SUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om afsatte forskningsmidler til forskning i mænds sædkvalitet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 1. marts 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 499 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 499:”Kan ministeren oplyse hvor mange forskningsmidler der er afsat i de seneste5 år til forskning i hvad eksterne miljøpåvirkninger betyder for mænds sædkva-litet?”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Miljøstyrelsen, Forsk-nings- og Innovationsstyrelsen samt Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henhol-de mig til:Miljøstyrelsen har oplyst følgende:”Miljøstyrelsen har igennem årene gennemført en lang række videnopbyg-ningsaktiviteter rettet mod myndighedernes forebyggende arbejde i forhold tilhormonforstyrrende stoffers forekomst og mulige effekter.Nogle af videnopbygningsaktiviteterne inden for dette område kan muligvis in-direkte bidrage til viden om miljøpåvirkningers effekter på sædkvaliteten. Vi-denopbygningen har blandt andet fokuseret på danske bidrag til udvikling afmetoder til testning af hormonforstyrrende stoffer i internationalt regi, samt un-dersøgelse af effekter af hormonforstyrrende stoffer og kombinationer af hor-monforstyrrende stoffer in vitro eller i dyreforsøg.For at styrke videnopbygningsaktiviteterne blev Center for HormonforstyrrendeStoffer oprettet i 2008 og videreført i 2010-13 med en bevilling på 7 mio. kr. i2008-2009 samt 20 mio. kr. i 2010-13 til administration, ledelse og projekterindenfor både sundhed og miljø. To projekter under centeret omfatter bl.a. un-dersøgelse af miljøpåvirkninger og sædkvalitet. Det drejer sig om et projekt omhormonforstyrrende stoffer og hormon-relaterede sygdomme, som der blev af-sat 1.195.960 kr. til i 2008-09 samt et projekt til udvikling af systembiologiskemetoder til analyse af komplekse datasæt, som der blev afsat 1.693.000 kr. til i2010. I begge projekter indgår dårlig sædkvalitet eller infertilitet blandt en langrække andre parametre, der eventuelt kan påvirkes af udsættelse for hormon-forstyrrende stoffer.Herudover er der under Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddel-forskning igangsat flere projekter, som undersøger mulige effekter af hormon-forstyrrende pesticider. To af disse relaterer sig særligt til bekymringen om-kring nedsat sædkvalitet. Det drejer sig dels om en undersøgelse af langtidsef-fekter af pesticideksponering i fostertilværelsen, som der blev afsat 3.7 mio. kr.til i 2007, og dels om en register-baseret undersøgelse af risikoen for mang-

lende nedstigning af testiklerne blandt drenge, hvis mødre har været udsat forpesticider under arbejde i væksthus, som der blev afsat 1.1 mio. kr. til i 2008.”Forsknings- og Innovationsstyrelsen har oplyst nedenstående:”Som en del af aftalen af 5. november 2008 mellem regeringen, Socialdemo-kraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om ”Fordeling af globali-seringsmidlerne til forskning og udvikling”, blev der afsat 19 mio. kr. i 2010 tilforskning i ”menneskets sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer”.Efter et almindeligt udbud af forskningsmidlerne har Det Strategiske Forsk-ningsråd givet en bevilling på 10 mio. kr. til overlæge Katharina Maria Main,Rigshospitalet, til et forskningsprojekt om ”tidlig og nuværende eksponering forhormonforstyrrende stoffer og human reproduktion: opfølgning af store lang-tidsstudier af børn og unge.”Bevillingshaveren har givet følgende kortfattede beskrivelse af projektet:”Vi udsættes dagligt – utilsigtet – for hormonforstyrrende kemikalier, som kanpåvises i bl.a. blod hos alle som ’cocktail’. Nogle af disse stoffer mistænkes forat forårsage kønsmisdannelser, tidlig pubertet, menstruationsforstyrrelser, dår-lig sædkvalitet, testikelkræft og vækstforstyrrelser. I projektet, der gennemfø-res af læger, biologer, kemikere, epidemiologer og bioinformatikere, stilles tohovedspørgsmål: 1) Kan hyppige hormon- og fertilitetsproblemer, som førsterkendes i voksenalderen, skyldes fosterskader forårsaget af hormonforstyr-rende stoffer eller livsstil, 2) Kan større børn og voksnes hormonbalance ogsåvære følsom for hormonforstyrrende stoffer? Projektet baseres på gentagneomfattende og grundige undersøgelser af ca. 5000 børn og voksne fra Dan-mark, Finland og Australien, hos hvem der allerede findes resultater fra tidlige-re tilsvarende undersøgelser. Vi fokuserer på skadelige virkninger af phthala-ter, parabener, bisphenol A (BPA), triclosan, polybromerede flammehæmme-re, dioxin, PCB, pesticider og perfluorerede kemikalier. Nogle stoffer som BPAog phthalater produceres i millioner af tons årligt. Der anvendes bioinforma-tiske metoder til analyse af den meget komplekse eksponering og dens muligekort- og langtidsvirkning på hormonbalancen af nyfødte, børn og voksne, samtdens effekt på reproduktionssystemet, pubertet og sædkvalitet. Derved gene-reres helt ny viden om ’real-life’ kemikalie-eksponering fra vores miljø og densmulige betydning for menneskets sundhed”.Endvidere har Sundhedsstyrelsen oplyst nedenstående:”I perioden 2006-2007 er der ydet tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeri-ets Miljømedicinske Forskningscenter (nedlagt 2008) til nedenstående forsk-ningsprojekter:Human reproduktiv sundhed efter eksponering for persistente organoklorfor-bindelser i fostertilstanden: Kr. 478.000Pilotprojekt: Påvirker perfluoralkylforbindelser normale danske mænds testikel-funktion?: Kr. 214.000