Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderAnledning:
Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social
ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske
konsekvenser af rygning
Tid og sted:
Sag og dok:
Sundhedsudvalget, onsdag den 23. marts kl. 14
1102968/478381
2
Spørgsmål AM – ”Hvad er ministerens holdning til, at Danmark er det land iverden med flest kræftsyge? Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvad hanmener der er årsagen til, at danskernes sundhed halter så langt bagud.”Svar:
Det er desværre ikke nogen nyhed, at vi i Danmark har relativt mange nyekræfttilfælde.Det skyldes formentlig i høj grad vores livsstil – ikke mindst i forhold tilrygning – hvor særligt det høje antal af kvindelige rygere i Danmark har adskiltsig fra andre vesteuropæiske lande.
3
Min holdning er, at antallet af kræfttilfælde i Danmark skal reduceres. Det kanforhåbentlig ikke komme som nogen overraskelse. Og regeringen har tagetmålrettede skridt til, at det også vil ske. Det vil jeg komme meget mere ind på.Først vil jeg dog nævne, at det relativt høje antal af danske kræfttilfælde, vi ser iinternationale undersøgelser, må læses med en vis forsigtighed. Antallet afdanske kræfttilfælde er for højt – det skal der ikke herske nogen tvivl om. Menman skal samtidig være opmærksom på, at Danmark i internationalsammenhæng er langt fremme med hensyn til at diagnosticere og ikke mindstregistrerenye kræfttilfælde. Og det kan meget vel slå gennem i ensammenligning, som den WHO lavede først på året – og som formentlig erbaggrunden for samrådsspørgsmålet. Man skal altså være opmærksom på, at det
4
billede, undersøgelsen viser, i nogen grad kan være udtryk for en god danskpraksis for at diagnostisere og registrere nye kræfttilfælde.Det gøres der i øvrigt også opmærksom på i rapporten!
5
Spørgsmål AN – ”Hvad vil regeringen gøre, for at forebygge, at endnu flererammes af kræft?”Svar:
Regeringen prioriterer forebyggelsesindsatsen højt. Det har vi vist med en rækkevigtige tiltag, som ikke mindst har haft fokus på at reducere antallet af rygere.Rygeloven fra 2007 er helt central at nævne i den sammenhæng. Den positiveudvikling med fald i antallet af dagligrygere de seneste år må i betydelig gradtilskrives rygeloven. De årlige rygevaneundersøgelser fra Sundhedsstyrelsenviser, at antallet af dagligrygere er faldet fra ca. 24. pct. i 2007 til ca. 21 pct. i2010.
6
Det er for det første min forhåbning at den gode udvikling vil fortsætte. For detandet er det min klare forventning, at det lavere antal danskere, der rygerdagligt, på sigt vil slå igennem i antallet af nye kræfttilfælde. Som bekendt errygning jo den altovervejende årsag til lungekræft – men rygning øger ogsårisikoen for at få en lang række andre kræftsygdomme [såsom kræft i strube,svælg, mund, spiserør, bugspytkirtel, blære og livmoderhalskræft].Rygeloven er samtidig blevet suppleret af en lang række andre tiltag rettet modbåde rygning og det bredere forebyggelsesområde.Regeringen præsenterede i 2009 en samlet forebyggelsesplan med konkretetiltag målrettet de risikofaktorer, som forårsager kræft - nemlig kost, rygning,alkohol og motion. Vi har blandt andet:
7hævet aldersgrænsen for salg af hedvin og spiritus og tobak fra 16 til 18år,forhøjet afgifterne på tobak og usunde fødevarer samt på cider og alkoholsodavand,gennemført en stor national rygestopkampagne i 2009præsenteret et inspirationskatalog for, hvorledes alle børn kan få 7 timersfysisk aktivitet om ugenog vi er i færd med at indføre billedadvarsler på cigaretpakkerne
8
Og indsatsen fortsætter med Kræftplan III. I den nye kræftplan prioriterer visammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne blandt andet ogsåforebyggelsen af rygning.Konkret betyder det, at den såkaldte STOP-linie bliver gjort permanent, og densuccesfulde nationale rygestopkampagne ”Hver cigaret skader dig” gentages.Herudover tilfører vi også den generelle forebyggelsesindsats midler. Vi vilgennemføre en informationskampagne med fokus på kræftforebyggelsemålrettet børn og unge samt særligt udsatte grupper.Vi har i aftalekredsen været enige om, at indsatsen målrettet børn er særligvigtig. Vaner dannes i de tidlige år, og jo flere børn og unge, der vælger en sundlivsstil, jo færre vil senere i livet risikere at få kræft i den ene eller anden form.
