Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
982070_0001.png
982070_0002.png
Folketingets Sundhedsudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 8. april 2011
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
KFI/ J.nr. 2011-2116
Under henvisning til Folketingets Sundhedsudvalgs brev af 3. marts2011 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr.505 (SUU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).
Spørgsmål nr. 505:”Ministeren bedes oplyse, om kommunerne kan give afslag på døgnbehand-ling af stofmisbrugere ud fra følgende kriterier:- Fordi stofmisbrugeren tidligere har været i anden døgnbehandlinguden den tilsigtede effekt.- Fordi stofmisbrugeren er for ustabil.- Fordi stofmisbrugeren ikke har magtet at passe et forudgående am-bulant forløb.”
Svar:Kommunernes ansvar for stofmisbrugsbehandlingen følger af servicelovens§ 101. Jeg kan generelt oplyse, at det heraf følger, at social behandling forstofmisbrug hviler på en beslutning om et individuelt forløb, hvor stofmisbru-geren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlings-tilbud. Det forudsættes, at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsfor-løbet tillægges stor betydning, og at der udarbejdes en behandlingsplan overbehandlingsforløbet.Kommunalbestyrelsen skal informere om muligheden for at klage til det so-ciale nævn over afgørelser om afslag på behandling efter servicelovens §101, herunder iværksættelse af tilbud senest 14 dage efter henvendelse tilkommunen.Det er således den enkelte kommune, der på grundlag af en faglig vurderingskal afgøre, om eksempelvis døgnbehandling er det rette tilbud.
2
Det er dog generelt kendetegnende for arbejdet med stofmisbrugere, at denegentlige behandling – det være sig substitutionsbehandling eller stoffri be-handling – må følges tæt op over tid med en række sociale og andre støt-tende tilbud, således at helheden i indsatserne fastholdes.Hovedsigtet med behandlingen er ud fra brugernes egne ressourcer at hin-dre en yderligere funktionsnedsættelse og bibringe vedkommende en bedresocial og personlig funktion med henblik på højnelse af livskvalitet.Som nævnt beror visitationen til evt. behandlingstilbud, herunder døgnbe-handling, på en konkret og individuel vurdering, og jeg kan derfor ikke tagekonkret stilling til de nævnte eksempler. Kommunens afgørelse vedrørendebehandlingstilbud kan af borgeren påklages til de relevante klageinstanser.
Benedikte Kiær/ Karina Find