er en vedvarende forpligtelse, som lægerne og apotekerne gør en storindsats for. Jeg mener derfor ikke, at indsatsen for bedre compliance er blevetmindre. De råd og den vejledning, som læger og apoteker yder, kan siges atvære styrket på baggrund af den viden, herunder om barrierer for bedrecompliance, der er opnået fra projekter støttet via compliancepuljen.Endeligt vil jeg i relation til de organer, der nævnes i spørgsmålet, som RADS(Rådet for Anvendt Dyr Sygehusmedicin), Amgros (regionernes fælles medi-cinindkøbsselskab), IRF (Institut for Rational Farmakoterapi) og UVKL (Udval-get til Vurdering af KræftLægemidler) gøre opmærksom på, at disse organeralle beskæftiger sig med, hvilken medicin der i behandlingen bør anven-des/indkøbes i forhold til lægernes ordination. Compliancebegrebet i relation tilcompliancepuljen relater sig til medicinbrugernes efterlevelse af lægens ordi-nation, og erfaringer fra projekter støttet via compliancepuljen vil derfor sjæl-dent være relevante for arbejdet i RADS, Amgros, IRF og UVKL.