Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:
Anledning:
Taletid:
Tid og sted:
Dok nr.:
Folketingets Sundhedsudvalg
Besvarelse af samrådsspørgsmål nr. AR og AQ
5-10 min.
16. marts 2011
467197
Samrådsspørgsmål AQ:
Hvorledes vil regeringen sikre, at den indførtebrugerbetaling for sterilisation ikke får den konsekvens, at socialt udsattekvinder undlader at lade sig sterilisere?2
Samrådsspørgsmål AR:
Vil ministeren tage initiativ til at ændre på gældendelovgivning, således at kommuner får lovhjemmel til at betale udgifter tilsterilisation, som skal forebygge uønsket graviditet hos udsatte kvinder ogeventuel tvangsfjernelse (jf. Dagens Medicin, 11.02.2011, "Brugerbetaling påsterilisationer vil føre til flere tvangsfjernelser")?Svar:
Jeg vil gerne besvare de to spørgsmål under ét.Problemstillingen, som spørgsmålene i AR og AQ omhandler, er vigtig. Vi eralle enige om, at uønskede graviditeter bør undgås, og at der skal være fokus på
3
at fremme sundhed, også seksuel og reproduktiv sundhed, i forhold til gruppenaf socialt udsatte kvinder. Jeg er derfor tilfreds med, at der arbejdes for at styrkedette, bl.a. ved etableringen af de regionale familieambulatorier og gennemsatspuljeprojekter.
Jeg er også meget enig med spørgeren i, at der naturligvis skal være mulighederfor at støtte socialt udsatte kvinder, som ikke har mulighed for at betale forprævention – i dette tilfælde sterilisation – sådan, at man undgår fødsler, somnæsten på forhånd er dømt til at ende med tvangsanbringelser og andreulykkelige situationer.
4
Allerede i dageksistererder muligheder for, at kommunerne kan hjælpe. Densocialelovgivningunderhenholdsvissocialministerenog
beskæftigelsesministeren giver nemlig kommunerne muligheder for efter enkonkret vurdering at støtte eksempelvis misbrugere økonomisk i forbindelsemed en sterilisation.
I medfør af den sociale servicelov har kommunerne mulighed for efter enkonkret vurdering at give økonomisk støtte til valg af prævention i forbindelsemed rådgivning og vejledning herom.
5
Det kan f.eks. være aktuelt i forbindelse med rådgivning af enlige, sårbaremødre. Eller i de tilfælde, hvor familien eller den enlige forælders forhold er afen sådan karakter, at der er risiko for, at et kommende barn vil skulle anbringesuden for hjemmet, sådan som det f.eks. kan være tilfældet for kvinder medstofmisbrug.
Formålet er at forebygge risikoen for, at den enlige forælder eller familien får etbarn, som efterfølgende vil skulle anbringes uden for hjemmet. Hvis kommunengiver konkret rådgivning om prævention, bør der lægges vægt på at vælge denpræventionsform, der passer til den pågældendes konkrete situation.
6
Kommunen kan alene rådgive om prævention generelt. Specifik rådgivning omvalg af konkrete præventionsformer, herunder sterilisation, skal naturligvis ydesaf sundhedspersonale, tit den praktiserende læge, i samråd med patienten.
I den forbindelse er det også vigtig at påpege, at sterilisation sompræventionsform er meget indgribende og ofte irreversibel. Der eksisterer sombekendt også andre muligheder for at forebygge uønskede graviditeter.Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med behandlingen af L 45, som indførteegenbetaling for sterilisation, oplyst, at en væsentlig og voksende andel kvinder- efter at det har vist sig at gestagen-spiral er et ligeværdigt alternativ - vælgerden præventionsform, som er reversibel og et forholdsvis billigt alternativ.
7
Ud over bestemmelserne i serviceloven, som giver mulighed for økonomiskstøtte til valg af prævention, er der i medfør af lov om aktiv socialpolitikmulighed for at få hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter eller hjælp tilbetaling af udgifter til sygebehandling, medicin mv. for personer, der i øvrigtopfylder lovens betingelser. Hjælpen kan bl.a. ydes til personer med lavindkomst, herunder kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister på den nyeordning.
Desuden har førtidspensionister på den ”gamle” førtidspensionsordningmulighed for et personligt tillæg til dækning af rimelige og nødvendige udgifter.
8
Ligesom ved de andre muligheder for støtte, ydes det personlige tillæg efter enindividuel konkret vurdering, som foretages af kommunen.
Endelig indeholder servicelovens § 102 mulighed for, at kommunen efter enkonkret vurdering kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter.
Der eksisterer altså gode lovgivningsmæssige rammer for, at kommunerne kanstøtte socialt udsatte finansielt i forbindelse med en sterilisation. Det vilnaturligvis bero på kommunens konkrete vurdering, hvorvidt der kan givesstøtte. Det skøn er og bør være en kommunal opgave.
