SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om national elektronisk patientjournal, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. marts 2011 stillet følgende spørgs-mål nr. 541 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed be-svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen.Spørgsmål nr. 541:”I 2006 slog daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fast, at sta-ten ville sørge for at få udrullet en national elektronisk patientjournal. Ministe-ren bedes oplyse, hvilke initiativer den fællesoffentlige organisation DigitalSundhed tog for at sikre udarbejdelsen af en national elektronisk patientjour-nal, herunder om Digital Sundhed har fastsat standarder der sikrer, at forskel-lige it-systemer kan udveksle informationer.”Svar:I 2007 udkom den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet2008 – 2012. Den fællesoffentlige organisation Sammenhængende DigitalSundhed i Danmark (SDSD) fik i den forbindelse til opgave at skabe en samletramme for det fremtidige arbejde og sikre, at udviklingen hos de mange for-skellige aktører i sundhedsvæsenet gik i samme retning.I den forbindelse har organisationen igangsat og varetaget programledelsen afen række større fællesoffentlige sundheds-IT projekter, herunder Det FællesMedicinkort, som sikrer tværsektoriel deling af borgerens medicinoplysninger.Derudover har SDSD etableret første version af det Nationalt Patientindekskaldet ”Mit sundhedsoverblik” på Sundhed.dk, der bl.a. giver borgeren adgangtil oplysninger om egne behandlinger på sygehuse, medicinoplysninger ogprøvesvar.Desuden har regionerne udviklet e-journalen. I e-journal kan borgere, praktise-rende læger og sundhedspersoner på hospitalerne se journaloplysninger frade offentlige hospitaler i Danmark.Til at bistå arbejdet med at fastsætte standarder nedsatte bestyrelsen for Digi-tal Sundhed tre standardiseringsråd for hhv. arkitektur, sikkerhed og ind-holdsmæssig standardisering.Arkitekturrådethar i overensstemmelse med SDSDs virke haft fokus på kom-munikationen mellem sundhedsvæsenets parter, herunder håndtering af sik-kerhed. Rådet har behandlet indstillinger til 26 arkitekturprodukter. I ca. 40 pct.af tilfældene har det været muligt for rådet at nå frem til relativt klare anbefa-linger vedr. brugen af standarder. I de resterende tilfælde har rådet anbefalet,

at standarderne undersøges nærmere. Dette understreger, at markedet forsundheds-it på visse områder fortsat er umodent.Informationssikkerhedsrådethar arbejdet på at konkretisere gældende lovkravgennem udarbejdelse af informationssikkerhedsprincipper. På nuværendetidspunkt er der udarbejdet principper vedr. dataansvar, behandlingsrelation,værdispring og logning.Rådet for indholdsmæssig standardiseringhar gennemført en række standar-diseringsaktiviteter, der har haft til formål at skabe bedre integration mellemsystemer, også kaldet semantisk interoperabilitet (at sikre at meningen bibe-holdes, i det der udveksles).Det har imidlertid kunne konstateres, at der i den fællesoffentlige konstruktionSDSD ikke var tilvejebragt de nødvendige forudsætninger for at sikre samord-ning og fremdrift på sundheds-it området.Derfor blev der med økonomiaftalen for 2011 aftalt en ny organisering, herun-der en klarere arbejds- og ansvarsfordeling mellem parterne. Indenrigs- ogSundhedsministeriet har pr. 1. januar etableret National Sundheds-IT som enselvstændig styrelse. Standardiseringsarbejdet fortsættes og styrkes i regi afNSI.