9
Jeg vil samtidig gerne understrege, at jeg har stor tiltro til, at den enkelte danskerselv er i stand til at tage ansvar for sig selv og træffe det sunde valg. En vigtigforudsætning for dét er viden om sunde og usunde livsstilsvalg – og den videnstiller vi til rådighed gennem en række målrettede informationskampagner.
10
Spørgsmål AO - “Mener ministeren, at det er acceptabelt, at en lavtuddannetmand lever 10 år kortere end en højtuddannet? Hvad vil regeringen tage afinitiativer for at forebygge den stigende sociale ulighed i sundhed?”Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne fremhæve, at det er regeringens mål, at Danmark i2020 skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst. Og det serud til, at vi er godt på vej mod målet. Den gennemsnitlige levetid i Danmark ersteget for alle samfundsgrupper de seneste 10-15 år. Vi er nu oppe på engennemsnitlig levetid for kvinder på 81,2 år og for mænd på 77,1 år. Det skal viglæde os over – ikke mindst fordi det ser ud til, at den positive udviklingfortsætter.
11
Men selv om vi generelt lever længere, udelukker det ikke, at der kan væreforskel i levetid mellem befolkningsgrupper.Regeringen er opmærksom på det kedelige faktum, at ikke alle borgere her ilandet har samme gode helbred. Vi véd, at sundheden blandt mindreressourcestærke grupper ikke er på samme niveau som hos personer med langeuddannelser og relativt høje indkomster. Det er ikke et billede, der er let atændre på, men regeringen er meget optaget af, hvordan socialt svage grupperblandt andet kan nås med forebyggelsestiltag.Der er i såvel regeringens handlingsplan for forebyggelse fra 2009, de senesteårs satspuljeaftaler som i Kræftplan III initiativer, der er særligt rettet mod atstyrke sundheden blandt socialt udsatte grupper.
12
Med midler fra satspuljen har vi igennem mange år iværksat en bred vifte afinitiativer for at forbedre udsatte gruppers sundhed. Med satspuljeaftalen for2010 udmøntes initiativet i handlingsplanen for forebyggelse om afsættelse af225 mio. kr. til en markant styrkelse af den forebyggende indsats over for demindre ressourcestærke grupper. Samtidig vil de generelle afgiftsforhøjelser påblandt andet tobak, sukkervarer og mættet fedt også medvirke til at bedresundheden for udsatte grupper.Psykiatrien har med satspuljeaftalen 2011-2014 fået et yderligere løft medtilførsel af ekstra ca. 400 mio. kr.Og i Kræftplan III er der afsat kampagnemidler, der er målrettet forebyggelseblandt særligt udsatte grupper.
13
Samtidig må vi ikke glemme, at kommunerne har en vigtig rolle at spille, når detkommer til at styrke folkesundheden og i den sammenhæng nå de mindreressourcestærke grupper.Jeg håber meget, at de initiativer, der er sat i værk de seneste år – både inden forforebyggelse og behandling – vil være med til at knække kurven, og mindskedenforskelvidesværresermellemforskelligebefolkningsgruppers
helbredsniveau.Endelig vil jeg gerne minde om, at det danske sundhedsvæsen bygger på denhelt grundlæggende præmis, at alle borgere har let og lige adgang til detoffentlige sundhedsvæsen.
14
Denne regering har mere end nogen anden tilført sundhedsvæsenet midler ogforbedret patienternes rettigheder og sikret kort ventetid. En indsats, der er tilgavn for alle danskere – uanset pengepung.
15
Spørgsmål AP – ”Mener ministeren, at det er økonomisk rimeligt, at rygninghvert år koster samfundet omkring 30 mia. kr.?”Svar:
Der er flere forskellige opgørelser over de samfundsøkonomiske omkostningerforbundet med rygning, og de giver mange forskellige resultater. Resultaterneafhænger af metodevalg, afgrænsninger og antagelser. Det har jeg også redegjortfor i mit svar til Sundhedsudvalget på spørgsmål 405 den 11. februar 2011.Det ændrer naturligvis ikke ved, at vi ønsker at fortsætte den glædeligeudvikling, som de årlige rygevaneundersøgelser viser. Det væsentlige er jo, atder gøres en indsats for at nedbringe antallet af rygere, og forebygge at ungeoverhovedet begynder at ryge. Og her har regeringen sat målrettet ind.
16
Som nævnt har regeringen blandt andet gennemført stramninger af rygeloven ogøget afgifterne på tobak. Niveauet for de øgede afgifter skal ses i lyset af, atyderligere afgiftsforhøjelser kan føre til vækst i smugleri og grænsehandel.Derfor arbejder regeringen også løbende for, at minimumsafgiften påtobaksvarer hæves i EU, og at de fælleseuropæiske regler for tilsætningsstoffer itobak strammes.